Læsetid: 4 min.

Et redesignet Real Madrid

I den spanske liga er alles øjne rettet mod Madrid. Efter kongeklubbens gigantindkøb, er det en klub med rigtigt mange eminente spillere, der synes at være mere eller mindre til overs
Brag. Trods et brag af et frispark var der ikke meget at fejre for Reals Wesley Sneijder. Han er slet og ret blevet ekspederet videre til italienske Inter.

Brag. Trods et brag af et frispark var der ikke meget at fejre for Reals Wesley Sneijder. Han er slet og ret blevet ekspederet videre til italienske Inter.

Ricardo Ordonez

29. august 2009

Man kunne næsten høre den knugende tavshed efter Wesley Sneijders brag af et frispark, der krøllede sig ind bag en sagesløs Claudio Bravo i Real Sociedads mål. Men selv dér i jubilæumskampen den 15. august var der ikke noget som helst at fejre for den 25-årige hollænder, der i et redesignet Real Madrid med lutter megastjerner slet og ret var blevet til overs. Den nye træner, chileneren Manuel Pellegrini, havde ellers flere gange bedyret, at Sneijder var guld værd for et hold, som nok var spektakulært på flanker og foran mål, men som netop derfor skreg på soliditet og spilstyring på midtbanen. Men Jorge Valdano, Real Madrids sportsdirektør og egentlige boss, ville gerne af med hele hollænder-banden: Van Nistelrooy, Drenthe, Sneijder, van der Vaart, Robben. Og mens Zlatan Ibrahimovic laver fede løjer i sin nye klub, FC Barcelona, og Valencia mirakuløst har kæden Silva-Mata-Villa-Joacquin intakt, hvilket er næsten lige så vanvittigt, som at Atletico Madrid stadig ejer Forlán, Agüero, Simao og Maxi, er alles øjne rettet mod kongeklubben fra Madrid. Hvilken plads skal Ronaldo have? Får Kaka en helt fri rolle? Og hvor mange hollændere kan der egentlig sidde på én bænk? Sneider har i denne uge klaget over, at der ikke blev plads til ham; han er nu skiftet til italienske Inter, mens Arjen Robben har skrevet under på en fire-årig kontrakt med Bayern München. Det var på den baggrund mærkeligt symbolsk, at midtbanespilleren Lass Diarra kronede sin store indsats i en præ-sæson-match mod Rosenborg med et fantastisk langskud. Til lejligheden havde Lass fået tildelt trøje nr. 10, som netop havde været Sneijders. Så ikke alene tordnede Lass kuglen i mål i bedste Sneijder-stil - maliseren gjorde det med kreatørens tidløse nummer på ryggen. Lidt mere spekulativt kunne man sågar læse trøjebytning og scoring som en indikation af den moderne fodbolds kreative retræte til de defensive systemer. Det er næsten som en omvending af quarterbacken i amerikansk fodbold: I stedet for en kreatør i hullet bag offensiven og to blockers lige foran til at ta' skraldet har Lass' som 10'er to elegante gazeller foran sig.

Forvirring om Ronaldo

I ugerne op til La Liga-start i aften, hvor Real tager imod Deportivo de la Coruna, har Pellegrini brugt et lidt besynderligt 4-2-2-2-system. På toppen ligger Benzema og Raúl, og lige bagved huserer Ronaldo og Kaka. Længere nede, på de defensive midtbanepladser, finder vi Lass og den tidligere Liverpool-spiller Xabi Alonso. Eller måske Granero, Guti eller Gago. Pellegrini kan også sætte Robben ind som en omskiftelig joker på den øverste midtbane. En del kommentatorer har hæftet sig ved, at der på trods af mange minutter med flydende og hurtigt pasningsspil - dyrk ikke mindst Kakas vidunderlige hælaflevering til Granero i kampen mod Dortmund, som Real vandt 5-0 - er forvirring omkring Ronaldos rolle. Sammenklemt ude til venstre risikerer hans energiske ryk at blive for lette at trevle op, og der er heller ikke endnu den samme telepatiske kontakt til Benzema, som Ronnie i sin tid havde med Uniteds Wayne Rooney. Ronaldo kan heller ikke stille sig tilfreds med blot at erstatte Robbens position.

Problemet er måske i virkeligheden, at Reals nye, umiskendelige styrke også kan blive deres akilleshæl. Med stjerner, som ikke bare kan drible, men også løbe rigtig, rigtig hurtigt, skulle man forvente en spillestil baseret på kontraer. Men sandheden er snarere, at med tilkomsten af Alonso og cementeringen af Lass' klippesolide midtbaneprofil er Real i gang med at skyde sig ind på en mere tålmodig, boldbesiddende 4-3-3-formation. Fidusen er her en Lass-Alonso-Granero-kæde, som er ferm i erobringsfasen, og som samtidig kan føde bolde til næste kæde, nemlig Kaka, Ronaldo og Benzema. For Ronaldo handler det om at få scoret nogle mål (han er p.t. den bedste hovedstødsskytte på Real-mandskabet), og for Pellegrini gælder det om at indgyde defensivt mod i sin allerforreste trekant. Ellers kan det hurtigt gå galt i den anden ende.

Kynikernes røst

Jamen, er det ikke allerede dømt til at gå galt? Kynikernes fælles røst er svær at overdøve. Vi har jo set det før: et galaktisk hold med absurd fabelagtige atleter, som endte med at gå op i limningen. Fedt trøjesalg og ingen pokaler. Kig bare på Barca. De har en smal trup. Real Madrid har en bugnende bænk fyldt med utilpassede eksilspaniere. Barca har et hold. Real har først købt et i dyre domme. Barca har selv fostret sine største stjerner (Messi, Iniesta, Xavi), hvorimod Pérez har trodset finanskrise og handlet udenlandsk med svimlende summer. Dertil kommer hovedstadens problem med dem, der rent faktisk er egen avl: Hvad fanden skal man gøre af Raúl og Guti i år? Og uretfærdigt eller ej, så ligger alt presset på Real i sæsonen 2009/10. Barca har bevist deres. Real er ikke kommet videre end til ottendedelsfinalen i Champions League de sidste fem år. På trods af skævheden - eller måske akkurat på grund af den - tilfaldt den største opmærksomhed ikke Barcas spektakulære Treble før sommerferien, men det faktum, at Pérez blev ny præsident i Los Blancos og straks kunne præsentere de seneste to års Ballon D'Or-vindere.

Barcelonas Gerard Piqué sagde det med henkastet præcision: »Du tænder for fjernsynet, og straks toner Real Madrid frem.« Glem at Valencias David Villa, som uden tvivl tilhører angribernes top-5 world wide, stadig render rundt i et gældstynget Valencia og ikke Real eller Barca. Og da Espanyols kaptajn Dani Jarque for nylig døde af et hjerteanfald i en alder af 26, bragte den Madrid-venlige sportsavis AS dagen efter tragedien en 'sensationel' forsidehistorie med nyheden om en Raúl i storform. Vel at mærke til træning.

Velkommen til La Liga. Sjældent har kampen mellem de rivaliserende storklubber og deres kulturer været mere intens.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu