Læsetid: 9 min.

Vrede er angstens ansigt udadtil

I Danmark skal man bare stille op til latterliggørelse og være stor nok til at tage det, men hvorfor det? I hiphopkulturen reagerer man ved at give tilbage af samme skuffe, siger Jokeren om vreden i rap-musikken
I Danmark skal man bare stille op til latterliggørelse og være stor nok til at tage det, men hvorfor det? I hiphopkulturen reagerer man ved at give tilbage af samme skuffe, siger Jokeren om vreden i rap-musikken
14. august 2009

Jokeren og standupperen Anders Mattesen er blevet gode venner igen, efter at Anden kaldte Jokeren ’Snorkeren fra Soveposen’.
Sådan gik det ikke med det første kommercielle danske rapband Østkyst Hustlers.

»Jeg dissede dem, fordi jeg var vred. Østkyst Hustlers var den eneste eksponent i medierne for hiphopkulturen. Og de gjorde grin med det undergrundsmiljø, jeg kom fra, og kaldte det, de selv lavede, for dytbåt. Det var i sommeren 1996, og vi er stadig ikke på talefod,« fortæller Jokeren alias Jesper Dahl.

(…) Peyk, før i tiden skrev du Kyle op på muren
Men man ser dig aldrig mer i undergrunden
Du sir at du’ den bedste, men
du har det ik engang i munden
Spiller smart i alverdens interviews
Fronter på kulturen og på alle landets crews
Hvordan er den? hvor vil du hen med det sludder?
Din usle lille luder, nu’ det mig der kaster mudder (…)

Jesper Dahl: Den Gale Pose 1996

»Jeg har faktisk prøvet at række hånden frem mod Nikolaj Peyk, som jeg har stor respekt for som tekstforfatter, men den ville han ikke tage imod,« siger Jesper Dahl, da jeg møder ham på en Vesterbro-cafe.

Jesper Dahl er kommet slentrende over Istedgade i brun herrehat og en slidt t-shirt, hvorpå der står Brooklyn. Han har en mobil i hånden, er optaget af at sms’e og ser først op, da han står ved Riccos Kaffebar. Skægstubbene er trimmede og håret en millimeter langt, fuldstændig som på hans seneste cd-cover. Han vælger cafe latte, lægger hatten fra sig, og der er pludselig kommet noget sårbart afventende i det gråblå blik.
Både de verbale udfald i numrene og naget er en meget typisk hiphop-måde at reagere på, der udspringer af en amerikansk mentalitet, mener Jokeren.

»I Danmark skal man bare stille op til latterliggørelse og være stor nok til at tage det, men hvorfor det? I hiphopkulturen reagerer man ved at give tilbage af samme skuffe.«

Det havde en anmelder, der anmeldte Jokerens tekster, da de kom i bogform, forstået. Samlingen fik flotte anmeldelser, bl.a. af Lars Bukdahl på Weekendavisen, men ikke af denne anmelder, der mente, at det slet ikke var lyrik. Og så skrev han en rap i anmeldelsen, hvor han dissede Jokeren.

»Altså hvis man ved noget om rap rent teknisk, ville hans rap ikke kunne rappes, det ville i hvert fald ikke være særlig godt. Jeg tror, jeg har lovet ham en røvfuld i et interview engang,« siger Jesper Dahl og læner sig tilbage og bliver pludselig bred i sofaen.

I hiphopkulturen ligger det implicit, at det handler om at være nummer ét, det er en indbygget konkurrencementalitet. Måske derfor er titlen på Jokerens første soloalbum netop ’Alpha Han’.

Stodderrap

Og Jesper Dahl mener godt, man kan omsætte vrede kreativt, få det ud på scenen eller i sine tekster. Det er meget dét, den hårde side af hiphopkulturen, gangsta-rappen, handler om. Man blærer sig, battler (kæmper på stedet med nu-og-her-rim) og disser hinanden (sviner hinanden til i sine numre) og der opstår beefs i miljøet (fjendskaber, der i USA er endt med skudepisoder).

Der var nogle store bandeproblemer i New York i rappens barndom, og rap og battle blev brugt som et alternativ til at slå hinanden ihjel. Men gangstarappen er kun en enkelt gren på rappens træ. Der er mange undergenrer, jazzrap, funkrap og sågar hippie-rap om fred og kærlighed.

Jesper Dahl har produceret gangstarap i Los Angeles og har været med til at opfinde det, man kalder stodderrap i Danmark, som er en dansk variant. Men han har aldrig selv lavet gangstarap. Han forsøger at rappe så nuanceret som muligt om tilværelsen.
»Jeg synes faktisk, det er problematisk, hvis den der glamourisering af gangsterlivet bliver normen i stedet for undtagelsen; hvis det bliver en almen kultur, at man ukritisk overtager de værdier, der er i gangstarap,« siger Jesper Dahl.

Men rap kan også være så meget andet end vrede unge mænd, mener Jesper Dahl.

»Jeg har helt sikkert lavet vrede sange, ’Kvinde din’ især, hvor jeg blev forladt, og ’Den Danske Drøm’, hvor jeg raser over middelmådigheden. Det ligger meget i genren, rap egner sig til at udtrykke foragt og raseri. ’Kvinde din’ er med urette et meget udskældt nummer, fordi man fokuserede på det ene ord møgluder. Men nummeret beskriver jo bare den del af sorgprocessen, der er vrede. Vrede er en forsvarsmekanisme, en sekundær følelse, der kommer af sorg eller angst for eksempel, vrede er den ekspressive side.«

(...) Møgluder.
Hvordan fanden ku’ du gøre det?
Pludselig forstår jeg folk, der dræber deres eks,
dem der dør af sorg, når de mister mere end sex,
den der stalker hende, forfølger et minde,
dem hvis hele liv går i vasken for en smuk kvinde
Men lad være at bilde dig selv ind, at det sker for mig
alpha han; jeg var skabt til noget mere end dig.
For pludselig kan jeg se dine fejl og mangler
ikke en prinsesse, bare en ho ligesom alle andre.
Møgluder (...)

Jokeren: ’Kvinde din’
fra cd’en Alpha Han 2003

Selv kan Jesper Dahl blive utrolig vred over at blive misforstået. Og anmeldt. Også de gode anmeldelser kan gøre ham vred. Derfor er han holdt op med at læse dem. Rune Skyum-Nielsen skrev en begejstret anmeldelse i Information af hans seneste cd, men havde et lille forbehold overfor et par af numrene.

»Det blev jeg rasende over. Jeg er altså utrolig dårlig til at tage imod kritik. Det er mit privatliv, jeg skriver om, så jeg tager det personligt, hvis folk ikke kan lide det. I bakspejlet kan jeg da godt se, hvilke numre er gode og mindre gode, men når jeg står med pladen frisk fra fad, synes jeg jo alle numrene er skidegode, ellers havde jeg ikke taget dem med.«

Men Rune Skyum-Nielsen bliver ikke disset på den næste cd, for de to havde efterfølgende en fin dialog på Facebook.

Jesper Dahl har temperament og synes, det er en helt reel følelse at have lyst til at klippe fingrene af en journalist, der netop har knaldet ham på forsiden af B.T. som Hells Angels hangaround. Inde i selve artiklen står der, at Jesper Dahl intet har at gøre med Hells Angels, men som han siger, er der mange, der kun læser spisesedlerne:

»Det gør mig rasende og utryg på samme tid, og jeg kan intet stille op. Hvis medierne vil fremstille dig på én måde, er du chanceløs. Det er meget angstprovokerende. Den avisforside er faktisk potentiel livsfarlig for mig, fordi jeg færdes på Vesterbro og i København til daglig. Der blev jeg oprigtig vred over, at en journalist sætter mit liv på spil.«

Jesper Dahl har for længst opgivet at holde lav profil, og som han siger, har medierne brug for Jokeren, og Jokeren har brug for medierne. Allerede i en alder af 27 blev han udråbt til rappens grand old man, og det er efter hans mening komisk. Men medierne vil gerne have myter og konflikt.

Også da forfatteren Hanne Vibeke Holst for år tilbage rasede over rappernes sexistiske sprog, blev Jokeren ringet op for en holdning. Han udtalte, at han ikke var sexist og så sig selv dagen efter på forsiden af et stort dagblads kultursektion, skaldet og råbende fra en helt anden sammenhæng og med en taleboble: Jeg er ikke sexist, bitch. Jesper Dahl læner sig frem på en farverigt tatoveret arm og lader den utændte cigaret hænge mellem læberne lidt endnu: »Jeg bruger ikke ordet bitch. Jeg bruger det ikke privat, og jeg bruger det ikke i mine tekster.«

Hvad Hanne Vibeke Holst var så sur over, forstår han ikke helt. Hun kan bare lade være at lytte til musikken.

– Men har I rappere ikke et ansvar for den store gruppe unge, der lytter til jeres tekster?

»Altså mit primære ansvar er at lave god kunst. Og jeg tror, det er sundt at være i stand til at udtrykke alle følelser, også grimme følelser i kunst og musik. Også følelser som at have lyst til at slå ihjel. Det er jo en reel følelse, og jeg tror ikke, man skal fornægte nogle følelser, man har. I kunsten skal der være plads til alt. Den skal kunne begejstre og glæde og forarge og frastøde. Et kunstværk, man finder frastødende, kan jo netop være godt, fordi det tvinger en til at tage stilling til noget. Jeg vil da ikke afvise, at min musik kan påvirke nogen negativt, men man skal da heller ikke vise eller spille alt for børn. Så hvis I tager ansvar for at opdrage jeres børn, tager jeg ansvar for at lave noget godt rap. I øvrigt synes jeg, at Jokeren og Den Gale Pose er et udmærket sted at starte, hvis man vil tale med sine børn om, hvad for en størrelse vrede er, og hvad man stiller op med den,« siger Jesper Dahl med et pludseligt smil.

Lort med persillesovs

Er der noget, der kan provokere ham, er det middelmådighed. At det hele skal være så mainstreampænt, at man skal undgå konfrontation. I ’Den Danske Drøm’ fra albummet Gigolo Jesus (2005) skriver han bl.a.:

(...) Så’ der Atter én der vandt årets sangskriver med sit flødeord
Kedelige døde ord, der tror at de er søde ord
Eller knivskarpe observanser set fra en guitar
Jeg flækker Din Danske Drøm, Gigolo Jee tager
Den danske sang ved håret og river hende rundt
Sparker jer i røven, punker jer, for smerte er sundt
For I’ lammet af skræk, skrækken for at føle det
Der er grimt og ufint, nej, I lar jer ikke søle til
Så her’ en spand lort du kan spise med persillesovs.
Kom med noget der rører mig og ellers ti stille fjols (...)

Men også facetter af tilværelsen som at blive far eller forelsket er genstand for Jokerens tekster. I nummeret ’Hvad far siger’ fra den nyeste cd Den tørstige digter, rapper han hengivent til den dengang seks måneder gamle datter, Chilli. En blanding af kærlighed og faderlige råd – og så er det Peter Belli, der med sin karakteristiske baggårdspumavokal synger omkvædet. I det hele taget arbejder Jokeren med spændingsfeltet mellem de store følelser. Selv svinger han følelsesmæssigt og gerne med korte intervaller. Han ville egentlig gerne være fri, men på den anden side er han netop i stand til at skrive om yderpunkterne, fordi han kender dem, og det er ligesom det, han lever af, som han siger.

Fra sub til pop

Jesper Dahl er født i 1973 og voksede op i Hillerød i en almindelig middelklassefamilie. Allerede som 12-13 årig begyndte han at interessere sig for hiphop og rap og vendte blikket mod USA, hvor genren opstod i 1970’erne.

Han var en outsider, der fandt sammen med andre outsidere om en subkultur. Han er lidt for ung til punkbevægelsen og kunne ikke relatere til Michael Strunges sorte no future-digtning. Så rap blev en slags modkultur, hvor det handlede om at være udadvendt i stedet for at være deprimeret. Det handlede om at være den bedste, at tjene penge og konkurrere. Og dengang fik man tæsk for at gå rundt med hængerøv i bukserne.

»I dag er hiphop og rap jo ikke en subkultur, det er pop. Alle går rundt med hængerøv, også dem der ikke er hiphoppere, så rappens kulturelle regler gælder ikke helt i samme grad mere, og rappen skal også udvikle sig. Det er det, jeg prøver at gøre. Det er synd, vi ikke har flere kvindelige rappere. De har heller ikke særlig mange i USA. Det er måske fordi, det er lidt af en machokultur. Men vi havde Natasja, og hun formåede både at være sej og feminin på én gang.«

Jokeren har lige spillet på Skanderborg Festivalen. Det undrer ham, at til hver koncert er der altid en blandt publikum, der giver ham fingeren: »Jeg forstår ikke, hvad det handler om, folk har jo betalt for at komme ind. Det må sgu da opfattes fjendtligt, hvis nogen giver dig fingeren?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu