Læsetid: 5 min.

Hvad kunne årtiet, vi lærte at kalde nullerne?

Selvfølgelig vil vi huske 11. september og Muhammed-tegningerne. Men hvad vil vi ud over disse obligatoriske historiske begivenheder huske århundredets første årti for? En række eksperter og kulturpersonligheder fremhæver alt fra madfetichisme til hængerøvsbukser
Selvfølgelig vil vi huske 11. september og Muhammed-tegningerne. Men hvad vil vi ud over disse obligatoriske historiske begivenheder huske århundredets første årti for? En række eksperter og kulturpersonligheder fremhæver alt fra madfetichisme til hængerøvsbukser
4. september 2009

Vi kan alle om 10 år stadig huske, hvor vi var, da vi hørte om de brændende tvillingetårne i New York. Men vil vi også huske, hvor vi var, da vil læste vores første chick-litt-klumme, spiste vores første gang sushi og så vores første reality-show?

Men før vi kunne give os i kast med det nye årtusindes fornøjeligheder, skulle overgangen til 2000 først overstås i god behold. Frygten for, at det hele skulle brænde sammen, eksplodere og gå op i flammer, var stor. Dankortterminaler, banksystemer og hjemmecomputere ville gå ned, og samfundet gå i stå. Alle talte om ’År 2000-problemet,’ og forberedte deres edb-maskiner på det værste.

Men kaos udeblev, og vi løb i glædesrusen ud for få tatoveringer på lænden, stille op til talentshows, købe MP3-afspillere og investere i nye køkkener. Sidstnævnte var ifølge forfatter Martin Kongstad specielt centralt, da en af de allermest signifikante ting for nullerne var mad. God mad.

»Folk, der ikke kunne koge et æg i 1996, lavede pludseligt store tapasborde. Man viste sig frem med japansk mad, der blev afholdt Cooking Festival, og man købte kogebøger som ind i helvede,« fortæller den 45-årige forfatter, der i 2003 udgav bogen Dengang i 80’erne.

Han er i øjeblikket ved at skrive en novellesamling om den kreative klasse, der mere end nogen andre i nullerne proppede sushi og hjemmelavet gourmetmad i sig.

»Blandt de mennesker, som jeg kender til, har der har været en tendens til, at man søger noget nært og noget åndeligt. Og det, som man kunne svinge sig op til i dette årti, var at forsøge at lave god mad. Vi spiste økologisk og dyrkede det at lave god mad, som om det var en religion,« siger Martin Kongstad og pointerer, at de rigtige religioner kun fik et halvfesent comeback.

»Det åndelige har været i høj kurs i årtiet, men man bruger det åndelige på en inkonsekvent måde.
For eksempel kan man godt både være buddhist og samtidigt rage en masse til sig alligevel. Folk har brug for det åndelige, fordi de forsøger at finde ro midt i al deres forbruger-isme.«

Klimanøl
Hen over den gode mad blev der talt meget om klimaet. Og selv om vi forbrugere gik amok i økologi, rykkede udviklingen i de store linjer sig ikke voldsomt. I hvert fald ikke nok til, at eftertiden vil være tilfreds, mener professor i international politik Ole Wæver fra Københavns Universitet. Han pointerer, at årtiet tværtimod, vil blive husket for at nøle med klimakampen.

»Nullerne vil blive set som ikkehandlingens årti, fordi der ikke rigtig blev gjort meget ved klimaet, selv om vi talte intenst om det,« siger professoren, der er skeptisk over for, om klimatopmødet til december kan nå at ændre på denne opfattelse.

Carrie Bradshaw
»Klimatopmødet kan enten blive set som et vendepunkt for, at ord nu endelig blev til handling, eller – mere sandsynligt – blive set som det omvendte: den formfuldendte afslutning på forsinkelsens årti.«

Ved siden af den megen snak om miljø, økologi og klimavenligt design i landets aviser og magasiner, dukkede der allerede sidst 90’erne små, korte klummer op, som alle var skrevet af unge kvinder.

Personlige beskrivelser af udskejelser, pinligheder og singelivets udfordringer dannede tilsammen chick-lit-genren. Med den fiktive klummeskribent Carrie Bradshaw fra tv-serien Sex And The City som den ukronede dronning, satte chick-lit’en et permanent lyserødt mærke på årtiets medier.

»Ethvert populærkulturelt medie med respekt for sig selv har en klumme af denne type,« siger medieforsker og ekstern lektor ved Københavns Universitet Vibeke Pedersen, der i øjeblikket beskæftiger sig med netop tøsekulturen og dens betydning.

»Der bliver refereret til Carrie og de andre tre pigetyper fra serien overalt. Hendes karakter som klummeskriver gør hende til en stor del af den chick-lit-kultur, som er blomstret op i dette årti, og som har præget både magasiner, tv og aviser meget. Samtidigt med at serien havde dansk premiere i 1999, kom Nynnes dagbog, og i nullerne blomstrede tøsekulturen så op,« fortæller Vibeke Pedersen, der primært beskæftiger sig med køn og medier.

»Kvindekulturen inden for populærkultur er blevet meget mere synlig, fordi der er kommet mange flere kvindelige journalister,« siger Vibeke Pedersen, der mener, at der dog stadig mangler kvindelige anmeldere på medierne.

»Der er brug for nogen til at anmelde den voksende chick-kultur, for det der starter som blogs eller klummer, udvilkler sig ofte til både film og bøger,« understreger hun.

Årtiet vil på modefronten heller ikke blive glemt foreløbigt. Selvom mange tidligere moder som sædvanligt kom tilbage og blev retro, skabte årtiet også sine egne signifikante fænomener.

Hængerøv og kavalergang
Læger og pædagoger advarede mod varige rygskader som følge af en af disse moder. Hængerøvsbuksen, der slog bredt igennem i dette årti, havde lommer, der sad så langt nede, at de unge skulle bøje sig unaturligt meget, for at få fat i mobiltelefonen. Men rygskade eller ej: »Den lave kavalergang vil kendetegne årtiets mode,« mener antropolog Karen Lisa Salamon, der bl.a. har undervist i kultur og forbrugsmønstre på Danmarks Designskole.

»Også moden med Bjørn Borg underbukser under badebukserne, vil blive husket,« spår Karen Lisa Salamon, der også har været konsulent for Institut for Fremtidsforskning.

Hun understreger, at også de mange realityshows, vil være kendetegnende for nullerne. Genren brød igennem herhjemme med Big Brother i 2001 og har senest haft succes herhjemme med bl.a. Paradise Hotel på TV3 og i udlandet på MTV med serien The City.

»Realityshows og dokusoaps var meget markante genrer i dette årti. De postmodernistiske teorier havde faktisk forudsagt denne her situation, hvor det blev svært at se forskel på, hvad der var fiktion, og hvad der var virkelighed,« siger Karen Lisa Salamon og fremhæver Natashas sang I Danmark er jeg født, som en af dem, man vil huske på, når man taler om nullerne.

»Den indeholder både referencer til indvandringspolitikken, som har tegnet den politiske debat meget, samt hele det der med den islamiske verden i forhold Danmark og forestillingerne om det særligt danske. Den spiller på alle klicheerne, men rækker også ud over sig selv., og refererer til de tendenser, som har præget Danmark i dette årti.«

Serie

Seneste artikler

  • Var det nok? - og blev det sagt?

    6. marts 2010
    De var trætte af at blive bedømt på udseendet, af at føle sig usikre i forelæsningssale, af undertrykkende kønsstrukturer og af at blive til grin for at påpege dem. Det feministiske manifest 'Nu er det nok, så er det sagt'sparkede gang i 00'ernes kønsdebat med et ordentligt brag. Vi har spurgt seks af manifestets bidragydere, hvordan det så nu - 10 år efter
  • I en verden så sød som sukker

    8. januar 2010
    Det nuttede marcherer. Verden synes besat af nuttede dyr og søde designervarer. Glemt er glamour, coolness og muskelkraft; nu vil vi have bløde former, barnligt dign, hvalpe, der er ved at falde i søvn, babyer, der ler og biler med store runde lygter. Det ligner ren eskapisme oven på et voldsomt årti, men følelserne er ligeså gamle som menneskearten
  • Årtiet, hvor vi indså, at de har gjort os afhængige

    31. december 2009
    Vandana Shiva ser faktisk tilbage på årtiet, der gik med glæde. Det var nemlig primært defineret af, at folket indså, at magten ligger bedst i egne hænder. I udviklingens og fremskridtets navn har vi lært at være afhængige. Den afhængighed er vi ved at bryde, lyder det optimistiske budskab fra den indiske aktivist
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

00'erne bør huskes som neokonservatismens årti …ikke mindst i Danmark

i øvrigt er 00 betegnelsen for en særlig billig og næsten uanvendelig - men en gang meget udbredt - slags toiletpapir..

Uden at jeg dog helt kan associere de to ting

Jimmi Thøgersen

Jeg vil huske 00'erne som årtiet, hvor i sandhed var brug for et politisk og kulturelt ungdomsoprør af dimensioner, men hvor der aldrig kom ét.

Et årti overbefolket af ny-yuppier uden nogen modkultur.

jan henrik wegener

En periode i Europa og mange andre steder hvor den tidligere ideologi og blokopdeling, først for alvor er forbi og fortid (modsat en del af 90erne) - selvom vi måske ikke altid helt forstår det.

Jens Thorning

I 1980'erne var der yuppierne, charmerende og easy-going som Klaus Riskjær. 00'erne blev domineret af trofæ-fædre i firhjulstrækkere, der med dyb alvor opdrog deres sønner og døtre til Vinder og atter Vinder. Man ser dem overalt i færd med at skaffe sig plads til de vigtige udfoldelser på Østerbro her i København, mens deres under-modstykke på Amager og vestpå lader sig tatovere, kornrage, indtager anabolske steroider og anskaffer kamphunde - idéen er den samme, kamp om materielle goder for enhver pris, eller på engelsk, lidt paradoksalt udtryk "material gain at any cost". Alt sammen sekunderet af hysteriske studieværter på TV, der ikke kan få armene ned, men sammen mem politikerne jubler over overophedning, gældsætning og overforbrug, mens økonomerne ikke tør protestere af angst for fyring eller medie-boykot, hvad der vel er det samme.

Jeg mindes også de tre kæmpefiaskoer: HCA-jubilæet med Tina Turner, Paris Hilton-besøget og Klimatopmødet med Obama, Hillary, Schwarzenegger og en virtuel Brad Pitt. Så var der vist ikke mere, bortset fra tegningerne, som ingen - ingen - kunne have foudset reaktionerne på - "alle, der siger noget andet, lyver" (J-P).

Imens går livet normalt videre i nabolandene.

Peter Andersen

# Jimmi

Giver dig helt ret, har selv har lyst til at stå i spidsen for et endda, men som alle andre i dette årti:
"Tja, jeg ved snart ikke, de andre er vel nok ikke helt med på det?"
Lad os håbe det kommer i det nye årti, for det er i sandhed brug for det!

Hans Jørgen Lassen

Mærkværdig overskrift.

Hvordan skulle et årti kunne noget?

Et årti er hverken en person eller en samling af person som f.eks. en organisation.

Søren Kristensen

Jeg vil huske 00´erne som det årti der fandt ud af at verden er af lave og at der ikke er noget at gøre ved det, andet end at betrage verden gennem gOOgle og så ellers se hvor det bærer hen.

Hans Jørgen Lassen

Stig,

du kan trygt betro dig til mig, og jeg lover, at det kommer ikke videre:

Hvilke undladelsessynder begik du i det forløbne årti, selv om du godt kendte konsekvenserne?

Du skal få syndsforladelse, hvis du lover bod og bedring, ikke blot i tanke, men i handling, samt fremsiger 100 Ave Maria og tænder et enkelt stearinlys - men kun ét af hensyn til CO2-forureningen.

Thorsten Lind

I 00´erne var det mægtig god stil, at være kold i røven......ja det var nærmest en pligt...................!

@Klara Liske...Du skærer ind til benet, med din
guddommeligt kyniske kommentar.....~~*~~

Hans-Henrik

Ja, det var i det hele taget gamblingens årti, hvor folk blev lokket til at belåne alt hvad de ejede og havde i friværdi osv. og til at spille netpoker, optage SMS-lån og lignende. Politikerne er ansvarlige, for det var dem der ændrede lovene, som tidligere beskyttede borgerne mod den slags.

Hans Jørgen Lassen

Klara, du har så inderligt ret:

Når Hitler var imod rygning, så må rygning være sundt.

En tankegang, der i al sin enkle primitivitet går igen på andre områder, f.eks.:

Hitler brød sig, tyder meget på, ikke om jøder. Derfor er Israel hævet over kritik, og om det lands gerninger må ikke siges et eneste kritisk ord.

Inger Sundsvald

Jeg tror det blev spillernes årti. Årtiet for elevatorture: - Helt op til penthouse og helt ned i kulkælderen, røde tal på bundlinien, arbejdsløshed og social armod for de mest udsatte.

Det blev vist samtidig det årti, hvor vælgerne spillede hasard med demokratiet og frihedsrettighederne og nærmest gik i koma af skræk for terrorisme.

Det blev således årtiet, hvor ”systemet” viste sin inkompetence på utallige områder, med mistillid til uskyldige mennesker og tillid til de skyldige.

Men tælle til 90, det kunne de. Kynismen sejrede.