Interview
Læsetid: 8 min.

'Folkeoplysning er nødvendig for demokratisk debat'

Kåre Bluitgen har både oversat og gendigtet Koranen. 1.705 sider og fem års arbejde har det taget ham. Han håber, at indsatsen vil resultere i en større viden om og ikke mindst en mere kvalificeret debat om islam. Den danske debat er præget af uvidenhed og fordomme, mener han
Baggrund. Jeg tænker ofte, ak! Lidt større viden ville klæde debattørerne. Selv udtaler jeg mig jo for eksempel ikke autoritativt om rumfart, siger Kåre Bluitgen om den danske islam-debat, som han finder meget trættende. Bluitgen er aktuel med to udgaver af 'Koranen': En gennemkommenteret oversættelse fra engelsk og en friere gendigtning, hvor også den islamiske traditions fortolkninger og mundtlige overleveringer er inddraget.

Baggrund. Jeg tænker ofte, ak! Lidt større viden ville klæde debattørerne. Selv udtaler jeg mig jo for eksempel ikke autoritativt om rumfart, siger Kåre Bluitgen om den danske islam-debat, som han finder meget trættende. Bluitgen er aktuel med to udgaver af 'Koranen': En gennemkommenteret oversættelse fra engelsk og en friere gendigtning, hvor også den islamiske traditions fortolkninger og mundtlige overleveringer er inddraget.

Kristine Kiilerich

Moderne Tider
1. oktober 2009

Kåre Bluitgen har i tidens løb gendigtet ikke så få klassikere, blandt andet Dekameron, Don Quixote, Jeppe på Bjerget og Peder Paars. Nu er så turen kommet til Koranen, som foreligger i hele to udgaver: en gennemkommenteret oversættelse fra engelsk og en friere gendigtning, hvor også den islamiske traditions fortolkninger og mundtlige overleveringer er inddraget. Gendigtningen er udkommet på Lindhardt & Ringhof, oversættelsen på Bluitgens eget forlag Tøkk, opkaldt efter den gamle jættekvinde, som nok var Loke i forklædning, og som kun ville græde tørre tårer for Balder, da den smukke gud ved samme Lokes hjælp var blevet dræbt af misteltenen.

Forlaget bærer altså navn efter den svigefulde dobbeltforræder Tøkk/Loke, men sådan ser Kåre Bluitgen ikke på det.

»Min egen søn hedder Loke,« oplyser han, han værdsætter Lokes intelligens og uforudsigelighed, siger han. I hans fortolkning repræsenterer Tøkk lighedens fødsel. »Hvis vi ikke er lige i døden, så er der ingen lighed,« erklærer han. »Alle aserne kommer tiggende, grædende over Balder, fordi han var så skøn, men hvorfor skulle aser gå før jætter, spørger Tøkk. Hvorfor skulle høvdinge og stormænd gå før tiggere og trælle? Lad Hel beholde, hvad der er Hels.«

Kåre Bluitgen går ind for lighed. Den er hans begrundelse for at være modstander af religiøse bederum i skolen og i det hele taget særrettigheder i det offentlige rum.

»Noget af det bedste, der er sket i Danmark, er de seneste 250 års verdsliggørelse. Det har været afgørende for fremvæksten af velfærdsstaten, at ingen havde særrettigheder. Særrettigheder undergraver solidariteten i samfundet, ingen skal kunne komme og sige, at deres religion er så speciel, at der skal tages særlige hensyn.«

Visse kristne ynder at hævde, at det er kristendommen, der har skabt velfærdsstaten og demokratiet, men det mener du ikke?

»Nu er jeg ikke kristen, selv om jeg naturligvis ligesom andre har den kristne kultur som referenceramme, men velfærdsstaten er langt snarere skabt af arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, andels- og højskolebevægelsen.«

Demokratiet er et produkt af fornuftig oplysning, mener Bluitgen, og netop folkeoplysning er da også formålet med hans talrige gendigtninger.

»Hvor mange får læst Peder Paars 6.000 vers på latin,« spørger han retorisk og sammenligner sit Koran-værk med oversættelsen af Bibelen til folkesprog. Bluitgen håber, hans Koran-oversættelse og gendigtning kan få noget af den samme virkning som dengang i 1534, da Luther oversatte Bibelen til tysk.

»Nu er man i det mindste ikke længere afhængig af en radikal imam for at få teksten udlagt.«

Trættende debat

Kåre Bluitgen betegner sig selv som et politisk menneske, han meldte sig ind i VS som 14-årig, og politik fylder meget for ham, siger han.

»Jeg har svært ved at tænke en tanke uden at sætte den ind i en politisk sammenhæng.«

Er det så en politisk gendigtning af Koranen, han har foretaget?

»Folkeoplysning er grundlaget for al politik,« svarer han. »Det er svært at diskutere med uoplyste folk. Men jeg har prøvet at undgå at lægge mig selv ind i teksten.«

Kåre Bluitgen finder den danske islam-debat »meget trættende«.

»Jeg tænker ofte, Ak! Lidt større viden ville klæde debattørerne. Selv udtaler jeg mig jo for eksempel ikke autoritativt om rumfart.«

Den danske islamforskrækkelse finder Kåre Bluitgen både unuanceret og ubegrundet, men han synes ligeledes, at der findes en forskrækkelse for religionskritik af islam, som ikke eksisterer i forhold til for eksempel kristendommen.

»Hvis Jyllands-Postens berømte tegninger havde rettet sig mod jødedommen, var der jo ikke sket noget som helst.«

Svenskerne har da lige fået en tilsvarende ballade med den israelske regering på grund af en avisartikel?

»Det var zionistiske motiver, der lå bag reaktionen, ikke religiøse følelser. Her var der tale om politik og om nationale følelser. At israelske soldater ikke gjorde sådan noget som at fjerne organer fra dræbte palæstinensere.«

Du tror, det er religiøse følelser, der får arabiske masser til at rende rundt i gaderne og afbrænde plasticdannebrogsflag?

»Nu skal man jo passe på med at sige, at folks religiøse følelser ikke er religiøse, men jeg ser først og fremmest reaktionerne dengang som iscenesatte lynafledere for social uro i diktaturer, der er ude af stand til at tage vare på deres egne befolkninger eller overhovedet give dem et håb. Her i Danmark kan vi undre os over, at de kan reagere sådan, når de end ikke har set tegningerne, men for dem er det slet ikke relevant, det drejer sig om helt andre ting. Vi snakker forbi hinanden og det er trist.«

Provinsbyen Mekka

Kåre Bluitgen har omorganiseret Koranen således at suraerne, som kapitlerne hedder, kommer i kronologisk rækkefølge i forhold til Muhammeds liv, og ikke som i den arabiske Koran, hvor rækkefølgen er et mysterium for både en læser fra en kristen kulturkreds og for mange muslimske læsere. Eksempelvis opstår Muhammeds problemer med sine koner i den arabiske Koran, før han er blevet gift med dem, fortæller Bluitgen. Nu står den oprindelige rækkefølges nummer i parentes bag det nye.

Der er ingen tvivl om, at den nye Koran er en hel del lettere at læse end Ellen Wulffs ukommenterede oversættelse fra 2006, og den kronologiske fremstilling gør den også sjovere. Man får et levende billede af Mekka som en sladdervorn og intrigant provinsby, og man opdager, at Muhammed har haft ikke så lidt besvær med at overbevise sin medborgere om, at han var profet og forkyndte Guds ord.

Det vrimler med fantasifulde forbandelser og straffedomme, der skal komme over de formasteliges hoveder, hvis de ikke tror på Muhammed.

»Koranen er bygget op på straffelegenderne, som vi også kender dem fra Bibelen. En profet er udsendt af Gud, folket vil ikke lytte, profeten bliver hånet, spottet og latterliggjort« Bluitgen understreger det skjulte Jyllands- Posten-citat med et skævt smil »og Gud straffer de vantro. Straffene stammer fra den mundtlige tradition, der nok er et par hundrede år ældre end Muhammed, men de fortælles igen og igen af imamer.«

Prædestination og fri vilje

Kåre Bluitgen har næsten kun brugt islamiske kilder. Hvor han undtagelsesvis har konsulteret vestlige forskere, er det anført i fodnoterne til oversættelsen. Men i gendigtningen er der lange passager, som slet ikke findes i oversættelsen, hvor har han dem fra, spørger jeg.

»Behovet for at få uddybet Koranen har altid været stort. Versene har ofte en konkret anledning, som man skal kende for at forstå noget, der ellers er uforståeligt. Således er der skrevet hele bøger om et enkelt vers i Koranen, hvor Muhammed rider på et fabeldyr, halvt muldyr, halvt æsel og med kvindehoved, gennem de syv himle og møder Gud. Der er altså en righoldig tradition, som ofte er noget af det bedste at læse.«

Stort set holder Kåre Bluitgens tekst sig til sunnitraditionen, fordi sunnierne er islams flertal i både Danmark og resten af verden, forklarer han, men ind imellem har han valgt andre udlægninger.

Jeg indskyder, at det undrer mig, at han i et bestemt tilfælde har valgt den tradition, der hævder, at alt er forudbestemt, når læren i øvrigt ifølge ham selv går ud på, at man vinder en plads i paradis ved at adlyde Gud og gøre gode gerninger.

»Konflikten mellem forudbestemmelse og fri vilje er selve grundkonflikten, det er den muslimer har beskæftiget sig mest med, og det er den, der har splittet dem mest gennem tiderne.«

»Der er en stor grad af forudbestemmelse i Koranen, og jeg mener, at forudbestemmelsen står stærkere end den fri vilje.«

Religion er basis

Kåre Bluitgen har været fem år om de tilsammen 1.705 sider, og det har været skideskægt, siger han med tilføjelsen, at dette nu og da har været en anelse svært at overbevise folk om.

»Men jeg har jo læst mængder af supplerende litteratur. Hvis jeg ikke kunne forstå et vers og så fandt det hos en kommentator, og pråsen pludselig gik op for mig, ja, så var dagen reddet!«

Det er første gang, at Koranen er blevet gendigtet, fortæller han, nu regner han med, at den kan bruges fra 9. klasse og op. Før arbejdet med Koranen har Kåre Bluitgen skrevet en Muhammedbiografi, så han kan efterhånden se tilbage på mange års samliv med profeten. Hvordan opfatter han ham?

»Min opfattelse er blevet mere og mere facetteret. Muhammed var en genial militærstrateg, han var god til at opfange de religiøse og politisk-økonomiske strømninger i sin samtid, og han var et dybt religiøst menneske. Men samtidig en praktisk politiker. Når man læser hans åbenbaringer kronologisk, kan man se, hvordan vægten skifter fra det religiøse til de praktiske, samfundsmæssige anordninger. Det opdager man ikke, hvis man læser den traditionelle Koran.«

Sin interesse for islam forklarer Kåre Bluitgen med, at han har arbejdet meget i den tredje verden, og at han i det hele taget er interesseret i religion og også har studeret og skrevet bøger om for eksempel Buddha og Jesus.

»Hvis man vil opholde sig i den tredje verden, er man nødt til at sætte sig ind i religion. Religionen er basis også for politikken overalt, det er os, der er aparte i den sammenhæng.«

»Desuden er mine børn vokset op på Nørrebro og har gået i skole med en masse muslimske elever,« fortsætter Kåre Bluitgen, der selv har været skolebestyrelsesformand på Blågårdsskolen.

»Mine børn tilhører de 40 procent hvide danske børn på Nørrebro, der er blevet i folkeskolen. 60 procent går i privatskoler. Men for mig har det været meget vigtigt, at de gik i folkeskole. Den er det sidste, vi alle har til fælles, ellers møder vi aldrig hinanden, men får et segregeret samfund. Børnene har også muslimske venner, »min datter har lige fået de såkaldte i-penge ligesom sine veninder,« fortæller Bluitgen, det er første dag i Ramadan, og da får børn en pengegave.

»De muslimske børn taler meget om Muhammed og om Koranen, det giver dem en form for autoritet at henvise til deres hellige bog, men mange kan slet ikke arabisk og ved i realiteten meget lidt om islam. Og i den danske debat fylder islam efter min mening overdrevet meget, men på hvilket grundlag?« spørger Kåre Bluitgen. »Ingen har læst Koranen, så derfor ville det være rart at kunne læse, hvad der egentlig står. For eksempel står der intet om billedforbuddet i Koranen, og heller intet om dødsdom ved frafald. Det er noget, der stammer fra den islamiske tradition.«

Radikalisering

Der har fundet en islamisk radikalisering sted i de senere år, mener Kåre Bluitgen, og den beklager han. Da hans børn kom i skole, var det nok at servere oksekød og ikke svinekød. Senere skulle det være halal-oksekød, og så skulle der oprettes bederum og fredagsskemaet omlægges, så de muslimske børn kunne nå i moskeen, siger Bluitgen.

»Men efter min mening skal religion holdes ude af det offentlige rum. Der bor et utal af religiøse minoriteter på Nørrebro, hvis vi også skulle tage hensyn til sikhernes og buddhisternes helligdage og alle de andre, ville der måske blive 12 skoledage tilbage i året!«

Tror du, radikaliseringen vil fortsætte?

»Det er ikke mig, der er profet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her