TV 2 News, lørdag den 4. juli 2009: »Den blot 10 dage gamle dreng er blevet tvangsfjernet fra sine forældre, der begge er narkomaner. Drengen er født svækket og har abstinenser. Politiet beder nu offentligheden om hjælp...«
B.T., mandag den 6. juli 2009: »Alt i mens den kun 12 dage gamle narkobaby Thor svæver mellem liv og død under sin mors og fars flugt, lyder der nu via B.T. et gribende nødråb fra moderens magtesløse familie: Find lille Thor...«
Ekstra Bladet, fredag den 17. juli 2009: »Læger lettede over, at Thor er fundet: Desperate forældre kørte 1.150 kilometer med den dødssyge dreng...«
Information møder Thors 34-årige mor Helene Mortensen, da hun er på besøg hos sin kusine i Bredebro. Helene fortæller, at hun dagen forinden har haft samvær med Thor i to timer: »Det var kun anden gang, Bjarne og jeg så ham, siden vi blev anholdt i den tjekkiske by Brno den 15. juli.« Hendes mørke øjne græder, hver gang hun bliver bedt om at fortælle om det tre uger lange fængselsophold i Tjekkiet. Hun græder også, når vi taler om Thor.
I Statsfængslet Renbæk i Sønderjylland afsoner Thors 35-årige far, Bjarne Hansen, en fængselsstraf på 11 måneder. Han er en høj, drenget type med tatoveringer på højrearmen og iført sort T-shirt og sorte joggingbukser. Bjarne fortæller om sin glæde, da han den 3. juli fjernede sin søn fra fødeafdelingen på Esbjerg Sygehus: »Selv i dag mener jeg, at vi gjorde det rigtige. Da vi en time senere kørte ned gennem Tyskland med Thor bag i bilen, så var det første gang, at han helt var vores dreng. Og det var også første gang siden fødslen, jeg så Helene smile.«
På baggrund af samtaler med Thors forældre, Syd- og Sønderjyllands Politi, Esbjerg Sygehus og børn- og skolechefen i Tønder Kommune samt sagens dokumenter fortæller Information her en anden version end den, du husker fra mediernes omtale af bortførelsen, der fandt sted midt i agurketiden under sommerens hedebølge. Visse private oplysninger i sagen er efter forældrenes ønske ikke nævnt.
I første omgang skruer vi tiden tilbage til det tidligere forår 2009: I god tid før sin forventede nedkomst beder Helene om råd og vejledning hos Tønder Kommune. Det er i marts, og Helene er to tredjedele undervejs i sin graviditet. Hun vil for alt i verden undgå, at der skal ske det samme, som hun tidligere har oplevet med sit første barn Kristian, hvor hun gik med til, at drengen blev anbragt uden for hjemmet, fordi Helene den gang havde en depression. Samtidig får Bjarne afslag på at afsone en dom med fodlænke, så han skal 11 måneder i fængsel.
»Helene har et stort behov for at vide, at hun ikke kommer til at stå alene efter fødslen,« som Helenes jordemor skriver i et notat den 11. marts til en socialrådgiver i Tønder Kommunes Børn og Skoleforvaltning, der har til huse i det gamle rådhus i Skærbæk.
Sidst i maj mødes en sundhedsplejerske med Helene og Bjarne. I referatet af samtalen, hvor Helene fortæller om sin »angst og bekymring for hvordan det nu skal gå«, sammenfatter sundhedsplejersken sit indtryk, som hun sender til socialrådgiveren: »Jeg oplever: Helene, som er bange/bekymret, men som også glæder sig meget til igen at blive mor. Bjarne, som er opmærksom på 'hvordan er en god far', og som er ked af ikke at kunne følge den lille ny så tæt, men som også glæder sig meget.«
To måneder senere, den 19. juni, sender socialrådgiveren en telefax til fødeafdelingen på Esbjerg Sygehus: »Da vi har en formodning om, at der er tvivl om, hvorvidt Helene vil være i strand til at varetage omsorgen for sit nyfødte barn, er det vigtigt at vi kontaktes lige så snart Helen indlægges på fødeafdelingen,« skriver socialrådgiveren og fortsætter: »Planen er, at vi vil kontakte Helene, når hun indlægges med henblik på at iværksættelse af foranstaltning.«
På det tidspunkt er kommunen i gang med at udarbejde en lovpligtig såkaldt paragraf 50-vurdering af Helenes evne til at varetage sin forældrerolle. Senere er det meningen, at kommunen også vil lave en paragraf 50-vurdering af Bjarnes forældreevne.
Vurderingen af begge forældres evne bliver ikke færdig, inden Helene nedkommer. Det sker to uger før hendes termin, den 23. juni meget tidligt om morgenen. Fødslen er ukompliceret og overstået på kun 20 minutter. Thor vejer 2.700 gram og måler 53 cm. Bjarne er med til fødslen og klipper navlestrengen over. Bagefter lægges Thor op til Helenes bryst.
En time efter træder en teamleder fra kommunens børn- og skoleforvaltning ind på hospitalsstuen. Ham kender Helene udmærket, for som teenager har hun redet på hans heste. Teamlederen forklarer nu, at Thor vil blive tvangsfjernet på grundlagaf en foreløbig formandsbeslutning, dvs. formanden for Tønder Kommunes Børn- og ungeudvalg har truffet beslutningen. Teamlederen vil derfor have, at Helene og Bjarne skal skriver under på et papir, han har med. Det indgår i beslutningen, at forældrene må se Thor en halv time hver anden dag
Flere steder i sagens dokumenter understreger kommunen, at Helene allerede før fødslen bliver orienteret om, hvad kommunen har i sinde. Men ifølge både Helene og Bjarne er det først en time efter fødslen, at de får besked om, at kommunen allerede har besluttet at tvangsfjerne Thor.
»Først sidder vi begge som to store spørgsmålstegn. Så endelig får jeg spurgt: Hvad drejer det her sig om,« husker Bjarne, der derefter hidser sig op og beder teamlederen forlade hospitalet.
Inden teamlederen kommer tilbage fire timer senere, vil Helene skifte ble på Thor. Og lige præcis her sker der noget, som kommer til at påvirke hele det videre forløb på dramatisk vis.
Abstinenser
»Jeg står sammen med en sygeplejerske og skifter Thor, og da han får tøjet af, sitrer han lidt, som om han fryser,« husker Helene. Hun tillægger det ikke større betydning, for hun kan huske, at det gjorde Kristian også, hvis han frøs.
Men sådan ser sygeplejersken ikke på det. Sygehuset opfatter Thors sitren som et tydeligt tegn på abstinenser efter morens stofmisbrug, som sygehuset er overbevist om har fundet sted, selv om »mater benægter misbrug i nuværende graviditet«, som der står i journalen. Thor får en urinpose på, så man kan spore efter narkotika, og fra den 24. juni Thor bliver behandlet to gange i døgnet med 11 milligram af det beroligende og vanedannende middel Fenemal. Senere skal det vise sig, at der ikke er grundlag for fenemalbehandlingen, fordi Thors urin til sygehusets umiddelbare overraskelse ikke indeholder spor efter opiater eller anden hård narkotika.
Tilbage på fødestuen den 23. juni kommer teamlederen igen ifølge med Helenes socialrådgiver. Det er blevet morgen, og Helene og Bjarne får at vide, at de skal forlade fødeafdelingen nu, ellers vil politiet blive tilkaldt. Thor skal derimod blive liggende til observation.
»Jeg er ikke læge, så jeg tør ikke tage Thor med. I stedet går vi ud for at finde en advokat,« fortæller Bjarne. Advokaten skal nemlig deltage i et møde, som børn- og ungeudvalget få dage senere skal holde om tvangsfjernelsen.
Helene
Kommunen er akkurat blevet færdig med vurderingen af Helenes forældreevne dagen før fødslen. I hvert fald fremstår et 11 sider langt skema som endeligt udarbejdet den 22. juni. Kommunen mener her, at Helene har »en række personlige og sociale problematikker, som har strakt sig årelangt« og opremser bl.a. belastet opvækst, ustruktureret hverdag, manglende evne til at begå sig på arbejdsmarkedet, og ikke mindst at Helene er del af et »misbrugsmiljø«.
Socialrådgiveren lægger også betydelig vægt på en speciallægeerklæring, som viser sig at være mere end fem år gammel. Den stammer fra dengang, hvor Helenes første søn Kristian blev anbragt uden for hjemmet. Erklæringen fra marts 2004 gennemgår i korte punkter Helenes liv, bl.a. at hun som 21-årig tog til Grønland for at være sammen med sin mor, som hun var blevet skilt fra, da hun som en lille pige kom med sin danske far til Danmark. I Grønland fik Helene sønnen Kristian med en grønlandsk mand, som hun dog forlod, da drengen var fire. Hjemkommet til Danmark fik hun en depression, fordi hun kort forinden var gået med til frivilligt at anbringe den nu seksårige Kristian uden for hjemmet.
Socialrådgiveren når på baggrund af den fem år gamle diagnose i speciallægeerklæringen og de andre oplysninger i sagen frem til den afgørende vurdering: »Moderen har massive personlige og sociale problemer, som har varet i mange år.« Derfor er konklusionen, at »ufødt drengs behov ikke kan forventes dækket af moderen i betryggende grad. Der ses ikke at være tilstrækkelige ressourcer i netværket til at kompensere for dette, ej heller hos barnets far. Det anbefales, at der fra fødslen etableres anbringelse uden for eget hjem med eller uden samtykke fra moderen.«
Bjarne
Samme dag, hvor Thor er født tidligt om morgenen, har Bjarne ved frokosttid en aftale med socialrådgiveren, der skal udarbejde en paragraf 50-vurdering. Samtalen med socialrådgiveren tager en halv times tid, og bortset fra det korte møde om morgenen på sygehuset har Bjarne aldrig tidligere set eller talt med socialrådgiveren.
»Det vurderes, at Bjarne har et ustabilt og ustruktureret liv, det værende alene, men også når han er sammen med Helene. Det vurderes, at Bjarne ikke er i stand til at give et spædbarn den ro, struktur og forudsigelighed som der forventes, for at et barn kan få den maksimale opvækst«, lyder socialrådgiverens konklusion efter den halve times samtale.
Bjarne er oprindelig københavner, og da han er 16 år, prøver han at ryge hash. Han starter på EFG og bliver udlært pladesmed og senere også diskolydtekniker. På et tidspunkt bestyrer han to smørrebrødsforretninger, men i 2003 flytter han til Sønderjylland sammen med sin daværende kæreste og datter. Da han efter et års tid bliver skilt fra kæresten, får hun forældremyndigheden over datteren, fordi Bjarne på daværende tidspunkt er indblandet i kriminalitet. Han betegner det selv som »småting«, f.eks. at have kørt uden kørekort, småtyverier, spirituskørsel og besiddelse af en beskeden mængde hash til eget forbrug. Desuden har Bjarne ved en lejlighed brugt skældsord mod en betjent, og ved en anden lejlighed er han undveget fra afsoning. Bjarnes datter bliver senere tvangsanbragt, fordi hendes mor bliver indlagt for misbrug. Siden har Bjarne forsøgt at få forældremyndigheden over datteren tilbage. Bjarne står over for at skulle afsone en dom på 11 måneders fængsel i Statsfængslet Renbæk, og det er første gang, at Bjarne skal sidde i et åbent fængsel.
Hverken i Helenes eller Bjarnes paragraf 50-vurdering er der oplysninger af nogen art om hård narkotika. Det ses heller ikke, om kommunen har gjort sig de lovpligtige overvejelser om at anvende et mere lempeligt middel frem for en tvangsfjernelse.
Viggo Christensen, chef for børne- og skoleforvaltningen i Tønder Kommune, ønsker »af gode grunde og med henvisning til min tavshedspligt« ikke at forklare, hvorfor kommunen anvender en fem år gammel speciallægeerklæring om Helene. Eller om kommunen har overvejet lempeligere foranstaltninger end tvangsfjernelsen, f.eks. støtte i hjemmet eller familiebehandling.
En joint
Da børn- og ungeudvalget i Tønder Kommune den 26. juni behandler den foreløbige formandsbeslutning, baserer udvalget sig udelukkende på oplysningerne fra de to paragraf 50-vurderinger. Om Bjarne lyder vurderingen, at han »ud fra det foreliggende materiale« udviser »en foragt for samfundets regler og normer: Spirituskørsel. Kørsel uden kørekort. Besiddelse af euforiserende stoffer. Vold. Undveget fra afsoning.« Om Helene bl.a., at hun har haft en belastet opvækst, er en del af et misbrugsmiljø og har en ustruktureret hverdag og manglende evne til at begå sig på arbejdsmarkedet.
Udvalget når frem til, at »Helene og Bjarne ikke har formået at opbygge en tilværelse, hvor der er plads og ro til et barns opvækst«, og at de begge har »en impulsstyret adfærd med manglende forståelse for et barns behov.«
Af referatet fra mødet fremgår det, at Helene i årevis har haft fast samvær med Kristian hver anden weekend fra fredag eftermiddag til søndag aften, og at Kristian »har glædet sig til at få en lillebror.« Og at Bjarne har fast samvær med sin datter en gang om måneden. Der har aldrig, forklarer han ifølge referatet, som en dommer har udarbejdet, tidligere været tale om, at »han ikke skulle være egnet til at få børn.«
Det fremgår også af referatet - og af andre dokumenter i sagen - at Helene lider af forhøjet stofskifte, og at det ifølge hendes egen læge kan medføre abstinenslignende symptomer hos barnet.
På mødet kommer teamlederen med en oplysning, som chokerer Helene og Bjarne, nemlig at »forvaltningen fra Esbjerg Sygehus har fået oplysninger om«, at Thor »behandles med fenemal og morfin. Forvaltningen har ikke fået oplysning om årsagen til behandlingen.«
»Efter mødet vælter vi op på hospitalet og spørger: Er Thor på morfin? Men de siger, at han bare får noget beroligende. Vi har på det tidspunkt fået lov til at se ham en time hver dag, og så er det ellers hjem til lejligheden, hvor vi kan stå og kigge på det tomme børneværelse,« fortæller Bjarne.
Ifølge Thors journal fra Esbjerg Sygehus begynder fenemalbehandlingen at blive nedtrappet et par dage senere. Den 2. juli får sygehuset resultaterne af laboratorieundersøgelsen af Thors urin: »Urinscreeningen er kun positiv for cannabis. Så jeg synes, vi forsøger en hurtigere nedtrapning af fenemal,« noteres det i Thors journal.
Helene fortæller til Information, at hun knap to uger før fødslen har været til en fødselsdagsfest, hvor hun tog et eller to hiv af en joint.
Flugten
Den 3. juli er en af sommerens allervarmeste dage, hvor temperaturen når op på næsten 30 grader.
I nogen tid har Helene og Bjarne talt om, hvad de kan gøre. De føler sig magtesløse i forhold til kommunens dispositioner, og Bjarne har overvejet, om de skulle fjerne Thor. Det er ikke nogen nem beslutning.
»Hvis vi skulle noget sted hen, så skulle det ikke være i Danmark, det var jeg klar over. Men det var noget lort, for vi kunne jo ikke blive væk for altid. Vi har begge store børn i Danmark, som vi ikke vil forlade.«
Alligevel begynder Bjarne så småt at forberede den mulighed. Han hæver deres sparepenge, og parret køber en masse sutteflasker, en vandvarmer, der passer til cigarettænderen i bilen, og et lille køleskab med køleelementer. Bjarne får også fat i en lift, der kan spændes fast på bagsædet.
»Vi skulle ringe til hospitalet og sige, hvornår vi ville komme og se Thor. Det er meget vigtigt, siger de. Lidt efter lidt får vi også mistanke om, at der er andre, der besøger ham, når vi ikke er der. En gang finder vi en hårklemme til langt hår inde på hans rum, en anden gang har Thor fået noget tøj, som ikke er fra os,« fortæller Bjarne.
Den 3. juli ringer Bjarne til sygehuset for at sige, at de vil komme.
»Men vi skal ikke komme derhen, for i dag skal Thor hjem til sin nye plejefamilie, siger de. Så kører jeg op til socialrådgiveren i Skærbæks gamle rådhus og vælter ind på hendes kontor: Havde vi ikke en aftale om, at vi skulle informeres?«
Ifølge Bjarne sidder socialrådgiveren »bare og spiller dum«. Det gør ham rasende: »Jeg siger til hende: Nu tager du bare den fucking knogle og ringer til hospitalet og siger, at vi skal se Thor. Sig, at vi kører nu og er der om en time. Og det gjorde hun,« fortæller Bjarne.
Fra Skærbæk kører Bjarne hjem til Helene: »Vi har en time.« De pakker hurtigt bilen og kører de 40 km til Esbjerg sygehus. Her lader Helene og Bjarne som om, det er et ganske almindeligt besøg. De går ind til Thor, der ligger i sin vugge, ganske som de plejer.
»Vi er der 30-40 minutter, men vi tør ikke rigtigt. Jeg ser med mellemrum ud på gangen, om der er nogen. Så gør vi det. Jeg går forrest, og Helene kommer lige bag mig med Thor i et tæppe. Vi går ganske almindeligt hen til elevatoren, pling, dørene åbner, vi kører ned. Ingen ser os, og vi går stille og roligt ud til bilen,« fortæller Bjarne.
Bilen er en sort Audi 100 fra 1992, som Bjarne før fødslen har lånt af sin far. »Køretøjet har aluminiumsfælge, men fælgen på højre forhjul er en stålfælg,« som det senere hedder i politiets efterlysning, som bliver sendt ud via Interpol.
Ingen ser Helene og Bjarne forlade sygehuset i middagsheden, og i bilen på P-pladsen sidder de fem-ti minutter og overvejer situationen endnu en gang: Skal, skal ikke ... ?
Lidt efter drejer Audien ud fra parkeringspladsen, og i behersket fart kører Bjarne ud til motorvejen mod syd. En time senere gør de holdt på en rasteplads 50 km nede i Tyskland. På det tidspunkt har Bjarne for længst skilt deres mobiltelefoner ad og kastet simkortene ud af vinduet.
»Vi sidder endnu en gang og tænker på, om det er klogt, det vi nu er i gang med. Vi sidder her med vores nyfødte søn, og for første gang har vi fornemmelsen af, at nu er han helt vores dreng. Og det er også første gang siden fødslen, jeg ser Helene smile. Det betyder helt vildt meget for mig,« forklarer Bjarne.
Narkomaner
Kort efter sætter Bjarne kursen mod den tjekkiske by Brno, hvor han har været tidligere og kender nogle folk. Der kan de sikkert finde et sted at bo.
Mens Helene og Bjarne opholder sig sammen med Thor i en lejlighed i Brno, skal der i de næste dage udspille sig et mediedrama hjemme i Danmark. I Danmark udløser flugten i løbet af få øjeblikke en omfattende alarm hos politiet, da de får besked fra sygehuset. Den sorte Audi eftersøges f.eks. med helikopter, og efterlysningen med signalement og fotos af Helene og Bjarne går ud til landets politistationer.
I Thors journal skriver sygehuset om bortførelsen samme dag: »Vores sygeplejerske løb efter dem for at tale dem til fornuft, men de forsvandt i en bil.« Det er i umiddelbar modstrid med Helene og Bjarnes forklaring om ikke at have set en sjæl på vej ud af sygehuset.
Dagen efter noteres det i journalen, at sygehuset om fredagen »har suppleret politiets information af pressen med lægefaglige oplysninger om, hvad der kunne true barnets helbred.« Sygehuset er nemlig bange for, at »ophold i en varm bil kunne udvikle sig til at blive livstruende for barnet«.
Det samme gør hospitalet om lørdagen, da eftersøgningen »stadig var uden resultat efter et døgn.« Derefter understreges det i journalen: »Beslutningen om at medvirke til at hjælpe barnet med oplysninger til pressen er truffet og godkendt af afdelingsledelsen.«
Ifølge administrerende overlæge Margrethe Muff får Esbjerg sygehus Ritzaus Bureau til at lave en babyvejledning. »Vi skulle have barnet helt igen, så det skulle have mad otte gange i døgnet, selv om det formentlig ikke selv ville gøre opmærksom på det. Vi skulle undgå dehydrering« siger hun.
I et Ritzau-telegram fra fredag den 3. juli er vicepolitikommissær Bent Eenberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi kilden til den ene oplysning om Helene og Bjarne, der for alvor sætter turbo på mediernes interesse: »Begge er misbrugere, og den nu ti dage gamle dreng blev født svækket og med abstinenser,« skriver Ritzau »ifølge politiet«.
På TV2.dk bliver 'misbrugere' allerede fredag eftermiddag til: »Det er barnets egne forældre, der begge er narkomaner, der har taget barnet med.«
Præcis kl. 17.34 kører TV2 News historien med et såkaldt 'breaking-skilt' med ordet »narkomanforældre«. Kilden er tv2.dk. Næste dag sætter TV2 News bortførelsen stort op lige fra morgenstunden: »Den blot 10 dage gamle dreng er blevet tvangsfjernet fra sine forældre, der begge er narkomaner. Drengen er født svækket og har abstinenser. Politiet beder nu offentligheden om hjælp...« Sådan fortsættes det hver halve time dagen igennem, samtidig med at der vises foto af Helene og Bjarne.
TV2's hjemmeside gentager, at »forældrene er narkomaner«, og samme lørdag skriver Berlingske.dk, at »forældrene er narkomaner«. Især én artikel vækker genklang hos de øvrige medier: Berlingske Tidende skriver lørdag den 4. juli - med citater fra overlæge May Olofsson fra København - at den abstinente baby er i en »livstruende situation« og skal have »livsvigtig medicin hver fjerde time«, eller risikerer Thor »skader på hjerte og hjerne, der kan medføre døden.«
Måske inspireret herfra giver B.T. om mandagen historien om »narkobabyen« en ekstra tand: »Lille Thor lider af kraftige abstinenssymptomer efter Helenes narkomisbrug under graviditeten.« Tirsdag skriver Ekstra Bladet om »moderens narkotikamisbrug«. Pressedækningen på de høje nagler fortsætter en uges tid, men klinger så ud i første omgang. B.T. når dog i en leder at skrive om »forældrene, der begge er narkomaner«.
Da det tjekkiske politi 12 dage efter flugten anholder Helene og Thor, sætter det omgående gang i pressedækningen igen. Endnu en gang beskrives Helene og Bjarne som narkomaner: »Forældrenes narkotikamisbrug«, som TV2 skriver på sin hjemmeside den 16. juli, mens Ekstra Bladet dagen efter udbasunerer, at »begge forældre er narkomaner«. I endnu en artikel skriver Ekstra Bladet om »narkoforældrene« og »den dødssyge dreng«, der »led af voldsomme abstinenser, fordi moderen er narkoman«. Samme dag skriver Kristeligt Dagblad, at »moderen er narkotikamisbruger«, og at forældrene »begge er narkomaner«.
Journalister
Information har spurgt de journalister, der har anvendt ordet narkoman, hvorfra de har denne ene oplysning. For både overlæge Margrethe Muff fra Esbjerg Sygehus og efterforskningsleder Lars Bjerregaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi afviser pure at være kilde til den oplysning.
»Det har jeg helt bevidst ikke sagt, for det første fordi jeg ikke har nogen viden om det, for det andet fordi hvad er en narkoman? Det er et vidt begreb,« som Lars Bjerregaard siger til Information.
Margrethe Muff er med sine egne ord »meget taknemmelig« for, at medierne hurtigt og effektivt får spredt budskabet om behovet for rigeligt væske til Thor. Men hun er mindre tilfreds med at se, hvordan medierne kører i ring: »Pressen har gang på gang forsøgt at få mig til at udtale mig om abstinenser, men jeg har netop ikke brugt det ord, for det ville jeg ikke udtale mig om,« siger Margrethe Muff, der ikke ønsker at udtale sig om validiteten af May Olofssons udtalelser af Thors »livstruende situation«.
»Men sagen har nok fået en vis drejning, fordi min kollega har fået præsenteret oplysninger, som ikke har været i overensstemmelse med de kliniske oplysninger, vi har,« tilføjer Muff.
Anholdelsen
Det viser sig, at ingen af de adspurgte journalister selv har talt med kilder i Sønderjylland, der har brugt ordet narkomaner.
»Det lå implicit i sagen,« siger Claus Jessen fra Ekstra Bladet. »Jeg har det sikkert fra andre medier eller Ritzau,« siger Morten Mikkelsen fra Kristeligt Dagblad. »Det kan jeg ikke lige huske. Jeg skriver mange nyheder hver eneste dag,« siger Helle Harbo Sørensen fra TV2s hjemmeside. »Jeg har ikke talt med hverken politi, kommune eller hospital, men en af dem må jo være narkoman, fordi jeg erindrer, at babyen var abstinent,« siger Henny Christensen fra B.T. Heller ikke Leif Richter fra Ekstra Bladet, Lisa Ioannou fra TV2, Arne Sorgenfrei fra B.T., Elisabeth Lumby fra Berlingske.dk eller Jeppe Lykke Hansen fra TV2 har på egen hånd tjekket oplysningen om narkomani.
Dansk politi får efterlyst den sorte Audi gennem Interpol, og snart bliver opmærksomheden koncentreret om Tjekkiet, som politiet ved, at Bjarne tidligere har besøgt. På en P-plads foran en boligblok i byen Brno opdager tjekkisk politi Audien og forbereder en anholdelse den 15. juli. Den foregår meget voldsomt, husker Bjarne.
»Vi kommer gående med Thor på vej ned til bilen. Vi skal ud og handle. Da vi er to meter fra bilen, springer to civilklædte betjente frem og peger på os med 9-mm pistoler. Lidt efter dukker endnu flere betjente med maskinpistoler op. Vi har hele tiden de røde pletter fra lasersigtet på maven, så der er ikke noget at gøre,« siger han.
Helene og Bjarne får håndjern på. De ligger en halv time på maven på jorden, mens det tjekkiske politi stadig sigter på dem med pistoler og maskinpistoler. Først da en ambulance har hentet Thor, bliver de kørt til en politistation og anbragt i detentionen, som ligger dybt nede i en kælder. Efter 48 timer kommer de til et fængsel. Her bliver de afklædt og undersøgt for nålemærker på hele kroppen, lige som de får taget blod- og urinprøver. Ingen af dem har nålestik på kroppen eller narkotikarester i kroppen.
Thor bliver undersøgt på Fakultetshospitalet i Brno: »Allerede ved ankomsten var drengen fysiologisk frisk, uden tegn på fysiske skader og ved intern undersøgelse er resultaterne inden for normerne«, skriver vagthavende læge Lenka Kopecna med konklusionen: »sundt barn« i sin afsluttende rapport.
I samme rapport oplyses det - med »dansk udlændingepoliti« som kilde - at forældrene »er narkomaner« og »stofmisbrugere«.
Da DR - på linje med andre danske medier - sender livereportager fra Brno, bliver vicedirektør Lobomir Hak, vicedirektør for byens hospital, den 17. juli interviewet om Thors tilstand: »To dages undersøgelser viser, at han er stoffri. Hans sundhedstilstand er rigtig god,« siger Hak og tilføjer: »Han er blevet passet godt, før han kom til os på hospitalet.«
Det tager endnu nogle dage, før Thor ankommer til Danmark og anbringes hos sin plejefamilie. Helene og Bjarne derimod sidder fængslet i tre uger under forhold, som de begge to ufortøvet kalder »tortur«. De kan ikke tale med nogen, og de forstår ikke, hvad fængselsvagterne siger.
»De første fem døgn laver jeg ikke andet end at græde og sove. Maden bliver to gange i døgnet skubbet ind gennem en lem, og hvis jeg forsøger at sige noget, råber og skriger de,« siger Helene og får igen tårer i øjnene.
Bjarne holder sig oppe ved igen og igen at tænke én bestemt tanke: »Vi gjorde det for Thor, vi gjorde det for Thor.« Fangerne i det 700-mand store fængsel får kun udleveret en ske. På et tidspunkt får han en ny cellekammerat: »Han er 120 kg tung, pilskaldet med ar i hele ansigtet. Han starter med at slibe sin ske sylespids på betongulvet,« husker Bjarne, der erkender, at de tre ugers fængsel i Brno »helt har fået min hårde skal til at krakelere.«
Først den 7. august kommer Helene og Bjarne til Danmark. De flyves via København til Sønderborg og kommer i grundlovsforhør den følgende dag. Helene løslades omgående, mens Bjarne overføres til Statsfængsel Renbæk til afsoning af sin gamle dom. Ingen af dem bliver sigtet for bortførelsen.
Thor
Da Thor kommer til Danmark, bliver han grundigt undersøgt på Esbjerg sygehus. Lægerne når frem til samme konklusion som deres tjekkiske kolleger: »Han har det godt,« som Tønder Kommunes børne- og ungechef Elsemarie Lauving siger til aviserne den 20. juli. Nu skal Thor sammen med sin plejefamilie bare »have fred og ro,« understreger hun.
Men Thor får ikke fred og ro, og de abstinentligende symptomer forsvinder heller ikke. Tre uger senere overrasker det således en læge på sygehuset, at Thor fortsat græder meget, nyser, ikke kan finde ro og holder hænderne i et stramt greb. Ifølge lægen burde Thor slet ikke have den slags symptomer, som man tidligere har ment var abstinensrelaterede, »idet det skulle være ude af kroppen på ham«.
Den 18. august giver den første plejefamilie op. »Baggrunden var, at plejefamilien ikke formåede at matche hans behov fuldt ud,« som kommunen skriver i en notits, som lægges ved sagen. Thor anbringes midlertidigt hos en anden plejefamilie, hvor Helenes store søn Kristian bor. Her trives Thor »og har fundet en naturlig ro«, noterer kommunen den 26. august. Samme dag flyttes den godt to måneder gamle baby til en tredje plejefamilie, hvor han fortsat bor.
Tirsdag den 22. september skal Ankenævnet behandle Helenes og Bjarnes klage over tvangsfjernelsen
Disciplinen ”underclass bashing” er den borgerlige presses mest yndede tidsfordriv. I den sammenhæng er det ligegyldigt om det går ud over indvandrere, misbrugere, arbejdsløse eller personer fra andre udsatte grupper.
Når sårbare grupper og personer hænges ud i pressen, er kreativiteten altid helt i top og etikken helt i bund…
Undskyld men jeg fik det meget dårligt over at læse denne beretning. Tak til Information for denne vinkling. Håber at den såkaldte socialminister Karen Ellemann læser artiklen og tager den med i barnets reform.
”underclass bashing”
Har Per Thomsen fulgt sagen?
Tænk at hele den danske presse minus information har taget fuldstændig fejl.
---
"jeg fik det dårligt over......."
Har Dorte Sørensen først læst om sagen nu?
"den såkaldte socialminister Karen Ellemann"
Hvad mener Dorte Sørensen?
----
Jeg hæfter mig ved en bemærkning fra Information: God tone i debatten.
Jeg har stor respekt for Ulrik Dahlins arbejde med denne artikel. Det er hjerteskærende og harmdirrende læsning. Men det er også fremragende journalistik, ja nærmest et scoop. Held og lykke til forældrene og deres lille søn.
Nu får vi se hvilke medier der ejer skam i livet og bringer disse nye oplysninger til torvs i bare en brøkdel af det omfang sommerens dækning havde.
Jørgen Lehnemann
Hvad vil du sige med dit indlæg?
Mener du at det er godt for lille Thor med 3 plejefamilier efter sin hjemkomst til Danmark og hvorfor har medierne ikke interesseret for Thors skæbne efter hjemkomsten.
Ligeledes viser artiklen hvor meget en så stor medieopmærksomhed kan misinformere. Hvem gavner en sådan misinformation?
Er forkert sagsbehandling ikke lige så skadelig som forældre svigt?
Er det ikke problemer vi som samfund skal bruge vore kræfter på at få løst i stedet for at piske sagerne op i medierne.
Hvorfor kommer man til at tænke på filmen "Brazil" når man læser om noget sådant? Måske fordi Danmark mere og mere begynder at ligne det sindsyge univers i Terry Gilliams film, hvor staten styrer med hård hånd og hvor al sund fornuft og dømmekraft er sat ud af spil.
Om man kan skrive "såkaldt" om socialministeren er vel et spørgsmål om definition, hvis man mener at en socialministers primære ansvar er at fralægge sig et hvert ansvar og citere den store partibog, så er det vel forfejlet.
Men mener man at en socialministers ansvar er at sørge for de dårligst stillede i Danmark også har rettigheder, så er det i højeste grad på sin plads at sætte citationstegn om.
Socialministeren herhjemme er en person der er født med en guldske i munden og som nu har sørget for at hun har en livslang fed pension, og når hun ikke er minister mere, så står der masser af fede ben og venter på hende. Hvad forståelse har hun dog for fattige folk. For hende er det udlukkende et spørgsmål om paragraffer.
Nå nu har jeg nok gjort mig til fjende af riget, og man skal jo passe på i disse tider.
"Men det er også fremragende journalistik, ja nærmest et scoop." Jeg bliver nød til at spørge hvordan et scoop? Ulrik Dahlin gør selv opmærksom på at "Visse private oplysninger i sagen er efter forældrenes ønske ikke nævnt" så det artikelen beskriver, er Thors forældre subjektive historie. Alle oplysninger må på bordet før sagens kan afgøres. Og for resten gentagende gang har der i medierne været sager om at kommunerne fjerne børn forsent fra forældre og derved skader børnene for livet. Lad os nu vendte og se hvad ankenævnet siger før debatten går total i selvsving.
Søren
Mads Kjærgård
Grunden til mit brug af ”såkaldt socialminister” var nu mere fordi Karen Ellemann har fået frataget det meste af det gamle socialministeriets område, hvor det meste er lagt ind under beskæftigelsesministeriet. Under Folketingsdebatterne fra lægger socialministeren sig al ansvar for de svageste, da hun ikke har det og det under sit område. Det er en ren farce og fattige mennesker findes ikke i Danmark bedyre Karen Ellemann ofte – her er problemet at familierne ikke kan administrer deres penge.Ikke at de ikke har nok penge til at administrer både huslejen og maden med.
Tak til Information for en både afslørende og vedkommende artikel om forholdene i Venstres Danmark.
Det er ærgeligt, at man kun kan anbefale artiklen engang.
Man må nu forvente at Socialdemokratiet og SF og Enhedslisten tager sagen op i Folketinget.
Også hvad angår Pressens - TV2's og Ekstrabladets og BT's bevidste misinformering om sandheden i sagen.
Jag hader og elsker at få ret:
http://www.borgerdebat.dk/phorum07/read.php?2,70889,70889#msg-70889
Tak for denne artikel - det var overraskende at der var en så anderledes vinkel på den historie! Sørgeligt at pressen har så ringe kildekritik, eller blot mangler at bruge kilder i det hele taget.
En stor tak til Information for at sætte medierne under et kritisk lys. Desværre får det jo som sædvanligt sikkert ikke nogen videre konsekvens for de andre medier. Det har de jo slet ikke tid til.
Tønder kommunes håndteringen af sagen er jo et skoleeksempel i skabelsen af fremtidige brugere af det kommunale system. Ved at Thor inden for meget kort tid har været hos 3. plejefamilier forhindres den vigtige grundbehov hos ethvert barn for at knytte sig tæt til voksne. Samtidigt påfører man forældrene flere ting, som de skal håndtere i en i forvejen svær hverdag.
Det spænder godt i tråd med min observering af den negative sociale fødekæde, hvor familier presses ikke bare økonomisk i form af mindre sociale ydelser, men også følelsesmæssigt:
http://www.denmarkonline.dk/den_negative_sociale_fodekaede-200619
Systemet frem for mennesket istedet for respekt for det enkelte menneske.
Børnene bliver taberne, men det sikrer jo også fremtidige klienter i systemet. Læg dertil deres børn & deres børn & deres børn osv....
Spred Glæde...trods alt :/
FlemmingLeer
Jeg får mere og mere at há min harme i jo mere mine anelser bekræftes. I Danmark fjernes børn på løgne, halve sandheder og formodninger og disse tvivlsomme ftvangsfjernelser koster staten/os den nette sum af 19 mia.- om året.
Mine 9 år med borgerdebat.dk har oplyst mig om hvad der foregår på området. Desværre er den danske befolkning alt for autoritetstro til at man kan overbevise den om hvad der foregår, så stor tak til Information for denne artikel. Flere af dem tak.
Her er lidt mere af sandheden:
Den hårdeste dom
http://video.google.com/videoplay?docid=8630871978917562880
Farlige forklaringer
http://video.google.com/videoplay?docid=-189849684552298933
Farvel Far
http://video.google.com/videoplay?docid=4575261205946850304
Det er rystende læsning. Artiklen udstiller til fulde den inkompetence der råder blandt dem som formodes at træffe kvalificerede beslutninger. Det kommer ikke helt bag på mig.
Tak til Ulrik Dahlin.
Nu forventer jeg at tv og medier ofrer lige så megen opmærksomhed på denne korrektion til sagsforløbet.
Tønder kommune og alle de involverede bør have rigtig dårlig samvittighed over den lemfældighed, der er udvist overfor disse skrøbelige mennesker, som med garanti ikke har fået bedre fremtidsudsigter med disse overgreb.
Jeg ønsker det bedste for Helene og Bjarne, og ikke mindst for deres lille dreng. Det er på høje tid, at lægeverdenen lægger sig i selen, for at finde ud af hvad der forårsager de ”abstinenslignende symptomer”. Det kan vel ikke passe, at man skal henvende sig til ”tv-doktoren” for at få eksperter i tale og den rette behandling.
Velkommen til DDR ..
Jeg ser frem til at en bunke "journalister" snart kan stille sig op i køen på det lokale job-center .
Kildekritik er ikke noget man bruger mere i propaganda-branchen .
Mht til aparatnikkerne i Tønder kommune :
Det er vist ikke første gang de er helt ude i Hampen derovre, vel ? En flok baby-tyve der fylder et lille spædbarn med junk uden grund ?
Jeg kræver omgående lov-ændringer der takserer den slags til minimum 8 års fængsel .
Et eller andet skal der ske med de involverede,
kan de ikke selv finde ud af passende straf-foranstaltninger må vi borgere jo tage sagen i egen hånd, NOK ER NOK !!
Søren Nørbak: "...så det artikelen beskriver, er Thors forældre subjektive historie."
Ikke kun. Journalisten lader til at have fået adgang til, og refererer fra, sagens akter. Der er intet der peger på, at hverken moren eller faren har taget hårde stoffer, så narkomanbetegnelsen er helt ved siden af. F.eks. hed det malerisk om drengen i BT i artiklen "Find lille Thor":
"Lille Thor lider af kraftige abstinens-symptomer efter Helenes narkomisbrug under graviditeten. Den lille baby er afhængig af professionel hjælp og medicin – dels for at blive holdt i live, dels for at lindre hans umenneskelige smerter."
Tak for kaffe. Drengen var sund og rask, da forældrene brutalt blev overmandet i Tjekkiet. Mon Arne Sorgenfrei har tænkt sig at skrive en opfølgende artikel i BT, der nuancerer tingene lidt? Jeg tvivler.
For morens vedkommende er der bevisligt, ifølge lægejournalen, ikke fundet spor af hårde stoffer i drengens krop. Der er fundet cannabis, men det er noget andet. Hvorvidt hendes indtag af cannabis har udgjort et misbrug står åbent hen.
Jeg kan godt unde forældrene muligheden for at være med til at danne et korrektiv til den massive negative fortælling om dem, der udspillede sig i sommers.
Søren Nørbak: "Og for resten gentagende gang har der i medierne været sager om at kommunerne fjerne børn forsent fra forældre og derved skader børnene for livet."
Og heraf kan man om den aktuelle sag slutte - intet.
Jeg spidsede også ører og gned øjnene da den tjekkiske overlæge på tv kunne bekendtgøre at barnet var kernesund og rask og var blevet passet efter alle kunstens regler. Her begyndte mistroen at melde sig hos mig, for kunne det virkelig passe, at en overlæge i Tjekkiet ikke vidste hvad han udtalte sig om?
Der varr, som sædvanlig, tale om sarkasme - helt ærligt mener jeg ikke, at Thors skæbne kommer de andre danskere ret meget ved - jeg hævder simpelt hen, at motivet ikke er altruisme og universel kærlighed, men regulær UNDERCLASS BASHING , dvs. middelklassens hævn over underklassen under forsøget på at opnå noget der nærmest ligner sexuel kontakt med overklassen (Wilhelm Reich kunne mske have uddybet det nærmere).
Tak for en god artikel, det er så vigtigt at huske at alle sager har mange sider og det er denne artikel et fantastisk eksempel på. Tak
Hvor sandheden og fremtiden er for lille Thor, kan man kun håbe ser lidt lysere ud nu.
man kan jo bare håbe i sit stille sind at der er nogen der lytter.... men man bliver desværre mere og mere i tvivl.
Straffelovens paragraf om børnebortførelse skelner ikke imellem om det er forældrene selv, eller en fremmed, der bortfører barnet. Jeg synes der burde skelnes, for forældre gør sjældent barnet ondt, hvorimod pædofile netværk er noget helt andet. Straframmen bør i hvert fald være forskellig.
Hvilke forestillinger ligger til grund for, at danskerne tror, at de ejer de andre danskeres børn? Er det sammenspistheden, uniformiteten, den genetiske indavl, der simpelt hen går grassat som under Mohammed-krisen "os og USA mod hele verden"?
Hvor kan en læge give et nyfødt barn Fenemal, uden at være sikker på, om moderen nu også har været på stoffer??
Det er ganske uforsvarlig og uanstændig
forældre har ikke mere retten til egne børn, dette har kommunen, Om de gør det bedre betyder ikke det mindste, at de lyver omkring at en moder er narkoman betyder heller ikke noget, for så får de deres vilje, At de tillader at barnet inden for få uger er i 3 familieplejer, betyder heller ikke noget, At de siger nej til bedsteforældre, betyder heller ikke noget
Nej, kommunen kan
Synd at det er blevet sådan her i det ellers dejlige land
Helene og Bjarne1
Der er et "missing link" i Dahlins udmærkede artikel.
Hvad er det socialforvaltningen har måttet meddele politiet for at få dem til at gribe ind?
Forvaltningen er ligesom politiet undergivet tavshedspligt i sådanne personfølsomme sager.
Det ville være relevant at få lidt "aktindsigt" i kommunikationen ml. forvaltning og politi, der må ligge en masse papirer et el. andet sted, som ikke længere kan tilbageholdes under hensyntagen til "personfølsomme oplysninger", når alt nu er offentligtgjort, undtagen netop disse skæbnesvangre henvendelser og reaktioner. Kom igen , Ulrik Dahlin!
Jørgen Knuthsen skiver :
..."Der er et “missing link” i Dahlins udmærkede artikel.
Hvad er det socialforvaltningen har måttet meddele politiet for at få dem til at gribe ind?
Forvaltningen er ligesom politiet undergivet tavshedspligt i sådanne personfølsomme sager"...
Min mening :
- - I den ideele verden hvor alle regler og love bliver fulgt nøje af myndighederne kan der selvfølgelig teoretisk være et "missing link" i historien som den er referet.
MEN for nogle år siden kunne man her i denne min landsdel følge en ulykkelig historie hvor Kommunen PR. Automatik rubricerede et forældrepar efter samme retningslinjer og kassemetode som Helena og Bjarne er blevet udsat for.
I den lokale sag var der grund til bekymring da begge forældre var hårdt belastede narkomaner og Kommunen havde derfor nemt ved at overbevise pressen - som mod alle regler blev informeret i detaljer om den konkrete sag da forældrene trods et massivt stofmisbrug alligevel formåede at gå på gaden for at samle ind på en protestskrivelse mod tvangsfjernelsen af deres nyfødte barn.
Da Verden og Kommunerne åbenbart ikke skabt til at følge dette vort lands love slavisk - er der grund til at antage i stedet dette "Missing Link" - nemlig at Helena og Bjarne er blevet rubriceret og fanget i Kommunens automatiske "Kassesystem" hvor allehånde problemforældre samles og bundtes.
Først rubriceret således er resten rutine for den Kommune og det Politi der af og til kan ses agere uden at følge vort lands love til punkt og prikke.
Nede på det plan kommunikeres der formentlig mellem Kommune og Politi som i en dansk problem-TVfilm af Leif Panduro o.l fra 1970-erne
Problemet er simpelthen at Helena og Bjarne er blevet fanget i Kommunens alt for små masker i det store "forældre-sorteringsnet".
Det er det væsentlige "Missing Link"-problem der skal fokuseres på.
For det rejser nemlig det interessante spørgsmål -
- Hvordan ser der ud i den kasse og rubrik hvor forældre bedømmes af Kommunen som gode forældre ?
Og det er i virkeligheden det allervigtigste spørgsmål at få opklaret - for verden er fuld af børn der alle har fortjent bedre skæbne og som muligvis burde fjernes - især fra firkantede regelrytterne i Kommuner og fra Politiet med dets voldsmetoder overfor mindreårige demonstranter og fra Militæret og deres nye "arbejde" i diverse evighedskrige.
Når samfundet afslører sig som den "dårligste formynder" der overhovedet findes, så bliver det interessant - hvad denne "dårligste formynder" rubricerer som gode forældre !
Eller Hvad ? !
Stort tak til Dahlin for artiklen og for hans ligfremhed i Deadline just nu; "vi bliver jo ikke lykkeligere af at blive fyldt med lort"
Når det er sagt, og med fare for at lyde bagklog, så stank historien allerede den gang, og jeg forstod ikke at alle medier bare løb med den samme historie. Mit kendskab til narkomaner, er de ikke så organiserede at de kidnapper et barn og kan undgå at blive taget indefor 48 timer. De skal jo lave penge og skaffe junk, så de bevæger sig inde nfor et afgrænset miljø. Den sorte Audi blev oprindelig beskrevet som Bjarnes, heller ikke et typisk narkoman træk. Endelig var barnet sundt og velpasset, da det dukkede op i Tjekkiet.
Når sagen nu er endnu bedre belyst, bliver det endnu mere absurd.
Selv i tilfælde af hvis parret havde været narkomaner, så kan man da ikke tage barnet og smide forældrerne ud af hospitalet en time efter fødslen. Det er da traumatisk for både forældre og barn og vil sætte livsvarende mén på barnet, tilsvarende barnet til en mor med fødselspsykose. Der må være bedre måder at håndtere mulige narkobørn på.
Endelig forstår jeg ikke at man giver stærk medicin til et nyfødt barn på en formodning om at forældre er narkomaner. Moderen har tydeligvis ingen stikmærker og barnet er normalvægt ift. det er født to uger tidligt, som heller ikke i sig selv er suspekt. Hvor mange timer kan det tage at få svar på en toxscreen på moderen?
Når man nu kan se at kommunen har taget helt vildt fejl, og det må de jo selv have kunnet se, da hospitalet fik svar på deres blod test af Thor og bernet var sundt og raskt ved tilfangetagelsen i Brno, hvorfor fortsætter kommunnen så ufortrødent deres traumatiserende behandling af barn og forældre?
Absurd, kafkask og andre mere tragi-komiske udtryk er den eneste sproglige form jeg kan finde til at beskrive den virkelig, der er sket i det her land i løbet af sommeren - i den her sag. Klart er det jo, at vi mangler nogle oplysninger, ikke mange måske, men måske alligevel nogle væsentlige oplysninger.
Og selvfølgelig har både Tønder Kommune og politiet tavshedspligt. Man kan (alligevel) stille nogle generelle spørgsmål til dem som f.eks. de her:
- Er det almindelig praksis at man hos jer (Tønder Kommune) fjerner et barn uden at informere forældrene ?
- Er det almindelig praksis at tage stilling til om barnet skal fjernes før den lov-pligte § 50 undersøgelse er gennemført ?
- Er det almindelig praksis at beskrive folk som har kørt uden kørekort og spirituskørsel som værende 'i modstrid med samfundets normer?' Vold er selvfølgelig vold, og besiddelse af euforisende stoffer? Hash måske?
- Er det almindelig praksis at lade folks opvækst forfølge dem hele livet jvf. socialrådgiverens udsagn om Helene?
- Er det almindelig praksis at lade være med at overveje alternative metoder end tvangs-anbringelser? ej heller hos børnenes bedsteforældre? (som lovgivningen ellers peger på som en mulighed)
- Er det almindelig praksis (fra sygehusets side) at påbegynde behandling med Fenemal uden først at kontrollere om der er spor efter opiater eller hård narkotika ? (hos børn eller voksne)
Og en masse andre interessante spørgsmål...
hvis aviserne ellers gad stille dem...
f.eks. dette her:
Er det almindelig praksis at socialrådgiveren (uden samtykke? fra en borger) af sig selv kontakter hospitalet og beder dem om at give hende (kommunen) besked når borgeren indlægges?
Tilbage står spørgsmålet om hvem der dog har fortalt medierne at barnet er 'abstinent'.... Ud fra dette ord 'abstinent' konkluderer medierne (samtlige medier i dette land), at forældrene må være narkomaner....
Eller mon det er fordi medierne, dvs. journalisterne ikke kan få øje på nogen anden forklaring end den at det må være nogle narkomaner, som har gjort det; underklassen i det her land plejer jo at være fyldt med narkomaner. Altså skriver vi lidt om det.
Og gør den gode historie endnu bedre - så blæse være med om det er løgn....
Mere sociologisk kan man måske sige, at det kan godt være at kommunen (social-rådgiverne) har informeret Helene & Bjarne om, hvad de har i sinde; de har bare ikke forstået budskabet før ca. 1½ time efter fødslen af Thor. Og det er som før nævnt fordi social-rådgiverne taler et sprog som forstås af middel-klassen, men ikke et sprog, som forstås lige så godt af underklassen.
Vrede er ikke comme il faut hos middelklassen; derfor handler det her måske også om en hævn? fra systemets side overfor forældrene (især overfor Bjarne?) som ikke har spillet og danset efter systemets pibe og instrumenter.
Mht. hvad det er at socialforvaltningen har måttet meddele politiet (uden samtykke?) vil jeg tro, at det handler om 1) Helenes misbrugs-problemer, forstået på den måde, at hun kommer i et misbrugsmiljø og 2) Bjarnes straf og hans tendens til vold. [Gætværk erdette jo...]
Til sidst vil jeg sige, at jeg kender flere udmærkede mennesker fra både den mellemste, og især da fra den øvre middelklasse, som både kører spiritus-kørsel og har prøvet at ryge hash da de var yngre. (og nogle af dem gør det endda endnu - især ved festlige lejligheder...) Og at man er som ustruktureret som person gør vel ikke i sig selv en uegnet til at være forældre?
Pointen med at nævne alt dette er såmænd blot, at det synes som om middelklassens ideal af en opdragelse er det småborgerlige ideal om ro. renlighed og regelmæssighed som fandtes i 1950erne i det her land, ikke den opdragelse, som finder sted rundt omkring i landet i dag, som ved gud for nogle børns vedkommende er dybt ustruktureret - selv børn fra det man ellers normalt kalder 'pæne hjem'.
Pointen er såmønd også den at en god opdragelse kan se ud på mange måder; jeg har en mistanke om at de fleste social-rådgivere nok helst ser en opdragelse som de selv praktiserer i deres egen hverdag. Måske en smule empati her og en evne til indlevelse i andre menneskers situation kunne være en god idé - også fra de HK'er som vist har fået et kursus på 2-4 uger og så kaldes 'sags-behandlere' ude i kommunerne...
Sagen er utvivlsomt helt rutinemæssigt behandlet.
Kommunaladministration består af rutiner.
Og så sker der 'fejl' - altså når virkeligheden ikke passer til skabelonerne, tid går, eller andre forstyrrende elementer.
Og så siger man, 'Der er sket en fejl'
At gøre det er også rutine, som kan være praktisk redskab for eksempel ved makulering af pinagtige dokumenter.
Men : Ingen kommunal ansat gør nogen sinde noget galt - endsige strafbart.
Helt utænkeligt.
Sagen er ganske sikkert behandlet helt efter rutinen, dvs. at sagsbehandlerne har kigget i samtlige papirer, og ud fra det konstateret, at der var et problem, alene ud fra det som stod i Helenes og Bjarnes papirer.
Og mon ikke Tønder Kommune har tænkt at hellere tvangsfjerne en gang for meget end en gang for lidt - specielt da nu med sager der har været i Tønder kommune.
Jeg håber at alle har fået en øjenåbner for at det ikke altid er myndighederne der har ret i disse sager. Faktisk er det sjældent de har det.
Tvangsfjernelser er desværre blevet en hel industri og en industri det er ret givende, 19 mia.- om året hvis ikke mere nu, men det er os skatteborgere der betaler og det gør vi jo med glæde, tilsyneladende, for ellers ville vi vel sige stop? Eller i det mindste begynde at være lidt mere kritiske i stedet for at sluge det hele råt.
Se nu de dokumentarer jeg linker til og følg gerne med her:
http://www.borgerdebat.dk
Nanna Gersov:Straffelovens paragraf om børnebortførelse skelner ikke imellem om det er forældrene selv, eller en fremmed, der bortfører barnet. Jeg synes der burde skelnes, for forældre gør sjældent barnet ondt, hvorimod pædofile netværk er noget helt andet. Straframmen bør i hvert fald være forskellig.
Forældrene bortførte jo ikke Thor da han ikke var tvangsfjernet på det tidspunkt.
Iøvrigt bør han snarest komme hjem til sin mor. Det er ikke barnets tarv at há tre plejefamilier og slet ikke på så kort tid. Drengen bliver ødelagt af det og myndighederne dækker sig som sædvanlig ind med tidlig skade. Hvornår lærer de selv at tage et ansvar?
Informations artikel mangler en fatal oplysning i forhold til bedømmelsen af forældreevnen:
I marts i år blev begge forældre dømt for vold mod hinanden. Moderen blev kendt skyldig i at have stukket faderen med en kniv i maven og i armen. Hun blev idømt otte måneders fængsel, som blev gjort betinget, fordi hun var gravid.
Faderen blev dømt for at have kastet en ølflaske i hovedet på moderen.
Vidner forklarede i retten, at der ofte var fysiske sammenstød mellem de to parter.
Hvem kan i alvor mene, at et lille barn har godt af at vokse op i sådanne omgivelser ?
Hertil kommer så alt det løse:
Moderen, der ryger joints i graviditeten, og faderens kriminelle fortid. Man bliver altså ikke anbragt i lukkede fængsler for småtyverier, spritkørsel og besiddelse af hash til eget forbrug.
Hvad har manden lavet?
Hvorfor er disse væsentlige oplysninger udeladt i en så lang artikel ?
Vedrørende pressens rolle:
Når politiet betegner forældrene som misbrugere og det klart bliver beskrevet, at barnet lider af abstinenser, så må vi journalister som udgangspunkt gå ud fra at disse oplysninger er korrekte.
Der var i første omgang tale om en efterlysning, hvor et barn angiveligt befandt sig under livstruende forhold. Det handlede altså om hurtigt at få fundet barnet.
De fleste medier forsøgte at finde forældrene og få deres forklaring. Men det var jo selvsagt svært, når de var gået under jorden.
Ekstra Bladet bragte en artikel ved forældrenes hjemkomst med overskriften: "Jeg har aldrig været narkoman." ( interview med moderen ).
Ingen medier havde på daværende tidspunkt adgang til sagens akter eller oplysninger om urinprøver, som Information jo udelukkende har fået takket være forældrenes samtykke.
Ps. jeg var en af de journalister, som talte med Dahlin under hans research. Han gav et udtrykkeligt løfte om, at jeg ikke ville blive citeret og at han i givet fald ville vende tilbage. Det skete aldrig. Alligevel blev jeg citeret i avisen. Samme oplevelser har andre af de citerede journalister.
Dahlin - hvornår er det blevet god presseskik?
Claus Jessen
Journalist
Ekstra Bladet
Der er, ifølge Dahlins glimrende artikel INGEN, hverken politet eller kommunen, som har givet betegnelsen 'abstinent' om barnet eller beskrevet forældrene som 'misbrugere'. Hvem er kilden til denne oplysning; den sygeplejerske som fejlagtigt? tror, at barnet lider af abstinenser, derefter drager den forkerte konklusion, at forældrene må være narkomaner og misbrugere.
Moderen (Helene) har røget en joint i graviteten, faderen har været i fængsel. Og jo, Claus Jessen, i dag bliver man smidt i fængsel for hash til eget forbrug, småtyverier og spirituskørsel - især hvis man i sing ungdom og tidlige voksendom er kendt af politiet som det hedder. Og da især fordi VK-regeringen indførte en nultolerance-grænse for f.eks. hash til eget forbrug. eller for småtyverier. Alle forbrydere skulle i fængsel, skulle de.
EB og TV2 lavede en gang nogle udsendelser fra samfundets bund, dvs. fra Fælledgården mm.
Miki Mistrati (som vist i dag er ansat på EB?) redigerede en bog om det. Ideen var vist at vise noget med, hvordam samfundet behandlede de allersvageste i det her land. Hvordan synes EB selv at det går med at forsvare de svageste i det her land overfor systemet, politiet og myndighederne i det her tilfælde. Og hvorfor har I ikke støttet op om at Thor skulle til sin farmor, ikke til tre plejefamilier, sådan som loven giver mulighed for.
EB påstår ofte at være den lille mands beskytter, er det bare løgn og latin alt sammen...Eller afhænger det mon af, hvor stors slagstallet bliver for næste dags avis. Langt større er nyheden og sensationen jo (og flere aviser bliver solgt) når EB skriver, at 'narkomaner er flygtet med deres søn, som de har bortført'. Bortført fra hvem ? Fra sygehuset ja. Men i Danmark er det da vist stadigvæk sådan, at børnenes er forældrenes, ikke statens eller kommunens. Og forældrene har stadig ret til at bestemme over deres børn - altså hvis de ikke lige tilhører underklassen, den underklasse, systemet nu vil have totalt udryddet gennem frivilling tvang, dvs. ved at få alle mødre igennem scanninger og screeninger for fysiske og psykiske sygdomme og dårligedomme i graviditeten.
For vi ved jo nu at f.eks. anlæg for vold, schizofreni, adhd mv. allerede kan ses i forstertilstanden. Så lad os da abortere disse fostre, så vi som samfund og stat kan spare en masse penge til denne besværlige underklasse, så vi her i middel-klassen og over-klassen endeligt kan sove trygt om natten.
Karsten Aaen: "Der er, ifølge Dahlins glimrende artikel INGEN, hverken politet eller kommunen, som har givet betegnelsen ‘abstinent’ om barnet eller beskrevet forældrene som ‘misbrugere’. Hvem er kilden til denne oplysning;..."
Det står i artiklen:
"I et Ritzau-telegram fra fredag den 3. juli er vicepolitikommissær Bent Eenberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi kilden til den ene oplysning om Helene og Bjarne, der for alvor sætter turbo på mediernes interesse: »Begge er misbrugere, og den nu ti dage gamle dreng blev født svækket og med abstinenser,« skriver Ritzau »ifølge politiet«."
Læs hele Ritzau-telegrammet her
I I artiklen står der:
I et Ritzau-telegram fra fredag den 3. juli er vicepolitikommissær Bent Eenberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi kilden til den ene oplysning om Helene og Bjarne, der for alvor sætter turbo på mediernes interesse:
»Begge er misbrugere, og den nu ti dage gamle dreng blev født svækket og med abstinenser,« skriver Ritzau »ifølge politiet«.
Eenberg har ikke afvist, at han har udtalt sig sådan.
Forhold dig i stedet venligst til de nye oplysninger, jeg bringer frem: At moderen fornylig har stukket faderen ned med kniv og er blevet dømty for det samt at forældrene i følge vidner i retten ofte er i håndgemæng.
Det er samlet set en så væsentlig oplysning, at den burde have været med i avisen.
Under eller overklasse er komplet ligegyldig i denne sammenhæng. Det handler om vold, utryghed og evne til at passe et barn.
Overlægen på Sydvestjysk Sygehus fortalte om et svækket barn, der ikke kunne gøre opmærksom på egne behov.
Og May Olofson, leder af familieambulatoriet på Hvidovre Hospital sagde undervejs følgende om sagen til Ritzaus Bureau:
Diarré, vejrtrækningsproblemer, dehydrering og ustabil hjerterytme er blot nogle af de fysiske symptomer et lille spædbarn bliver født med, når mor er stofmisbruger.
Dine højtflyvende betragtninger om Ekstra Bladet, gider jeg ikke bruge tid på at kommentere.
For mig er Thor - og ikke forældrene - den lille mand i sagen.
Venlig hilsen
Claus Jessen
Journalist
Ekstra Bladet
Undskyld at afdækningen af Informations lempfældige research kommer lidt dryppende. Men her er lidt mere dybt relevant stof, som Dahlin også har valgt at udelade i sin lange artikel:
Den 3. juli i år siger vagtchef fra Syd og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til TV2.dk:
"Barnet har svære abstinenser pga. morens narkomisbrug. Og hvis barnet ikke får mad, drikke og medicin er det i livsfare!
En sådan melding i forbindelse med en efterlysning bør alle normalt tænkende journalister reagere hurtigt på.
Dahlin bruger også oplysningerne om en urinprøve fra Thor til at dokumentere, at moderen ikke er misbruger, fordi der kun findes spor af canabis i den.
Jeg har nu talt med en lægefaglig ekspert på området, som fastslår følgende:
En sådan urinprøve kan ikke bruges som dokumentation. Visse narkotiske stoffer har en halveringstid, der gør, at de stort set er umulige at måle.
Hvis undersøgelsen skal bruges til noget, kræver det at lægen på forhånd ved, hvilke stoffer der skal søges efter.
Halveringstiden på canabis er lang. Det er dog tvivlsomt, at kun to hiv fra en joint kan spores i barnets urin to uger efter indtagelsen.
Dahlin - Check selv oplysningerne hos en retsmediciner, du har tillid til. Og fortæl os, hvad han siger. Fortæl også, gerne hvorfor du udelader så væsentlige oplysninger.
Venlig hilsen
Claus Jessen
Journalist
Ekstra Bladet
Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forholde mig til oplýsningerne om Helene og Bjarne....det er interesserer mig er det her:
Kommunen har åbenbart egenhændigt besluttet en tvangs-fjernelse før en § 50-undersøgelse er færdig? Må kommunen det?
Ifølge den tjekkiske overlæge var barnet sundt og rask og godt passet på. Sygehuset i Esbjerg har åbenbart ikke fundet nødvendigt at berkæfte om moderen var narkoman ved at lave en toxscreen på hende? De antager blot, at hun er det, derfor sætter de barnet på Fenemal...
Må en kommunal sagsbehandler bede sygehuset om at få at vide hvornår en person er blevet indlagt uden skriftligt samtykke fra pågældende person?
Og kan sagtens følge folk i at Thor er den lille mand i sagen her; det er nu engang stadig sådan, at det er forældrene i det her land, der 'ejer' børnene, ikke staten, kommunerne eller en socialinspektør i en kommune.
Mht. narkomaner mm. så står der også dette i artiklen:
"Information har spurgt de journalister, der har anvendt ordet narkoman, hvorfra de har denne ene oplysning. For både overlæge Margrethe Muff fra Esbjerg Sygehus og efterforskningsleder Lars Bjerregaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi afviser pure at være kilde til den oplysning."
Underklasse-aspektet er faktisk ret så væsenlig denne her sammenhæng; der er adskillige eksempler på at børn og unge i Hellerup og Gentoftes borgerskab skulle have være fjernet, fordi forældrene også opførte sig som Bjarne og Helene har gjort. De sager kommer bare aldrig i retten; smarte advokater sørger for det. Også her kan der være druk, kokain og andre stoffer involveret - f.eks. i jetsets-dronningens liv (hvis det ellers er sandt hvad aviserne har skrevet om hende).
Gad vide om hendes barn er tvangs-fjernet? Jeg tvivler...
Princippet her må være dette som er på spil:
Har forældre ret til at tage ansvaret for deres børns ve og vel selv eller har staten, her forstået som kommunen, ret til børnene.
De er sådan set heller ikke dømt for bortførelsen (sådan som jeg forstår artiklen)...
Hvis kommunen (staten) har ret til børnene, vil det jo, i princippet, og med tiden måske komme til at betyde, at kommunale sagsbehandlere, og sundheds-plejersker, bare kan indberette alt - også det som foregår i pæne middelklasse-familier. Og først når middel-klassen i det her land risikerer noget, bliver der grebet ind.
Claus Jessen: "Hvem kan i alvor mene, at et lille barn har godt af at vokse op i sådanne omgivelser ?"
Hvorfor skulle drengen ikke have godt af at bo sammen med sin mor? Hvorfor ty til den yderste sanktion med det samme?
Når det er sagt, så er jeg enig med Claus Jessen i, at det er en væsentlig oplysning at forældrene tidligere på året er dømt for at ryge i totterne på hinanden.
Det er på høje tid, at der kommer fokus på hvad der er op og ned i denne sag. Ikke mindst for barnets skyld. Det tjener til DR2 Deadlines ros, at der kom en debat om dette på kanalen med bl.a. Ulrik Dahlin:
Sommerens mediehistorien om bortførelse af babyen Thor hvilede på tyndt grundlag
18.09.09 kl. 22:30 på DR2
http://www.dr.dk/odp/player.aspx?guid=DR2200909182230&surl=http%3A//geo....
Det er i det hele taget på høje tid der kommer focus på alle disse tvivlsomme tvangsfjernelsessager. De er nemlig ikke hvad størstedelen af danmarks befolkning går og tror.
Meningen er: Når danskerne, altså B.T. og Ekstra Bladets læsere, påstår, at de har lille Thors ve og vel i tankerne, passer det ikke: De vil have hævn over hans afvigende forældre. Det samme gælder pædagogerne og eksperterne. Det har jo også stået på mange forskellige måder i adskillige indlæg ovenfor. Så enkelt er det. Jeg mener, at børn tilhører deres forældre og er bedst tjent dermed, og at Danmark ikke skal være Nordkorea.
OK.
Ja det er jo fuldstændig pædagoGAK.
Hold da kæft det er dejligt at få beskræftet sine ord. I mange år har jeg sloges for at blive hørt men folk tror at tvangsfjernelser er en løsning.
Det er det muligvis osse for dem der lever af den industri, men hvem betaler både prisen og økonomisk? Ja det gør børnene.
19 mia.- om året må vel siges at være en rar llle sidegeschæft.
borgerdebat@gmail.com
Jens Thorning og Annelise Rasmussen ovenfor har fuldstændig ret.
Det handler om de holdninger der ligger til grund for tvangsfjernelse og anvendelse af tvangsfjernelse i det hele taget. Tvangsfjernelsesmidlet er lige præcist Nordkorea. Eller Østeuropa. Det er systemer der handler, - ikke mennesker.
Helt ærligt, - hvor er værdierne i det samfund, der tror at man hjæper barnet ved at fjerne det fra forældrene?
I dette (og også alle andre) tilfælde med enorme omkostninger for barnet i form af skiftende/utrygge anbringelser, der aldrig kan levere det forhold til et barn som forældre kan.
Hvor er det samfund der hjælper barnet ved at hjælpe forældrene? Som også i dette tilfælde notorisk formodes at have behov for hjælp? Ikke hele tiden, men ind imellem.
Sagsbehandlingen i tvangsfjernelsessager er i det hele taget er præget af ansvarsforflygtigelse og fremmedgørelse i det sociale system. Smarte verbale fif, uden saglig baggrund, kan ødelægge liv. Og ingen af de ansvarlige socialrådgivere, behandlere osv. tager jo lige præcist det personlige ansvar for Thor og familien, som man ellers skulle mene de var ansat til at gøre.
Vi har et enormt dyrt apparat gående hvis formål er at skrive fine rapporter med smarte såkaldt lærde formuleringer med henblik på at 'nogen andre', f.eks. tvivlsomme familier, der formodes at score anselige beløb på at være professionelle plejere, kan tage over.
Det der mangler er personer der personligt kan støtte familien, være tilstede, hjælpe med madlavning, indkøb , hjælpe med at strukturere hverdagen, være reservebedste som kan tage over hvis det kniber, bo i nærheden, besøge familien hver dag osv. Det er ikke hjemmehjælp, der er behov for. Det er menneskehjælp, der er behov for.
Familien skal respekteres, - det er barnets tarv.
(Og nej, selvfølgelig kan der være situationer hvor tvangsfjernelse er nødvendig. Men så er vi så langt ude at det handler om permanent mentalt syge mennesker, hvor selv permanent tilstedeværelse af reserveforældre ikke hjælper).
alt andet lige, så synes jeg at det er lidt skuffende, at Claus Jessens forsvar for EBs historie overvejende består i henvisninger til anden- og trediehånds-oplysninger (citater fra RB og TV2 af hvad fx. politiet refererer at hospitalet har sagt om Thor).
Derudover får vi så hr. Jessens personlige vurdering af hvad det betyder for et barn at far og mord er voldelige overfor hinanden: så er det hans opfattelse at det er bedre at barnet bliver fjernet ... hmmm - engang var der noget med at EB brystede sig af, at deres journalister havde indblik i diverse samfundsklassers forhold, men idag er der åbenbart mindst én journalist der kommer fra et absolut ideelt opvækstmiljø.
Bundlinien er, at det er svært at få øje på objektive grunde til at frygte en overhængende fare for barnets liv, helbred eller velfærd, så uanset hvilken sæbe EB lægger frem ved deres store håndvask, så må de leve med at den ikke kan afvaske det faktum at deres forsidehistorie er afsløret som klaphattesladder med store skrifttyper.
Svar til Sven Karlsen:
Jeg fremdrager disse kilder, fordi de generelt og over en bred kam viser, hvilke forvirrende informationer, den nu kritiserede presse fik ved sagens opstart.
Jeg kan ikke henvise til førstehåndskilder i Ekstra Bladet, idet vi slet ikke dækkede sagen i begyndelsen, hvor forvirringen blev grundlagt. Det burde du vide, hvis du havde sat dig ordentligt ind i substansen!
Jeg har aldeles ikke plæderet for en tvangsfjernelse i mine indlæg, som du hævder. Jeg påpeger, at en opvækst blandt forældre, der stikker hinanden ned med knive, næppe kan være god.
Det er jo ikke ensbetydende med, at barnet skal tvangsfjernes.
Jeg har sent i forløbet af Thor sagen skrevet to artikler. Den ene var faktisk et stort opsat interview med Helenes kusine, som tilbød at tage Thor i pleje i tæt samarbejde med barnets forældre.
Dine betragtninger omkring min opvækst og de efterfølgende afsnit er så forskruede, at de er bedst tjent med at stå ukommenterede hen.
Claus Jessen
Journalist
Ekstra Bladet
I forbindelse med ovenstående indlæg bør jeg retfærdigvis præcisere, at Ekstra Bladet den 4. juli udkommer med en artikel vedr. Thor.
De forvirrende udtalelser fra myndighederne finder sted i løbet af den 3. juli.
I artiklen den 4. juli fastslår vicepolitikommissær Bent Eenberg overfor Ekstra Bladet, at barnet risikerer at dø, hvis det ikke bliver fundet. Det er født svækket og lider af abstinenser.
Han fortæller også, at forældrene er misbrugere og at det er derfor, at barnet blev tvangsfjernet.
Claus Jessen
Journalist
Ekstra Bladet
Okay nu - Sagens Bjarne og Helena har altså haft et slagsmål - med flaske og kniv.
Måske har Bjarne påbegyndt slagsmålet under indtryk af en voldelig og forkert adfærdskodning af den slags - der som vi ved er blevet så almindelig i befolkningen i de senere år.
(Vi ved ikke hvor folkets voldelige og forkerte adfærdskoning kommer fra men der gættes på at alt for mange voldelige lærdomme er blevet downloadet ind i alt for mange mennesker fra TVs actionfilm.
Før TV blev opfundet var volden ikke så almindelig som i dag - siges der ! )
Helena har så forsvaret sig mod Bjarnes vold med alle midler (kniv) og det bliver hun så straffet for med en betinget dom for vold med kniv.
Ærlig talt - den gravide Helena beskytter modigt sig selv og sit ufødte barn i en presset situation hvor poliet er 1000 kilometer væk, når gravide kvinder skal hjælpes i en voldsituation - omvendt kan man forstå på Ekstrablads Journalist Claus Jessens 2 seneste udemærkede indlæg, at politiet er hurtig i udrykningen når det gælder om at skabe myter om Bjarne og Helena og Lille Thor.
Politiet som fænomen er også interessant .
I en meget omtalt demonstration fornylig har alle danskerne set voldelige politibetjente slå helt unødvendigt PÅ ANDRE FOLKS BØRN med knipler alene for at få disse børn til at flytte sig.
Disse politibetjente er ikke blevet straffet for at bruge knipler og der er heller ingen der har været ude for at undersøge om disse statsautoriserede voldspsykopater havde børn der burde tvangfjernes fra disse politibetjente - der er altså er villige til at bruge knippelvold mod børn.
For her viser samfundet sin infame dobbeltmoral.
Som ansat i Politiet og Militæret får du betaling for at at være voldelig og slå ihjel - så længe du gør på befaling fra dine overordene og du ikke i kedsomhed forfalder til at slå dine egne børn med knipler.
Vold er altså ikke en størrelse der diskvalificerer dig fra at have børn - heller ikke hvis du er privatperson -så længe det er fremmede personer det går ud over !
Tager vi nu ethvert lille barns situation - så er der i Danmark større risiko for at børn oplever vold fra andre børn end fra deres forældre eller andre voksne.
Har systemet så en en straf til børn der er voldelige ? ? ?.
Så længe volden kun medfører små og mindre fysiske skader - vil pædagogerne være mere opsat på at fortsætte deres kaffedrikning end at irettesætte og straffe det voldelige barn !
Desværre !
Det er i dette dobbeltmoralske Danmark at Helena og barnet Thor og Bjarne er blevet offer for systemet.
Hvis Bjarne stadig synes at Vold er sejt efter at have set for mange actionfilm har han et problem han skal have løst.
(Løsningen er iøvrigt at fatte at det er mere end sejt at være pacifist i en verden hvor alle andre ikke er pacifister)
Men Helena og Thor er dog denne sags voldsomt misforståede personer.
Bevidst misforståede eller ej må det have været et Kafkask Helvede at blive så misforstået som Helena og Thor er blevet det ..
Hvad fanden bilder "systemet" sig egentlig ind ?
For det er også en slags vold at misforstå andre mennesker så meget som Politi og Kommune og presse har tilladt sig at gøre det i denne sag.
Under alle omstændigheder har Bjarnes og Helenas flugt til Brno vist at de kan være gode mennesker og forældre og passe deres barn ansvarsfuldt.
Politi og Kommune og muligvis visse personer i den ansvarshavende del af dansk presse er end ikke værdige til fremover at udfylde rollen som spillekort i Alice i Eventyrland.
Husk - Det Koster Altid Mindre At Prøve Med Det Gode End Med Det Onde.
Efter at have læst
http://www.lisbetheliasen.dk/
og denne artikel, så undre det mig meget at der ikke er en dommer, eller i det mindste en fogedretsdommer, der skal tage beslutning om en tvangsfjernelse.
Hvis man ser sagen fra barnets (Thor) side, så er han blevet anbragt i fængsel. Det bliver kaldt noget andet, men det er reelt hvad det er.
Jeg er ikke særlig tryg ved den måde Thors retssikkerhed er blevet varetaget på.
Myndigheders tavshedspligt er til at blive rigtig træt af, specielt når man er part i sagen. Hvis myndighederne skulle forklare sig for en dommer, ville man i det mindste ikke stå i den situation at være part i sagen, og der så var detaljer man ikke vidste noget om.
Såfremt forældrene fortsat vil lade sig checke for hårde stoffer, og ellers videre vil deltage i misbrugskontrol og sammenarbejde, dels for at bevise at de ikke tager stoffer, dels for at bevise forældreegnetheden, er beslutningen typisk formynderisk, et resultat af forsøg på at beskytte barnet, uden at tænke sig om fra myndighedernes side.
Hash giver ikke fysiske absinenssymptomer udover drømmeløs søvn (man drømmer, men kan ikke huske dem), og milde psykiske abstinenser som raskløshed og kedsomhed.
Der er aldrig bevist varige psykiske eller fysiske hjerneskader, bortset fra hos disponerede personer for skizofreni og maniodepressivitet. De såkaldte hashpsykoser.
Cannabis lagres i fedtvævet især i hjernen, og medfører dårligere indlæring i de ca. tre måneder det tager at afgiftes. Derefter normaliseres patienten til samme tilstand som før indtagelsen. De fleste hårde stoffer som heroin og kokain er derimod ude af kroppen på få dage, og kan derfor være svære at bevise, medmindre misbruget allerede har efterladt de synlige skader man ser ved indtagelsen af urene stoffer.
Derimod er skader ved indtagelsen af de "rene" euforiserende stoffer, eksempelvis fra hospitaler langt sværere at påvise ved langvarigt misbrug.
Barnets rysten, beskrevet ifølge oplægget, kan jeg ikke begrunde, fordi jeg intet kender til den aktuelle sag, men såfremt forældrene indvilliger i sammenarbejde, er kommunens afgørelse forkert, forudsat der ikke er flere oplysninger end beskrevet.
Man skal ikke glemme at læger og sygeplejersker langt fra altid ved hvad de taler om vedr. cannabis indica.
Sider