Læsetid: 8 min.

Tør øjnene, tag en kiks, snak sammen

Kvindekamp? Drop offerrollen, lyder rådet fra Leny Malacinski, der er aktuel med en bog om den håbløse feminisme, hun mener, dominerer i Danmark
Konkret. Man må løse problemet, der hvor det er. Hvis problemet er, at der ikke er nok kvinder, der har lyst til at være fysikprofessorer, så er det jo der, man må sætte ind. Gør noget aktivt for at tiltrække kvinder til naturvidenskabsfagene. Jeg får jo ikke mere lyst til at læse fysik af, at der kommer en kvote, siger Leny Malacinski.

Konkret. Man må løse problemet, der hvor det er. Hvis problemet er, at der ikke er nok kvinder, der har lyst til at være fysikprofessorer, så er det jo der, man må sætte ind. Gør noget aktivt for at tiltrække kvinder til naturvidenskabsfagene. Jeg får jo ikke mere lyst til at læse fysik af, at der kommer en kvote, siger Leny Malacinski.

11. september 2009

Der er en bestemt form for feminisme, som Leny Malacinski er godt og grundig træt af. Den er kendetegnet af kvoter og forbud, og den gør hende rasende. Hun bliver for eksempel rasende, når Københavns Universitet beslutter sig for at give fakulteterne flere millioner kroner i bonus for at øge andelen af kvindelige professorer. Regler om lige kønsfordeling i bestyrelser er hun heller ikke meget for, tvangsopdeling af barselsorloven, nej tak, og drop de der forbud mod sexede kvinder i reklamerne, det holder ikke en meter.

»Jeg stejler helt vildt over det,« siger Leny Malacinski.

Hun har skrevet en bog, der hedder Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt. Den er ganske underholdende og ofte veldokumenteret i sin kritik af både kvotetankegangen, offerretorikken, hykleriet og talmanipulationen blandt politiske partier, organisationer og feministiske forkæmpere som Ritt Bjerregaard og Hanne Vibeke Holst. I bogen følger man forfatterens færd, fra hun kaster sig ind i ligestillingskampen som forurettet feminist - »Ligeløn nu!!« råber hun højere og højere til sig selv i spejlet, da hun erfarer, at hun til jobsamtalen på den nu lukkede Nyhedsavisen skrev under på en kontrakt, der gav hende 1.135 kroner mindre i løn end den gennemsnitlige mandlige kollega - til hun skuffet konstaterer, at kampen for ligestilling bliver udkæmpet med de helt forkerte våben.

»Jeg forstår godt, hvorfor de her kvinder vil sætte fokus på ligeløn og alle de skævheder, der er, det er meget sympatisk, men løsningen ... det er løsningen, jeg ikke forstår,« siger Leny Malacinski, der ryster på hovedet af de mange krav om kvoter.

Et af hendes yndlingseksempler er Københavns Universitets forsøg på at få flere kvindelige professorer. Kun 15 procent af nyansatte professorer er kvinder, det er ikke særlig mange, universiteterne går glip af en stor talentmasse, så langt kan Leny Malacinski være med. Men nu er det bare sådan, at kun 14 procent af ansøgerne er kvinder. De bliver altså ansat i det omfang, de søger. Problemet er ikke, at kvinder bliver afvist ved porten, problemet er, at de slet ikke banker på. Alligevel forsøgte universitetet at løse problemet i ansættelsesprocessen: Når et fakultet øger andelen af kvindelige professorer med en vis procentdel, venter der en bonus på mellem en og tre millioner kroner plus et ekstra professorat.

»Det er et mærkeligt sted at sætte ind,« siger Leny Malacinski.

»Man må løse problemet, der hvor det er. Hvis problemet er, at der ikke er nok kvinder, der har lyst til at være professorer - og der er ifølge universitetet en række grunde til, at kvinder ikke har lyst, bl.a. tidsbegrænsede kontrakter, ensomt forskningsmiljø osv. - så er det jo der, man må sætte ind. Kig på arbejdsmiljøet, lav kampagner for at tiltrække kvinder til naturvidenskabsfagene, få en sej kvindelig fysikforsker ud og holde foredrag på skolerne, gør noget for at få flere kvinder til at søge, men drop den åbenlyse forskelsbehandling i ansættelsesprocessen. Jeg får jo ikke mere lyst til at læse fysik af, at der kommer en kvote.«

»Det er pletfjernerfeminisme, så det hele ser pænt og rigtig ud på overfladen. Som om alt er fint, hvis bare det er 50-50 alle steder i samfundet. Det er en form for kønskommunisme,« siger Leny Malacinski.

I pose og sæk

Vi sidder ved en udendørs servering langs søerne på Østerbro i København. Det er torsdag omkring middagstid, de fleste mennesker er på arbejde, men med jævne mellemrum slentrer folk forbi på stien foran os. En del af dem går med en barnevogn foran sig. Området er »barsel hotspot«, som Leny Malacinski kalder det. Langt de fleste er kvinder, hvilket er i fin overensstemmelse med statistikkerne. De seneste tal fra 2007 viser, at fædre i gennemsnit holder 24 dages barselsorlov, mens mødre holder 275 dage. Det vil en del politikere, ikke mindst fra oppositionen, gerne ændre på ved at øremærke dele af orloven til fædre. Målet er blandt andet at få kvinderne hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, så de ikke sakker agterud i forhold til deres mandlige kolleger.

Man fratager fuldstændig folk initiativet over deres eget liv, siger Leny Malacinski.

Problemet er, at kvinderne rigtig gerne vil have den barsel. De synes, det er herrefedt. Der er ikke noget folkekrav fra kvinder om at dele barslen med mændene.

- Det handler vel også om, at mænd som oftest tjener mere end kvinder, og derfor er det dyrere for ham end for hende at gå på barsel, og på den måde er barselsfordelingen med til at reproducere den uligeløn, der så igen påvirker familiers barselsfordeling?

»Ja, men jeg tror, det er kvinderne, vi skal tale med, hvis vi vil hjælpe dem frem. Det er ikke deres mænd, vi skal tvinge til noget. Det handler om prioriteringer. Der er jo ingen mennesker i Danmark, der må gå fra hus og hjem, fordi de prioriterer at dele barslen,« siger Leny Malacinski og citerer ligelønsforsker Mette Deding fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som hun interviewer i sin bog.

»Hun siger: 'Kvinder skal være bevidste om de valg, de træffer.' Hvis du synes, det er fedt at gå på lang barsel, have en stilling med jobgaranti i det offentlige med flere omsorgsdage, fleksibilitet og frokosten betalt, så har det nogle konsekvenser for din karriere. Så må man gøre op med sig selv, om man er villig til at acceptere de konsekvenser. Mænd må også gøre op med sig selv, om de er klar til at miste noget nærhed i forhold til deres barn ved at arbejde så meget. Man kan ikke blive kompenseret for konsekvenserne af sit valg. Det er en mærkelig forestilling om, at alt skal kunne lade sig gøre.«

Vi er ikke Teletubbies

Det er som bekendt én sag at kritisere andres løsningsforslag, en ganske anden at formulere et alternativ. Det alternativ, bogen skitserer, minder til tider om det liberale drømmescenarie: Tør øjnene, tag dig sammen, dine problemer er dine egne, løsningen ligger inde i dig selv, enhver er sin egen lykkes smed. Eller som Malacinski formulerer det i kapitel tre:

»Hvis Barack Obama kunne blive præsident i USA, kunne en dansk, hvid, veluddannet middelklassekvinde vel også få en plads i en bestyrelse. Hvis hun altså arbejdede for det.«

Jeg spørger hende, om hun ikke anerkender, at nogle uligheder har så dybe historiske og strukturelle rødder, at de kræver kollektive løsninger.

»Danmark er jo ikke Sydafrika efter apartheid. Det er heller ikke USA efter ophævelsen af slaveriet. Der bliver pisket sådan en stemning op om, at kvinder bliver undertrykt fra højre og venstre, lige fra de står op, til de går i seng. Det har jeg aldrig selv oplevet. Det bliver fremstillet, som om alle mænd bliver givet tre bestyrelsesposter i konfirmationsgave. Der er masser af mænd, der heller ikke får opfyldt deres karrieredrømme.«

- Mener du, at ligestillingsproblemerne er ikke-eksisterende?

»Nej, men jeg synes, vi skal snakke mere med hinanden i stedet for at bede politikerne om at gøre noget ved det. Det er sådan en underlig forestilling om, at hele verden skal være perfekt, så der aldrig sker noget dårligt for nogen, som om det er Teletubbies eller sådan noget.«

»Problemerne skal løses der, hvor de er. Hvis problemet er, at der er for snævre netværk i erhvervslivet - at der sidder en masse mænd, der ikke kender en masse kvinder - så er løsningen at udvide sit netværk, holde konferencer, lære hinanden at kende, for virksomhederne vil jo gerne have kvinder, kvinder er totalt in.«

»Det er det samme med prostitution. Jeg kunne godt tænke mig, at man talte lidt mere med de mennesker, det handler om. At man havde modet til at se dem i øjnene og forstå deres situation uden at behøve at bryde sammen over, hvor forfærdeligt det er. De der forbudsfeminister synes, det er så forfærdeligt, og der ligger også meget signalværdi i at udtrykke, at man synes, det er forfærdeligt, for så er man i hvert fald et ordentligt menneske. Jeg synes da heller ikke, at prostitution er fedt, og det vil jeg også have lov til at sige, men det kan de prostituerede kvinder bare ikke bruge til noget. Hvis problemet for de udenlandske kvinder f.eks. er, at de lever i fattigdom, og prostitution er et valg, de træffer, fordi de ikke har så mange andre muligheder, så er det der, vi skal starte. Vi må løse problemerne, hvor de er, i stedet for at tro, at den oplagte løsning altid er, at nogen må lovgive om det.«

Det hvide snit

Det er heller ikke lovens opgave at forbyde sexistiske reklamer, mener Leny Malacinski. I sin bog gennemgår hun en række klagesager, der har ført til forbud mod blandt andet reklamer for en alkohollæskedrik, fordi den afbildede to nøgne kvinder i hed omfavnelse.

»Kønsdiskriminerende,« lød dommen.

»Overfladebehandling,« kalder Leny Malacinski det.

Jeg selv har ret nemt ved at forestille mig, at der er en sammenhæng mellem mængden af spinkle, afklædte kvinder i bybilledet, og antallet af piger med spiseforstyrrelser. Så jeg spørger Leny Malacinski, om det ikke er rimeligt nok, at man som samfund beslutter sig for at regulere markedets kolportering af kropsidealer, der påvirker unge mennesker til selvdestruktiv adfærd.

»Jo, jeg synes, vi skal snakke om det. Vi skal snakke med pigerne om, hvordan forsidebillederne på damebladene bliver retoucheret. Vi skal vise dem før- og efter-billederne, for Heidi Klum ligner jo heller ikke Heidi Klum i virkeligheden. Selvfølgelig skal piger ikke gå rundt og tro, at sådan ser alle andre piger ud end dem selv.«

- Hvad er der så i vejen med at forbyde det?

»Det er jo så forceret, når der sidder en statslig institution og sænker det ned over folk. Det er lidt ligesom at få det hvide snit, hvis alt hvad du møder på din vej er godkendt og statssanktioneret og politisk korrekt. Jeg ved ikke, om vi får et bedre samfund på den måde. Jeg synes heller ikke, at 13-årige piger skal gå rundt og føle, at de kun er noget værd, hvis de tager en kort bluse på. Men jeg tror, vi får meget bedre kvinder ud af at lære de unge piger at forholde sig til det, de ser. Der skal helt klart være mere af den slags undervisning i skolerne. Vi skal lære dem at forholde sig til reklamer og pornofilm, lære dem at finde ud af, hvor deres grænser går, så de ikke føler sig presset. Vi skal bare ikke lære dem, at det er et overgreb på dem, når der bliver fremstillet en sexet kvinde i en reklame.«

Leny Malacinski: Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt, Gyldendal, 208 sider, 200 kr. ISBN: 9788702078428, Udkommer 17. september

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Troels Ken Pedersen

Du behøver ikke at føle dig truffet. Jeg er helt klar over, at det var Klaus Nielsen der lige ville brede debatten lidt ud, og gøre opmærksom på alle de områder hvor det er uretfærdigt for mænd. Det er ikke småting kvinder bør stå til regnskab for. Sådan kan debatten jo komme langt omkring, og helt værk fra artiklens emne.

Mona

Nogle få debatører mener, at kvinder bare skal holde kæft, at deres udsagn ikke står til troende.

Jammen sådan noget gør jo bare de pågældende til grin. Ingen skal holde kæft, men derimod stå til regnskab for sine holdninger.

Og her glipper det for de mest fanatiske feminister, fuldkommen som det gør for mandschauvinisterne, de har nemlig ofte ingen dokumentation for påstande, og bliver derfor hurtigt usaglige.

Manglende logik, ja ligefrem forsøg på beskidte tricks, med følelserne uden på tøjet, der kan minde lidt om religiøs tro frem for saglige argumentationer.

Denne del af feminismen giver ind imellem indtryk af at de mener at målet helliger midlet, og tænker ikke på konsekvenserne af særbehandling på andre områder af ligestillingsproblematikken.

Danmark er jo kun et miniland, og vi er afhængige af optimerede virksomheder j.f. konkurrencen med udlandet og derfor er kvalifikationer eneste acceptable politik.

Mona, hvis nedenstående er myntet på mig, er du ikke helt rimelig:
"Nogle få debatører mener, at kvinder bare skal holde kæft, at deres udsagn ikke står til troende."

Jeg synes ikke at kvinder skal holde kæft, tværtimod.
Men jeg er træt at påstande om diskriminering af kvinder, ubrugelige statistikker om løn, og først og fremmest den evindige krævne offerrolle.
Alt sammen fuldstændigt udokumenteret.

Hvor mange af debattørerne ved i det hele taget hvad der foregår på direktionsgangen og i bestyrelseslokalerne ?

Når andre så bringer konkrete love og regler frem, der definitorisk er diskriminerende bliver det bare slået hen som latterligt og klynk.
Dette i stedet for at indrømme at disse indelysende konkrete sager rent faktisk er diskriminering af mænd.

Hvilke mandlige debattører kræver særrettigheder og kvoter for mænd.

Pernille og Nanna

Angående jeres herre og dameklip eksempel, så holder det i min bog ikke vand. Hvis der var tale om forskellig pris for samme ydelse, så ville der være noget helt galt. Som det f.eks. er nogle steder i nattelivet, forskellige pris for samme ”vare”, som f.eks. entre.
Prisen på dameklip og herreklip er jo fastsat af hvor lang tid det tager for frisøren at klippe det, og hvor dygtig frisøren er nødt til at være for at kunne klippe det. De helt billige herreklip til 100-200 kr, er jo kun helt kort hår, klippet med maskine, lige ud af landevejen og er overstået på 10-15 minutter. I mine øjne er det meget logisk at det er billigere end en typisk dameklipning der tager meget længere tid. Tror nogle gange kvinder glemmer at hvis man har kort hår som frisure, så kræver det måske typisk en klipning en gang om måneden, hvorimod en ”typisk” damefrisure måske kun kræver en 3-4 gange om året. Så det går nok meget lige op. Og angående korthårede kvinder, så medmindre det er helt helt kort, så er det jo stadig en meget mere indviklet klipning der tager længere tid, end en traditionel herreklipning med maskine i siderne.
Så den med at kvinder er vildt overbærende og large på det punkt syntes jeg ikke holder. Men det er en mindre ting. Jeg synes bare eksemplet var dårligt og forkert.

Nanna
”Som kvinde har man ret til at stille krav til mænd. Det er en ret, man skal tage, og som danske kvinder er alt for dårlige til. danske kvinder slider sig selv op fordi de selv påtager sig alt for meget og stiller alt for store krav til sig selv.”
” Hvis der var mere mandfolk over de danske mænd, så var der frivillige nok til landets forsvar og så kom mændene ikke med deres ynkelige og begrædelige og vanærende snak om at tvinge kvinder.”
Så nu er det pludselig fordi at man ikke er et mandfolk at man interesserer sig for ligestilling og vover at stille et par spørgsmål? Eller er man mindre mand fordi man synes forsvaret er en forfejlet og forældet institution? Jeg troede netop at det var denne gammeldags retorik af kønsroller at feminister var imod?
Jeg kommer da heller ikke med nedværdigende påstande om graden af din kvindelighed, på baggrund af at du er feminist f.eks.? Men det må du om.
At kvinder stiller for store krav til sig selv kan da heller ikke have noget med ligestilling at gøre? Det er muligvis rigtigt, men det er nok en generel ting i vores samfund. Man vil det hele på en gang, og lidt til. Og jeg ved godt at i kører på den der med at kvinder skal kunne det hele + at være smukke, attraktive og sexede. Men det er mig ubegribeligt at i tror at det kun er noget der gælder for kvinder. Tror bestemt ikke det er lettere for en mand at være attraktiv i en kvindes øjne, end det er den modsatte vej rundt. Tværtimod. Og den med at kvinder slider sig selv op, kan jeg heller ikke rigtig finde belæg for. Det er som alle ved, kvinderne der lever langt længere end mænd.

Og nu kan jeg se at der er nået til en vis form for enighed om debatten med værnepligt og at svaret er at forsvaret er en åndssvag ting der bare burde nedlægges. Det er jeg sådan set enig nok i.

Men det var jo ikke det debatten handlede om, debatten handlede om ligestilling, om det principielle i at loven er anderledes for mænd end for kvinder. Om forsvaret skal nedlægges eller ej har jo ikke det fjerneste med ligestilling at gøre. Det er en politisk sag, og en politisk beslutning. Og i øjeblikket er det demokratisk bestemt at Danmark skal have et forsvar, og at hvervningen sker ved at mænd skal ind og trække et nummer. Og det kan man så principielt forholde sig til om er retfærdigt eller ej. Det troede jeg faktisk at der var flere der umiddelbart ville slutte op om, at det var uretfærdigt. Men jeg kan til min overraskelse se at det ikke er tilfældet, så måske skal der ikke vades mere i det.
Og at føde børn, er mig ikke muligt, og jeg nægter at skulle gå med skuldrene bøjet og føle mig i evig skyld til kvinder pga. dette, som det lyder til at Nanna mener at mænd burde. Jeg synes også det er voldsomt at fremlægge en graviditet og fødsel, som at man gør det for samfundets skyld. Jeg tror simpelthen ikke på at der er nogle kvinder der får et barn for samfundets skyld. Jeg tror kvinder får børn fordi de har lyst til at få et barn, og jeg synes det er sølle at begynde at hævde at det er for samfundets skyld. Jeg forstår ikke at graviditet og værnepligt har noget med hinanden at gøre. At få et barn er jo ganske frivilligt, hvis man ikke har lyst så skal man da bestemt ikke.
Og hvis vi skal blive i denne her søgte ”biologisk retfærdigheds snak” og være lidt provokerende, så burde mænd vel egentlig tjene mere end kvinder… da de basale behov som mand er sværere at få dækket end for en kvinde. Iogmed at mænd i gennemsnit er langt større end kvinder, kræver det jo en del mere mad for at fungere i hverdagen. For en mand af en vis størrelse er det ikke urealistisk at han skal bruge dobbelt så mange kalorier, for at fungere som en kvinde. Det er jo noget der løber op, hvis man ser det over et helt liv. Specielt restaurantbesøg er noget der virkelig batter. Måske burde ligestillingsministeren foreslå at man udskrev et kosttilskud på måske 500-700 kr. om måneden til alle mænd. Det kan ikke være rigtigt at det skal være dyrere igennem et helt liv at være mand…. I.A.
Nå nok pseudo-snak.

Det jeg forsøgte med mit første indlæg i denne debat, var ikke som Inger Sundsvald og flere andre postulerer at - lade kvinder stå til ansvar for alle mænds ”små”problemer. Det har intet med skyld at gøre. Men en helt konkret undren fra min side, over at ligestillings-debatten altid tager udgangspunkt i kvinder. Og som regel har fokus på det lave antal kvindelige topledere, eller kvinder i bestyrelser, og det handler altid om folk der ”vil til tops”, ”gøre karriere” osv. Personligt synes jeg selv at resten af de 97% mennesker der lever her i landet er mere interessant og endnu mere interessant er de 10% der lever på bunden af samfundet. Specielt når man ved at det ene af de 2 køn fuldstændig dominerer samfundets bund. I debatter, avisartikler, nyheder osv. Lyder det altid til at det er kvinderne der har det sværest af de 2 køn. Men det er jo lodret løgn. Jeg siger selvfølgelig ikke at det er kvinders skyld. Men det er en klokkeklar tendens, at det overvejende er mænd der falder helt ned i sølet. Og jeg stiller mig undrende over for at de fleste kvinder herinde nedgør mig, siger at jeg tuder, klynker, brokker mig, skyder skylder på kvinderne, og at ”det er typisk mandebevægelsen” (og hvis nogen er i tvivl er jeg ikke medlem af en sådan, findes de overhoved?), og generelt nedgør det til små ubetydelige problemer.
Det synes jeg ikke det er.
Mænds betydelige lave levealder i forhold til kvinder.
Betydelig højere selvmordsrate i forhold til kvinder.
Lavere uddannelsesniveau i forhold til kvinder.
Betydelig forhøjede risiko for at blive voldsramte.

Jeg synes det er alvorlige sager, men sådan ser vi jo åbenbart så forskelligt på tingene.

pernille Jensen

@Klaus
Jeg skriver om hvad der bliver skiltet med af prisforskelle, jeg har aldrig hørt om en frisør der tager pris for den tid det tager at betjene kunden, det er sikkert rigtigt, at det oftest tager længere tid, at betjene kvindelige kunder men der bliver ikke oplyst om at det er tiden som der bliver betalt for.
I nattelivet hvor entrepriserne er forskellige, står der jo heller ikke noget om, at mænd er besværligere kunder som er mere tids/personalekrævende, men det er de (jeg har været bartender) det er altid mænd, der kommer op at slås og oftest dem som drikker sig i hegnet og brokker sig over regningen osv.

Simon Kongshøj

Klaus skriver:

"Om forsvaret skal nedlægges eller ej har jo ikke det fjerneste med ligestilling at gøre."

Jo, det har det faktisk, for forsvaret er den institution den kønsdiskriminerende værnepligt bruges til at konfiskere 9 måneder af unge mænds liv til (og iøvrigt var det ikke nedlæggelse af forsvaret, men afskaffelse af værnepligt, der blev argumenteret for).

Jeg er helt enig med dig i, at det er forkert at der er lovfæstet kønsdiskrimination i værnepligten. Den kan man slippe af med på to måder: Enten kan man indføre universel værnepligt så også kvinder skal tvinges i cirkus mili, ellers kan man afskaffe værnepligten helt, så ingen skal tvinges. I begge situationer har man afskaffet kønsdiskriminationen --- det må du vel være enig i?

Klaus

Et af de punkter i den debat, der føres fra mandlig side er påstanden om at kvinder forfordeles i uddannelse og barsel sammenhæng.

Samt at blandt andre jeg ikke vil kræve ligestilling på værnepligtsområdet, atlså at kvinder også skal iføres den latterlige uniform.

Og derefter en hel del andre fortrædeligehder, som mænd kommer ud for.

Som jeg læser dem er det også et udtryk for at disse forskelle, hvor mænd ikke har samme rettigheder som kvinder blandt andet til barsel, skyldes kvinderne.

Og da jeg ikke agteer at påtage mig en skyld for forhold, som dikteres af lovgivningen, bliver jeg stødt over at man beskyler mig for på den måde at være fortalere for fortsat diskriminering af mænd.

Hvis du synes at kivnder klynker og manglende ligeløn for lige arbejde, må du og kunne se, at mænd der klynker over manglende barelsmuligheder og betaling af middage og andet, når de forsøger at byde en kvinde ud er lige så relevant som udtryk for klynk

Simon Kongshøj

Mona,

Skyld er efter min overbevisning ikke et relevant begreb i en diskussion, der handler om samfundsnormer og lovgivning, som er rodfæstet i tankemønstre der er langt ældre end alle involverede debattører. Her handler det snarere om ansvar --- man kan nemlig ikke være skyldig i en uretfærdighed man ikke konkret, personligt har begået, men til gengæld har alle mennesker i et demokratisk samfund et socialt ansvar for sit samfund.

Det er ikke nogen nulevende persons "skyld" at værnepligten er kønsdiskriminerende, eller at "kvindearbejde" anses for mindre værd (og lønnes lavere) end "mandearbejde". Til gengæld er det alle progressive og solidariske menneskers ansvar at bekæmpe den tænkning, der retfærdiggør de uretfærdigheder. Det er et ansvar, der gælder på tværs af køn --- både du, jeg, Klaus og andre har ansvar for at bekæmpe de uretfærdigheder, også dem der rammer det andet køn end det man lige tilfældigvis selv er født med. Med mindre at man altså rent faktisk er tilhænger af kønsdiskrimination.

I det hele taget tror jeg at kønsdebatten ville blive sundere hvis det traditionelle "mænd vs. kvinder"-syn erstattes med et "os alle vs. kønsbestemte sociale uretfærdigheder". Uretfærdigheder som lavere løn til kvinder, tvungen mandlig værnepligt, og de ulige styrkeforhold mellem mænd og kvinder i forskellige dele af samfundslivet.

Hvis du synes at militæruniformen er latterlig (et synspunkt jeg i så fald er helt enig i), så er det dit ansvar at gøre hvad du kan for at intet menneske kan tvinges i den.

vh Simon

Simon

Jeg er afgjort til en afskaffelse af det millitære pjat som værnpligt.

Men det synspunkt drunkede lidt i beskyldlningerne om min manglede solidaritet med den mandlige diskrimiering.
og at påstå at kvinder også skal have værnepligt under henvisning til den israelske model finder jeg afskylelig.

Kalus

Du mener, at mange kvinder ikke aner, hvad der foregår på direktionsgange og i bestelser. Mon de kære mænd, du kun ser der selv skriver deres referater og dagsordner samt alt andet forefaldende?

Til gengæld kan du så spekulere over, hvor mange mænde der mon ved, hvordan det er at være butiskansat.

som Simon er inde på, skulle man nok kravle ned fra de forskellige kønspyramider og tænke mere menneskeligt, hvis vi skal finde ne vej frem med lige ret og lige pligt for alle.

Simon

Det er ikke nogen nulevende persons “skyld” at værnepligten er kønsdiskriminerende, skriver du.

Men forudsætningen for at kalde den kønsdiskriminerende er, at begge køn er lige egnede til at være soldater, hvilket klart ikke er tilfældet.

Ikke at tage hensyn til kønnets egenart er derimod kønsdiskriminerende. Så hvis kvinder blev pålagt værnepligt, ville dette være kønsdiskriminerende.

Klaus
Så den med at kvinder er vildt overbærende og large på det punkt syntes jeg ikke holder.

Kvinder betaler mere for frisørbesøg end mænd, men de klager ikke. Det vil du så ikke se som udtryk for at kvinder er overbærende. Der skal åbenbart mere til at imponere og overbevise dig!

Eller er man mindre mand fordi man synes forsvaret er en forfejlet og forældet institution?

Ja, lidt, fordi man svigter den opgave, som mænd altid har løftet, at være beredt til at forsvare sig selv, sin kvinde, sine børn, sin familie, sine medmennesker i nød, forsvare sig mod naturens kræfter og vilde dyr og forsvare sin stamme, sit folk og sit land imod fjender udefra.

Jeg troede netop at det var denne gammeldags retorik af kønsroller at feminister var imod?

I dag er feminister nok blevet klogere og har indset, at den feminiserede ”venindemand” i virkeligheden ikke var ønsket, men at udlevelsen af kvindeligheden netop forudsætter mandens udlevelse af maskuliniteten.

Mændene blev vist klogere på dette punkt tidligere end vi kvinder, idet de lærte på den hårde måde, at den bløde mand – hvor perfekt han end fulgte parolerne – alligevel ikke var det, kvinderne ville ha.

Jeg kommer da heller ikke med nedværdigende påstande om graden af din kvindelighed, på baggrund af at du er feminist f.eks.?

Nej, og tak for det! Jeg kunne heller ikke finde på at drage din maskulinitet i tvivl. Det handler jo om nogle samfundsmæssige tendenser.

At kvinder stiller for store krav til sig selv kan da heller ikke have noget med ligestilling at gøre?

Jo, for sådan er vores kultur blevet og kønsrollerne er afspejlede i kulturen og kulturen skaber og fastholder kønsrollerne.

Kulturen har langt flere normer og påbud overfor kvinder end overfor mænd. Mænd respekteres mere for deres individualitet imens kvinder opdrages til at behage andre og være til for andre – potentiel partner, arbejdsplads, ægtemand, børn, forældre, svigerforældre…

Men det er mig ubegribeligt at i tror at det kun er noget der gælder for kvinder. Tror bestemt ikke det er lettere for en mand at være attraktiv i en kvindes øjne, end det er den modsatte vej rundt. Tværtimod.

Det kan godt være du har ret og manden i sidste instans står mere famlende overfor hvordan han opnår succes og lykkes med tingene end kvinden gør.

Kvinder bombarderes med formaninger, påbud og gode råd. Det er nok en belastning, men gør samtidig kvinderne klogere til at agere rigtigt.

De samme redskaber mangler mændene, fordi de mødes med så meget respekt, at man glemmer at de også har brug for en masse formaninger og gode råd.

Måske har mænd i virkeligheden et større behov for dette end kvinder har. Og måske er vi kvinder ikke gode nok til at give mændene disse råd. Måske er vi ikke ærlige nok, jf. at kvinder foregav at ønske den ”bløde mand”, men så ikke ville vide af ham alligevel, da det kom til stykket!

Inger Sundsvald

Jeg er helt enig med Simon Kongshøjs kommentar kl. 11.29. Tak for den.

Der er forskel på kvinder, ligesom der er forskel på mænd. Der er også forskel på feminister, ligesom der er forskel på mænd i mandeorganisationer. Jeg ser ligestilling mellem mænd og kvinder lidt bredere end så mange andre.

Jeg kan give Klaus Nielsen ret i mange af hans påpegede punkter, men det er fandeme noget ævl at begynde at tale om frisørpriser og at mænd skal have mere i løn, fordi de spiser mere en kvinder generelt. Så nærmer det sig noget ”Fauli-snak” om, at mænd skal have mere i løn, fordi deres maskulinitet ikke kan tåle at de tjener mindre end ”deres” kvinde.

Hvorfor mon visse restauratører i nattelivet giver gratis adgang for kvinder? Mon ikke det er for at lokke dem ind, til glæde for mændene?

Og så disse perler:
”Dobbelt SU som enlig forælder: - Kun for kvinder. Mystisk? Jaa…”
Hvor mange enlige mænd/forældre er der mon på SU?

”Tror forskellen på mænd og kvinder i debatten om ligestilling er at kvinder er gode til at sætte fokus på deres sag, de bruger meget energi på det (…). Mænd er ikke så gode til det”.
Skal kvinder bebrejdes det?

”Brystkræft vs. testikelkræft”? Det er en påstand jeg ikke kan genkende.

Man kan heller ikke laste kvinder for, at erhvervslivet endnu ikke har anerkendt barselsorlov til mænd på lige vilkår. Her bakker jeg fuldt og helt op. Men det er politikerne og erhvervslivet man må have fat i ørerne på her.

Det er med alle disse påstande jeg står af, og med udsagn om at kvinder fører sig frem som ofre. Her er mænd vist ved at komme ret godt med på vognen. Snart bliver det vel en dyst om, hvem det er mest synd for, i stedet for at anerkende ulighederne for begge køn og arbejde sammen om at fjerne de mest urimelige diskrimineringer. Det er politik det her.

Kvinder har været flere hundrede år om at komme så vidt som i dag. Alene uddannelsesmæssigt og at blive anerkendt som eneforsørgere af børn har kostet store anstrengelser, og jeg takker vores formødre for, at de har kæmpet for dét.

Inger Sundsvald

Klaus Nielsen

Hvis du stadig læser med:

Det er hele dit syn på kvinder der er noget helt galt med. Hvis du er en mand midt i tyverne, så tegner det ikke godt for din fremtid, når du som udgangspunkt begynder at vurdere hvem der har det sværest.

Jeg kunne udmærket forestille mig en mand som ligestillingsminister. Det kan dårligt blive værre end med komiske Støjberg.

Det bliver ikke bedre med Leny Malacinski, der rigtig kan hidse sig op og blive ”rasende” over støtte til at ansætte kvindelige professorer. Det kan jeg sådan set også, hvis pengene går til fakultetet, som så kan lokke kvinder på den galej. Her kan der måske blive brug for både at tørre øjnene og en tudekiks for både mandlige og kvindelige professorer.

Men jeg må indrømme, at det ikke lige er kvindelige professorer og bestyrelsesmedlemmer, der har min interesse, men derimod ganske almindelige mennesker m/k der arbejder hver dag, eller simpelthen ikke er inviteret med til festen, socialt eller økonomisk, og i høj grad deres børn. Og så lige ”debatklimaet”.

Hvis man vil udvide sin horisont yderligere om nedladende kommentarer og infamering af kvinder, så kan jeg da anbefale kommentaren:
17. september 2009 kl. 20:52

http://www.information.dk/204021#comment-165260

Det er den slags der er virkelig trist, og det er direkte sørgeligt, hvis en ung mand i tyverne vælger den vej, for så er der kun ”kønnenes kamp” tilbage. Bevar mig vel!

Inger

I dit skriv til Klaus NIelsen fremkommer du med ytringen at det er sørgeligt for ham, hvis han er en mand i tyverne, der ser sådant på kvinder og mænds forskellighed i samfundet af 2009.

Da jeg læste hans første indlæg blev jeg dybt bekymret.

Jeg troede ikke mine egne øjne, da han meddlete, at manden altid sad med regningen, at den første date altid kostede manden udgiften og at han fandt de diskriminerende, at piger slap for entreen til forlystelsesetablissementer.

Hvis han var 60 kunne jeg måske forstå hans indignation, hvis han mente sig presset til at betale for sin gæst, men da mine egne børn også er i tyverne, kunne jeg slet ikke få tingene til at stemme med virkeligheden.

At unge mænd i tyverne i dagens Danmark føler sig presset til at betale for kvinderne og derefter eklager sig til os andre, tyder kun på, at han ikke har forstået ret meget om ligestilling. Og derfor burde han slet ikke brokke sig over, at andre mener, at det ikke er kvindernes ansvarområde, at mænd skal indkaldes til værnepligt.

Inger

Det bliver mere og mere bekymrende med ham der Klaus.

Tønk hvis livet går baglæns og jeg slet ikke har fattet det.

Kvinder der forventer at blive opvartet og betalt for, troede jeg var en saga blot.

I min høje alder af 55 skal jeg opleve, at en senarie fra før 2. verdenskrig udspiller sig, hvad angår kavalerrollen.

Men det værste er dog at han brokker sig og giver kvinderne skylden for sin egen manglende retfrædighedssans og sin manglende tagen stilling til det diskriminerende, at han skal betale for damen.

det er ligegodt uhyggeligt

Inger, hvor er det befriende at du skriver :

"Jeg kan give Klaus Nielsen ret i mange af hans påpegede punkter, men det er fandeme noget ævl at begynde at tale om frisørpriser og at mænd skal have mere i løn, fordi de spiser mere en kvinder generelt. Så nærmer det sig noget ”Fauli-snak” om, at mænd skal have mere i løn, fordi deres maskulinitet ikke kan tåle at de tjener mindre end ”deres” kvinde."

Som eneste, og iøvrigt det eneste indlæg, indrømmer du at de ting Leny M og Klaus nævner pr. definition er kønsdiskriminerende.

At blindt benægte noget som åbenlyst er sandt, ja endda nedfældet skriftlige i love og procedurer, gør altså at man let kan blive træt, irriteret og derfor måske lidt nedladende. Omvendt er det også sjovt at læse de samme benægte det åbenlyse igen, igen og igen, UDEN det mindste argumemt. Man forholder sig ikke ikke til det konkrete men svarer i øst når emnet omhandler vest.

Så derfor, kære Inger, tak for dit indlæg.

Klaus og Leny M fremfører blot at mænd diskrimineres på disse områder. Hvis du havde skrevet sætningen:
"Jeg kan give Klaus Nielsen ret i mange af hans påpegede punkter" i dit første indlæg",.
,så havde debatten jo været slut her.

Frisør-debatten hører til i samme kategori som dengang kvinderne ikke ville betale fuld pris for at tage bussen eller som for relativt kort tid siden, at kvinder skulle betale mindre i skat.

Jeg vil bare ønske at også Mona og Nanna vil stå frem og sige :
"Ja, på de nævnte områder bliver mænd diskrimineret"
Hvor ville det være befriende hvis vi alle kunne være enige om at jorden er rund.

Det er derefter så op til den enkelte at mene om det er Ok at diskriminerer mænd, gennem særrettigheder og kvoter for kvinder. Det er en helt anden sag.
Men lad os da være enige på de områder, der er 100% konkrete og objektive.

Jens

Det vil ikke være befordrende for ligestillingdebatten mellem mænd og kvinder at begynde af liste alle de diskrimineringer op, som hvert køn udsættes for her på sitet.

Dels gøres der forskel grundet køn men også alder forskelsbehandles der frit og flot for i samfundet.

I stedet for at sidde mid sin kiks og sin kleenex skulle man hellere selv kræve at få samme rettigheder, når man møder uretfærdig behandling grundet kønnet. Og at give samme ret til dem, der møder uretfærdig behandling.

Jeg har aldrig lavet kaffe til chefen eller (hans) gæster, jeg har aldrig syet knappen i skjorten for ham, jeg har derimod krævet at gå, når jeg ikke ville overarbejde, at min ferieplan ikke skulle overtrumfes af chefens og meget andet, som man selv kan gøre noget ved. ellers forbliver forventningerne til kønnene de samme.

Men Jorden er helt rund for os alle sammen.

Inger

Jeg loggede af før din godnathilsen, ikke fordi jeg ikke ville ønske dig en god nattesøvn.

nanna

Ja Kvinder og teknik attituden møder man mange gange i sit liv som kvinde, der ikke er opdateret på dette emne.

Mon mænd nogensinde har hørt dette om sig selv, når deres forskellige tekniske ting ikke virker?

En skrøne mere: "rigtige mænd læser aldrig manualer".

Det passer desværre på min mand, som tilgengæld er meget ferm med sine hænder og alligevel altid finder ud af tingene.

Sider