Klumme
Læsetid: 4 min.

Volden skal besvares direkte

Vold i koranskoler. 'Jeg vidste da ikke, at norsk lov forbyder at slå børn', sagde imamen
Voldsfrie zoner. Imamerne bør i samarbejde med kommunerne blive pålagt at sørge for, at koranskolerne bliver voldsfrie zoner.

Voldsfrie zoner. Imamerne bør i samarbejde med kommunerne blive pålagt at sørge for, at koranskolerne bliver voldsfrie zoner.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
11. september 2009

For nylig kom det frem, at børn er blevet fysisk afstraffet i norske moskeer. Man havde ikke turdet sladre, fordi forældrene frygtede, at deres religion skulle blive stigmatiseret. Derfor blev imamen ikke anmeldt. Norges børneværn havde denne kommentar: »Vi fører ikke tilsyn, så længe ingen er anmeldt.«

I 80'erne blev min lillebror heldigvis slået særdeles brutalt af en koranskoleimam. Heldigvis, fordi episoden var så alvorlig, at jeg slap for nogensinde at gå i koranskole igen. Aldrig mere skulle jeg tildække mit hoved og holde kæft med kritiske spørgsmål. I et miljø, hvor bare et minimalt lag neglelak eller samtaler med nogen af det modsatte køn - ja bare at sidde ved siden af dem - er totalt forbudt.

Uden for moskeen stod slibrige mænd, hungrende efter kontakt med det modsatte køn, og kom med frækheder til småpiger, som var opdraget til at rødme. Blev en pige fra koranskolen set med en norsk fyr, eller klædte hun sig lidt for moderne og vestligt, var hun et frit bytte for mobning. Jeg er lykkelig over, at koranskolen aldrig blev del af min hverdag. Og jeg takker Allah for, at ingen af mine brødre blev hjernevasket til at acceptere kønsadskillelse og kontrollere deres søstres ære.

Voldelig afstraffelse er udbredt mange steder i verden, og for nylig kunne medierne berette om to særligt ondartede og opsigtsvækkende episoder: I Egypten blev en dreng tævet ihjel, fordi han ikke havde regnet sine opgaver, og i Indien omkom en pige, fordi hun var sat i skammekrogen i den bagende sol med mursten på sine skuldre og døde af udmattelse. Det chokerende ved disse episoder var, at begge børn blev myrdet af deres lærere.

Chokerende har det også været at følge den norske debat: Fysisk afstraffelse af børn er så almindeligt forekommende, også i vor tid og ikke bare på koranskoler, men på helt almindelige skoler i store dele af verden, at der ikke har været større forargelse over, at der i Norge findes imamer, som vover at sige, at de »ikke vidste, at det var imod norsk lov« - ja, sådan sagde den pågældende imam.

Uden forståelse og omsorg

Når ens barn straffes i skolen - privat eller offentlig - bliver man som forælder skamfuld, for hvad har mit barn da gjort? Hvorfor har det ikke gjort, som læreren eller imamen siger? Det kan føre til en forståelig loyalitetskonflikt. Derfor burde Børneværnet måske stå med megafon uden for hver eneste koranskole eller andre skoler med forkærlighed for fysisk afstraffelse og udbasunere, hvad de burde have sagt allerede i 1980'erne: Det er totalt forbudt at straffe sine børn fysisk som psykisk. Uanset hvor mange blyanter de har glemt hjemme.

Men når vold i private hjem aldrig er kommet ordentligt på dagsordenen, hvor mange afstraffelser med stok, pisk og flad hånd skal der så til, før Børneværnet når frem til, at 'tilsyn' ikke gør det alene, men at der må holdningsændring og pædagogisk bearbejdelse til?

Kritisk tænkning, indsigt og vanskelige spørgsmål, som det er helt naturligt, børn vil stille i norske koranskoler - om ligestilling, ytringsfrihed og demokrati - bliver i dag ikke besvaret med et åbent sind. Her hersker mandsvælde med militær disciplin. Forståelse, omsorg og åbenhed bliver i særdeleshed ikke forundt dem, som er rebeller eller anderledes. Som i så mange andre miljøer.

Seksuelle overgreb tabuiseres

Vold er reaktionen mod de børn, som falder udenfor, det kan være, fordi de har koncentrationsproblemer eller har ADHD. I stedet for at tage hånd om dem, bliver de straffet som uartige. Hvortil kommer, at den strenge seksualmoral, religionen påbyder, gør eventuelle seksuelle overgreb tabubelagte. Disse børn, som er skandinaviske statsborgere, vil som voksne spørge: Hvor lå ansvaret? Flygtninge, som er flygtet fra voldspraksissen i deres hjemlande, vil spørge: Hvad var ideen med at søge tilflugt i Norge, når der også her er fundamentalister i nabolaget, der kan tæske dit barn?

Imamerne har helt sikkert brug for meget mere end en simpel indføring i skandinavisk lov. Af sig selv tager de ikke spørgsmålet op - de er jo ansat til at undervise i det, de forstår sig bedst på: Koranen. Derfor bliver disse bogstavtro som skræmte dådyr, når norsk lov og mediefokus retter sig mod dem. De er ganske enkelt ikke stærke nok, har ikke ressourcer nok til at svare for sig, og den pædagogik, de praktiserer, er forældet, dogmatisk og stærkt problematisk. Forældre, som sender deres børn på koranskoler i stedet for til almindelige norske fritidsaktiviteter, snyder desuden deres egen børn for muligheden for at danne netværk, skabe sig tilhørsforhold og udvikle deres sprog.

Hvad gør den ikke ved børnene, denne dyrkelse af koranskoler, hvor drenge og piger holdes adskilt, hvor Koranen bliver indterpet på arabisk og ikke på børnenes eget sprog, og hvor det er forbudt at stille spørgsmål til troen og dennes praksis? Det er kun børn, der har veluddannede, velintegrerede og sprogligt kompetente forældre, som kan regne med at komme godt ud af koranskolerne - fordi de har en modvægt derhjemme. Men hvor mange indvandrere har mon det på dette stadium af integrationsprocessen?

I stedet for at gøre det til et spørgsmål om loyalitet over for menigheden bør alle imamer i samarbejde med kommunerne blive pålagt at sørge for, at koranskoler er hundrede procent ikkevoldelige zoner til alle tider. Det altafgørende vigtigt, at vi i Skandinavien forstår at holde de unikke love i hævd, der forbyder fysisk afstraffelse, for hvis imamen først forstår, at han ikke må slå, så kan forældrene vel heller ikke have nogen ret til at slå? Børneværnet må altså ikke bare ind i moskeerne, men også ind i de private hjem, hvor volden praktiseres. Alt andet vil være et svigt af dimensioner.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her