Læsetid: 6 min.

Amerikas mest magtfulde darling

Oprah Winfrey startede sit liv i armod, men er endt blandt de rigeste og mest berømte. Det er meget mere end en ukronet dronning af amerikansk talkshow, der i disse dage gæster København; hun levendegør selve den amerikanske drøm. Kritikere mener dog, at hun er med til at gøre kvinders problemer eksklusivt individuelle og dermed spærrer for en forståelse af samfundets strukturelle problemer
Slået af Paven. Oprah Windfreys indflydelse på sit publikum er ubestridelige. Månedsmagasinet Vanity Fair mener, hun har »mere indflydelse på vores kultur end nogen universitetsleder, politiker eller religiøs leder, måske bortset fra Paven«.

Slået af Paven. Oprah Windfreys indflydelse på sit publikum er ubestridelige. Månedsmagasinet Vanity Fair mener, hun har »mere indflydelse på vores kultur end nogen universitetsleder, politiker eller religiøs leder, måske bortset fra Paven«.

Mike Segar

2. oktober 2009

Der er så mange tal at hive frem, når det gælder USA's ubestridt mest populære kvinde. Hun er god for over 15 milliarder kroner kontant, hun har i årevis befundet sig på top-200 over USAs rigeste, hun er verdens eneste sorte, kvindelige dollarmilliardær, hendes daglige talkshow - The Oprah Winfrey Show - ses hver uge af omkring 45 millioner seere - heraf 75 procent kvinder mellem 18 og 54 år. Showet har kørt uafbrudt i 23 år og er verdens mest sete af sin slags. Og så er hun det eneste menneske, der har befundet sig seks gange på Times' årlige liste over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker, sidste gang i 2009-versionen, hvor hun vel og mærke ikke var nævnt i undergruppen 'underholdning' men derimod i kategorien 'helte og ikoner'.

Ethvert produkt og enhver person, som bare nævnes i tv-showet eller Oprahs bogklub katapulteres øjeblikkeligt mod stjernerne. Det har f.eks. i tidens løb været tilfældet for slanke-undertøjet Spanx, for den amerikanske tv-doktor Dr. Phil, for Tyra Banks og for Lev Tolstojs roman Anna Karenina, der gik fra at sælge 11.000 eksemplarer i USA til 650.000 i månederne efter Oprahs anbefaling af klassikeren.

Slår man op i hendes profil på Wikipedia kan man læse, hvordan hun af flere kilder regnes for at være verdens mest magtfulde kvinde, f.eks. af CNN samt tidsskrifterne Time, Life og American Spectator.

Månedsmagasinet Vanity Fair gik sidst i 90'erne endnu videre, da de skrev: »Oprah Winfrey har mere indflydelse på vor kultur end nogen universitetsleder, politiker eller religiøs leder, måske bortset fra Paven.« Ikke bare verdens mest indflydelsesrige kvinde med andre ord, men muligvis verdens mest magtfulde menneske inden for kulturlivet og det religiøse domæne.

Født på bunden

Men hvad gemmer der sig bag succesen/kvinden/varemærket/skuespilleren/ forfatteren/talkshow-værten/boglæseren/filantropen ... Oprah Winfrey ?

Den sorte pige, født 1954, voksede op med først sin ludfattige mormor i Mississippi og fra seksårsalderen med sin enlige mor i den sorte ghetto i Milwaukee, Wisconsin. Tre år gammel lærte hun at læse og dykkede så meget ned i bøgernes magiske verden, som hun kunne for at undslippe sine pauvre vilkår og en streng opdragelse. Winfrey har aldrig siden mistet kærligheden til bøger, og det er klassikere og ofte svært tilgængelige bøger, der står på hendes personlige hitliste.

I et af sine egne shows i 1989 fortalte hun sine seere, at hun fra niårsalderen blev voldtaget og mishandlet af mandlige familiemedlemmer. 13 år gammel stak hun af hjemmefra og boede en tid på gaden, og da hun var 14 fødte hun selv en dreng, der døde på hospitalet efter nogle uger. Hun levede nogle år et promiskuøst og på alle måder udsvævende liv med sex og stoffer, men flyttede så ind hos sin far, som hun stort set ikke kendte, i Nashville, Tennessee. Her slog både hendes boglige talent, akademiske evner samt berygtede talegaver igennem, og hun erhvervede sig i rask tempo en række priser og legater først og fremmest for sine studieresultater, om end hun også vandt en førsteplads i en skønhedskonkurrence. Karrieren i medierne indledte hun som blot 17-årig, hvor en lokal radiostation ansatte hende som vært.

Første tilbagegang

Derfra gik det stærkt, og karrieren har ikke budt på andet end opture frem til 2009 først og fremmest i mediebranchen, men det er også blevet til filmroller, en Oskar-nominering (for en rolle i Farven Lilla), bøger, instruktørjob og et livslangt engagement i velgørenhed og oprettelsen af afrikanske pigeskoler.

Men i år gik det faktisk tilbage for første gang i både seertal og personlig popularitet, der er faldet tæt på gudindestatus (78 procent) til 65 procent. Forklaringerne i de amerikanske medier har vekslet mellem 'metaltræthed' - Oprah Winfrey bærer som solo-figur hele sit show, sit månedsmagasin 'O' (11 millioner læsere), et medieselskab Harpo og sin bogklub på sine egne skuldre - og så en tilbagegang for selve tv-mediet, hvor det berømte amerikanske day-time television trues af nye medier, især internettet, der konkurrerer om de amerikanske husmødres gunst i dagtimerne.

Dertil kommer, at Oprah Winfrey for første gang nogen sinde kastede sig ud i politik, da hun erklærede sin støtte til Barack Obama. Hun var ellers kendt for at være bevidst apolitisk - om end konservative røster i årevis har raset mod hendes show, som de mener er liberalt og især promoverer homoseksuelles rettigheder - men da hun i 2004 mødte Barack Obama og hørte hans berømte tale til demokraternes partikongres, erklærede hun, at han »overskred de partipolitiske grænser«, og at han var »egnet til at lede dette land.« Hun har til CNNs Larry King sagt, at »jeg ikke bruger min medieplatform, men min personlige autoritet til at sige, at jeg kender ham og stoler på ham (Barack Obama)« og at hun med Obamas valgsejr føler, at hun er med til at »udleve Dr. Kings drøm« (Martin Luther King, red.).

Respekt

Ingen tvivl om, at Oprah Winfrey har en helt usædvanlig aura af tilstedeværelse og inderlighed i sine programmer, der i de seneste to år har centreret sig om menneskers udvikling, fra personlige depressioner, vold i hjemmet, skilsmisse, seksuelt misbrug, narko, hiv og aids, mobning og mange andre livskriser, men også samfundsproblemer som forurening og global opvarmning. Kernen i hendes popularitet ligger imidlertid i en blanding af hendes evne til at vise empati og personlig respekt - at hun modsat så mange andre amerikanske talkshows - tager sine gæster dybt alvorligt og respekterer dem, og så den historie, hun selv formidler gennem sit eget liv.

Ted Striphas, professor og direktør for medievidenskab ved Indiana Universitys afdeling for kommunikation og kultur siger, at Oprah Winfreys talkshows er »med til at gøre det muligt for kvinder på en gang at distancere sig fra og samtidig engagere sig i et dybest set patriarkalsk og socioøkonomisk lagdelt amerikansk samfund.« Han mener, at Oprah Winfreys show repræsenterer en æstetisering af »dagligdagens dialektik.«

En anden forsker og medieekspert Sherra Schick, der i 2007 skrev en ph.d. afhandling med titlen Oprah Winfrey Media and Culture, er mere kritisk.

Konservative værdier

Hun mener, at Winfrey »konstituerer en flerhed, der rummer både konservative og progressive forståelser af samfundet, der skifter i relation til publikum og kontekst. Som fænomen er hele virksomheden Winfrey dog samfundsbevarende ved at styrke ideen om, at Den Amerikanske Drøm er til rådighed for alle, der selv vil,« mener hun og understreger, at »det er vigtigt at afsløre diskursen, fordi Winfrey ofte bruges også af feminister til at bevidstgøre et kvindeligt publikum og til at vise, at kvinder kan gøres magtfulde eller faktisk har magt. Men mange af showets dele og andre af Harpo Medias produkter er dybt konservative og medvirker ikke til at gøre det nemmere at opnå social, økonomisk eller politisk lighed for kvinder i det amerikanske samfund.«

Schick er heller ikke begejstret for Oprahs påstand om, at hun er med til at synliggøre kvinder og give dem en stemme og dermed mere indflydelse i samfundet:

»Hvilke kvinder? I denne banale påstand skjuler der sig flere problematiske antagelser om køn, klasser og race. Oprah benytter sig af et følelsesmæssigt og biologisk funderet udgangspunkt. Det værste er dog, at programmet altid foreslår, at de problemer, kvinder har, altid kan løses af dem selv og er deres eget ansvar. F.eks. når der diskuteres vægt, hvor der altid fokuseres på individuelle løsninger, mens strukturelle svar, der retter fokus mod f.eks. produktionsvilkår, kvindeidealer og politisk-økonomiske bud på, hvorfor store dele af den amerikanske befolkning er sygeligt overvægtige, aldrig diskuteres.«

Dyrkelse af myten

Schick konkluderer, at Oprah Winfreys programmer er »skiftet fra det kollektive til det individuelle. Hvor programmet i sin start faktisk var med til at give forskellige kvinder et værdifuldt frirum til at diskutere problemer i og f.eks. opmuntrede kvinder til at gøre op med forskellige former for undertrykkelse, er dagens program reduceret til et forum for en næsten religiøst betinget dyrkelse af Oprah-myten om personlig selvrealisering og idoldyrkelse. Det drivende narrativ er 'succes' som et spejlbillede på det, tv-kritikeren Barbara Grizzuti Harrison fra New York Times har kaldt for en 'genfødt kapitalisme', der afspejler Winfreys cocktail af materialisme og spiritualitet, en kvinde, der med sine egne ord har 'hevet sig selv op ved hårrødderne.'«

Så vidt kritikken. Oprah Winfreys eget såkaldte mission statement for sit program er at »bruge tv til at forandre folks liv, at få seerne til at betragte sig selv på en anderledes måde og bringe lykke og en følelse af, at ens drømme er blevet indfriet ind i ethvert hjem.«

Hverken mere eller mindre. Men det skulle vel også være en smal sag for verdens mest magtfulde kvinde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu