Læsetid: 5 min.

Animation skal være sjovt - og gøre sin pligt

Interview. Anders Morgenthaler har en meget uhøjtidelig holdning til brugen af animation. Det understreger han med sin seneste film, den håndtegnede børnekomedie 'Æblet & Ormen', der er aldeles frimodig i tonen og samtidig meget moralsk
Hvis man nu får orm. Jeg havde lavet en historie om et æble, der fik en orm. Hvad gør man - bliver man venner med den, eller vil man af med den?, spørger Anders Morgenthaler. Ved at fortælle historien for børn, får man en dejlig direkte respons, siger han.

Hvis man nu får orm. Jeg havde lavet en historie om et æble, der fik en orm. Hvad gør man - bliver man venner med den, eller vil man af med den?, spørger Anders Morgenthaler. Ved at fortælle historien for børn, får man en dejlig direkte respons, siger han.

Christian Als

23. oktober 2009

»Det dejlige ved at lave børneting er, at man godt kan få lov til at være moralsk og sige, 'det er min mening.' Jeg behøver ikke at tone den ned eller nuancere den på alle mulige måder.«

Efter at have lavet to spillefilm for et voksent publikum, dramaerne Princess og Ekko, vender instruktøren, tegneren, forfatteren og satirikeren Anders Morgenthaler sig i sin tredje film, den humoristiske tegnefilm Æblet & Ormen, mod en meget yngre målgruppe. Og det er en stor fornøjelse for ham.

Et bedre æble

»Jeg har bittesmå børn, og jeg interesserer mig meget for at fortælle for børn, fordi der er en fantastisk direkte respons. Der er ikke så meget pis,« siger Morgenthaler, da vi mødes på hans kontor på hans og produceren Sarita Christensens produktionsselskab, Copenhagen Bombay, der har som målsætning at lave kvalitetsunderholdning for børn og unge på forskellige platforme.

Efter Princess og Ekko ville Anders Morgenthaler gerne lave endnu en film for voksne. Men ingen ville røre ved den, forklarer han.

»Jeg ville måske heller ikke selv røre ved den, når det kom til stykket, fordi den var så deprimerende. Det håb, jeg placerede i slutningen af filmen, turde man nærmest ikke tro på, fordi resten af filmen var så følelsesmæssigt nedslående.«

Morgenthaler spurgte så sig selv, hvorfor der dog ikke blev lavet flere film med et lysere syn på livet og verden, og han besluttede sig for at lave en sjov og underholdende film, som samtidig havde noget på hjerte.

»Æblet & Ormen er også en reaktion på alle de film, som ikke handler om noget som helst,« siger han. »Og hvis de handler om noget, så handler de altid om det samme.«

Æblet & Ormen handler om det egoistiske, røde æble Torben, der lige som de fleste andre æbler i træet, hvor han bor, drømmer om at blive et fint, blankpoleret udstillingsæble. Derfor er han også bange for alt det, der kan gøre tilværelsen for et æble surt, og da en af hans venner får konstateret mider, går Torben i front og får rystet ham ned fra træet. Men Torben får lov til at smage sin egen medicin, da han selv får orm - en rapkæftet, stædig én af slagsen.

Frugterne spejler verden

Således løsrevet fra sit gamle liv, bevæger han sig sammen med ormen og en anden ven, et pæreformet æble, der lader sig falde ned for Torbens skyld, ud i den store, ukendte og potentielt farlige verden for at finde en ormedoktor. Undervejs møder det aparte trekløver et syngende kirsebær, intolerante rodfrugter og kultiverede grøntsager, og Torben lærer et og andet om sig selv og ender med at blive et bedre æble.

»Jeg havde lavet en billedbog, der handlede om et æble, som fik orm,« siger Anders Morgenthaler.

»Hvad fanden gør man så? Bliver man venner med den, eller vil man af med den? Og hvad sker der så?«

Han fik så den tanke at bruge æbler som et symbol på et samfund, der er frygtsomt og fuldstændig besat af at være perfekt: »Jeg ved godt, at det er verdens største kliché, men den symbolik er stadig effektiv, og det var sjovt at sætte ind i en frugtsammenhæng, som er så langt ude, at den moralske og klichéagtige metafor ikke bliver så tydelig. Man sidder hele tiden og venter på, hvad der nu kommer til at ske, og hvem de nu møder.«

Forfriskende frimodig

»Det giver mening, at når man møder nogle kultiverede grøntsager i et drivhus, må de have en intellektuel indgangsvinkel til, hvordan det civiliserede grøntsagsliv skal være. Jeg forestiller mig lidt, at Torben og hans venner er en slags texanere, farmer-rednecks, der så møder de kultiverede, som i virkeligheden også er frygtsomme. Og så møder de partyfrugterne fra de tropiske lande. Det giver mening, at rodfrugter, der lever et tørt og kedeligt liv uden vand, bliver helt rigide og ubehagelige. De forskellige miljøer, som Torben og vennerne kommer igennem på turen, afspejler, hvordan menneskeheden er bygget op,« siger Morgenthaler om sin film, hvor tonen og sproget er forfriskende frimodigt og meget lidt politisk korrekt.

»Man kan mærke, at børn bliver helt sitrende, når man bare siger tingene ligeud. Publikum lytter, når man bevæger sig på grænsen af, hvad folk synes er acceptabelt. Jeg vil ikke have, at mine børn bander derhjemme. Jeg bander heller ikke derhjemme. Vi taler pænt til hinanden. Men jeg har ikke noget problem med, at min datter bander, når hun er sammen med sine venner. Det er der, hun afsøger sproget og livet. Det er det, man gør. Der er lige lavet en undersøgelse, som viser, at alle generationer bander lige meget. Det er bare med nogle andre ord, og derfor virker det voldsommere. Jeg bruger et sprog, som jeg synes kommunikerer meget direkte med børnene, og så kan hele familien sidde og more sig over det.«

Noget andet end Disney

Da han lavede Princess, der er en blanding af animation og live action, lod Anders Morgenthaler sig inspirere af japansk tegnefilm, anime. Ikke kun stilistisk, men også rent produktionsmæssigt, hvorfor filmen var forholdsvis billig at producere. Hans tanke var, at man ikke nødvendigvis har brug for 24 billeder, men kun 12 eller 16 billeder per sekund for at kunne fortælle en historie, som publikum bliver revet med af.

Figurdesignet i den 2D-animerede Æblet & Ormen er i høj grad Morgenthalers eget - man kan tydeligt genkende hans streg fra de daglige striber i Politiken - men filmen er lavet med samme uhøjtidelige og opfindsomme holdning til animationsprocessen som Princess.

»Jeg er meget lidt rigid, hvad angår animation,« siger instruktøren.

»Det skal bare være sjovt eller gøre sin pligt. Det må gerne være flot. Jeg synes faktisk, at det er meget fedt at se en 2D-animeret film på det store lærred. Jeg så Bolt i biografen og tænkte, 'Jesus Christ, hvor er den flot!' Det er sindssygt. Og så gik jeg hjem og så på min film, som er håndtegnet. Men det er jo bare noget helt andet. Den prøver ikke at måle sig med Disney, Pixar eller DreamWorks. Den prøver at kommunikere en historie på en helt anden måde i et sammenhængende univers.«

»Jeg ved godt, at det ikke ser sådan ud, men da vi skulle i gang med Æblet & Ormen, så vi på de klassiske Disneyfilm og den følelse, de havde, og måden, de bruger lag på i baggrundene. Vi ville gerne have den følelse kombineret med mine figurer. Og jeg vælger at bruge de penge, jeg har, så godt som muligt inden for de rammer, der er.«

Æblet & Ormen har premiere fredag den 30. oktober og bliver anmeldt her i avisen

Anders Morgenthaler kan opleves i samtale med Christian Monggaard den 29. oktober kl. 17-19 i Informations kantine. Billetter på

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu