Baggrund
Læsetid: 9 min.

Den frie abort bliver en stadig tungere byrde

Klavs, der er skizofren, tror, at mennesker med hans sygdom kan blive fremtidens aborter. Om få år vil man da også kunne få mange flere informationer om fostret før 12. uge, som er abortgrænsen, vurderer Etisk Råd i ny redegørelse. Rådet vil have en offentlig diskussion af, hvad man bruger fosterdiagnostik til, og hvornår noget er så defekt, at det er etisk forsvarligt at abortere et foster
Ekspertviden. Problemet med eksperter er bare, at de ikke har ret hver gang, siger Klavs Serup Rasmussen.

Ekspertviden. Problemet med eksperter er bare, at de ikke har ret hver gang, siger Klavs Serup Rasmussen.

Moderne Tider
23. oktober 2009

37-årige Klavs Serup Rasmussen fik diagnosen skizofreni midt i 90'erne. I den nyeste udgave af bladet Outsideren, et brugerblad om psykiatri, poserer han sammen med andre medlemmer af bladets redaktion og administration på det, de galgenhumoristisk har kaldt en 'idolplakat' med overskriften: Outsideren præsenterer - fremtidens aborter.

Ifølge forskere og en ny redegørelse fra Etisk Råd, offentliggjort i går, vil det om få år være muligt at få meget mere viden om et fosters egenskaber, end vi har i dag. Og det før den 12. uge, som er grænsen for, hvornår man kan få abort.

Var vi endt som udskrab, hvis den mulighed havde eksisteret, da vi lå i vore mødres maver, spørger Klavs og de andre.

»Det er klart, at så snart man betegner noget som en risiko, så er der også nogen, der vil vælge risikoen fra,« siger Klavs, der selv er far til en lille datter. Men han har aldrig været bange for at få hende af bekymring for, om hun ville arve hans sygdom. Et dilemma, de også har diskuteret på redaktionen, hvor flere har tunge psykiske lidelser: Ville de selv få en abort, hvis de skulle have et barn, der var disponeret for samme lidelse?

»Min farmor havde også psykiske problemer, og visse forskere mener, at gener, der disponerer for skizofreni, hviler en generation. Men jeg tror ikke selv så meget på den biologiske forklaring, ingen ved i virkeligheden rigtig, hvad skizofreni er,« siger Klavs Serup Rasmussen.

Men den nye viden presser folk, og mange almindelige mennesker overgiver sig til eksperterne, mener han.

»Man ser det samme med mongolisme, som alle kvinder bliver tilbudt screening for i dag med den konsekvens, at der fødes færre mongolbørn. Hvis det er et problem, at der fødes mongoler, er der så ikke også så meget andet eksperterne også skal hjælpe os med. Problemet med eksperter er bare, at de ikke har ret hver gang,« siger Klavs Serup Rasmussen.

Nye metoder

Professor ved Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet, og medlem af Etisk Råd, Thomas G. Jensen mener ikke, at screening for psykiske sygdomme som skizofreni er lige på trapperne. Der er genetisk indikation for en række psykiske sygdomme, men miljøfaktorer betyder så meget, at Thomas G. Jensen vurderer, at det i de fleste tilfælde være for usikkert at sige noget om, hvorvidt sygdommen vil udvikles. Men der vil i løbet af få år udvikles nye metoder til fosterdiagnostik af andre lidelser, og det bør politikere og offentligheden forholde sig til, mener Etisk Råd. Allerede nu tilbyder private firmaer i bl.a. Island undersøgelser af det personlige genom og eventuelle sygdomsrisici. Og der forskes intensivt på at få større viden på området. Dernæst udvikles der pålidelige metoder, hvor det ikke som i dag er nødvendigt med et indgreb, der kan skade fostret, som kan give viden allerede, når fostret er otte til ni uger gammelt. I dag skal man stikke i livmoren for at få genetisk materiale om fostret. Snart vil man kunne klare sig med en blodprøve fra moren for at få fostrets genetiske fingeraftryk.

»Man bliver i stand til at kunne undersøge for meget mere og meget tidligere i graviditeten, så der vil komme flere og flere situationer, hvor det kan være svært vide, hvad man skal vælge,« siger Thomas G. Jensen.

Etisk Råd anbefaler i redegørelsen, der henvender sig til det politiske beslutningsniveau, at fosterdiagnostikken rettes mod at afdække alvorlige sygdomme og misdannelser ved fostret. Det svære spørgsmål, som rådet ikke tager direkte stilling til, er, hvad der er alvorlige sygdomme, og hvem der skal definere det, samfundet eller forældrene?

»Der er nogle sygdomme, hvor det er svært at sige, hvad der er det rigtige - abort eller ej. Valget hænger ofte samme med den konkrete families situation og livsværdier, og mange af de ekstremt svære beslutninger er vi efter min mening nødt til at overlade til dem,« siger Thomas G. Jensen.

Køn og disponering for allergi er eksempler på ting, man efter professorens opfattelse ikke bør undersøge for. Mens læbeganespalte kan være et ubetydeligt handicap, der dog kan være forbundet med andre sværere lidelser, og derfor være noget, man kan overveje om er en alvorlig sygdom, mener professoren.

»Ligeledes med arvelig blindhed og døvhed, der kan være associeret med alvorlige misdannelser eller mental retardering. Der vil være mange situationer, hvor kvinden bør have mulighed for at få en abort, hvis hun vil - afhængigt af hvor tidligt det er i graviditeten,« >siger Thomas G. Jensen.

Selvbestemmelsens byrde

I de senere år er der sket en stigning i antallet af aborttilladelser efter 12. uge bl.a. som følge af de nye tilbud om screening for Downs Syndrom og andre sygdomme, som tilbydes alle kvinder. Stort set alle de kvinder, der tager imod tilbuddet om de nuværende fosterdiagnostiske tilbud vælger at abortere alvorlige sygdomme som Huntington's Corea eller cystisk fibrose. Og der udføres abort på 99 procent af de fostre, hvor der konstateres Downs Syndrom - mongolisme.

Lektor Jacob Dahl Rendtorff, der bl.a. forsker i etiske problemstillinger på Roskilde Universitetscenter, mener, at mennesker i dag forventes at tage ansvar for egen sundhed i en sådan grad, at der i nogle grupper vil være et stort pres for at være en ansvarlig og sund borger, også når det gælder om at sætte børn i verden.

»Ansvaret for borgernes sundhed lægges i dag i høj grad på borgernes egne skuldre. Så spørgsmålet vil være, hvordan man som et ansvarligt menneske kan bebyrde samfundet og sig selv med at sætte et handicappet barn eller et barn med alvorlige lidelser i verden. Det er jo en meget tungere beslutning end dengang, det var bare noget, der hændte. Selvbestemmelse er også en byrde. De nye fosterdiagnostiske metoder er som 'et tilbud, du ikke kan afslå',« siger Jacob Dahl Rendtorff.

Sidste år fik en 25-årig kvinde afslag på en ansøgning om sen abort, efter at en scanning i 20. uge havde vist, at hendes barn ville mangle en underarm.

I den forbindelse udtale et medlem af abortsamrådet - der giver tilladelser til sene aborter - at sundhedsvæsnet selv har været med til at stille i udsigt, at borgerne kan lave designerbørn med de mange tilbud om undersøgelser.

»Men sådan er virkeligheden ikke, og vi må informere om, at en scanning ikke er en garanti for alt muligt, og at man heller ikke har ret til alting,« pointerede Lisa Bang over for Kristeligt Dagblad.

Thomas G. Jensen er dog ikke så bekymret over at skulle overlade skønnet af, hvornår noget er en alvorlig sygdom, til forældrene eller kvinden selv.

»Man har i lang tid kunnet teste for køn inden udløbet af fristen for fri abort og på basis af det vælge en svangerskabsafbrydelse. Men det overordnede indtryk er, at de fleste af os er fornuftige, og at der ikke er noget udbredt misbrug,« siger han.

Thomas G. Jensen mener derfor heller ikke - på linje med de øvrige medlemmer af rådet - at der kan laves »udtømmende« lister over, hvilke sygdomme der er så alvorlige, at der skal undersøges for dem med henblik på efterfølgende abort. Det vil udstille mennesker med bestemte sygdomme, som om man ikke er interesseret i, at de bliver født, mener han.

Næstformand i Etisk Råd, praktiserende læge Lotte Hvas, mener imidlertid ikke, at det bør være så meget op til kvinden eller forældrene selv at bestemme abort eller ej, som Thomas G. Jensen.

Og hun frygter samtidig, at beslutningen om, hvad der skal undersøges for, lægges ind i lukkede ekspertudvalg. Det skete eksempelvis, da Sundhedsstyrelsen kom med nye retningslinjer for, at alle gravide skal tilbydes screening for Downs Syndrom hos fostret, pointerer hun.

»Det vigtige er, at det her debatteres åbent i pressen og i familierne, og jeg synes ikke, man skal screene for mere, end vi gør i dag. Heller ikke for sygdomme, som opstår senere i livet f.eks. sukkersyge eller brystkræft, som man også vil kunne finde tidligt. Screening betyder, at det er en undersøgelse, man tilbyder alle kvinder. Og det tilbud skal ikke bare udvides, så man undersøger for flere og flere ting. Det, man kan risikere, hvis der ikke er nogle regler på området, er, at det er den enkelte kvinde, der skal afgøre graden af handicap, vi kan tolerere i samfundet. Så bliver det kvinden, der er vogteren,« siger hun. Der kan dog være undtagelser, hvor det er i orden at undersøge, tilføjer Lotte Hvas. F.eks. Huntington's Corea, der er en alvorlig sygdom, som findes i nogle familier.

Tivolibod

Lotte Hvas mener på linje med 10 andre medlemmer i rådet, at selvbestemmelsen er særdeles afgørende, men at den ikke kan stå alene. Forvaltningen kan ikke overlades til praksis, som det hedder i redegørelsen.

»Det handler jo ikke om at være for eller imod kvindens selvbestemmelse - hvilket ville være absurd at gå imod. Det her handler om, at forskere gør nye teknologiske 'fremskridt' - ikke om ønsker, der er opstået i kvindernes hoveder.«

»Når der så foreligger ny viden, tager videnskaben ikke ansvar for, hvordan prøverne bruges - så er det bare op til kvindernes 'frie' valg. Her ønsker jeg en melleminstans, som tager stilling til, om det er etisk forsvarligt at tilbyde alle kvinder en ny undersøgelse. Og denne instans skal ikke kun bestå af læger og forskere,« >siger Lotte Hvas.

Hun så gerne, at politikerne kom mere tydeligt på banen med rammeregler for fremtidens fosterdiagnostik, hvor der stod helt klart, at det er noget, man udfører for at finde alvorlig sygdomme. Hvorimod det i dag mere er opfattelsen, at det er noget, man laver af hensyn til, at kvinden selv skal kunne bestemme, mener Lotte Hvas:

»Ellers får vi en tingsliggørelse af fostret og sådan en tivolibod, hvor private firmaer reklamerer med alt muligt, som man ser allerede i dag med tilbud om scanninger i 3D, kønsbestemmelse og lignende. Der skal være en eller anden form for bremse.«

Et muligt misforhold

Lotte Hvas vil også gerne have de genetiske eksperter til at svare på, om man i de prøver, der tages, kan begrænse viden, så man nøjes med at få besked om svære kromosomfejl. For er informationerne der, skal forældrene have dem. Det er Etisk Råd helt klar på. Der bør ikke være registreret informationer om resultater af fosterdiagnostiske undersøgelser, som et forældrepar ikke har adgang til.

»Maskinen skal ikke spytte alt ud mellem himmel og jord, som vi skal forholde os til. Men spørgsmålet er, om man overhovedet kan kontrollere det her. Har vi åbnet Pandoras æske, i og med vi har tilbudt en undersøgelse og en blodprøve af alle gravide i forhold til Downs Syndrom, så vi nu 'bare' kan gøre det hele. Jeg synes, vi skal tænke os godt om, før vi tilbyder alt til alle kvinder.«

På spørgsmålet om, hvorvidt det er mere reelt, at en kvinde får en abort, fordi hun synes, hun er blevet lidt for gammel til flere børn, end at få en abort på et foster med mild læbeganespalte, svarer Thomas G. Jensen:

»Jeg håber, at der er alvorlige og tungtvejende grunde til, at man vælger abort før den 12. uge. Men jeg kan også godt se, at det kan opfattes som et misforhold, at man kan få en abort, fordi man eksempelvis skal til eksamen, men ikke hvis der er en disposition for en bestemt sygdom. Men der er altså andre grunde til, at vi har den fri abort, og det ville have forfærdelig konsekvenser, hvis vi ikke havde. Omvendt er jeg imod at give fosterdiagnostikken helt fri. Det ville have uheldige konsekvenser, hvis man undersøgte for normalegenskaber og milde sygdomme. Man bør også tage hensyn til fostret. Og når man bruger de nye undersøgelsesmetoder viser det sig jo, at alle mennesker er født med forskellige skavanker.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Undskyld, nu må jeg altså lige...!
Hvad er det for en misvisende overskrift?
Det er jo indlysende ikke den frie abort der bliver en tungere byrde, derimod den mere og mere grundige screening af, og forskning i, fostre, med henblik på at definere og isolere hvilke stumper DNA der evt. forårsager hvad.

Men selvfølgelig, 'den frie abort' lyder meget bedre. De slemme slemme kvinder der vil bestemme over deres egen krop. De skulle skamme sig skulle de!
Sådan en gang reaktionært (indsæt passende bandeord)!

Stanley Opmann

Kommer man monstro også til at kunne screene for socialisme, oprørstrang og andre af denne type alvorlige handicaps?

man kan håbe på at man, hvis man IKKE finder genet for skizofreni - så i det mindste omsider tager konsekvensen og søger andre forklaringer på psykiske tilstande end de biologiske. Måske er grunden til at skizofrenigenet synes "at hvile en generation", at der slet ikke er tale om et gen ? Spørgmålet er i al fald stadig åbent, selvom det åbenbart er blevet næsten umuligt at tænke således.

Stanley Opmann

Spørgsmålet er måske om vi ikke allesammen er skizofrene???

Inger Sundsvald

Tine Byrckel

Men opløftende at der trods alt er nogen som tænker i de baner. Et sygt samfund kunne jo tænkes at producere syge mennesker.

Men arvelighed og gener er vist mere ”sexet” at forske i og sikkert billigere for samfundet, end at rette op på så meget andet samfundsskabt.

Søren Rehhoff

@Stanley Opman

"Spørgsmålet er måske om vi ikke allesammen er skizofrene???"

Med de nye muligheder for gendiagnostitik, bliver det vel så til et spørgsmål, om vi overhovedet skulle have været født. Godt at vi har Etisk Råd.

Kenneth Vogstad

Det hele minder mig om race hygiejne som vi kendt det i første halvdelen af det forrige århundred bare med den fortegn at det er via dna og skanninger at vi kan vælge fra og det etisk råd som burde ikke have læger med sidder og bestemmer hvad er etisk eller ej.

Tænk at det er os så magtpåliggende at fjerne alle dem som Gud har skabt nok vel fordi vi er ved at degenerer--har de overhoved alle de fejl blandt børnene af fattige forældre i resten af verden?

Vi leger Gud men vi har ikke Guds visdom til at kun udføre hans gerninger!

Inger Sundsvald

Undskyld min skepsis, Kenneth Vogstad.

»Når der så foreligger ny viden, tager videnskaben ikke ansvar for, hvordan prøverne bruges - så er det bare op til kvindernes ‘frie’ valg. Her ønsker jeg en melleminstans, som tager stilling til, om det er etisk forsvarligt at tilbyde alle kvinder en ny undersøgelse. Og denne instans skal ikke kun bestå af læger og forskere,« siger Lotte Hvas.

Ja, det går ikke an at lade fladpanderne selv bedømme, hvad der er 'forsvarligt'.

Men jeg kan også godt se, at det kan opfattes som et misforhold, at man kan få en abort, fordi man eksempelvis skal til eksamen, men ikke hvis der er en disposition for en bestemt sygdom.

No shit? Vi har fri abort, like it or not, så det er jo lidt svært at forhindre dem i at begå fosterfordrivelse, så den eneste udvej er, kun at give mødrene den information de mentalt og etisk er udrustet til at håndtere.

Hvilket altså skal afgøres af læger, der jo som bekendt er store modstandere af at lade

private firmaer reklamere med alt muligt...

Kunne man ikke bare lave et felt, mødrene kunne udfylde, når de blev indskrevet?

"Føler du dig i stand til selv at tage stilling til eventuelle genetiske dispositioner hos dit foster?"

Så kunne man bare bede sig fri, hvis man følte, at man var for dum til at bestemme over sit eget barns liv.

Torkil Clemmensen

siden famlien og moderen blev frikent for at være årsag til udviklingen af skizofreni hos et menneske, har der jævnligt været debat om de genetiske faktorers betydning, måske osse om betydningen af biokemiske stoffer i omgivelserne under opvæksten. det ville være utroligt dejligt hvisnogen kunne give præcis information om hvad vi ved - i 2010 - om om mulige andre årsager til skizofreni(er) end de biokemiske/genetiske forklaringer.

Gorm Petersen

Hvis døden er en smertefri dvaletilstand, er det et attraktivt alternativ - ikke kun for de skizofrene men for os alle sammen.

Hvis døden ikke er en smertefri dvaletilstand, er det svært at sætte tal på ved hvilken grad af ikke-perfekt livskvalitet denne "behandlingsform" bør anvendes.

Forhåbentlig vil fortsat udforskning af bevidsthedens gåde (hjerneforskning og kunstig intelligens) inden så længe gøre det muligt at tildele "ikke-livet" en konkret værdi - en værdi man kan sammenligne med, når man skal afgøre hvornår ikke-livet er et for patienten fordelagtigt alternativ til livet.

Indtil da er det et seriøst problem, at man pålægger mennesker et "moralsk ansvar" for at træffe beslutninger, der slet ikke handler om moral, men hvordan man skal forholde sig til en naturvidenskabelig uvidenhed.

En uvidenhed som næppe kan fortsætte ret længe.

Når denne uvidenhed ophører, er mulighed 1 (attraktivt alternativ for os alle) nok den, der vil få de mest skelsættende konsekvenser for menneskehedens fortsatte virke.

Langt større end klimatruslen - og formentlig tættere på i tid.

Mona Blenstrup

Jeg er tilhænger af den fri abort med al den ret der tilkommer en kvinde at fravælge en graviditet indtil den grænse, der er fastsat.

Men jeg er bestemt skeptisk over for den tanke, at man skal "udrense" alle de individer, der ikke er fuldkomne måske endda skal tages lidt ekstra hensyn til eller på anden måde falder lidt uden for rammen.

Et samfund hvor alle er ens og alle kan det samme bliver et sygt samfund.

Dorte Sørensen

Jeg ser et problem i faren ved, at forældre der vælger en abort fra ved en af de opdagede ting senere i livet ikke kan få hjælp til et handicappet barn med den begrundelse, at de ikke havde valgt den tilbudte abort og derfor selv må klare eventuelle ulemper ved et handicappet barn.

Hans Jørgen Lassen

ulemper ved et handicappet barn

Den var hård. Ulemper ved et barn, et menneske.

Men forhåbentlig er det blot en uheldig formulering, en smutter, en ommer.

Mona Blenstrup

Jamen Dorte du har da ret på en måde, men igen bliver det et udpræget problem, hvis vi ikke ksan rumme og støtte disse individer, som man vil forsøge at få folk til at vælge fra.

Der er ingen garanti for at der ikke senere vil opstå andre former for "unormalitet" selv ved fuldkomment raske fostre. Skal man så bare smide dem i skraldespæanden, når de er født?

Hvad med de ulykkesramte og indvalider, der i livets længde optræder som følge af omstændigheder, de ikek selv er herrer over? Skal de bare trækkes om bag laden og skydes?

Hvis alle skal screenes for alverdens mulige sygdomme og defekter, så venter der os alle et goldt og koldt samfund.

Lad og give plads til de skøre og skæve eksistenser. Lad os fokusere på det frem for at fravælge dem.

Dorte Sørensen

Mona Blenstrup
Ja der er mange problemer. Det jeg tænkte på var, at mange forældre kunne føle sig presset til at ”vælge” en abort – og så har vi i mine øjne ikke en fri abort længere. Ligeledes vil vi blive meget ensrettet og vil få et trist samfund hvor der ikke er plads til forskellighed.

Lennart Kampmann

I det gamle Sparta blev drengebørn vurderet straks efter fødslen for at se om de var perfekte. Hvis de ikke var, blev de "aflivet".

Historien er altså på de udvælgendes side i denne debat.

Det er da også vigtigt at få med at hvis man foretager en måling, skal man også være forberedt på at drage målingens konsekvens. Ellers kunne man jo lade være.

Moderen/forældrene træffer selv beslutningen, Den ret kan vi ikke tage fra dem, uden at det ville være et indgreb af formynderisk karakter.

Med venlig hilsen
Lennart

Gorm Petersen

Hvis det nu skulle være en fordel at overleve, er stor genetisk variation en stor fordel for evolutionen.

Selv ikke Darwins kolibrier der fik justeret længden af næbbet havde kunnet fungere uden variation. Uden variation kræves det, at den hensigtsmæssige mutation indtræffer præcis på det tidspunkt, der er brug for det.

Genetisk variation menes også at være hovedårsagen til, at fortidens store pandemier ikke fik aflivet hele menneskeheden.

Mangel på variation kan gøre det muligt for et enkelt virus at aflive os alle.

Mona Blenstrup

dorte

Vi er enige

Jeg er desværre i besiddelse af en viden om et forældrepar, der fulgte længernes anvisning om et defekt barn (nyresygdom og fysisk handicap) og valgte den sene abort.

Da barnet blev obduceret (som de skal) var det et sundt og rask barn dog med en manglende hånd.
De har det af helvede til nu.

sådanne tilfælde får mig til at være særdeles kritisk over for formynderisk adfærd af "sperter".

Rachel Henderson

Eksemplet med skizofreni, der ser ud til at springe en generation over, er måske et eksempel på en epigenetisk begivenhed, d.v.s. et resultat af miljøpåvirkning af gener.

Læs mere om epigenetik her: http://www.time.com/time/health/article/0,8599,1951968-1,00.html

Hans Jørgen Lassen

Petersen skriver om:

Darwins kolibrier

Var det ikke finker?