Striden om det danske frisind

Hvorfor dukker Poul Henningsens navn op igen og igen i sammenhæng med Dansk Folkeparti? Fortællingen om det umage par begynder med, at det bliver offentlig kendt, at Pia Kjærsgaard læser i lyset fra en PH-lampe. Og fortsætter med, at Søren Espersen roser den gamle kulturradikale provokatør for sit frisind. For frisind er noget, der ligger Dansk Folkeparti på sinde, mener Søren Espersen:

»Dansk Folkeparti står for frisind. Frisind, når det gælder om at tale og skrive frit - og danse rundt nøgen på Det Kongelige Teater, hvis man har lyst til det.«

Søren Espersen langer ud efter de såkaldt nye kulturradikale, imens han roser de gamle.

»Dem, der i dag hævder at være kulturradikale, er blevet dem, der forsvarer alt det puritanske og småborgerlige. Her tænker jeg for eksempel på Klaus Rifbjerg, der i en hel menneskealder har kæmpet for frisind. Han sidder nu lige så stille i sit magelige domicil i Spanien og siger ingenting. Tøger Seidenfaden er et andet godt eksempel på, at dem, der normalt står for frisind, nu bøjer sig for den værste victorianske og puritanske bevægelse i verden, nemlig islam. Alt sammen noget som det gamle kulturradikales Poul Henningsen ville have gjort oprør imod,« siger han.

Litteraturprofessor og kritiker Hans Hertel ryster på hovedet af Søren Espersens udmelding. Han kan ikke se sammenhængen mellem Dansk Folkeparti og Poul Henningsen.

»Dansk Folkeparti forstår virkelig at vende tingene på hovedet. Jeg tror ikke, at det vil lykkes for Dansk Folkeparti at brande sig selv som frisindede. Alt, hvad de står for, er jo reaktionære værdier. Se bare, hvordan de vil have den kriminelle lavalder ned på 12 år, skønt den samlede sagkundskab advarer mod at nedsætte den bare til 14 år,« siger han og henviser til dele af den tryghedspakke, Dansk Folkeparti har taget med til finanslovforhandlingerne.

Hans Hertel fortæller, at Søren Espersens brug af ordet 'frisind' leder hans tanker hen på det opdigtede 'Nysprog' i George Orwells roman 1984. Et sprog, hvor ords oprindelige betydning bliver fordrejet og tillagt ny betydning af det totalitære regime.

»De vil bare hive billige stik hjem på noget, de tror er populært. Det er forvrøvlet og løgnagtig populisme,« siger han.

DF tager opgøret med smagsdommerne

Professor ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt er uenig og mener, at Dansk Folkeparti har fat i noget:

»Dansk Folkeparti prøver, ret forståeligt, at tage monopol på, hvad der er rigtig danskhed; hvad det vil sige at være dansk, og hvad ordet frisind betyder. Det er et opgør med smagsdommere, bedrevidenhed og politisk korrekthed, og det opgør har de stor succes med. Det er vanskeligt at kritisere deres måde at være på, når de insisterer på, at det handler om frisind,« siger han og fortsætter:

»Vi oplever i øjeblikket en tilsnerpning af dagens Danmark. Staten er kommet tilbage på banen, og vi ser en konservativ anstændighed vinde frem i et opgør med liberalismen. Og det er faktisk ret banalt, det Dansk Folkeparti gør: De udnytter, at folk er trætte af bedrevidenhed og politisk korrekthed, og det er de rigtig gode til. De radikale giver folk kvalme, fordi de hele tiden skal være så korrekte. Og det ved Dansk Folkeparti,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Socialdemokratiet er et af de partier, Dansk Folkeparti anklager for nypuritanisme. Efter socialdemokraternes kongres i efteråret skrev Pia Kjærsgaard et ugebrev under overskriften, »Kan man vinde et folketingsvalg på varm luft og nypuritanisme?«. Her kritiserer hun blandt andet partiets socialordfører Mette Frederiksens forslag om et forbud mod købesex. Søren Espersen følger trop:

»Det er et forfærdeligt forslag. Vi har i Danmark haft en lang periode båret af frisind, hvor vi blandt andet oplevede, at pornoen blev frigivet. Faktisk var vi pionerer i kampen for frisind. Nu er man ved at dreje samfundet i en victoriansk retning, og det er ikke til at holde ud at tænke på. De folk, der normalt ville have bekæmpet det, sidder lige så stille uden at sige noget, og det er så os, der må tage det slagsmål. Jeg har aldrig selv bekendt mig til kulturradikalismen, men frisindet - det har jeg været alle mine dage,« siger han.

Mette Frederiksen er dybt uenig i Sørens Espersens udlægning af frisind:

»At man i dag har lov og ret til at dyrke sex med 18-årige narkoprostituerede på Vesterbro har ikke noget med frisind at gøre. Jeg mener, at folk må dyrke alt den sex de vil, og på alle tænkelige måder - det skal bare ikke gå ud over andre mennesker,« siger hun.

Hans Hertel afviser, at forslaget om forbud mod købesex kan betegnes som nypuritanistisk:

»Socialdemokraternes forslag er måske utopisk, men der ligger da fornuftige intentioner bag, og det er i alt fald ikke udtryk for nypuritanisme. Det er gribende som Dansk Folkeparti modsiger sig selv: De bruger kvinders rettigheder i argumentationen mod islam - bare for at kunne slå et muslimsk mindretal i hovedet. Men når det gælder købesex, så vil de ikke beskytte kvinderne og bekæmpe kvindehandel, men beskytte sexkunderne. Sikke et hykleri,« siger han.

Forstokket og gammeldags

At Søren Espersen kalder Dansk Folkeparti for et frisindet parti, har Mette Frederiksen svært ved at forstå:

»Jeg har aldrig oplevet Dansk Folkeparti være frisindede. Tværtimod. Alle de gange vi har haft diskussioner om homoseksuelles rettigheder i Folketinget, der har de, mig bekendt, stemt imod enhver forbedring af lovgivningen. Partiet har stadig den holdning, at det er en mor og en far, der skal til, før der er tale om en reel familie, og det er jo det stik modsatte af at være frisindet,« siger hun.

Til det siger Søren Espersen:

»Det er noget andet. Vi accepterer homoseksuelles ret til at leve, som de vil, men vi går ikke ind for adoption. Det kan jo ikke lade sig gøre rent fysisk for homoseksuelle at få børn, og vi synes, at det er et problem, hvis børn skal vokse op uden en mor og en far, så det er et etisk synspunkt. Og bare fordi man er frisindet, betyder det jo ikke, at man bare giver los for alting.«

Mette Frederiksen understreger også, at Dansk Folkeparti har været ivrige deltagere i diskussionen af censur både i forhold til Danmarks Radio og i forhold til kulturverdenen i sin helhed.

»Senest har Pia Kjærsgaard proklameret, at hun gerne vil ind og vurdere, hvad man kan kalde kunst, og hvad man ikke kan kalde kunst. Det er da ikke frisind. De har også været nogle af de stærkeste støtter til en meget hård kurs over for Christiania og aktive fortalere for den såkaldte normaliseringsstrategi. Oven i alt det kommer hele deres syn på børneopdragelse, hvor de er nogle af de eneste, der taler for, at man må slå sine børn. Det er simpelthen så forstokket og gammeldags, at det skriger til himlen,« siger hun.

»Frisind er, at man anerkender og respekterer, at andre mennesker lever anderledes, end man selv gør. Dansk Folkeparti har jo kun sympati for det, der er genkendeligt i deres eget livsbillede. Og jernnæven slår hårdt ned på alle, der stikker ud,« siger Mette Frederiksen.

Søren Espersen selv langer ud efter venstrefløjen, som han mener går med faste skridt ind i en 'nyvictoriansk periode', hvor alt andet end frisind hersker.

»Venstrefløjen tør ikke at udfordre islam af frygt for at gå Dansk Folkepartis ærinde. Men hvis det er vores ærinde at undgå en nyvictoriansk periode i Danmark, så synes jeg ærlig talt, at de, der ikke tør tage det slagsmål, er nogle krystere,« siger han.

Som et eksempel på det sexforskrækkede Danmark, han ser for sig, fortæller Søren Espersen om et teater i Vordingborg, der endte med at tage nogle plakater med letpåklædte kvinder ned, fordi de virkede stødende på en muslimsk forretningsdrivende.

»Man ville aldrig have gjort noget lignende, hvis det var en indremissionsk mand, som ikke ville have halvnøgne damer hængene. Det er essensen i hele det her. De folk, som normalt griner af puritanister og religiøse mennesker, de falder nu på maven for dem. Det synes jeg er direkte grinagtigt,« siger han.

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet synes, at Søren Espersen er nødt til at komme med nogle flere konkrete eksempler, når han påstår, at der er ved at ske en generel samfundsforandring.

»Når han snakker om en victoriansk periode, så er han altså nødt til at blive mere konkret. Jeg oplever ikke, at det seksuelle frisind er blevet mindre i Danmark, og jeg synes heller ikke, at det skal være det,« siger hun. Mette Frederiksen kalder Dansk Folkepartis fokus på frisind og nypuritanisme for en strategisk, og ikke politisk, manøvre.

»Frisind er et ord, som de gerne vil forbindes med, men som de ikke hænger deres politik op på. Man bliver jo ikke frisindet af at sige, at man er det,« siger hun.