Et stigende antal unge fravælger SU'en for at studere teologi på private, kristne uddannelser. En af dem er Menighedsfakultetet i Århus, der ligger et stenkast fra Det Teologiske Fakultet ved Århus Universitet.
'Funda'erne', som de teologistuderende på universitetet kalder dem, har til huse i en to-etagers murstensejendom fra 1980'erne på Katrinebjergvej i byens nordlige ende. Ejendommen ligger lidt gemt af vejen mellem boldbaner og lidet charmerende industriejendomme og adskiller sig med sine røde mursten og ydmyge fremtoning markant fra universitetets kanoniserede, gulstensarkitektur på den anden side af vejen.
Men bag det uanselige ydre gemmer sig en succeshistorie. I 2005 fik Menighedsfakultetet sin egen bacheloruddannelse, hvorfra 14 bachelorer blev udklækket denne sommer, og i år har 31 unge valgt at påbegynde deres teologiske studier på den missionske højborg i den jyske hovedstad.
Fredagsbarens fristelser
Succesen kommer bag på Menighedsfakultetets leder, Ingolf Henoch Pedersen:
»Den store vækst i optaget er overraskende for os. Men det mest spændende ved historien er, at 31 unge mennesker vælger at studere her hos os på trods af, at de ikke modtager SU. Det vidner om en vis beslutsomhed fra de unges side.«
Beslutsomme unge, der fravælger SU'en for den kristne sag, har hidtil ikke været hverdagskost i Danmark. Men hvorfor beslutter de sig for at studere på Menighedsfakultetet frem for Det Teologiske Fakultet? En af dem, Kristoffer Bruun Simonsen, er ikke i tvivl:
»Jeg har valgt Menighedsfakultetet, fordi jeg brænder for kristendommen. Jeg får ikke SU, men ser det i stedet for som en investering. For mig er Menighedsfakultetet nerven i dansk teologi, og det er der, de vigtige tanker bliver diskuteret.«
Fakultetets kantine danner ramme om en mængde debatter om kirke og kristendom. Kantinens spartanske indretning brydes kun af nogle få malerier med religiøse motiver. Der er langt til Børge Mogensen-møblerne og de modernistiske malerier af Richard Mortensen og Preben Hornung i Stakladen overfor, hvor universitetets teologistuderende indtager frokosten.
Når de studerende på Menighedsfakultetet skal have fred fra de store tanker, er der oven over kantinen indrettet et andagtsrum, hvor de kan være stille med Gud. Andagtsrummet er sparsomt møbleret med små stole i lige rækker foran et simpelt alter med to store stearinlys.
Kristoffer Bruun Simonsen kender flere af de studerende på Det Teologiske Fakultet, men det stærke, kristne miljø på Menighedsfakultetet gjorde udslaget, da han skulle vælge studie i sommer. Alligevel har han planer om at bevæge sig over til teologerne på den anden side af vejen senere på semesteret.
»Vi har ingen fredagsbar på Menighedsfakultetet. Om fredagen har vi undervisningsfri, så der er tid til at tjene nogle af de penge, vi ikke får i SU. Jeg har ikke været til fredagsbar ovre på teologi endnu, men det har jeg bestemt intentioner om. Jeg kender flere derovre og synes, det er nogle rigtig herlige mennesker.«
Til både hjerte og hjerne
Selvom fredagsbaren frister, taler tallene deres tydelige sprog: De kirkelige yderfløje er i fremgang. Men trods succesen med at tiltrække nye studerende, har staten siden 2004 smækket kassen i for SU til studerende på uddannelser af religiøst tilsnit. En stor del af fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersens tid går derfor med fundraising blandt bibeltro danskere.
»Vi er jo et privat initiativ, så vi har ingen forventning om, at staten klapper i hænderne og kommer løbende med en stor pose penge. Men vi havde håbet, at vi med akkrediteringen ved universitetet i Wales kunne sikre de studerende SU. Men man har fra SU-styrelsens side besluttet at fravælge alt, der bare smager af religiøs uddannelse. Det er vi selvfølgelig skuffede over,« siger Ingolf Henoch Pedersen.
Han har en klar fornemmelse af, hvorfor flere og flere alligevel vælger Menighedsfakultetet frem for en almindelig teologisk uddannelse.
»De studerende hos os føler et meget stærkt kald til at tjene i kirken. Vores studerende ønsker en uddannelse, hvor der er noget til både hjertet og hjernen. Vi kan spore en vågnende bevidstgørelse hos de unge.«
- Hvad kan denne vågnende bevidstgørelse skyldes?
»Jeg tror, det skyldes et tryk udefra: Ønsket om, at religionen skal ud af det offentlige rum. Islamiseringen. Og sekulariseringen, der skrider fremad. Så jeg tror de unge tænker: 'Hvis vi skal gøre det, skal vi gøre det ordentligt'.«
En underlig konstruktion
Ingolf Henoch Pedersen viser rundt i Menighedsfakultetets ejendom, mens han taler om Folkekirken og den aktuelle debat om adskillelse mellem stat og kirke.
»Vi må være mere optaget af, hvad Bibelen siger, end at vi som præster er tjenestemænd i Folkekirken. Kirken skal ikke bøje af, fordi den er en del af staten. Derfor går jeg i princippet ind for en adskillelse af stat og kirke. Jeg synes, Folkekirken er en underlig konstruktion. Altså, vi har et folketing, der er fuldstændig neutralt religiøst og kunne bestå af ene ateister. Og det er den højeste lovgivende myndighed, vi har. Det er ikke særlig oplagt, at det skal være skruet sammen på den måde.«
»Bibelens budskab har etiske konsekvenser,« understreger Ingolf Henoch Pedersen. Og på dette punkt er han på hold med Per Ramsdal og de aktivistiske præster.
»Vi kan ikke bare, som hos Tidehverv og visse grundtvigianere, lade som om, vi er kristne, fordi vi er døbt alle sammen. Jeg ser en fremtid for mere personligt engagement og mere klar tale om kristendom. Ramsdals forståelse af næstekærligheden har jeg dyb respekt for.«
