Livet er for kort til at leve og for langt til at dø. Jeg kan altså stadig nå at blive veltrænet i et fitnesscenter, slå et smut omkring et par religioner, gifte mig, flyve til Maldiverne, læse ni new age-bøger og skrive den tiende selv, tage en hovedfagseksamen, få barn, strippe på en kedelig bar i Los Angeles, blæse hjernen ud med ecstasy, tage mit konfirmationstøj på og feste tre dage i træk for derefter at gå i psykiatrisk behandling og blive skilt fra min anden mand, eller jeg kan løbe ned til den nærmeste moské og hive imamerne i skægget og fortælle dem, at det at gøre krav på ens menneskerettigheder ikke har noget med vestliggørelse eller at være moderne at gøre, eller sige det samme til politikere, som tror, at de bedriver antiracisme, når de taler om, at det er vidunderligt, at man i et demokrati har både minareter og kirkeklokker og ikke vil se, at det er fælt overgreb mod små piger at opdrage dem til at gå tildækkede fem meter bag mændene, hvilket er næsten lige så slemt, som at små piger bliver narret af de såkaldte pigeblade til at tro, at de bør se ud som erfarne ludere.
Jeg kan også tage bedetæppet frem og lægge mig på ryggen for en mand, blot fordi han tror på den samme gud, som jeg er blevet hjernevasket til at tro på, eller lade mig adoptere af en fundamentalistisk kristen familie, som stadig tror, at det er en god kristen gerning at omvende en haleneger til Jesus, eller jeg kan opføre mig som alle andre unge kvinder (dvs. ryge en joint, gå i biografen, date fyre, gå i lækkert modetøj eller finde en cyberveninde fra USA, som jeg kan dyrke netsex med, selv om jeg aldrig kommer til at se hende), eller jeg kan lægge mig topløs ned i parken og skamløst pille næse, mens jeg læser tykke feministbøger om amerikanske kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, mens det eksotiske befolkningsflertal kigger venligt på mig.
Jeg kan grine sammen med perker-babes, som vender sig i retning mod Mekka hver fredag efter at have ligget på ryggen i en lejet BMW, eller jeg kan skændes med de indfødte babes, som hader de skide udlændinge, der henter deres koner i hjemlandet, men som helt glemmer søstesolidariteten, når de spreder ben og kræver at blive tilfredsstillet af mænd med solbrune muskler, jeg kan lade skægget stå og blive en hjemløs, som nok stinker, men lever et sandt liv, jeg kan spise hormonpiller, leve af slankepulver og klæde mig i skræddersyede, pastelfarvede kjoler, jeg kan melde mig til et reality-program for at se misundeligt på fotomodellernes numser eller posere i Se og Hør som kæreste med en eller anden, som er halvkendt, du milde Allah-Jesus, sikke et land, eller jeg kan rejse til Tibet for at shoppe kropslig og åndelig renselse, eller tage på Buddha Bar for at blive set sammen med intellektuelle fyldebøtter, spise smørrebrød i Kunstnernes Hus og blive latterliggjort som wannabe, jeg kan tabe mig 10 kilo og få en birolle i en dårlig sitcom på TV2 eller blive en storsmilende mellemleder.
Jeg kan give min kæreste et spark i begge ender og bede ham om at jogge oftere, end jeg selv gør, jeg kan barbere fissen endnu glattere og invitere ham på asiatisk mad og champagne og røgelse, så min søn bliver mistænksom og kommer stormende ind, netop som vi skal til at dyrke tantrisk sex, eller jeg kan indgå arrangeret ægteskab med en fætter fra Pakistan og sidde i en skinnende polyesterdragt til dødkedelige chai-selskaber og fylde mig med kvindefjendske Bollywood-film som påstår, at det er bedre at tage sig eget liv for at bevare æren end at blive en vestlig monsterkvinde, mens jeg sutter på Valium, som var det sukkerknalder.
Jeg kan fortsætte med at købe Gucci-damebladene, hvor hver anden artikel handler om »succesrige superkvinder i Norge« og resten om »torterede og undertrykte kvinder i udlandet«, jeg kan blive seriøs og slide mig gennem den obligatoriske universitetsuddannelse for at blive »en stærk kvinde, som hellere vil gå i seng med kvinder, fordi det er en hurtigere vej til selvrealisering end at kæmpe mod indgroede kønsrollemønstre«, jeg kan blive luksusluder i New Delhi med klassisk indisk dans på menuen eller rejse til Rio og danse i en kokainrus med en masse strudsefjer og uden bikini. Men hvad fanden skal jeg gøre?
Oversat af Mads Frese
