Det kan siges meget enkelt: Der er ikke noget at komme efter. Ifølge Dansk Boldspil Union (DBU) er der ingen problemer med homofobi i fodboldmiljøet.
Det har været den klare melding fra DBU i den snart månedlange debat, der har verseret siden Superligamålmanden Arek Onyszko i en bog erklærede, at han »hader bøsser«, og at han ikke kan »sidde i selskab med nogen, der er bøsse«, for »det er så fucking klamt«.
Det får nu Københavns fritids- og kulturborgmester, Pia Allerslev >(V), til at kritisere unionen for at negligere problemet.
»Jeg synes, at det er ærgerligt, at der har været nærmest larmende tavshed fra DBU i denne sag, og at de ikke mere klart og tydeligt har sagt fra over for de diskriminerende udtalelser. Det er trods alt DBU, som tegner dansk fodbold,« siger hun til december måneds udgave af magasinet Out & About.
Ikke fintfølende
Kontroversielle Onyszko blev øjeblikkeligt fyret fra sin klub, FC Midtjylland, men diskussionen om homoseksualitet og fodbold fortsatte ufortrødent. Målmandens udmeldinger blev af mange set som symptomatiske for en dybt homofobisk kultur. Som den tidligere landsholdsspiller og nuværende 1. divisionsspiller Asbjørn Sennels skrev på sin blog:
»I det professionelle fodboldmiljø, hvor jeg dagligt færdes, er ord som 'homo' og 'svans' yndede skældsord. (...) Her i vores macho-kultur er homoseksualitet slet og ret ikke-eksisterende. Den tabuerende tankegang er, at det professionelle fodboldmiljø er lige så blottet for bøsser som det professionelle kvindelige håndbold-miljø er overrepræsenteret af lesbiske. Når fodboldspillere tænker sådan, forstår man godt, hvorfor det ikke just er hver dag, at en professionel fodboldspiller springer ud af skabet. I stedet gemmer de sig - og de gemmer sig godt.«
Når de ikke gemmer sig - som i tilfældet Pan Fodbold, en fodboldklub bestående hovedsageligt af bøsser og lesbiske - må de finde sig i lidt af hvert, fortæller målmand i klubben Per Bilstrup.
»Vi er ikke fintfølende, men vi får homofobiske ytringer i hen ved hver anden kamp, og det sker oftere og oftere. Jeg noterer alle episoderne, men det er jo ofte noget, som dommerne ikke hører,« siger han til Out & About.
Hos DBU har man en anden opfattelse af problemets omfang:
»Jeg mener ikke, at vi har et problem med diskrimination af homoseksuelle i fodboldens verden. De meldinger, jeg får fra klubberne, trænerne og dommerne, er, at der ikke er noget problem. Så at Per Bilstrup fra Pan Fodbold siger, at de oplever diskrimination i hver anden kamp, er hans påstand. Jeg tror ikke på det,« siger unionens formand, Allan Hansen.
Per Bilstrup er »dybt rystet« over at blive »kaldt en løgner«:
»DBU burde som sportens organisation gå forrest og sørge for, at der var åbenhed og oplysning om problemer, og at klubberne havde en holdning til homofobi. Vi har flere gange kontaktet DBU og foreslået, at vi skulle gøre noget sammen. Men de har ikke engang gidet svare på vores henvendelser.«
Sidste år udførte EU's agentur for grundlæggende rettigheder, FRA, en undersøgelse af homofobi og sport. Undersøgelsens danske konsulenter skrev i fredags i en kronik i Politiken, at »homofobi findes i mange sportsmæssige sammenhænge i alle medlemsstaterne, både inden for professionel og amatørsport. Og den udgør en væsentlig barriere for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners mulighed for deltage i sport på lige vilkår med heteroseksuelle. Undersøgelsen viste også, at homofobi er særligt udbredt inden for fodbold.«
Gammeldags holdning
Den britiske interesseorganisation Stonewall offentliggjorde for nylig en større undersøgelse blandt fodboldfans og -spillere, der fik Stonewall-chef Ben Summerskill til at konkludere, at »fodbold er institutionelt homofobisk«. >
Lande som Norge og Holland har taget konsekvensen og ført oplysningskampagner mod homofobi i fodboldverdenen, men det kommer ikke til at ske i Danmark, forsikrer DBU's kommunikationschef Lars Berendt:
»Jeg kan garantere - og skuffe dem, der måtte håbe på noget andet - at DBU aldrig kommer til at føre kampagner for seksuelle orienteringer,« siger han til Ritzaus Bureau.
Lars Berendt har tidligere udtalt, at der skal være plads til homoseksuelle i fodboldklubberne, men at de »skal vise hensyn til majoriteten, som kan føle sig utryg ved at blive konfronteret med forskellige minoritetsgruppers synspunkter. I en baderumssituation kan der være nogle fra majoriteten, der føler sig utrygge ved, at der er en, der bekender sin seksualitet og dermed bringer et seksuelt element ind i miljøet, som ellers ikke er en del af samværet.«
Det får nu Institut for Menneskerettigheder (IMR) til at kritisere DBU.
»Man behøver ikke at skulle skjule eller fortie, at man er homo-, bi- eller transseksuel. Det ligger inden for retten til privatliv, at man ikke skal skjule fundamentale ting i ens tilværelse. Det gælder derfor, at flertallet skal tåle og respektere denne forskellighed,« siger afdelingsleder i IMR, Mandana Zarrehparvar, der kalder det »mildest talt overraskende, at en så stor organisation som DBU har en så gammeldags holdning«.
Hos Spillerforeningen, de danske fodboldspilleres fagforening, vurderer Thomas Lindrup DBU's udtalelser til at være decideret diskriminerende:
»Når Lars Berendt fra DBU har været ude at sige, at homoseksuelle skal indordne sig under majoriteten - altså os heteroseksuelle - ligger der også en diskrimination i det. Homoseksuelle skal selvfølgelig kunne være sig selv,« siger han til Out & About.
Mens DBU afviser, at homoseksuelle diskrimineres i fodboldverdenen, og at der derfor skulle være brug for at gøre en særlig indsats mod homofobi, går Spillerforeningen med andre planer.
»Vi overvejer lige nu i Spillerforeningen at sætte en oplysningskampagne eller andet i gang om emnet,« siger Thomas Lindrup.
»Når jeg er lidt tilbageholdende med at fortælle nærmere om, hvad vi har tænkt os at gøre, er det fordi, at jeg endnu ikke ved, hvad jeg kan få min bestyrelse med på. Men der kommer til at ske noget fra vores kant.«
