Læsetid: 4 min.

Det er forretning - stodderforretning

Det bør ikke komme bag på nogen, at FC Midtjylland har fyret deres kontroversielle målmand for hans bøssefjendske udtalelser. Men det kan virke besynderligt, at fyringen hyldes som et opgør med homofobi
Har han ret? Arek Onyszko skriver om bøsser på et fodboldhold: 'Det kan ikke lade sig gøre'. Det kan det tilsyneladende heller ikke. Og det var måske den diskrimination, hans klub burde se som det egentlige problem.

Har han ret? Arek Onyszko skriver om bøsser på et fodboldhold: 'Det kan ikke lade sig gøre'. Det kan det tilsyneladende heller ikke. Og det var måske den diskrimination, hans klub burde se som det egentlige problem.

Claus Fisker

6. november 2009

Når en professionel sportsudøver skriver en bog om sig selv, må den først og fremmest være ærlig. Hudløst ærlig. Som regel leveres ærligheden i form af indrømmelser. I sin bog Sorte Svin, afslørede fodboldspilleren David Nielsen sidste år, hvordan han tabte en kamp med vilje, ligesom han beskriver et overfald på en holdkammerat under træning. Den ene indrømmelse skaffede ham en fyreseddel fra OB, den anden en voldsdom i byretten. Bogen blev en bestseller.

Mandag udkommer en anden selvbiografi skrevet af den knap så verdensberømte Arek Onyszko, polsk fodboldmålmand i Superligaklubben FC Midtjylland. Fucking Polak hedder bogen, der har fået vældig meget omtale den seneste uges tid. Det har den ikke mindst på grund af forfatterens syn på bøsser:

»Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt,« skriver Arek Onyszko i bogen, viderebragt sidste weekend i Ekstra Bladet. »Det er klamt at høre dem tale sammen. Som om de er piger. Jeg kan ikke sidde i selskab med nogen, der er bøsse.« »Se dem kysse hinanden. Det er så vammelt.«

Ærlig snak fra Arek Onyszko, der mødte på arbejde mandag morgen og omgående blev fyret.

»Bogen er et tillidsbrud og en lang opremsning af holdninger, vi ikke kan genkende i FCM kulturen. Holdninger, der er helt uforenelige med at være ansat i FC Midtjylland og dermed rollemodel for de unge på FC Midtjyllands Fodboldakademi og for børn og voksne FCM-tilhængere,« skrev klubben på sin hjemmeside.

Ledelsen indkaldte resten af truppen til et møde, orienterede dem om situationen og indskærpede, at spillerne skulle dele klubbens holdning, hvis de udtalte sig til pressen. Det gjorde midtbanespilleren Claus Madsen:

»Nu er jeg ikke bøsse, men derfor skal der ikke herske tvivl om, at jeg tager afstand for de holdninger, som Arek lufter, og det hører i hvert fald ikke med til mit holdningskartotek,« siger Claus Madsen.

Økonomi betyder faktisk alt

Fyringen er blevet mødt med begejstring hos sportsforeningen for bøsser og lesbiske, Pan Idræt, der samtidig understreger, at Onyszkos homofobiske udtalelser » ikke skal ses som et udtryk for dansk fodbolds generelle holdning, men derimod som en udtalelse fra en nu tidligere spiller, som ifølge vores holdning slet ikke harmonerer med den værdighed, som en professionel topatlet burde vise«.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske glæder sig over det principielle i FC Midtjyllands beslutning:

»Dermed sender de et signal om, at økonomi ikke betyder alt i en fodboldklub,« lyder det fra LBL, der tilføjer:

»Onyszko passer ikke til dansk mentalitet og danske sportsklubber.«

Her er en anden udlægning: Onyszko passer glimrende til mentaliteten i danske sportsklubber, hans holdninger er symptomatiske for dansk fodbold generelt, og fyringen af ham er først og fremmest en symbolsk beslutning præget af økonomiske hensyn.

Hvis vi begynder med det sidste, så kan vi med fordel skrue tiden tilbage til juni måned, da Onyszko som OB-spiller blev idømt tre måneders fængsel for vold mod sin eks-kone. OB's ry var plettet, der måtte reageres:

»Vi tager afstand fra vold,« sagde de og fyrede Onyszko.

En uge senere skrev han en toårig kontrakt med FC Midtjylland, der formulerede ansættelsen som et udtryk for barmhjertighed:

»Vi vil gerne være den klub, der rækker hånden ud og hjælper ham videre,« sagde sportsdirektør Jens Ørgaard, og Onyszko spillede Superligakampe for midtjyderne, mens han afsonede sin straf med fodlænke på.

»Jeg hader bøsser,« sagde Onyszko så, og det blev nu FC Midtjyllands tur til at tage afstand og vise handlekraft. Klubbens hovedsponsor gjorde klart, at det var en nødvendighed.

»Vi hverken kan eller vil sættes i forbindelse med en spiller, der nærmest konstant er i medierne for diverse skandaler,« lød det fra Spars administrerende direktør, som umiddelbart efter offentliggørelsen af Onyszkos udtalelser havde modtaget en række henvendelser fra kunder, der krævede, at købmandskæden afbrød samarbejdet med boldklubben.

Går efter manden - ikke bolden

Det er måske hyklerisk, men det er ikke besynderligt, at FC Midtjylland ansætter en voldsdømt for så at fyre ham på grund af homofobiske ytringer. Professionelle fodboldklubber er multimillionforretninger, og det var god forretning af hyre Onyszko, ligesom det er god forretning af fyre ham.

Det besynderlige er, hvordan fyringen bliver hyldet vidt og bredt som et opgør med homofobi. Som om homofobi kan reduceres til enkeltpersoners irrationelle frygt på linje med fobier for edderkopper og åbne pladser. Som om Onyszkos udtalelser blot er udtryk for en vildfaren polsk huleboers forkvaklede menneskesyn og ikke et symptom på en fodboldkultur, der er grundlæggende homofobisk i en sådan grad, at der ikke findes en eneste erklæret bøsse blandt tusinder og atter tusinder professionelle fodboldspillere.

Omgangstonen er jo ikke stort anderledes i Superligaen end i Serie 2. Omklædningsrummene er fulde af standardmacho-mandehørm og homo-jokes. Det er ingen tilfældighed, at Onyszkos holdkammerat er nødt til at understrege sin egen heteroseksualitet, inden han tager afstand fra målmandens bøssehad. Han skulle jo nødig skydes noget i støvlerne på en arbejdsplads, hvor det er almindeligt udbredt at bruge ordet bøsse som skældsord.

Arek Onyszko skiller sig ikke ud ved at være homofobisk. Han skiller sig ud ved at sige det højt. Hvis FC Midtjylland vitterligt bekymrede sig om rummelighed og mangfoldighed, havde Fucking Polak været en oplagt anledning til at diskutere diskrimination i fodboldmiljøet. De valgte i stedet at fyre manden og lukke sagen.

»Jeg har aldrig oplevet bøsser på et fodboldhold,« skriver Onyszko i sin bog. »Det kan ikke lade sig gøre.«

Nej, det kan det tilsyneladende ikke. Og det kan det stadigvæk ikke, selv om polakken er ryddet af banen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant er det åbenbart, at manden er blevet fyret, ikke fordi han i bogen har beskrevet hvordan han har banket sin (eks?)kone gul og blå og rød og hvid, mens børnene hørte på det! Men fordi han har udtalt sig om bøsser og om at 'han hader dem'.

LBL, mener jeg, har heller ikke fattet noget som helst her. Problemet er ikke Arek, problemet er den mandehørm og den macho-kultur (der selv i dag hersker i sportsklubber). Drenge, som ikke er så gode til fodbold eller som ikke går lige så hårdt kropsligt til den som andre drenge, risikerer at blive kaldt 'bøsse-røv' og 'tøsedreng'.

Jeg havde haft langt mere respekt for fyringen, hvis det (også) var fordi, Arek åbenbart mener, han (som målmand) kan tillade sig at gå efter at angribe og skade spillere på de andre hold....

Inger Sundsvald

At Arek Onyszko ikke fatter, at det kun er i et ”lukket selskab”, sammen med ”drengene”, at det går an at lufte den slags ting, er da ikke mærkeligt. Har vi måske ikke ytringsfrihed her i landet?

Formentlig har han kun haft omgang med folk i den machokultur, som har ”oplært” ham, og har ikke afkodet dobbeltmoralen, ikke kun i fodboldverdenen men i hele samfundet og det politiske system.

Inger Sundsvald

Det er jo ikke Arek Onyszko, der er en ”vildfaren polsk huleboer” med et ”forkvaklet menneskesyn”. Hvordan skulle han få andet indtryk, end at det er helt i orden offentligt at håne, spotte og latterliggøre enhver?

Med den voldelige adfærd han ellers har udvist, har han sikkert suget til sig, fra disse danske huleboere, som er dem med det forkvaklede menneskesyn.

Jeg har lige været en tur hos boghandleren og stod og kiggede lidt i en bog, der hedder 'manual til mænd, der har sure koner' eller noget i den stil?

Bogens forfatter skriver, at han ofte bruger ordet 'bøsserøv' om mænd, som han anser for at være svage mænd, dvs. mænd som ikke lever op til hans ideal om en (rigtig) mand. (f.eks. blide eller bløde mænd, som han kalder det).

Bagefter undskylder han sig med at sige at skam godt ved at bla...bla... bla... og bla... bla.. bla...
Han kommer med en række undskyldninger gående ud på, at han skam godt lide bøsser...

Mit problem er dette:
Var bogen udkommet i USA havde folk raset (meget mere) over dette end man gør nu...

Åbenbart er det altså acceptabelt for dansk forfatter at slippe af sted med at kaldeblide (bløde) mænd for 'bøsserøve'....mens Arek bliver fyret for at sige det?

Forstå det hvem der kan?

Forstå, hvem der kan, at vi efter en mere afbalanceret mandetypes sejrsgang i 80erne og 90erne nu igen har måttet trækkes med den ureflekterede type stud, der ansvarsløst kaster sig ud i verden uden den mindste ansats til begrebsliggørelse og nuancering af egen rolle.

Nu tror jeg sgu jeg også vil skrive en bog. Jeg skal blot lave noget research først!

Hvem/hvilke må jeg ikke sige hvad om?

Det bliver garanteret en bestseller!

@Inger Sundsvald

"Det er jo ikke Arek Onyszko, der er en ”vildfaren polsk huleboer” med et ”forkvaklet menneskesyn”. Hvordan skulle han få andet indtryk, end at det er helt i orden offentligt at håne, spotte og latterliggøre enhver?

Med den voldelige adfærd han ellers har udvist, har han sikkert suget til sig, fra disse danske huleboere, som er dem med det forkvaklede menneskesyn."

Ja, ja lad os nu ikke gøre Danmark til ondskabens imperium. Homofobi er et internationalt fænomen, noget som er dybt i mange kulturer. Men okay, han er da sikkert ikke blevet udfordret på sin homofobi ved at komme til Danmark.

Inger Sundsvald

Spørgsmålet er vel om det kun er i fodboldklubber denne machoidentitet trives, eller om det er gennemsyret i samfundet, og bare noget man må vænne sig til, ligesom muslimer må vænne sit til at blive kaldt både det ene og det andet.

Hvor går skillelinien mellem hvad man kan tillade sig/ikke tillade sig at sige om andre mennesker i fuld offentlighed?

Det generer ikke mig at blive kaldt en dum gås her på sitet. Manden/kvinden er tydeligvis en syg stakkel der har brug for lægehjælp.

Hvis ”bløde” mænd skal finde sig i at blive kaldt bøsserøv, hvis de ikke underordner sig hierarkiet eller ”kulturen”, så skal jeg måske også finde mig i at blive kaldt luder. Jeg er ikke sart, men der er sikkert ting jeg ville finde krænkende.

Man kan vænne sig til meget. Men spørgsmålet er vel også hvad vi ønsker piger og drenge skal vænne sig til at vokse med fra f.eks. en tumpe fra en sportsklub, der ikke har knækket koden. Skal alt være lige gyldigt?

Jeg synes det ville være mere relevant at diskutere 'homofobiens' mulige grundlag istedet for at unisont at fordømme den.

Fordømmelsen hjælper i dette tilfælde som i så mange andre intet på forståelsen, og det er hvad vi søger, eller hvad?

Inger Sundsvald

Homofobiens grundlag? Udmærket!
Her er min udlægning:

Her i landet siger vi ikke De til hinanden mere - udmærket! I den omgivende verden betragtes vi mange steder som nogle uhøflige og uciviliserede ”huleboere” med storhedsvanvid, der bare mener at ”vi” har ”ret”. Er det hensigtsmæssigt for landet og for børn og unge?

Vi gungrer af sted, på ryggen af elefanterne.

Uden at det skal opfattes alt for puritansk, vil jeg sige at ”vi” skider i egen rede ved at acceptere hvad som helst, lige fra ethvert klamt udsagn til OVK’s misregimente. Forstå det hvem der kan.

Højst beærede Inger Sundsvald.

Jeg har med den største interesse læst Deres kommentar vedrørende homofobiens grundlag, og med al respekt beklager jeg meget at jeg synes de synspunkter De giver udtryk for mere udtrykker vrede end forståelse.

Efter min opfattelse har en stor del af grundlaget for den såkaldte homofobi at gøre med bekræftelse af sin egen kønsidentitet.

Hvis man klart og entydigt tager afstand fra at have seksuel interesse i sit eget køn bliver man lukket ind i det maskuline fællesskab, som bruger ord om kvinder jeg ikke vil gentage overfor Dem.

Alle mennesker har et behov for at føle at de hører til, og hvis man som hankønsvæsen bliver udelukket af den maskuline heteroseksuelle flok af jagende ulve, så er man lovligt vildt.

I modsætning til hos kvinder, hvis seksuelle organer for det meste er skjulte overfor det nysgerrige blik, er det mandlige organ synligt overfor blikke.

I fodboldklubber, gymnastiktimer og i militæret tager man brusebad som oftest sammen.

I disse sammenhænge kan mændene således beskue hinandens udrustning i formodet slap tilstand.

Denne beskuelse kan give anledning til misundelse og derved forfølgelse. Hvorfor er deres organer så store?
Det må være fordi de er perverse!
Dette kan man så forsvare sig imod ved at optræde voldeligt overfor personer med en interesse i sit eget køn.

Et andet punkt er den psykoseksuelle udvikling, hvor alle ifølge visse teoretikere i sin barndom både gennelever en homoerotisk fase og en heteroerotisk fase.

Hvis man selv er i tvivl om i hvilken side mønten så og sige har faldet på kan man komme i tvivl, og jo tættere mønten så at sige står på højkant, jo mere aggressiv kan man blive overfor de personer man af andre årsager ikke vil identifiseres med.

Med andre ord kan homofobi også være et udtryk for en fortrængt biseksualitet.

Man kan jo også spørge sig selv om hvorfor så mange unge mænd finder det attraktivt at gnubbe deres kroppe imod andre unge mænd, tage bad sammen og gå i byen sammen.

Alt under en sky af såkaldt 'mandehørm' der måske, måske ikke dækker over ubevidste impulser de forsvarer sig imod ved at angribe personer hos hvem disse impulser er bevidste.

Med al respekt. Deres altid hengivne.

Inger Sundsvald

Bjørn Herring

Sådan set er jeg ikke uenig i udlægningen. Hvad forstår jeg mig på psykologi, og især mænds psykologi? Jeg må dog sige at den der med ”vrede” er skudt forbi, men det er en meget almindelig anvendt metode. Det skal ikke forhindre mig i at have mín opfattelse.

Der er jo mange årsager til homofobi. Én er den foragt der er i samfundet for det kvindelige. Kvinder er ikke ligeså meget ”værd” som mænd. Her kan jeg godt finde en vis fortørnelse frem på mit køns vegne, efter så mange års ørkenvandring.

Hvis man af en eller anden grund, personlig hævn, forsmåethed eller andet, betragter kvindens plads som ”nede på alle fire”, så undskyldes det med ”biologi”, eller hvad man nu kan finde på af ”naturlige” årsager til at manden er skabningens herre og i sin gode ret til at hævde sin ret.

Så er der ikke langt imellem at overføre de negative følelser til homoseksuelle, som jo ikke opfører sig som ”rigtige” mænd. De er foragtelige, i samme grad som kvinder, som man evt. ikke har kontrol over.

Jeg elsker også dig ;-)

Inger Sundsvald

Tænk på, at en mand som Arek Onyszko ikke har forstået et kvidder. Han fatter ikke, at han ikke må tæve sin kone, og at ytringsfriheden har konsekvenser. De fleste fodboldtosser har sikkert samme opfattelse af, at han er i sin gode ret, men de siger det ikke højt. Ikke engang dem som kører ”stodderforretningen” siger sandheden om hvad de har haft af gustne motiver.

Ytringsfrihed, jeg vil gerne udtrykke min mening om både bøsser og muslimer. Vil nogen, her i debatten, kritisere mig for det? eller vil I respektere min ytringsfrihed?

Højvelbårne Inger, hvis jeg kan tillades at tage mig denne frihed med kun at tiltale Dem ved fornavn?

Deres personlige udsagn vedrørende kvindens problemer med at hævde sin menneskelighed har berørt mig dybt.

Hvilket fik mig til at erindre nogle bøger jeg læste for flere år siden.

Nemlig Lars Larsen-Ledet's selvbiorafi "Mit LIvs Karrusel" (1945, 10 bind).

Han ER Danmarks eneste internationalt kendte totolmodstander af alkohol, og såvidt jeg ved var han i Folketinget for Det Radikale Venstre.

I sandheden interesse vil jeg gerne indrømme at jeg faldt i søvn efter bind 3, og ikke orkede de sidste 7.

Der var for meget med mig, mig, mig og mig til at det blev virkeligt spændende.

Men én episode hænger fast.
Lars's far var en drukkenbolt der drak og spillede hjemmets penge op, mens hans mor var en bevidst og ansvarlig kvinde.

Han kunne ud fra dette overhovedet ikke acceptere at drukkenbolte som hans egen far skulle have stemmeret mens hans mor ikke kunne stemme.

Denne indignation forstår jeg tilfulde.

For at sige det med et af den moderne tids udtryk, så må det være SURT!!

At ikke at blive hørt pga sit køn er ydmygende, fornærmende og nedvurderende.

Dette resulterer selvsagt i en form for raseri når denslags problemstillinger nærmer sig det kulturelt betingede traume.

Med disse ovennævnte betragtninger vover jeg at udtrykke mine forbehold overfor dit udsagn.
Jeg siger på ingen måde at du kan sammenlignes med Ledet's mor, men blot at forstår den underliggende vrede.

Jeg tror ikke som du, at homofobi har noget som helst med kvindehad at gøre. Jeg tror at den mangel på respekt du har mødt har skygget over din indsigt.

Jeg tror homofobi er noget der trives blandt mænd, og at kvinderne kun optræder som alibi for konflikterne.

Det man som kvinde skal prøve at forstå er at homoseksuelle mænd ikke er en parodi på kvinder, men mænd der elsker mænd.

At De ikke har kunnet se dette er fuldstændigt forståeligt, og skal ikke liggge Dem til last.

Ærbødigst

Din Bjørn

Inger Sundsvald

Bjørn Herring

Enhver har jo den opfattelse man nu engang har. Og heldigvis er vi forskellige. Men at du kan få den tanke at jeg ikke har fattet at bøsser er mænd der elsker mænd, og at de er det, fordi de hader kvinder, er mig noget af en gåde.

Lesbiske er også kvinder der tænder seksuelt på kvinder, og ikke er lesbiske fordi de hader mænd. Det er også mit indtryk, at bøsser og lesbiske, bortset fra deres elskede, finder de bedste venner blandt det modsatte køn, i hvert fald for bøssernes vedkommende. Min påstand er så, at det nok er fordi kvinder er bedre kammerater.

Der er naturligvis altid nogle, som samtidig med at de forlanger rettigheder til sig selv, vil have frataget andre rettigheder. Men faktisk kan man godt være feminist og tale feminismens sag, uden at ønske noget ondt for mænd, ligesom man godt kan tale de fattiges sag, uden selv at være det. Det er et spørgsmål om retfærdighed og lige muligheder.

Det jeg taler om er, at det er min opfattelse, at der i den fodbold- og machokultur, hvor det gælder om at bekæmpe modstanderen for enhver pris, er en måde at stive sig selv af på, ved at nedgøre andre. Det er nærmest indbygget i sproget at kalde de svagere eller dem der har dummet sig for ”tøsedrenge” eller ”bøsserøv”. Muligvis er det ikke ondt ment i omklædningsrummet, men det signalerer noget mindre ”værdifuldt” og ”tøset”, som mindre udfarende drenge kan blive stødt over.

Når det siges at der ikke findes bøsser i fodboldverdenen, så hænger det måske sammen med, at miljøet med det hårde klima ikke virker tiltrækkende for dem. Så kan man jo fundere lidt over, hvorfor det ser ud til at der i kvindehåndbold findes en del lesbiske.

Anders Haar Rasmussen skriver, at ” Det besynderlige er, hvordan fyringen bliver hyldet vidt og bredt som et opgør med homofobi. (…)

Som jeg ser det, så kan det også ses som et uhørt brud med hvad man i fuld offentlighed kan sige. Det er i stil med hvis én eller anden sagde om en kvindelig politiker, at hun var en led lesbisk luder, og at han i øvrigt ikke kunne fordrage kvindelige politikere.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Der er jo mange årsager til homofobi."

Blandt mænd tror jeg såmænd kun der er én. Usikkerheden over, at ens fascination over andre mænd måske har dækker over en uerkendt seksuel tiltrækning ved samme, og angsten for at ens usikkerhed (alternativt erkendte homoseksuelle orientering) skal blive gennemskuet af andre mænd.

Fodbold burde jo være et slaraffenland for homoseksuelle. Kropskontakt, svedige kroppe, nøgenbadning, saunahygge, fraværet af kvinder, og hvad der ellers kunne høre til. Kontrakten mellem mænd handler dog om, at der ikke må antydes skyggen af erotisk element i det konkrete, alt imens et yndlingstema for mange mænd i disse situationer er at tale om netop sex - sex med kvinder.

Inger Sundsvald

Heinrich R.

Det var dog utroligt hvad du forestiller dig må være et slaraffenland for homoseksuelle. Jeg kan forestille mig at der er nogle der ville finde det yderst udelikat ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Beklager, at jeg sådan lader mine fantasier løbe af med mig, Inger...

Helt og holdent aseksuelle fantasier, naturligvis... ;-)

Inger Sundsvald

Heinrich R.

Jeg har nu også ladet mig fortælle, at bøsser godt kan lide Vild med Dans og Grand Prix.

Men det lyder jo grangiveligt som mit 5-årige barnebarn, da det værste han kunne forestille sig var at nogen skulle tro at han var en pige, når de sådan skal bekræftes i deres maskulinitet.

Kan det virkelig passe, at disse macho fodboldspillere ikke er vokset fra dét? Det er da en svag kønsidentitet.

Majbritt Nielsen

Homoseksuelle findes skam i fodboldens verden. De holder bare lav profil. Da der er en ubetydelig detalje som mobning der finder sted.
Og dem der sidder på pengene ville sikekrt ikke skyde sponsor-penge i et hold der ikke viser det de står for.
Eksempelvis øl-producenter der har lagt deres reklame an på "rigtige" mænd. Og så iøvrigt homofobi i det hele taget får dem til at holde kæft om deres preferancer.
Hvis de ikke findes er det en statistisk anomoli i fodboldverden. ;)

Inger Sundsvald

M. Nielsen

Jeg tror heller ikke helt på at det holder. Homoseksuelle er nok lige så forskellige som alle andre. Men som man ser hvordan fordommene trives, kan man jo ikke fortænke dem i at holde lav profil.

Inger Sundsvald

Jeg har selv kendt et bøssepar, to drønflotte mænd (rent spild;) der ikke var noget ”tøset” over, og som vist ikke kunne drømme om at deltage i div. ”parader”. Der var stil over det ved festlige lejligheder med smoking og passende påklædning. Til gengæld opdrættede de Danmarks skønneste burmeserkatte fra egne virile machohankatte.
(;-)

Hans Jørgen Lassen

Har ham der målmanden udtalt sig om, at bøsser skal sendes hjem til bøsseland, have skåret tissemanden af, eller have bank?

Eller har han bare, på sin egen høflige måde, sagt, at han personligt ikke er til den slags?

Og egentlig helst ikke vil have, at hans kolleger lægger an på ham?

Hvis han bare, sådan rent personligt, finder det underligt med nærkontakt af tredje grad mellem mænd, så må han vel have lov til både at have disse følelser og give udtryk for dem.

Ytringsfriheden og retten til fordomme gælder vel i Danmark ikke kun for muslimer.

Inger Sundsvald

Næh, hvis ytringsfriheden skal tages alvorligt, så kan den heller ikke kun gælde for JP og Flemming Rose. Lad os da bare få alle de personlige antipatier og fobier frem i lyset.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Men det lyder jo grangiveligt som mit 5-årige barnebarn"

Når det kommer til selvsikkerhed og kønsidentitet, er der desværre mange mænd, der mentalt befinder sig sådan cirka på samme niveau som en fysisk fem-årig.

Det burde jo reelt ikke betyde noget, at enkelte ligefrem væmmes ved bøsser. Problemet er, at der blandt de fleste mænd, er en udpræget repressiv kultur mod enhver mandsperson, der ikke højrøstet og støjende er villig til at deltage i macho-hylekoret, med brunstige betragtninger om sin trang til at bestige kvinder og des (s)lige.

Nu ved jeg ikke så meget om jargonen i pigernes omklædningsgemakker, men min ellers veludviklede fantasi rækker ikke helt til at jeg kan forestille mig, at der blandt de forsamlede er råbekonkurrencer, om hvem der på den mest vulgære måde kan udskrige sin trang overdreven alkoholkonsumption og korpulering med det modsatte køn.

Se, det interessante ved Arek er jo det, at han siger 'jeg hader bøsser' og det at han siger 'jeg er katolik, ergo hader jeg bøsser'.

Så længe manden ikke er muslim, synes dette at være helt fint....åbenbart....

I går kom jeg til at se DR2 Deadline kl. 22.30 med en totalt (ung) uerfaren vært, som slet slet ikke kunne styre Lars Berendt. Han sad nemlig og sagde det samme som han sagde til MetroXpress og til Politiken i går også: (citeret efter hukommelsen) ' i en baderums-situation må minoriteter vise hensyn overfor majoriteteten. Seksualitet er privat og skal derfor holdes ude fra det sportslige fokus.'

Det, Lars Berendt egentlig mener er jo dette:
"Homoseksuelle må gerne være her, bare de ikke skilter med, at de er homoseksuelle. For VI ved jo godt, hvordan homoseksuelle er, liderlige mænd, der bare venter på det moment hvor de kan gennemtrænge alle deres medspillere."
[Jeg mener det ikke, men jeg tydeligt høre Lars Berendts mening i virkeligheden igennem alt spindet].

Og jeg mener stadigvæk, at det er dybt mistænkeligt at FC Midtjylland har fyret Arek over dettte her; ikke fordi at han a) bankede sin kone b) at han offentligt vedgår at han gerne banker sine modstandere ned - og ingen etiske problemer har
ved det.

Inger Sundsvald

Heinrich R.

Jeg har aldrig observeret kvinder i det omtalte omklædningsrum eller andre steder udbrede sig om det du nævner. Det er netop én af de ting kvinder ikke forstår ved mænd. En anden ting kvinder ikke forstår er mænd som Søren Fauli, der går helt i den modsatte retning og forlanger at kvinden skal være mor for sin mand. Min indtryk er, at billedet af både mænd og kvinder er fortegnet i medierne, og ikke mindst her i debatten.

”Onyszkos holdkammerat er nødt til at understrege sin egen heteroseksualitet, inden han tager afstand fra målmandens bøssehad.”

Uha dada, hvis nogen skulle tro noget!

Men hvorfor skal jeg forsikre om, at selvom jeg er feminist, så er jeg ikke mandehader, lesbisk, fattig eller har været udsat for manglende respekt eller andet, når jeg debatterer om emnerne, for at undgå at blive påduttet udtalelser som denne:

”Jeg tror at den mangel på respekt du har mødt har skygget over din indsigt.”

Og dét fra en debattør jeg sætter meget højt! (Bjørn Herring, for at der ikke skal være tvivl).

Tidligere i debatterne har jeg hørt udtalelsen: ”Er du sikker på det?” – Da jeg skrev, at jeg var feminist – ikke lesbisk. (Ikke fra Bjørn Herring).

Debattørerne har helt sikkert divergerende opfattelser om mangt og meget, men måske skal jeg én gang for alle pointere, at jeg udtaler mig på baggrund af mine egne erfaringer, som ikke behøver at være personlige, men især erfaringer som andre kvinder og mænd har gjort sig, som jeg har fået indsigt i gennem et snart langt liv.

Der er meget ved ”mandekulturen” kvinder ikke forstår. Min egen personlige erfaring er, at mænd er forskellige, men som oftest både ”følsomme” og ”macho” på samme tid.

Venlig hilsen
http://skysite.dk/delapantera/

Inger Sundsvald

Karsten Aaen

Jeg er stort set enig.

Men det dybt betænkelige er ikke hverken at FC Midtjylland ansatte ham (for at give ham en chance til efter voldsdommen over at have tævet sin kone - hvor mange får den chance?) - eller for at fyre ham igen. Det betænkelige er at man ikke har ”oplyst” ham om hvad der er acceptabel adfærd, både overfor kvinder og ekshustruer og bøsser. Manden fatter jo stadig ikke en brik, men opfatter sig selv som modig, fordi han tør sige noget som han tror alle andre mener.

Kære Inger.

Jeg tror du misforstår mig, og jeg har muligvis misforstået dig.

Du sagde på et tidspunkt at vi jo ikke længere sagde De til hinanden, hvorefter jeg fik den idé at udtrykke mig på gammeldavs facon.

Det jeg mente var i korthed at selv om mænd kaldte bøsser for kvindagtige, så lå der intet nedvurderende overfor kvinder i udtrykket.
Ligesom der heller ikke ligger en nedvurdering af mandekønnet ved at kalde kvinder mandhaftige og maskuline.

Ovenstående medførte at jeg sagde at din modstand imod nedvurdering af kvinderne skyggede for din indsigt.

Dette var selvsagt ikke pænt sagt selv om det skulle være sandt, hvorfor jeg undskylder.

Ærbødigst

Bjørn

Inger Sundsvald

Bjørn Herring
Man må sno sig, sagde ålen.

Har vi gang i en lille giftighed her?:

”Dette var selvsagt ikke pænt sagt selv om det skulle være sandt”.

Hvis nogen opfatter mig som en lesbisk mandehader, så rører det mig lige så lidt som når Alfons Åberg kalder mig en dum gås.

Det der kan anfægte mig er, når jeg bliver skudt noget i skoene af ellers respekterede debattører.

Du har ”muligvis” misforstået mig, og jeg har ”muligvis” misforstået dig. Bevar mig vel for at lægge noget nedvurderende i noget som helst.

Kh
Inger

”Dette var selvsagt ikke pænt sagt selv om det skulle være sandt”.

Faktisk er det ikke en giftighed, men et forsøg på høvisk tale. Prøv blot at tage det for pålydende.

:-D.

Peace!

Iøvrigt.

Personligt har jeg aldrig opfattet dig som en lesbisk mandehader - overhovedet ikke.

Men jeg antydede at den generelle nedvurdering af kvinder måske fik dig til at overreagere ved at kalde målmandens kommentarer om bøsser som kvindagtige for nedvurderende i forhold til kvindekønnet.

Som tidligere sagt er jeg totalt uenig i enhver nedvurdering blot med udgangspunkt i køn.

Det var ligesom det jeg anvendte anekdoten om Lars Larsen-Ledet til.

Kan vi så være venner, eller vil du gerne diskutere videre?

Anders har da helt ret i sin analyse, men man bør vel trods alt sætte pris på at vinden generelt har vendt sig nok til at det faktisk er god økonomi at fyre bøssehaderen. Hvis nu det havde været bedre økonomi at beholde han, så havde der virkelig været endnu mere grund til bekymring.