Klumme
Læsetid: 4 min.

Håndsprit og folkestyre

Kommunalvalget som det tog sig ud i Nykøbing Falster et studie i valg og vælgere
Moderne Tider
21. november 2009

Jeg vidste det godt i forvejen, jeg havde læst det i Folketidende, men jeg så alligevel efter om det nu også var rigtigt. Det var det. Ingen valgbolsjer i år på afstemningsstederne. Sidst, der var valg, havde man sat bolsjer fra det forrige igen frem på bordene. Det var der nogle af vælgerne, der var blevet syge af. Ikke af gammel politik, altså, men af gamle bolsjer. Deres Nielsen forstår ganske vist ikke sammenhængen, for valgbolsjer opbevares vel under lås og slå ligesom stemmesedlerne, men i år har der været en vis frygt for, at de allerede i forvejen sygdomsfremkaldende bolsjer måske også har ligget og pådraget sig smittefarlig svineinfluenza. Så man har truffet den beslutning, at alle vi små demokrater, der ellers fejrer demokratiets festdag, denne i skrivende stund tirsdag, ikke får noget bolsje bagefter. Hverken et af de røde eller et af de blå, heller ikke et stribet holdkæftbolsje eller et af de kedelige sorte, som vi børnefædre ellers har set frem til. De sorte er der ingen af ungerne, der vil have, mor vil heller ikke. På den måde erfarer faderfiguren, at de sorte i virkeligheden er de bedste. Her taler vi ikke om politik, men om bolsjer, forstås. Samtidig afsløres fordelingshierarkiet i det Nielsenske hjem, nogle kunne få den opfattelse, at hr. Nielsen nok er noget af en tøffelhelt, men det må vi så leve med.

Travlhed ved håndvasken

Ingen bolsjer, altså. Men håndsprit, det var der. Ikke inde i selve afstemningsrummet, der var der kun den sædvanlige blyant i snor, men både før og efter. Og også henne ved udgangen. Diskret anbragt, der var skam ingen tvang, men alligevel særdeles synligt. De kan fokke mig i numsen, kan de, tænkte jeg, hvad skal jeg med deres håndsprit? Men nu skal man selvfølgelig heller ikke gøre sig til en større helt, end man er. Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at vaske hænderne grundigt. Mellem fingrene også, lille ven, og husk håndleddet. For en sikkerheds skyld lagde jeg håndklædet til vask bagefter, så min familie ikke senere kommer til at lide under, at jeg har gjort min politiske indflydelse gældende. Jeg stemte på en akademiker til regionsrådet, der kan man bare se, hvor småborgerlig man er blevet. Ham jeg stemte på til byrådet er vist gammel skolelærer, men lidt har selvfølgelig også ret. Jeg er en mand, der altid stemmer personligt. Der findes ikke et eneste politisk parti, der garanterer mod idioti. Derfor har jeg i tidens løb stemt én gang på en siddende, socialdemokratisk borgmester (Uha, siger De, men så skulle De selv prøve at bo på Lolland!) og tilmed ved en enkelt lejlighed, der forhåbentlig aldrig gentager sig, stemt på en borgerlig politiker. Men det skal vi ikke tale om. Jeg har da også i den grad fortrudt det.

Genkendelsens kunst

Der er selvfølgelig noget inderligt postcoitus ved at tale om et valg efter, at det har fundet sted. Men på den anden side analyserer ordentlige mennesker vel ikke selve akten, mens den står på. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men i tiden op til valget har jeg da adskillige gange mødt pjeceomdelere fra de politiske partier oppe i gågaden. De røde giver mig deres tryksager, men det gør hverken de blå eller de grønne. Kan de se på mig, at jeg alligevel ikke vil stemme på dem? Det vil jeg ganske vist ikke, men hvordan kan de være så sikre? Er det mit tøj? Det kan jeg ikke tro, jeg køber det hos Vagn Larsen ligesom byens borgerskab gør, jeg kan finde på at gå med habitjakke til hverdag, jeg er ikke kommet til slipset endnu, men ellers kunne jeg vel godt gå for at være kommunelærer eller Fiat-forhandler, politibetjent i civil eller journalist ved Lolland-Falsters Folketidende. Men nej, de blå og de grønne pjeceomdelere fra Venstre og de konservative ser mig, de virker sådan set venlige nok, men så ser de væk. Ham der, han skal i alt fald ikke have en gratis pjece, må de tænke. Jeg er skam ikke vred på dem, men måske nok lidt skuffet. Det værste er Socialdemokraterne. Hvorfor skal man nøjes med en skide pjece, når borgmesteren her i byen er kendt i hele landet for at dele rundhåndet ud af både Whisky og Gin.

For småt

På vej ned til valgstedet, på selve valgstedet og på vej hjem igen, lægger jeg mærke til folk. Midaldrende kvinder med hele hovedet fuld af makeup, mon ikke de er borgerlige? Joh, det er de nok. Herrer med skånelapper på ærmerne, hvad skal man egentlig mene om dem? Stærkt mønstrede strikketrøjer, så har vi en folkesocialist, det kan der ikke være tvivl om. Lodenfrakke og røgtobakspibe i tandsættet, kan man blive mere konservativ? De ufriserede typer fra Enhedslisten. Hvordan kan det være at venstrefolk, for herrernes vedkommende, foretrækker jakker, der enten er lysegrå eller lyseblå? Det er ikke til at sige præcis hvilken, men der er forskel på den spadseredragt, der bæres af hhv. konservative kvinder og kvinder fra Venstre. Mopsen med kastanjefarvet hår, hun er sikkert fra Liberal Alliance hvis der stadig er noget, der hedder det.

Der er folk, der aldrig stemmer til kommunalvalgene. De bliver direkte forargede, hvis man spørger dem. Fandme nej! De stemmer til alle mulige andre valg, samvittighedsfuldt, men kommunalvalg, det er virkelig for småt, synes de. Det er lidt uartigt, synes jeg til gengæld. For mit vedkommende, da jeg havde vasket hænder efter valghandlingen, børstede jeg for en sikkerheds skyld også tænder. Det hører ligesom sammen.

Serie

Vinn & Skæv

Forfatter Bent Vinn Nielsen skriver sig igennem tingene.

Udkom sidste gang i september 2014.

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her