Læsetid: 9 min.

Hvorfor nu al denne religion?

Længslen er måske noget af det mest værdifulde, vi har. Det er den, der får os til at række ud, til at elske; den er roden til al kunst, til de smukkeste oplevelser; den får os til at forestille os ting, vi ikke kan se. Den er vores drivkraft som åndelige væsener. Men den er også et fælles vilkår for såvel troende som ikke-troende, skriver Agnete Stjernfeldt i et forsvar for retten til ikke at tro
Længslen er måske noget af det mest værdifulde, vi har. Det er den, der får os til at række ud, til at elske; den er roden til al kunst, til de smukkeste oplevelser; den får os til at forestille os ting, vi ikke kan se
28. november 2009

Hvad er det egentlig, der foregår? Hvorfor fylder religion lige pludselig så meget?

Jeg kan slet ikke huske, at det var så stort et emne for 20 år siden, men pludselig er det overalt.

Og det sære er, at man som ikke-troende ustandseligt bliver viklet ind i besynderlige forestillinger og gisninger om ens totalt indskrænkede, åndelige mørke.

Det kan optræde i mange forskellige gevandter. Som præsten, der ved et selskabeligt arrangement pludselig bekendtgjorde, at nu ville han også skrive en bog om jer nyateister, for han havde, fortalte han, indset, at det hele i virkeligheden blot var et forfængeligt skalkeskjul for en dybereliggende islamofobi. Åhr, må vi være her!

Jeg er da helt ligeglad med, om det drejer sig om en gammel araber; en mellemøstlig tømrer, der døde for 2.000 år siden; Odin og Thor, forfædrenes ånder, Mørkets Fyrste, Seth, Osiris, Ra eller træernes ånder (faktisk har jeg nok mest godhed for det sidste) ... Det er bare tanken om en usynlig ven eller Herre i Himlen eller Helvede eller hvor det nu måtte være, der er mig fremmed omend fascinerende.

Jeg elsker Bibelens tekster. Det er et af de største værker, mennesket har skabt. Der er smukke og kloge betragtninger over tilværelsens nådegave (og jo, man må gerne bruge ordet, også som agnostiker) og over muligheder og umuligheder i menneskelivet og i vores omgang med hinanden her på jorden. Men at bogen skulle være resultatet af en Himmelsk Faders bestræbelser på at få os til at opføre os ordentligt er jo ikke dermed et standpunkt, jeg behøver abonnere på, præcis som jeg ikke behøver at tro på Odin, Freja og Frej for at nyde den nordiske mytologi.

Mennesket fødes som bekendt hverken som kristent, muslimsk, kannibal, veganer, fodboldentusiast eller frimærkesamler. Det er alt sammen noget, vi lærer, opdager eller bliver påduttet af omgivelserne. Og der er historier om os selv og omverdenen og identitet at hente i det hele. Og det har vi brug for.

Vi fødes, vi dør, og indimellem lever vi vores liv og opdager verden og hinanden. Det enkelte liv er altid et mirakel, også helt uden hjælp fra Gud. Det er altid et fantastisk under, at et nyt liv kan blive til, også selvom man kender hele den biologiske forklaring på det. Faktisk er miraklet og underet måske endnu større, hvis man ikke på forhånd har affærdiget det hele med en forud fastlagt køreplan, der hedder Guds Vilje.

Ét rungende Gud!

For det er jo endnu en af de besynderligheder, man udsættes for som ikke-troende: At få skudt i skoene, at man også bare er enormt reduktionistisk!

Det undrer mig hver gang. Ret beset er det vel de troende, der vil forklare en lang række vidt forskellige, forunderlige og fascinerende spørgsmål med ét og samme svar:

Hvorfor er der noget snarere end intet? Hvordan skal vi leve vores liv? Hvad sker der, når vi dør? Hvordan forklarer man livets mirakel? Universets tilblivelse og opretholdelse? Uendeligheden? Evigheden? Bevidstheden?

Alle disse spørgsmål besvares af den troende med ét rungende: Gud!

Hvorfor er det så mig, der er reduktionisten?

Så kommer der gerne noget med nyfødte børn og solopgange, serveret med den underforståede implikation, at den ikke-troende skulle være en slags særlig følelsesmæssig tykhud, der ikke kan hverken betages eller gribes af det utrolige i disse gaver. Jamen, hvorfor dog egentlig ikke? Livet er da stadig en gave, selvom det ikke kommer fra Gud ... I den uendelige mængde af tilfældige muligheder og kombinationer, naturen omfatter, blev det netop dette liv, netop denne morgen og netop denne solopgang, der blev mig forundt ikke af en guddommelig vilje men af tilfældet. Men det bliver intensiteten i lykkefølelsen og taknemmeligheden over denne oplevelse, der ikke kommer fra mig selv, men bliver mig til del ved et lykketræf, jo ikke mindre af. Gaven er jo overvældende nok endda, selvom den ikke gives af nogen, men blot foreligger som en generøsitet fra naturens og tilfældighedernes side.

En anden bebrejdelse, der også er god latin over for ateister eller agnostikere, er, at man ikke har læst Bibelen og derfor ikke kan vide, hvad det er, man afskriver. Det er nu for det første ikke altid rigtigt. Men derudover kan man indvende, at den kristne jo altså også sjældent har læst Koranen, sat sig grundigt ind i buddhismen, hinduismen, zarathustrismen, jødedommen osv. og dermed altså heller ikke selv efterlever dogmet om, at man for at forkaste en religion først må kende den til bunds.

Det er jo naturligt nok, at mennesket er udstyret med en længsel, der rækker ud over sig selv. Mennesket er et biologisk væsen, afgrænset af kroppens rammer og af det singulære liv, der er os til del. Samtidig har vi en hjerne, der er i stand til at forestille sig ting, der rækker ud over os selv. Vi ved, at vi skal dø, og tanken er sørgelig for de fleste. Vi oplever ensomhed og ønsker os ikke at være ensomme. Vores fantasi er i stand til at forestille sig ting, vi ikke har oplevet, andre liv, andre verdener, og vi higer efter meningsfuldhed. Det er ulykkeligt at tænke sig, at vores liv hverken har mål eller med. Vi længes efter sammenhæng og meningsfuldhed, efter noget, der rækker ud over os selv. Naturligt nok. Men at man er udstyret med denne længsel, er jo ikke i sig selv ensbetydende med, at der er et svar på den derude et sted.

Længsel som drivkraft

Længslen er måske noget af det mest værdifulde, vi har. Den stammer fra spændingsforholdet mellem vores afgrænsede liv og sindets evner til at overskride dette. Og det er den, der får os til at række ud efter hinanden. Den, der får os til at elske. Og kærligheden og indlevelsesevnen får os igen til at sætte os ud over os selv i samværet med andre. Det er denne længsel, der er roden til al kunst også Bibelens tekster til de smukkeste digte; til den musik, der giver os rige oplevelser af for en kort stund at transcendere vores egen begrænsning. Det er denne længsel, der får os til at digte de smukkeste myter om guder og religioner og ånder og gode feer. Til at male smukke eller gruopvækkende billeder af ting, vi ikke har set; ting, der ikke eksisterer uden for vores eget hoved, før vi skaber dem. Længslen er vores drivkraft som åndelige væsener. Men den er også et fælles vilkår for såvel troende som ikke-troende, så påstanden om, at den ikke-troende skulle henleve sit liv i åndeligt mørke, er altså også lidt letkøbt. Der er blot tale om, at længslen søger forskellige veje og udtryk.

Og faktisk har jeg, selvom det måske ikke lige lyder sådan, stor respekt for mine troende venner. Jeg ser skønheden i deres tilværelsestolkning. Skønheden i Bibelens fortællinger. Skønheden i deres længsel og de svar, de søger og finder i Bibelen. Men ligesom jeg ikke tror på, at verden er en kamp mellem den gode gud Ahura Mazda og den onde Ahriman (zarathustrismen), tror jeg altså ikke på, at et overjordisk væsen hver søndag er tilstede i millionvis af små, tørre kiks og klistret hedvin. Denne nådegave er ikke blevet mig til del. Men selvfølgelig kan jeg heller ikke sige, at det ikke skulle være tilfældet.

Videnskab og tro

At jeg ikke tror på det, er jo ikke ensbetydende med, at muligheden ikke foreligger. Det kan man jo hverken bevise eller vide noget om. Det er ikke sådan, at ateisme eller agnosticisme i sig selv udgør en art positiv modtro. Et særligt tilvalg. Ligesom de troende jo heller ikke bliver til særligt positivt definerede ikke-frimærkesamlere af ikke at samle på frimærker. Og ligesom det ikke at have mælk i huset heller ikke ved en særlig omvending kan blive til et positivistisk eller metafysisk tilstedevær af ikke-mælk.

Det handler blot om ikke at tro. Punktum.

Så kan man blive skudt i skoene, at ens tiltro til videnskab, evolutionslære osv. jo altså også bare er en tro. Men det er ikke helt korrekt. Ifølge Bibelen selv er tro: »fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser« (Hebræerbrevet 11:1).

Hér adskiller videnskaben sig ved i alt væsentligt at bestræbe sig på udelukkende at forholde sig til det, der kan vides, bestå en falsifikationsprøve og iagttages. Forskellen på de to domæner er altså, at troen ifølge Bibelens egen formulering kræver en anden anspændelse af indbildningskraften end videnskaben, der beskæftiger sig med det faktisk forhåndenværende.

Og hvor vil jeg så hen med alt det? Jo, jeg vil vel dybest set derhen, at enhver må have lov at være lykkelig i sin tro; men at ateister, agnostikere, kristne, muslimer, hinduister osv. alle må række ud efter hinanden i et fælles rum, der er det sociale, hvor særlige troshensyn må være bandlyst, eftersom der faktisk ikke er andet end den enkelte trosretnings krav på at sidde inde med sandheden, der retfærdiggør særhensyn. Og da religionerne ikke kan blive enige om, hvem der har ret, og da nogen af os slet ikke kan se betimeligheden i noget af det, må samfundsrummet være et pluralistisk åbent, men samtidig neutralt domæne. Folk må altså klæde sig, som de vil; tænke og tro, som de vil. Men det kan for pokker ikke fylde så meget. Og nej, man kan ikke få særhensyn i form af særlige baderegler i svømmetimerne, blasfemiparagraffer og tegningsforbud. Og nej, man burde ikke kunne få finansieret særlige privatskoler af mine skattepenge, for at indoktrinere små børn i den ene eller den anden form for overtro. Hvis forældre ønsker at indpode deres børn en særlig form for overtro, må det være et privat anliggende, der tilgodeses i fritiden. Og hvis nogle kvinder ønsker at gå i telte med gitre for øjnene, må det være en privatsag, forudsat at der hverken er imamer eller sharia-forskrifter, der forhindrer dem i at tage det af eller blive skilt, hvis deres mand modsætter sig, at de klæder sig anderledes, ifald de skulle få lyst til det. Og forudsat at buschauffører og andre kan bede om at se deres ansigt i situationer, hvor det er påkrævet at verificere, at et fotografisk identifikationskort faktisk tilhører ihændehaveren.

Noget virkeligt, noget vigtigt

Og nej, vi behøver slet ikke at diskutere intelligent design og andre fantasifulde fortællinger. Mennesket må i sig selv siges at være det bedste argument imod den slags drømmerier. Mage til destruktivt og altødelæggende væsen skal man lede længe efter. Hvis en intelligent designer virkelig har skabt et væsen, der med så uforfærdet konsekvens dræber, æder, forgifter og destruerer sine omgivelser, må der være tale om en særlig grusom og ond Gud, som de fleste vel ville betakke sig for at tilbede. Mennesket har stort set myrdet og ædt sig gennem de fleste større pattedyr og fuglearter gennem historien, så der kun er mindre fisk og krybdyr, insekter, pipfugle og gnavere tilbage der, hvor vi lever. Og vi er godt i gang med at forurene hele kloden til generel ubeboelighed.

Og åh, hvor kunne det være herligt, hvis religionen kunne blive sparket til hjørne i samfundsdebatten og få lov at indtage pladsen som et privatanliggende, der ikke fyldte så meget. Et privatanliggende i en sekulær samfundskrop uden hverken særhensyn eller diskrimination uden krav om hverken indskrænkninger af ytringsfriheden eller lovgivning omkring, hvordan folk sætter deres hovedbeklædning.

Lad os tale om noget andet. Noget virkeligt og vigtigt.

Agnete Stjernfeldt er oversætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Kielland-Brandt

Bravo! Et dejligt indlæg i religionsdebatten.

Og ja, lad os tale om noget andet, noget virkeligt og vigtigt.

Men lad os endelig også blive ved med at tale om religion, så længe vi gør det med respekt for hinanden og hinandens synspunkter. Og her skal vi, der betragter os som ateister og agnostikere, huske at troende mennesker let kan opleve os som værende uden respekt for noget som helst.

Lad os som Agnete Stjernfeldt i diskussionerne med de troende tage brodden af deres aversion mod os ved at vise at vi også kender til længsel, lykkefølelse og taknemmelighed.

Man behøver ikke tro på noget som helst for at føle beundring og undren.

Troels Kielland-Brandt:

"Men lad os endelig også blive ved med at tale om religion, så længe vi gør det med respekt for hinanden og hinandens synspunkter. Og her skal vi, der betragter os som ateister og agnostikere, huske at troende mennesker let kan opleve os som værende uden respekt for noget som helst."

Udskift respekt med tolerance og jeg er enig.

Heinrich R. Jørgensen

Sune N. Olesen:
"Udskift respekt med tolerance og jeg er enig."

Ditto.

Mange tak til Agnete Stjernfeldt for et veloplagt og velskrevent indlæg i debatten.

Kære Agnete.

Ny-ateiister (som dig) synes slet ikke at have blik for, at det ikke var før Islam blev et problem for visse (DF i Danmark, Fremskrittspartiet i Norge og flere andre), at religion kom til at fylde så meget.

Netop fordi man i et moderne demokrati ikke kan have love, der griber ind over en religion (islam), bliver man nødt til at have love, som griber ind overfor alle religioner, også kristendommen, buddhismen mm.

Desuden er den tolkning af Gud Herren som en straffende Gud, der sidder i Himlen og holder øje med os; ja den er er altså blevet afskaffet for længe siden, især da i Den Danske Folkekirke, og sikkert også i den Katolske Kirke.

Og ja, der er nogle kristne, der tror, at Gud bor i Himmelen; andre kristne tror at Gud bor inden i os.
[Ikke jeg lever i Kristus, men Kristus lever i mig, som der står hos Paulus]. Andre kristne tror, at Gud lever i naturen og er i naturen.

Og kan vi ikke en gang for alle få henvist diskussionen om intelligent design til der hvor den hører hjemme retteligen: I USA - blandt neo-konservative og stærkt konservative højre-orientede personer.

Interessant er dog spørgsmålet om hvorfor Gud (hvis han er til), har skabt ondskaben, og mennesket som ondt, grusomt og ødelæggende.
Og svaret er, at det har han heller ikke (set fra mit perspektiv anyway):

Mennesket har i sig mulighed for både godt og ondt; der er op til os at vælge, hvordan vi vil leve vort liv. Om vi vil være et lys i mørket, der skinner på verden. Eller det modsatte. Eller sagt på en anden måde: "Livets Gud har dine hænder/derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød."

Mange ateister gør faktisk er langt større arbejde rent konkret her - end mange af de mennesker, der kalder sig kristne gør.

Et andet perspektiv på dette her:

Ovre på JP er der en debat igang om Per Ramsdal, Brorsons Kirke mm sat i gang af Johs. Christensen, som bestemt ikke mener, at en præst som Per Ramsdal skal mene noget som helst om at hjælpe mennesker i nød. Kirkens opgave er en ting: forkynde evangeliet og intet andet.

Er det ikke der hvor vi ender hvis religionen eller Kirken bliver sparket til hjørne?

Hvorfor nu al denne religion?

Fordi verden er befolket med overtroiske individer, der ikke kræver viden for at godtage et synspunkt, og som hjernevasker deres børn allerede fra starten.

Heldigvis er det jo langt fra alle der bliver fanatiske. Jeg vil gerne respektere dem, men det forudsætter at de er demokrater, altså har et distanceret forhold til deres hellige bøger.

"Længslen er vores drivkraft som åndelige væsener."

GP: Mig bekendt eksisterer der ikke "åndelige væsner" - det er overtro.

Der eksisterer altså ikke noget, der hedder ånd. Der findes kun hjerner, der kan finde på at påstå noget sådant.
Det kan jeg også få min computer til.

Hvad vil ateisterne gøre hvis den teknologiske udvikling eliminerer forskellen på det levende og det døde ?

Så bliver påstandene om "gudsriget" - "det evige liv" og "alt vil komme for en dag" jo netop til sande profetier.

Hvis jeg var ateist ville jeg hver dag bede i min aftenbøn: "Kære Gud. Lad ikke hjerneforskerne løse bevidsthedens gåde - for sker det, bliver alt det jo sandt, som jeg altid har påstået aldrig ville ske."

Thorsten

er du nu helt sikekr på det med julemanden?

Jeg ser ham mange gange på den her tid på året.
Derimod har jeg ikke set hverken nogen gud, jesus, muhammed eller Odin og Thor.

De sidste havde dog både visdom og handlekraft og var ret så karasmatiske efter hvad den oldnordiske mytologi beretter.

"Hvorfor er der noget snarere end intet? Hvordan skal vi leve vores liv? Hvad sker der, når vi dør? Hvordan forklarer man livets mirakel? Universets tilblivelse og opretholdelse? Uendeligheden? Evigheden? Bevidstheden?

Alle disse spørgsmål besvares af den troende med ét rungende: Gud!"

GP:
"Hvorfor er der noget snarere end intet? Hvordan skal vi leve vores liv? Hvad sker der, når vi dør? Hvordan forklarer man livets mirakel? Universets tilblivelse og opretholdelse? Uendeligheden? Evigheden? Bevidstheden?

Alle disse spørgsmål besvares af videnskaben med ét rungende: BigBang".

Og det bedste af det hele er, at det faktisk ikke er tro men regnes som viden.

Forklaringen på alle disse ting er virkelig et uendeligt lille punkt (en singularitet) der ekspanderede.

Uenigheden mellem ateisten og monoteisten går på, om dette Gud/BigBang har "vilje" eller ej.

Derfor må vi vente på at hjerneforskerne afklarer hvad "vilje" er for noget.

Hvis denne afklaring kan forklare, hvorfor der ikke er plads til et spøgelse i den store maskine - universet - men åbenbart rigelig plads i den lille maskine - hjernen - ja så kunne ateismen måske gå hen og blive andet og mere end endnu en religion.

Jeg synes nu at det der med de gamle nordiske guder er mere sjovt og facinerende end de øvrige støvede mennekseguder, som ikke en kat kan forestille sig noget særligt ved - hvis de lever i nutiden.

Der er heller ingen julemand, men der findes nisser, i hovederne på børn og barnlige sjæle, især på denne tid af året.

Ingen ved om der findes en gud, men mange tror de ved, og jeg fortrækker personligt også historierne fra den gamle danske mytologi, og tolkiens eventyr.

De giver sig heller ikke ud for noget som de ikke er.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"De giver sig heller ikke ud for noget som de ikke er."

De beretninger vi har (på skrift), er skrevet af kristne. F.eks. Saxo, der har omformuleret historierne, således at aserne ikke var guder, men mennesker. Fra hans side, var det religiøs propaganda - underminering af en konkurrerende religion, der stadig havde et vist tag i folk.

Anderledes med islandske Snorri. Også en kristen mand, men han skrev i det mindste historierne, som de var blevet overleveret, og var temmelig loyal overfor forlægget.

Snorri var i det hele taget vist meget glad for gode historier, og måske også en spasmager. Den nu kendte historie om Thors brudefærd, er muligvis en han selv har digtet, fra ende til anden.

Jeg er helt enig Heinrich. Mytologien om de nordiske guder, opfattes jo ikke som andet end underholdning idag. Og som alle gode historier indholder de også en pointe, hvilket også gælder for de nyere religioner

Jeg har ikke læst snorri's historier endnu, det har jeg tilgode til når jeg får tid.

Hvorfor ?

HVORFOR ????

Det sælger, det sælger :

Auraer, horoskoper, ritualer, nadver osv.

og også undervisningssystemet vil indrette sig efter efterspørgslen, Omend der i undervisningssystemmet nok stadig vil være en enkelt DKP''er hist og her - som en slags relikter fra en svunden tid hvor objektiv videnskab blev sat over marekedsmekanismens afgørelser.

H.m. Om de gamle Danske saga'er : Så vidt jeg husker påstås ingen steder i dem. At der KAN være noget virkeligt som ikke har rent dennesidige
oprindelser ( men der udtrykkes vist heller ikke ligfrem nogen benægtelser af det ).

Nogen religion i vor "moderne" platonistiske opfattelse har der næppe været tale om - de gamle tog ofte fejl mht. verdens indretning, men ligefrem tåber som Platon har de næppe været.

Hans Jørgen Lassen

Andreas skriver:

Jeg håber at Guds kærlighed, i sidste ende, også omfavner Agnete.

Du mener ligesom han, den ustyrlige buk og ægteskabsbryder, mod sine egne ti bud, favnede Maria?

M.h.t. al den tale om respekt og tolerance, så e respekt og tolerance noget jeg viser mine med-mennesker, ikke idéer. Den næstekærlighed jeg møder muslimer med kommer ikke den abstrakte idé Islam til favn (for nu at tage det mest fortærskede eksempel).

...og lad os bare fortsætte med det fortærskede eksempel.

Islam-kritikken handler ikke om muslimer. Islam-kritikken handler om idéer. Idéer er fair game at omgås totalt uansvarligt og med fråde om munden, hvis det er den vej dit hjerte tager dig. Muslimer kan selv vælge i hvilket omfang de identificerer sig med idéerne, og dermed selv bestemme i hvilket omfang Islam-kritikken rammer dem.

Muslimer kan selv vælge i hvilket omfang de identificerer sig med idéerne, og dermed selv bestemme i hvilket omfang Islam-kritikken rammer dem.

Det er måske på tide, at man virkeligt vurderer hvilken betydning religion har haft for mennesket, planeten (miljøet) og andre levende former for liv. Så kunne man jo herefter beslutte om religionen bør afskaffes eller bibeholdes med eller uden statstilskud. Personligt har jeg svært ved at se forskel på katolisme og Jehovas vidner, men det er nok fordi jeg synes at julemanden er mere virkelig end usynlige guder og forlænge afdøde profeter.
Såfremt der eksisterer et liv efter døden, hvorfor skulle loven for de genopstandne usynlige døde, så være forskellig fra de levendes. De ti bud er ganske gode, men de er da vist langt fra dækkende for et himmelsk samfund med milliarder af indbyggere. Mon ikke man også i himmelriget har behov for færdselsregler, forbrugerorganisationer, domstole, rettergange, kommuner eller bliver alle mennesker pludseligt så gode og eftergivende at lovgivning a la jorden er unødvendig.
Det er spørgsmålet om ikke alle disse religionsudøverne misbruger og udnytter mange naive mennesker og overtræder markedsføringsloven, når de lover eller stiller goder eller strafninger i udsigt efter døden. Flere lande har forbudt organisationen Jehovas Vidner og i f.eks. Frankrig er dets ledere blevet dømt for udnyttelse af naive mennesker. I den katolske kirke er det almindeligt at købe sig aflad og tilgivelse for sine synder. Det burde vel rettelig være domstolene, som afgjorde om man skal tilgives eller straffes, hvis man har syndet.

Tom W. Petersen

Jeg skal love for, at en del kommentatorer får fyret sig selv af, så snart religion er på tapetet!

Inden vi overhovedet diskuterer denne Gud - skal vi så ikke begynde med en klar definition af Gud?
Ellers er det jo aldrig det samme, vi taler om, og så fortsætter snakken uvægerligt diffust ud i alle retninger.

Altså - hvad er det helt præcist, der tales om, når der tales om Gud?

Inger Sundsvald

F. M. Dostojevskij skrev engang, at selv havet består af dråber. Når der er mange nok, kan det blive til et helt hav. Men havet er jo hverken ”godt” eller ”ondt”.

Idéer har det også med at slutte sig sammen til ”have”. Og jeg skal da lige love for at disse er skyllet ind over mennesker i tidens løb.

Fantastisk artikel. Ikke skarp i tonen over for den flok naive mennesker der tror på Gud, men skubber blot religion helt ud på et sidesport, et privatanliggende!.

Desværre er det svært for mange, selv i dette land.

Viv Haufenreich

Islam og Kristendom, Jødedommen kommer af samme ophav - det gamle testamente, samme grundlæggende subjektivering af Gud som et abstrakt billede.

MEN Hun (Gud, den Almægtige) er dig - du tænker, Universet tænker.

Universet er en selvopfattende organisme.

Gud/Sandheden er Alt, uendeligheden, det absolutte. Derude er der en spirituel revolution igang som intet har at gøre med religiøsitet, Kristendom eller Islam at gøre. Den er med noget forsinkelse (ca 7-8 år) ved at nå til Danmark.

Goggle: 2012, cosmic consciousness, aquarian age etc.

At skabe guder eller religiose forestillinger i vores indre fantasi er kun naturligt, og har varet en del af den menneskelige udvikling.

Til Viv Haufenreich so venter jeg med langsel po denne erkendelse du taler om nor til Danmark.

Mvh Claes Pedersen Caloocan Metro Manila Philippines.

www.123hjemmeside.dk/claes

Hans Jørgen Lassen

Viv skriver:

Universet er en selvopfattende organisme.

Det har jeg nu aldrig bemærket.

Gad vide, hvordan Viv mon er nået frem til denne storslåede, men noget forbløffende påstand.

@HJL

Kim,

ordet “tåbe” er måske ikke lige det, der giver den mest rammende karakteristik af Platon.

-------------

Det er rigtigt men jeg kunne ikke lige komme i tanke om nogle mere grove ( og derfor mere passende ) betegnelser.

----------------

Men ok: det kan jo ikke udelukkes at mange af vore egne forfædre i virkeligheden var langt mere idealistiske end Platon.

-------

Lidt parafrasen F. Engel's/Marx: For at minde os om at mange af de som kommer med meldinger om idealisme ( såsom Hegel ), i virkeligheden jo selv ved bedre end deres meldinger til os andre - altså at de i virkeligheden alligevel ikke var tåber.

Thor Hansen

Der er jo intet unaturligt ved at det er nemmere at tro på julemanden, ham du kender i dag, er jo fremstillet af The CocaCola Company i trediverne!
Han er jo målrettet forbrugerkulturen...

# Jeg er din Gud. Du må ikke have andre guder.
# Du må ikke skabe idoler og dyrke dem.
# Du må ikke misbruge Guds navn.
# Du skal holde hviledagen hellig.
# Du skal ære din far og din mor.
# Du må ikke slå ihjel.
# Du må ikke bryde ægteskabet.
# Du må ikke stjæle.
# Du må ikke vidne falsk mod din næste.
# Du må ikke begære din næstes hustru og de ting, der hører din næste til.

De her regler er lidt mere gammeldags og er nærmest et opgør med forbrugerismen - du skal kort sagt lade være med at rage til dig og i øvrigt lade være med at snyde og bedrage og være misundelig på andre, holde dig i skindet til julefrokosten, i det hele taget opføre dig over for andre som du selv gerne vil behandles, og penge er ikke alt og om Søndagen holder du fri, og det gør alle andre også - ja selv arbejdstidsregler er der indføjet.

Hvad vil du mere - det er hele vores lovgivning der tager udgangspunkt i disse bud ;-)
Men de er svære at følge - sæt nu nogle andre fik mere og bedre - end jeg selv.
Det er jo i direkte modstrid med det kapitalistiske verdenssyn. Og måske også med "menneskets" karakter - noget tyder på at målene er sat for højt, der for et par tusinde år siden.

Niels Mosbak

De ti bud er ganske fornuftige, men du ved jo godt at religion, i hvertfald for de fanatiske handler om politik og magt.

Niels Mosbak

Ja hvis bare man kunne høre de religiøse tale imod dødsstraf og for demokrati, så forstummer det værste af kritikken.

Steen Erik Blumensaat

Ånd kommer af at ånde, åndedræt.
Logikernes fejlslutning. Blotlægger man åren på en død, og klipper åren over kommer der luft ud, det fik dem til at slutte at der var ånde i en , psyke, det sidste åndepust. Vi taler ikke om ilt.
Nerven troede man var en kanal, Descartes troede der var væske i kanalen.
Åndedrætsmanden, mente at diæt og åndedrætsøvelser undertrykte årsagerne til forfald og død, og ved at æde æden ( ånden) skabte, skaber han en udødelig embryo inde i sig selv, øvelserne nærer ånden, der med åndedraget stiger ned i legemet og forener sig der med essensen, foreningen frembringer embryon, som han så føder.
Et humunculus, fuldstændigt og færdigudviklet.
Der findes et godt princip der har skabt verdensordenen, lyset og manden.
Og et ondt princip der har skabt kaos, mørket og kvinden. Pythagoas.

At folk tror på en højere magt, kan være hvad det være vil, - det der nok provokerer mig er, at nogen tror på, at man kan kommunikere med denne magt/kraft/gud, og stædigt tror videre, selvom de aldrig har hørt en lyd fra ham/hende/den/det.

Og jeg ved udemærket godt, at når jeg foretrækker naturvidenskabens historier, frem for religionernes, så er jeg stadig blot en troende, omend ikke deist. Men det jeg foretrækker ved naturvidenskaben, set i forhold til religionen, er, at naturvidenskaben er dynamisk, og bygger på at vores erkendelse til stadighed er i udvikling, mens religionerne er statiske, bindende og reaktionære.

Hvis Moses eller Muhammed i dagens verden kom med deres tynde referater af påståede samtaler med gud, så ville de blive afkrævet beviser ... og derfor ville de netop ikke vælge at blive videnskabsmænd i vor tid, men istedet kaste sig over politik, hvor folk stadig godtager den samme indpakning: "I er det udvalgte folk, så derfor bør i gøre som jeg siger".

@Sven Karlsen

Borgerskabet's nuv. religionskritik er af en sådan slags (art)
at mange kommunister ikke vil deltage i den kritik, noget som
borgerskabet så bruger til at hævde at: Der kan i selv se:
Fremtiden tilhører ikke Kommunismen.

Det der især halter i borgerskabet's nuv. religionskritik er: At
de forsøger at spænde vognen for bukkene.

Hvis kun de opfattelser, som kan bevises naturvidenskabeligt, kan ytres offentligt, hvorfor så skelne mellem religion og f.eks. humanistiske værdier eller livssyn, som heller ikke kan bevises? Skal alle værder, der ikke kan verificeres (eller falsificeres) empirisk være en ren "privatsag"?

Skal religion være en privatsag, mens politiske, moralske, eksistentielle, kulturelle (osv) værdier / holdninger godt kan luftes i den demokratiske offentlighed? Det virker ikke helt rigtigt.

Husk i øvrigt lige, at visse religiøse ideer med tiden er blevet oversat til et sekulært sprog og i dag indgår i vores ikke-religiøse vokabular. F.eks. peger historikere på, ideen om "lighed for gud" har spillet en ikke ubetydelig rolle for fremvæksten af den moderne tanke om menneskerettigheder. Og Sociologen Max Weber har analyseret, hvordan fremvæksten af den vestlige kapitalisme ikke kan forstås udenom dens rødder i protestantisk arbejdsmoral.

Der er med andre ord ikke ALTID vandtætte skodder mellem det religiøse (ubeviselig overtro) og det sekulære (fornuft og videnskab). Der kan finde overlapninger og oversættelser sted (og nej: jeg er ikke religiøs).

Se evt. min blog om samme tema:
http://filosofiskdebat.blogspot.com/2009/10/er-sekulariseringens-ypperst...

PS: hvilke religiøse er det egentlig, der fylder så meget i samfundsdebatten, Agnete Sternfeldt? Kan du give nogle eksempler?

Hvis du mener muslimer, hvorfor siger du det så ikke ligeud? Og hvor meget fylder krav om religiøse særhensyn egentlig i din daglige avis og din hverdag? Er det et stort problem?

Jeg er enig med dig i, at et forbud mod blasfemi ikke kan komme på tale i et moderne retssamfund (dvs. at blasfemiparagraffen bør ophæves).

Men mener du, at man f.eks. som almindelig muslim skal holde kæft med at ytre sit ubehag ved tegningerne i den offentlige sfære?

Hvis ja: er det ikke et renhedsideal som minder lidt om religiøse samfunds angst for tilsmudsning af den offentlige opinion?

For at blive gammel-testamentelig:

Tilkommer det lerkrukken at kritisere sin skaber ?

Tilfældigheden er uendeligt fantasifuld fordi den ikke lærer af sine erfaringer, og derfor kan finde en genial løsning på ethvert problem.

Mennesket er bundet af erfaringen og kan derfor kun finde trivielle, d.v.s. umiddelbart indlysende løsninger.

Tilkommer det fantasiløsheden at føle sig hævet over genialiteten ?

Særlig når det betænkes, at det var genialiteten (tilfældigheden) der skabte fantasiløsheden (menneskets bevidsthed), og at menneskets bevidsthed endnu ikke har været i stand til at beskrive een eneste formel, der kan producere tilfældige tal.

Om nytten af bønner kan siges:

Det kausale verdensbillede er aldrig for alvor blevet udfordret. Det er således BigBang's begyndelsesbetingelser der både bestemmer om der bliver bedt en bøn, og om den bliver efterkommet.

Enhver mening om nytten af bønner skal tage dette forhold i betragtning.

Også når der regnes på fordelene ved IKKE at bede en bøn.

Godt råd til ateistiske prædikanter:

Husk - inkonsekvent mysteriebenægtelse efterlader ofte tilhøreren endnu mere religiøs end før forkyndelsen.

Hans Jørgen Lassen

Om nytten af opvask kan siges:

Derved får man rene tallerkner, glas og bestik.

Og jeg bryder mig altså ikke om at spise af en snavset tallerken, drikke af et fedtet glas eller putte en ulækker ske i munden.

I den forbindelse tager jeg, det skal jeg ærligt indrømme, ikke Big Bang i betragtning, ej heller hvad der gik forud for og forårsagede Big Bang.

Niels-Simon Larsen

Til Jonas Jakobsen:
Hvilke religiøse er det, der fylder så meget i samfundsdebatten? spørger du Agnete, og da hun nok ikke svarer, får jeg lyst til at give et bud:

De religiøse fylder da ikke så meget i samfundsdebatten. Det behøver de nemlig ikke, når de sidder på flæsket: en stor folkekirke, et uigennemsigtigt forhold mellem religion og samfund, økonomisk og moralsk opbakning fra statsmagten, et kongehus godt fedtet ind i religion, samfundsspidser lige så indfedtet, livets højtidelige højdepunkter og juleaften i kirken, et indoktrineringsprogram kaldet konfirmation, religiøse sange puttet ind her og der hvor folk samles, aversion mod at tage den store diskussion om religionens plads i samfundet osv..

Det religiøse borgerskabs diskrete charme! Hvor oplevet du en god debat om disse ting?

Sider