Læsetid: 8 min.

En moderne politiker har aldrig været uden for Christiansborg

De har læst statskundskab eller økonomi på universitet, men de har aldrig sat foden på arbejdsmarkedet uden for Christiansborg. De bruger tørre og rationelle argumenter, og de er langt fra folkelige. Alligevel fylder de snart halvdelen af Folketinget
De har læst statskundskab eller økonomi på universitet, men de har aldrig sat foden på arbejdsmarkedet uden for Christiansborg. De bruger tørre og rationelle argumenter, og de er langt fra folkelige. Alligevel fylder de snart halvdelen af Folketinget
21. november 2009

De to eneste partiledere i Folketinget, der ikke har en universitetsuddannelse, hedder Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard. Den ene er uddannet fra Kolding Seminarium, og den anden har været hjemmehjælper. I denne uge fik deres partier den største fremgang ved kommunalvalget. Det er også SF og Dansk Folkeparti, som på landsplan står til den største fremgang. Og det er der en grund til. For Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal kan det, som de andre ledere ikke kan. De kan tale i et folkeligt sprog, så vælgerne forstår dem, og de kan appellere til følelserne, så vælgerne holder med dem.

Men politikere som Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal er efterhånden sjældne i Folketinget. For i dag er den typiske folketingspolitiker en færdig eller næsten færdiguddannet DJØF'er, som er sprunget direkte fra universitet til en politisk karriere. DJØF'erne er slipsemændene- og kvinderne, som typisk har læst statskundskab, jura eller økonomi på universitetet. De er skolet i forvaltning, paragraffer og tal og sidder i dag tungt på ministerierne og ministerstolene. Men den udvikling er Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard ikke begejstret for.

»Der er en helt urimelig overvægt af DJØF'ere i dag. Det er en skævvridning, som bestemt ikke gavner demokratiet,« siger hun.

Siden 1982 har alle danske statsministre været DJØF'ere, over 60 procent i regeringen er DJØF'ere, og i dag sidder udgør de 40 procent af alle Folketingets medlemmer. Men problemet med DJØF'erne er, at de ofte glemmer verden uden for Christiansborg, mener Pia Kjærsgaard.

»DJØF'erne har en anden og mere elitær tilgang til tilværelsen end os andre. De kender skrivebordsarbejdet, men de har aldrig prøvet at være ude i det praktiske liv,« siger hun.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at de professionelle politikere er gode til at administrere. De er kompetente, veluddannede og kender den politiske jargon. Men ulempen ved dem er, at de ikke kan begejstre almindelige vælgere og ikke kan appellere til dem, der ikke har den samme uddannelse, som de selv har. Det mener professor ved Institut for Statskundskab i København Tim Knudsen.

»Den markante overvægt af DJØF'ere betyder, at vi får en politisk og administrativ elite, som kører samfundet, mens folk med korte uddannelser står tilbage og føler sig mere og mere udenfor. Det har formentlig fremmet, at færre er medlemmer af partierne,« siger Tim Knudsen og tilføjer, at vi som i Norge og mange andre lande også kan få faldende stemmeprocenter.

Tim Knudsen er selv en del af DJØF-kulturen og forstår godt, hvorfor de nyuddannede fra statskundskab, økonomi eller jura klarer sig godt i den politiske elite.

»DJØF'erne er bedre forberedt end hvilken som helst VVS-mand fra Maribo, for de forstår embedsmandssproget og de politiske institutioner. De ved, hvordan man begår sig i den politiske verden,« siger han.

Men Tim Knudsen er ikke i tvivl om, at en del af partierne i Folketinget har mistet stemmer, fordi vælgerne ikke længere kan identificere sig med partiets ledelse eller image.

»Fremgangen hos Dansk Folkeparti og SF kunne tyde på, at DJØF'erne har et kommunikationsproblem over for den brede befolkning. Dansk Folkepartis succes er udtryk for, at der er nogle vælgere med korte uddannelser, som føler sig fremmede i de gamle partier. Jeg frygter, at vi får en voksende anti-intellektualisme i politik,« siger han.

Langt fra Christiansborg til Fru Jensen

Det kan Dansk Folkepartis formand kun være enig i. For Pia Kjærsgaard er ikke i tvivl om, at flere vælgere er rykket over til hendes parti, fordi især Socialdemokraterne har fået et mere akademisk image inden for de seneste år. Hun synes, det er påfaldende, at det især er de såkaldte 'arbejderpartier', som DJØF'erne er vokset frem i.

»Det gælder først og fremmest Socialdemokraterne, men også SF,« siger hun.

Ifølge Pia Kjærsgaard betyder den store andel af DJØF'ere, at dele af befolkningen føler, der bliver set ned på dem, fordi de ikke har en lang uddannelse. Det påvirker især de borgere, som i forvejen føler, at det er svært at tage kontakt til en folketingspolitiker.

»Når vedkommende så oven i købet er akademiker, så er der meget langt fra Christiansborg til Hr. og Fru Jensen,« siger hun.

Tim Knudsen er heller ikke i tvivl om, at Socialdemokraterne har mistet vælgere, fordi en stor del af toppen i partiet er akademikere. Han mener, der mangler folk i ledelsen, som partiets gamle vælgergruppe kan spejle sig i.

»I dag er kendsgerningen, at andelen af arbejdere er højere hos Dansk Folkeparti end hos Socialdemokraterne,« siger han.

Men det afviser Socialdemokraternes Nick Hækkerup. Han mener, at alle partierne i Folketinget generelt er blevet mere akademiske.

»I dag er danskerne generelt bedre uddannede, og det afspejler selvfølgelig også sammensætningen i partierne,« siger han.

Nick Hækkerup er selv jurist og ph.d. fra Københavns Universitet. Bortset fra to år som adjunkt ved Københavns Universitet og en kort periode som fuldmægtig ved Landsskatteretten har han brugt sit arbejdsliv på at arbejde sig gennem hierarkiet hos Socialdemokraterne. Han lagde ud som borgmester i Hillerød, og i dag er han næstformand for partiet. Nick Hækkerup er sikker på, at de fleste politikere nyder godt af en faglig ballast fra universitetet.

»Når man som politiker arbejder med lovgivning og beslutningsforslag, så er det i hvert fald behjælpeligt at være jurist. Det gælder også i de diskussioner om krise og økonomi, som finder sted i øjeblikket,« siger han.

Men Socialdemokraternes næstformand er også sikker på, at det hverken er den faglige ballast eller den tekniske viden, som skaber dygtige politikere.

»Hvis man skal kommunikere, så det virker, så skal man helt ud af fagtermen og ind i den holdningsmæssige og følelsesmæssige argumentation. En alt for akademisk tilgang vil gå ud over en selv,« siger han.

Nick Hækkerup mener, at der er forskel på, hvor gode de enkelte medlemmer af partierne er til at kommunikere. Men han afviser, at især Socialdemokraterne skulle lide under et akademisk image.

»Selv om en del af os er akademikere, påvirker det ikke den måde, vi taler på. Uanset om man er akademiker eller ej, så bør argumentationsformen for gennemslagskraftens skyld være værdi- og følelsesorienteret. Det er de folketingspolitikere, som kan det, der slår igennem. Det gælder på tværs af partierne,« siger han.

Følelser eller fornuft

Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, mener slet ikke, at det er politikernes uddannelse, det kommer an på. For ham handler en politikers vælgertække først og fremmest om personlighed.

»Når bestemte partier fremstår, som om de har flere medlemmer med korte uddannelser, så skyldes det først og fremmest spin. For hvor mange har ikke været opvaskere eller pædagoger?« spørger han. Jeppe Kofod er selv bachelor i sociologi fra Roskilde Universitetscenter og har efterfølgende taget en masteruddannelse i offentlig administration på Harvard University. Han færdiggjorde sin master samme år, han kom i Folketinget.

Men Jeppe Kofod tror ikke på, at vælgerne tager stilling til en kandidat ud fra en viden om, hvilken uddannelse vedkommende har. Det handler ifølge Kofod mest om den måde, politikerne formidler deres budskaber på.

»Der er ingen tvivl om, at det virker stærkere, når politikere taler til folks følelser i stedet for at tale til deres fornuft eller rationalitet. Det er der politikere, der er bedre til at gøre end andre,« siger han og tilføjer, at hjerneforskning har vist, at folk generelt er mere opmærksomme på argumenter, der er funderet i følelser frem for fornuft - især hvis der er tale om negative følelser.

»Så skræmmekampagner vil altid få flere tilhængere end positive udmeldinger,« siger han.

Men ifølge Tim Knudsen er det langt fra hele forklaringen. Han mener, problemet med DJØf'erne blandt andet er, at de ofte holder sig til tørre og abstrakte argumenter og appellerer for lidt til vælgernes følelser. Tim Knudsen peger blandt andet på Margrethe Vestager som et eksempel på en idealtypisk DJØF'er, der altid holder sig til de rationelle og fornuftige argumenter.

»Hun viderebringer respektfuldt økonomernes visdom, og folkelig er hun slet ikke. Men hun appellerer også uden tvivl bedst til akademikere, herunder DJØF'ere,« siger han.

Ifølge Tim Knudsen befinder Helle Thorning-Schmidt sig i samme kategori.

»Når hun skal udtrykke forargelse og indignation, kommer hun til at virke sur og belærende. Hendes stil står i skarp kontrast til Villy Søvndals slagfærdigt folkelige og humoristiske stil. Når han tager afstand til en holdning, virker han ikke sur, bare direkte,« siger Tim Knudsen og fremhæver forskellen mellem Villy Søvndal og Margrethe Vestager med et eksempel.

»Da Villy Søvndal for eksempel kritiserede de udtalelser, som den polske målmand Arek Onyszko var kommet med i sin bog, kaldte han målmanden for en idiot. For han vidste, at mange var optaget af målmandens homofobi. På en akademiker kan det virke som primitivitet mod primitivitet, men udtalelsen slår i al sin enkelhed igennem i gratisaviserne,« siger han.

Der er brug for dem

Tim Knudsen er ikke i tvivl om, at DJØF'erne og deres måde at formulere sig på, er med til at skabe et voksende skel mellem de universitetsuddannede, politisk aktive og store grupper af kortuddannede, som i stedet sætter deres kryds ved protestpartier. Derfor så han gerne, at partierne blev mere bevidste om at opstille kandidater med kortere uddannelser.

»Det vil give dem en reel chance for at gøre sig de samme erfaringer som dem med længere uddannelser. På lang sigt ville det være en investering i den del af befolkningen, som ellers er ved at ryge fra,« siger han.

Men den præmis anerkender politisk kommentator Niels Krause-Kjær ikke. Han mener, der er tale om en naturlig udvikling, som betyder, at behovet for professionelle politikere er blevet større.

»Politik er et håndværk, som kræver en særlig viden, indsigt og erfaring. Det er mere kompliceret at være politiker i dag, og derfor er det naturligt, at flere bruger hele deres liv på politik,« siger han.

Ifølge Niels Krause-Kjær skal politikerne i dag forholde sig til et langt mere indviklet samfund, og det kræver særlige forudsætninger.

»Idéen om at man kan vade ind fra gaden og blive en stærk politiker, er stadig smuk, men den holder kun i sjældne tilfælde«.

Niels Krause-Kjær peger på, at politikerne bliver slugt af embedsmændene, hvis de ikke har indsigt i de områder, de beskæftiger sig med.

»Den største risiko ved uprofessionelle politikere er, at embedsmændene overtager styringen. Derfor er de kompetente, professionelle politikere vigtige for at kunne give embedsmændene modspil, så driften og politikken kan blive adskilt,« siger han.

Men påstanden om, at det er blevet mere indviklet at være politiker, bliver afvist af Pia Kjærsgaard. Hun vil ikke udelukke, at det er en stor byrde at være politiker, men hun lægger vægt på, at en lang uddannelse aldrig må blive en forudsætning for en karriere i Folketinget.

»Det er vigtigt, at vi får en debat om det her. I mange lande uden for Skandinavien er politikerne dem med penge og en høj uddannelse. Danmark har til gengæld altid været et land, hvor alle kan stille op, og sådan skal det fortsat være«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med flere og flere DJØF'ere som fuldtidsprofessionelle levebrødspolitikere hvad skal vi så med folkestyret når folketinget alligevel fungerer som ren administration uden folkelig forståelse og føling? Vi kunne lige så godt genindføre enevældet når nu den 'almindelige' borger ikke har en jordisk chance for at forstå lovarbejdet og forvaltningen af det danske samfund af de politikere vi har valgt..

Sarkasme slut.. Men det er ikke godt for demokratiet at der er en så stor overrepræsentation af DJØF'ere fremfor en proportional fordeling som afspejler befolkningens sammensætning.

Professionelle politikere udruget i samme kasse er
et demokratisk problem. Måske også en forklaring på, at politik bliver tiltagende visionsløst.
Folketinget bør afspejle samfundet, ikke omvendt.
Embedsmænd er tjenere, og fylder de for meget,
skal de ha´et los i rø....
Politiske kommentatorer bidrager yderligere til det
"cirkus". Spin..Spin...Et revisionskontor i selvsving.
Udskift hele banden min. hvert 10. år, og lad os så få en tiltrængt grundlovsrevision. Tak.

Det kunne nu være ganske rart, hvis landets titusinder af højt uddannede politikere, jurister, økonomer, statsadministratorer og mange andre inden for den offentlige sektor, èn gang for alle udviste følelsesmæssigt intellekt og respekt for den ubestridelige historiske kendsgerning, at deres egen sociale og økonomiske samt menneskelige tilværelse er fuldstændig betinget af indsatsen fra hundredtusinder af lønmodtagere i det private erhvervsliv, der sammen med arbejdsgiverne indtjener landets årlige bruttonationalprodukt.

Især de mange faglærte og ufaglærte arbejdere.

DJØF’erne har gennem de sidste 40 år udviklet sig til et hovent og nedladende folkefærd over for alle mulige andre samfundsgrupper, fordi de bilder sig ind, at de med deres høje uddannelser og stillinger er meget klogere end for eksempel skibsbyggeren eller slagteriarbejderen på det private arbejdsmarked.

Lige netop disse borgere knokler effektivt i syv timer hver dag for at kunne betale verdens højeste skatter og afgifter, så 830.000 lønmodtagere og 70.000 ledere i det offentlige hver måned kan modtage høj overenskomstmæssig løn, ferie, pension og frynsegoder, blandt andet til mange tusinde medlemmer fra DJØF.

Tragedien for et veludviklet demokrati og folkestyre som Danmark er, at embedsmændene ikke længere fungerer som upolitiske statsadministratorer, der med al deres viden og kunnen guider politikerne og den til enhver tid siddende regering gennem det politiske liv på en liberal og fordomsfri måde.

I dag er samtlige DJØF’er politisk udnævnte eller særligt udvalgt til deres stillinger i det offentlige, kun på grund af nepotisme eller politisk netværk, og dèn udvikling er yderligere understreget af det omfattende system med tusinder af skjulte embedsmænd i EU-kommissionen.

Alle disse brave mænd og kvinder i DJØF, som anno 2009 lever en økonomisk sorgløs tilværelse med deres familier på grund af rigtig høje lønninger, burde trods alt hver dag sammen med de øvrige offentligt ansatte, sende en kærlig tanke til de hundredtusinder af ordinære arbejdere og funktionærer i det private erhvervsliv, for de mennesker er alene er skyld i sammen med virksomhedsejerne, at landet overhovedet har penge til at have en offentlig sektor.

I et demokrati med fri markedsøkonomi kan man kun levere sin arbejdskraft på to måder. Enten producerer man noget i det private erhvervsliv som arbejdsgiver eller lønmodtager. Eller man lader sig ansætte i den offentlige sektor for at yde et servicearbejde for befolkningen på sit fagområde, og for dèn ydelse får man sin aftalte løn af den offentlige arbejdsgiver, der grundlæggende finansieres af indtægterne fra det private erhvervsliv.

DJØF’erne, for nu at blive ved emnet i Camilla Stampes glimrende artikel, har ikke som deres amerikanske kollegaer selv betalt for deres ophold på landets gymnasier og universiteter.

Nej, hele deres uddannelse herhjemme er betalt af samtlige borgere gennem skatterne i forventningen om, at de som færdiguddannede jurister og økonomer samt andet går ud i blandt andet det offentlige arbejdsliv, og hver dag træffer retfærdige pragmatiske beslutninger til glæde for hele befolkningen.

Sådan er virkeligheden bare ikke.

DJØF’erne har gennem de sidste 20 år sammen med alt for mange ringe politikere skabt en politisk korrekthed i et demokrati og folkestyre som vores, der betyder, at vi ikke længere har nogen upolitiske embedsmænd på højt niveau, der stiller op og forsvarer noget som helst.

De er politisk udnævnte, og alle er ramt af det sygelige begreb konsensus (enighed) fra den socialistiske ideologi, hvilket betyder, at man aldrig kan føre en liberal og fordomsfri debat som i det ægte demokrati, hvor modsatrettede synspunkter altid er velkomne.

Ingen ledende DJØF’ere på samfundets højeste poster står i dag til ansvar for deres handlinger, fordi alle dækker over hinanden gennem de politiske og faglige netværk. Alle skal bare tjene deres egen fede løn og pension hjem fra arbejderfolkets indtjening i det private erhvervsliv. Hvorefter man kan sidde hjemme i haven og tale nedsættende om andre samfundsgrupper, som for eksempel slagteriarbejderne og skibsbyggerne plus andre ikke-akademiske medborgere, selvom de er skyld i at DJØF-folkene overhovedet har et liv.

Hele vores centraladministration inden for stat, regioner og kommuner, der styres af veluddannede jurister og økonomer fra DJØF, er anno 2009 gennemsyret af opportunisme hos de mange højt lønnede beslutningstagere, fordi alle tilpasser sig den politiske korrekthed i stedet for at protestere.

Med opportunisme følger ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse, og derfor sidder Danmark i dag med en dyr ineffektiv og bureaukratisk offentlig sektor, takket være især DJØF’erne, som aldrig har gennemtrumfet kravet over for politikerne om at være upolitiske og pragmatiske embedsmænd i alle forhold.

De senere års folketingsvalg, regionalvalg og kommunalvalg har vist, at hvem som helst kan blive folkevalgt politiker, og sådan må det givetvis også være i et ægte demokrati og folkestyre. Imidlertid burde det ikke betyde noget, hvis bare embedsmændene med deres højt betalte uddannelser af landets arbejdere og funktionærer, altid bestræber sig på at optræde som politisk neutrale statsadministratorer, i stedet for at lege med i det løbende beskidte politiske spil.

Så vil Danmark blive et rigtigt godt land at leve i.

”DEMOKRATIET ER DET ENESTE AF ALLE STYREFORMER, DER TAGER DET OPLYSTE MENNESKES HELE VILJESTYRKE I ANVENDELSE”
Præsident Franklin Delano Roosevelt (1882-1945)

”INTET MENNESKE PÅTAGER SIG ET HÅNDVÆRK, HAN IKKE HAR LÆRT, SELV DET SIMPLESTE. ALLIGEVEL TROR ALLE OG ENHVER SIG TILSTRÆKKELIGT KVALIFICERET TIL DET VANSKELIGSTE AF ALLE HÅNDVÆRK – DET AT REGERE”
Sokrates (469-399 f. Kristi fødsel)

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg forstår ikke helt at det nu skal være et problem med en uddannelse. Er det ikke mere problemet, at ikke alle i landet har en uddannelse eller interesser sig lidt mere for sammenhængene i de økonomiske og politiske beslutninger. Fx hvis folk i almindelighed interesserede sig lidt mere for sammenhængene i samfundet så kunne DF ikke bille folk ind at de kæmper ”den lille mands sag” når de stemmer for den ene lov efter den anden der går modsat.

Derudover er det noget sluder at påstå at SF og DF fik fremgang fordi de ikke har en partileder der er DJØFér – det er Lene Espersen jo og de konservative gik lidt frem. Ved kommunevalget i 2005 gik S meget frem og det var under Thorning og hun er jo også en af de såkaldte DJØFér. Et andet eksempel er Fogh Rasmussens , der også er DJØFer, store valg sejre i 2001, men han gik jo også tilbage ved hver valg herefter dog uden medierne nævnte denne tilbagegang.

martin sørensen

Kære dorte

Det er et direkte demokratisk problem når de politikere der repræsentere den almindelige brede befolkning selv levere liv der ligger utroligt langt væk fra de liv som den brede befolkning lever, at det er folk der aldrig selv har prøvet nogen reelt liv uden for christians borg eller nogen form for modgang det er folk der aldrig selv prøvet at må stå med almindelige problemer som vi der ikke har en elite udandelse har prøvet. når de djøff uddandende skal forsøge at sætte sig i vores ( pøblens sted) jo så høre vi altid jo dengang jeg var på SU så skulle vi vende hver 25 'øre. ( dog så glemmer de ofte at de har haft særdeles masiv støtte, fra deres yderst velhavede hjemmefront).

Nej det udgør et gigantisk undergravende demokratisk problem, når man ´kan exembelvist foreslå som Djøff politiker, at det kunne være styrkede for konkurance evnen at nedsætte dagpenge perioden til ex 2 år. Alle der selv har prøvet at leve bare et år på dagpenge ved at det er nok den mest stressede tilværelse man kan sætte folk i jo så augomentere Djøffen jo det øger "mobiliteten" i arbedsmarkdet med en lavere dagpenge sats med henvisning til precist de tekster der er om det i deres skole vejledning bog om denne sag. Se nu ser man virkeligt forskelen på en lov der blev vedtaget da folketinget for ca 30 år siden var befolket af almindelige mensker med almindelige liv versus en lov der som idag er skrevet af følesløse teknokratiske djøff lov robotter.

For i virklighedens verden der vil jeg som almindig arbejder naturligtvist kræve en meget meget MEEEGET lææææængere opsigelses varsel, hvilket der vil totalt stoppe alt mobilitet på vores arbedsmarkdet som resultat, af dette teknokratiske djøff idoti. Det er lige så sikkert som amen i kirken at fagforenignerne vil kræve længere opsigelses varsel og syge forsikriger i overenskomsten som modtræk overfor dårligere dagpenge ret og dårligere sygehuse.

hvad så vi da man forsøgte at sænke dagpenge retten for ca 1 år siden, jo socialdemokraterne var tæt på at sige ja det var djøff delen af socialdemokraterne der var lette at forføre, mens de få rester af socialdemokraterne der er ægte arbejdere som ex bjarne lausten socialdemkoraternes arbedsmarkdes ordføre sage klart nej nej nej med hans baggrund som normal arbeder, SF sage klart nej og DF sage klart nej. flere politikere fra regerings partierne der hade været en aktiv del af arbedsmarkdet var tvivlede imod. men var opison og regerings siden befoket af udelukkede djøff lov robotter jo så var dagpenge retten nu sat ned til kun 2 år med de koncekvenser som jeg har påpejet som følge, et andet exembel er efterlønnen man kan kun være djøffer for at se efterlønnen som et problem. ALLE der har prøvet at ha rigtigt skidt under neglede de kan være 100% enige om at det er fair at folk der har som ex mig arbejdet siden jeg var 17 trække os tilbage når vi bliver 60. forskelen på ex mig og en djøffer er jo faktisk ca 12 års aktivitet på arbedsmarkdet.
men dette faktum hverken kan eller vil en teknokratisk robot djøffer nogensinde forstå.

mvh martin sørensen

Søren Kristensen

Lønningerne, underholdningsværdien og gennemslagskraften til trods, har de nu også så meget magt, djøfferne og spindoktorerne? Selv om de måske er politisk valgte og strategisk placeret må man gå ud fra at de stadig er de folkevalgtes forlængede arme og ører og heldigvis skal man ikke nødvendigvis være djøffer eller universitetsuddannet for at kandidere til Folketinget. Omvendt er det klart at det politiske spil kræver en vis evne til at udtrykke sig klart, når der er brug for dét og uklart når der brug for dét. Den slags kan man bl.a. lære på universitetet, men retorik alene gør ingen politiker. Karisma er ikke noget der automatisk følger med uddannelsen, hverken til slagteriarbejder eller cand. polit. Pia Kjærsgaards og Villy Søvndals fremgang er udmærkede eksempler på at folkestyret fungerer i bedste velgående.

Bortset fra det, så undrer det mig at der ikke findes tal på hvilken af de to vælgerskarer hos hhv. SF og DF der huser flest arbejdere eller akademikere, men det kan selvfølgelig være Socialforskningsinstituttet også er nedlagt, uden jeg har opdaget det?

Dorte Sørensen

Kære Martin
Jeg har stor respekt for dig og dine indlæg . Men her forstår jeg ikke rigtigt frygten for DJØFérne.
Jeg er selv en mellem ting da jeg også kom ud af folkeskolen efter 7 klasse og kom i huset som ”ung pige” . Det var ingen dans på roser. Siden har jeg også med hårdt arbejde blevet en af de forhadte DJØFér . Selv synes jeg ikke at jeg er blevet mere samfundsfjern og mange af de forhadte politiske DJØFér er jo selv kommet fra 1. gangs akademikere familier. Thorning er fx opvokset i Ishøj, mon hun ikke kender til forholdene for almindelig arbejder - for at bruge din retorik.

Mht. dagpenge så har Thornings forslået, at folk selv må vælge om de ønsker en kort dagpenge periode med en højere udbetaling eller om de ønsker en lang periode med en lavere udbetaling som vi har i dag.
Jeg kan ikke forstå at OVK er imod dette frie valg.

Karsten Johansen

En "moderne" "politiker" har, som den "moderne" journalistsjel eller børssjel den/det er, aldri vært utenfor sin egen formues pengeverden.

I denne "moderne" middelalderen eller reføydaliserte kapitalismen er man på vei tilbake mot en global romersk hyperoverklasse med lokale klienter og provinsguvernører, supplert med det sammentyrtende romerrikets, dvs. USAs, totale helvetesmaskinpark i en stadig mer omseggripende 3. verdenskrig med sentrum rundt korstogs-brohodet "Israel" og oljebrohodene Irak, Saudiarabia mfl., samt det sentralsiatiske brohdet Afghanistan. Som i en gamle middelalderen er verden forvandla til en permanent krig mellom lokale krigsherrer eller undervasaller, men denne krigen er nå total og omfatter alle livets aspekter.

Denne totale krigens viktigste aspekt er nå hyperoverklassens religiøst-nihilistiske (eks. som Bush II, Putin, Netanyahu og Osama bin Laden og forøvrig samtlige gale pengemafiosoer er legio) og fascistisk-stalinistisk = "liberale" galskap, som utmønter seg i dens samlede angrep på menneskeartens økologiske livsgrunnlag, på jordens klimabalanse og selvsagt på enhver form for samtale, fornuft og samfunnssinn, medmenneskelighet, kunnskap og opplysning. Senteret eller førerbunkeren for angrepet på fornuften er mediaturet, hvis makt kan beskues f.eks. i forvandlingen av forhenværende aviser som "Politiken"s eller "Aftenposten"s nettsider til en nihilistisk totalforvirring av pornografiske kjendisrykter og reklamevirksomhet for økonomisk kriminalitet og mafiavirksomhet som f.eks den såkalte svinedøden, en influensa med en dødsrate på rundt en prosent av en normal sesonginfluensas (seks tusen mot en halv million), framstilles her som en ny svartedød i den hensikt å tjene penger på salg av vaksine og annet. Vitenskap er her erstattet av rå globalmafiøs svindel under ledelse av WHO.

"Politikerne" er i denne sammenheng å sammenligne med middelalderens herolder og klovner, mens mediene mere ligner på leieknekter og bødler.

martin sørensen

hej Dorte,

jo jeg så godt nok socialdemokraternes kampanje dengang, og jeg var ikke enig her er der et område hvor fritvalg bare ikke er godt nok. Og jo jeg er enig i at der er mange første generations akademikere der godt nok kender til de mindre sjove sider af livet. men alt ialt så er flertallet af dem der er valgt næsten uanset parti farve fra en baggrund hvor der ikke har manglet noget jeg siger ikke at det at ha oplevet fattigdom skal være en betingelse for at kunne blive politiker, men jeg siger at det udgør et demokratisk problem når dem vi stemmer på kommer fra en helt anden baggrund end den vi selv er en del af, Det er nærmest umuligt at komme igennem for politisk aktive ikke djøffere, i den kultur der nu kommet, og det udgør et gigantisk problem heldigvist så er min egen hjemegn untagelsen der bekræftiger regelen vi fik valgt en sygeplejske og en socco assistent til byrået i vores SF-vesthimmerlanske regi og der var faktisk kun 2 djøff kandidater i hele kommunen. hviklet der faktisk afbillder precist den andel som de har i kommunen. resten var bønder arbejdere skole lære, præster mm mm entrepenøre, nej det er sku et gigantisk demokratisk problem for demokratiet når dem der skriver vores love ikke selv har erfaring i det område som de lovgiver omkring se exembelvist på mit eget fødevare område her ser vi virkeligt exembler på lovgivning hvor djøfferne har gået deres totale sejers gang,

Det er ganske enkelt folk der aldrig gentager ALDRIG har lavet fødevare der skriver love om at man skal tjekke dit og dat for at få en glad smily uden at det faktisk reelt har noget som helst med fødevare sikkerhed at gøre for hvad så vi jo suber best overholdte alle krav, som der er i følge med lovgivningen om dukomentation, at virkeligheden lå meget langt væk fra det skøn billede som suberbest hade på papieret nej var der istædet en flok gamle slagtere eller mejerister dyr læger mm der var ude med vat pinden og kontrolerede at der faktisk var gjort rent at der faktisk var det kød som man sage i pakken og ikke gammet lort ompakket

Nej hele djøff korthuset af smily systemet kolapsede, og uanset om det var højre føljen eller venstre fjøjen så mangelde der sku gamle slagtere eller mejerister som jeg dyrlæger mm til at side inde og skrive loven til at gennemhulle de teoretiske djøff luft kasteller om at en smily faktisk giver nogen form for sikkerhed for at der faktisk er en hæderlig fødevare sikkerhed, nej selve tanken om selvkontrol har igen igen vist sig som være en falsk sikkerhed,

Længe leve det gamle system hvor man faktisk kontroledede uanmendt og påpejde alle fejl og mangler, der er da spor i det nuværnde system der kan bruges men tanken om en smily som en sikkerhed nej den må vi vilst lidt længere ud på landet med og hvor var de politikere der da loven blev skrevet kunne ud fra erfarning sige nej det der undskyldmig men mine 20 års erfarning som slagter eller bager siger mig at det der er en ilusion hvordan kan en djøffer augomentere mod det ? jo de ved ganske sikkert hvordan man gør noget rent ikke.

Som tidligere studerende på en scient.pol uddannelse må jeg give Ole Brockdorff fuldstændig ret. En af grundene til at jeg smuttede ;)

Dog vil jeg lige påpege at, det ikke kun er efter endt uddannelse at man lærer de "rigtige" måder at begå sig indenfor embedsmands kulturen. På universitetet ser man gang på gang demokrati/politik og administrations-interesserede studerende blive sat på plads. Det var jo nærmest værre end militæret.
Her er der en måde hvorpå man bliver statskundskaber, den er formet af institutterne, som giver "point" til de allermest kedelige og ensrettede personer. Heriblandt ekstra opgaver, udtalelser og andet der vil "se godt ud på cv'et"
Denne kultur, som universiteterne underviser ud fra er jo ikke selvvalgt, men fordret af dem der giver økonomisk støtte til uddannelserne. Videnskabs ministeriet og alle andre ministerier der er inden over universiteterne er jo fyldt med Djøf'ere. Disse vil jo fremme den rådne kultur de repræsenterer og har som mål at få "rigtige" embedsmænd ud fra universiteterne. Det nytter jo ikke noget at f.eks. SDU uddanner en hel årgang af frie tænkere, der ikke kan bruges til en skid i embedsmandværket, nej det skal være folk der kan, kæft, trit og retning.
Kulturen bliver så at sige dyrket allerede på universiteterne og man fortæller og former personer, helt ned til 18-19 års alderen at de skal glemme deres moral, frie tankegang hvis de skal klare den i embedsmændenes verden.
Presset er ubeskriveligt for mange!

DJØF-iseringen risikerer ganske rigtigt at udvikle en egentligt teknokratisering af det statslige og kommunale demokrati - til skade for det brede folkedemokrati.

Jeg er derfor glad for at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti op til kommunevalget 2009 indgik nogle politiske rammeaftaler med LO.

...LO er jo en af grundpillerne i disse to partiers folkelige basis.

Demokratiet udvikler og tilpasser sig ...

Jeg forstår udmærket Pias valg af holdning, og jeg mener valg. I mine øjne går det primært på, hvad man gør folk til pga. deres uddannelse. Det et udtryk for en slags offerrolle og for en alt for forsimplet holdning, hvis man gør uddannede mennesker til en slags overmennesker. Man burde i stedet for se på, hvad den enkelte byder på af budskaber/politik og forståelse for sammenfundets sammenhængskræft. Jeg køber ikke præmissen med at man næsten pr. definition er virkelighedsfjern og elitær, blot fordi at man har taget sig en videregående uddannelse.

"Men ifølge Tim Knudsen er det langt fra hele forklaringen. Han mener, problemet med DJØf’erne blandt andet er, at de ofte holder sig til tørre og abstrakte argumenter og appellerer for lidt til vælgernes følelser."

Foruden at det kan koste stemmer, ikke at tale nok til vælgernes følelser og måske det mere irationelle element, så forstår jeg ikke, hvorfor det skal gøres til et problem?

Politikere der forholder sig til substansen, og det relevante, er da en sejr for demokratiet. Ellers kan man tænkes at gå populismens vej og den udgør imo en trussel for demokratiet. Demokrati er ikke en stationær ting, men mere en menneskeskabt størrelse, som vi alene har magten til at påvirke og ændre. Men demokratiet afhænger af opmærksomme og selvkritiske borgere og her kan man ikke tillade at populismen har alt for meget at sige.

Jeg synes faktisk, at det ulækkert at man gerne ser at politikere skal tale mere til følelser.

Det er flintrende ligegyldigt om politikerne er akademikere, elektrikere eller pianister. Om de kender samfundet eller ej.

Blot de kan læse højt på dansk.

I USA er det afsløret (jf. gårsdagens Information), at 42 politikere - både demokrater og republikanere -har modtaget en mening i form af et manuskript fra det store medicinalfirma Roche.

De 42 politikere læste så blot højt af manuskriptet i Repræsentanternes Hus.

Hvorfor overhovedet kende samfundet og have en mening, når man kan få meningen foræret, og samtidig leve fedt af de penge, man får overdraget (under bordet) samtidig med meningen?

Hvorfor ikke bare gøre som i USA, hvor man altså har taget den logiske konsekvens, at når kongressen alligevel gør alt for de store selskaber – herunder at forære dem milliard-beløb hvis de kommer i krise -, ja så kan de store selskaber lige så godt have al besværet med selv at udtænke meninger og lave de mange taler til politikerne.

Løkke har jo netop på Venstres landsmøde udtrykt ønske om, at den amerikanske drøm omsættes til en dansk drøm.

Så derfor vil vi se, at det for fremtiden vil blive de dygtigste højtlæsere, der vil få plads i folketinget.

For sjov skyld testede jeg lige et par af kommentarerne i en lixberegner, hvilket gav følgende resultat:

65 - Meget svær faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.

Meget godt gået, når man selv kritiserer djøf-ismen.

Mht ikke at kende nok til ’det virkelige liv’, så bruger politikerne gerne den slags begrundelser for deres lange ferier og sidebeskæftigelser i bestyrelser, hvor djøf-isterne suger mere magt til sig i deres virkeligheder og til såkaldt ’gavn for samfundet’.
Ingen af delene er i øvrigt noget, jeg kender til fra det virkelige liv på arbejdsmarkedet. Slet ikke ferierne, men hvad angår sidejobs er der gerne klausuler for at undgå interessekonflikter, stress og som en slags sikring for at virksomheden får, hvad de betaler for. Men det er nok ikke så vigtigt i politik, hvor partilinjen tænker og stemmer for de ansatte.

For resten har der været en masse snak fra djøf kvinder om at sikre flere djøf kvinder i bestyrelserne rundt omkring, men det er ikke meget man hører fra samme personer om at sikre havnearbejdere, rengøringskoner og skraldemænd m/k i politik.

PS – Det blev et lidt lavere lixtal, og sikkert med flere stavefejl.

Jeg forstår simpelthen ikke præmissen med, at DJØF'ere ikke kan forstå andre mennesker; empati og indlevelsesevne (og evnen til at forestille sig andre livssituationer end ens egen) kommer ikke nødvendigvis af en lang uddannelse, men en lang uddannelse fjerner heller ikke empati fra folk.

Det er en absurd form for anti-intellektualisme, Informantions læsere udviser

"Siden 1982 har alle danske statsministre været oberster, over 60 procent i regeringen er militærfolk, og i dag udgør de 40 procent af alle folketingets medlemmer. Men problemet med officererne er, at de ofte glemmer verden uden for Christiansborg, mener Pia Kjærsgaard."
( Frit citeret fra artikel ).
Sammenholdes dette med ensretningen, som pågår i partierne, får man en flok teknokrater, som
"tænker ens".
Problemet er ikke mangel på føøøleeeseer, men
manglen på selvstændig tænkning,
Markante holdninger og visioner ryger ud med badevandet.
Politik skal ikke være følelsesporno.
Politikere må også gerne være skarpere, end folk flest, men de bør kende den virkelighed, som de
lovgir`om.
Folketinget og embedsmændene, burde tjene folket, men optræder nu som herskere, og det har undermineret Demokratiet........
( og tak for en udemærket artikel )

I riger hinsides, skulle man beherske kunsten, for kun en der forstod alsidigheden ville kunne tilse alle.

PS
Her er det så man klukker, mens et indre billede af Anders Fogh, der udtryksfuldt fortolker Debussy, flimrer, da det ikke kan fastholdes. Istedet ender det i en militærmarch, hvor lædret knitrer så kraftigt, at alle gå ud af takt.

Jamen, det er vel ikke noget problem at en politiker er veluddannet? Næhhh, - men det er nu heller ikke nødvendigvis en fordel.

Derimod er det et stort problem, hvis vælgerne accepterer at politikeren ikke kan forsvare sine tanker, mål og handlinger på vælgerens intellektuelle niveau.

Det eneste middel imod dette problem er, at vælgere, - og menige medlemmer i partiforeningerne - både undlader og afviser at kommunikere på DLØF-jargon.

For politikerne taler jo bare det sprog der falder dem naturligt, og når flertallet af politikere efterhånden taler i den jargon, så ender det med at blive et anerkendt karaktertræk for en politiker, og dermed også en hindring for kandidater med et andet sprogbrug.

Og måske ligger hele problemet i de motiver der lægges til grund, når man udpeger kandidater i partiforeningerne. I "gamle dage" valgte man den kandidat, der kunne svare personligt på ethvert spørgsmål, og som i store træk var i tråd med partiets idé.

Idag er det åbenbart nærmer en konkurrence på udenadslære, hvor kandidatens opgave går ud på at kunne partiprogrammet på rygmarven, og være i stand til at citere en stak statistikker, suppleret af referencer til nogle case-stories (som sjældent er repræsentative for statistikkernes udtryk). Når så kandidaten er kommet i slutspurten, kommer duellerne mod de andre kandidater, og her går det hele gerne op i en verdensfjern duel på akademiske kvalifikationer og citater.

Den der vinder, er altså ikke nødvendigvis den bedste kandidat, men - groft sagt- blot den der er bedst til akademisk retorik.

Lennart Kampmann

At udråbe DJØF som en intellektuel følelseskold hovedfjende er præcis ligeså fordomsfuldt som at slå alle muslimer i hartkorn med terrorister, eller alle private erhvervsdrivende med Stein Bagger.

Når man sætter en etikette på en person, slipper man jo for at lære vedkommende at kende, før man kommer med en moralsk fordømmelse.

Jurister og økonomer er som alle andre mennesker forskellige og med forskellig moral. Nogle gør godt, nogle gør ikke noget, andre gør måske skade. Men at udråbe hele standen til en synlig fjende for demokratiet er ikke blot bekvemt, men også fordomsfuldt og på et lavt dannelsesniveau.

Selv er jeg uddannet Cand. Merc. Int. og medlem af DJØF. Jeg underviser på HHX. (Nogle kan derfor fristes til at udpege mig som tilhørende hovedfjenden)

Med venlig hilsen
Lennart

jens peter hansen

Folkestyrets problem er ikke at der er mange djøffer, men at der måske er ved at udvikle sig en tradition for at politikere skal være det. I demokratiets første år mente akademikerne efter grundlovens indførsel i 1849 at det var de dannede og de formuende der skulle styre landet. Bønder og anden almue havde ikke evnerne. Og så førte disse lærde herrer Danmark til slagtebænken på Dybbølbjerg. Ak ja. Vi var så stolte over at en arbejdsmand blev statsminister da Anker tog over.
Nu skammer nationen sig over Statsministernes engelskundskaber. Når man har hørt Anker tale engelsk har tæerne været krumme af rædsel og mon H.C. Hansens engelsk var så godt ??Kampmann talte engelsk som Eddie Skoller, men derfor kunne de jo godt være dygtige politikere.
Folketinget skal ikke være et spejlbillede af befolkningen, men det skal da heller ikke være et vrangbillede. Når Villy siger at en mål er idiot, så er det da ikke fordi han er lærer, så er det fordi målmanden opfører sig som en idiot. Kunne en djøffer virkelig ikke finde på at sige det? hvis ikke så er han sgu også en idiot.

Kære Lennart Kampmann,

ofte er der jo ikke tale om, at det er "mig" der sætter en etiket på politikeren, men derimod at politikeren stempler sig selv, ved at optræde i en skabelonkarakter uden personlighed og deltager i en konkurrence om at være den bedste tilnærmelse til dette ideal.

jens peter hansen peger på det væsentlige i problemet: at politikken professionaliseres.
I virkeligheden er valg ikke spor demokratisk, lodtrækning er! Demokratiet udmærker sig ved, at man ikke kan kvalificere sig til at få magten, for i demokratiet pr. definition lige på det politiske niveau.

Lennart Kampmann

@ Sven Karlsen

analogt med det du siger så er det heller ikke "mig" der sætter etikette på muslimen, men derimod at muslimen stempler sig selv ved at optræde i en skabelonkarakter uden personlighed......

Den der observerer og konkluderer, er jo netop den der påklæber etiketten. Fortolkningen sker jo hos "dig".

Folkestyrets problem er måske snarere, at vi som vælgere konstant peger på dem der vil give os mere velfærd og overvågning, samt færdige pakker med løsninger, fremfor at vi peger på dem der vil give magten tilbage til folk, der så selv kan smørre madpakker og betale for de ydelser de ønsker, mens de hjælper de svageste.

Problemet er at vi lader de forsimplede rød-blå kommentarer stå usagte imod for ofte. Det er ikke nok at vi siger det her på tråden - budskabet skal ud til alle.

med venlig hilsen
Lennart

Kære Lennart Kampmann,
kultur er ikke partikelfysik, og modsat en foton, så bestemmes en politikers karakter ikke af den måde jeg lytter på ;-)

Franskmænd, muslimer, autonome og alle andre kulturgrupper har naturligvis også fælles karaktertræk, som ikke er skabt af hverken min observation af, - eller fordom om, dem.

Men forskellen fra dem, og til politikeren, er, at jeg ikke skal vælge en af dem til at repræsentere mig i et demokratisk organ.

Ligheden er, at franskmænd, muslimer, autonome og alle andre er ligeså forskellige under deres fællestræk, som politikerne er - og vice versa - og det er den forskellighed jeg efterlyser ... eller hvis du vil have en analogi: at de holder op med at konkurrere om hvem der er den perfekte franskmand, og istedet lader målestokken være personlig individualitet og originalitet.

Problemet er ikke DJØF-tilhørsforholdet.

Problemet er, at for mange i Folketinget er blevet levebrødspolitikere.

Man bør indføre en regel om, at ingen kan sidde mere end to perioder i træk i Folketinget - så skal der være en pause på én valgperode, før der atter kan søges valg.

Sådan kan man nogenlunde sikre sig, at folketingsmedlemmerne er folk, som har kontakt til normalt arbejdsliv o s v.

En folketingsmand, der kan finde arbejde uden for Folketinget er formentlig også mindre tilbøjelig til at gå på kompromis med sin overbevisning.

En levebrødspolitiker er altid nødt til at "sælge ud" - for han/hun har ikke andre eksistensmuligheder.

Ingen bør kunne gør professionel politik til en levevej - demokratiet kræver folk, der er normale samfundsborgere.

Loke Bisbjerg Nielsen

Denne her artikel er pinlig og uinteressant. Hvordan kan man fremstille problemet ved DJØFiceringen som om, at det handler om, at politikernes spin virker dårligere? Det kan umuligt være det, der er kerneproblemet? Artiklen handler jo blot om, at fordi der er flere DJØF'ere, har politikerne sværere ved at snakke til befolkningen - altså lave spin. Det er nærmest lattervækkende, at den eneste der kommer med en reel analyse af problemet, er Pia Kjærsgaard, når hun påpeger, at det ikke er godt for demokratiet. Hvad Pia Kjærsgaard så mener med sin udtalelse, kan man kun gisne om, men hun synes som udgangspunkt at have fat i den lange ende.

At politik er blevet reduceret til at kunne tale til vælgerne, er en ting. En anden ting er, som denne artikel er udtryk for, at man accepterer politik som værende det, at kunne tale til vælgerne - altså spin. Gør man det, forsvinder det realpolitiske indhold selv sagt.

Et problem ved DJØFiceringen synes ikke at være, at politikerne har sværere ved at spin'e befolkningen, men at befolkningen pludselig kun har én stemme. Det er her værtshussnakken om 'de der inde på borgen, de har sgu aldrig prøvet at være jord og beton arbejdere!' gør sig gældende. For hvordan kan de så forstå en jord og betonarbejders behov? Noget andet er kulturdebatten. Som et relativt ungt menneske (21) er jeg virkelig træt af at høre politikere, der har været unge på en helt anden måde en mig, udtale sig om hvad mine behov. De taler om ungdomsklubber og badmintonhaller. Det var sikkert fedt at være ung i Nordsjælland, men min ungdom er og har været anderledes! Og jeg ved, at der er mange, der ikke gider at spille badminton, og ikke gider at gå i de kommunalt ejede røvsyge ungdomsinstitutioner, hvor en hver tanke om emancipation drukner i embedsvælde og ensretning. I forbindelse med det nu overståede kommunalvalg kunne man også konstatere, at enhver snak om tilbud til unge, var direkte pinlige. Det handlede her ikke bare om, at politikerne ikke kunne formulere sig i et 'ungt sprog', men at de direkte ikke havde noget at formulere. De aner ikke, hvad unge mennesker går og foretager sig, og vist de vidste det, ville de erklære hele banden for psykopater og spærre dem inde.

Men mange af disse ting ved politikerne godt, og derfor vil vi i fremtiden se en anden form for elitepolitiker. Vi vil se politikeren, der på alle leder og kanter er skolet i den politiske karriere, hvis indtræden i spinmaskinen får en tidlig start. Vi kan fx se den tidligere formand for SFU, Astrid Krag, som lige skulle tage et break fra statskundskab for at være hjemmehjælper. Kald mig mistroisk, men hun vidste udmærket godt, at det var pisse smart i forhold til hendes fremtidige karriere som politiker.
På samme måde vil vi højest sandsynligt se dette som en stigende tendens. Hvis man træder ind i et ungdomsparti som 15, kan man allerede begynde at tilrettelægge sin politiske karriere der. Det vil sige: vælge de rigtige jobs og den rigtige uddannelse. Man kan derved blive den ultimative spinmachine og have alle kortene i hånden!

Alt det her DJØF-tamtam ville kunne undgås hvis man liberaliserede demokratiet yderligere og indførte direkte demokrati, så også den almindelige vælger kunne komme til orde og få magten over sit eget liv og arbejdssituation.

Så længe vi har repræsentation i demokratiet, vil vi altid lide under en vis elite og begrebet 'levebrødspolitiker' vil være aktuelt.

Det er altid et demokratisk problem hvis repræsentationen repræsenterer en elite frem for befolkningen. Naturligvis skal politikere være dygtige og kompetente, men de bør have en baggrund der afspejler befolkningssammensætningen for at have den fornødne legitimitet til at regere. I modsat tilfælde (ligesom nu) er der i virkeligheden tale om en herskerklasse på Christiansborg snarere end et reelt repræsentativt folkestyre.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Det er mig en gåde, at det kan være et problem, at lade mennesker, der har lange uddannelser i lov- og statsforvaltning om at styre staten og udstikke love!
Er det også et problem hvis ham, der skal lægge mit tag er tømrer, ham der slagter mit kød er slagter osv.?

Det er ganske korrekt, at tørre tal og analyser af tingenes faktiske tilstand ikke er super sexet i et 20 sekunders indslag henover aftensmaden - og det er også rigtigt, at forfladigede og upræcise kommentarer (arbejdsløse er dovne, muslimer bekriger danskerne, djøferne kender ikke til virkeligheden) er meget nemmere at fremføre.
Men det handler nok i virkeligheden om tilskuerne, lytterne og seerne, som kun er vandt til uoplyst og unuanceret tale - og det er et problem.
Fint nok, at de fleste af os ikke kender meget til statsøkonomi, jura og politisk håndværk og retorik, men det er da afgørende at vi som lægmænd anerkender nødvendigheden af disse færdigheder netop hos de mennesker, der skal forvalte, udvikle og sikre vores økonomi, lovgivning og fremtidige politiske verden.
Der er tale om videnskaber - som man kan være mere eller mindre dygtig inden for.

Jeg vil derfor mene, at vi som vælgere har et ansvar til ikke kun at vælge den, vi er mest enig i, men også en, der kan sit håndværk, det være retorik, forhandling, økonomi eller jura. Er det ikke et problem, hvis vores økonomiminister tror 2+2=5 eller vores justitsminister ikke ved at et burkaforbud er grundlovsstridigt? Jo, det er så - og det er i øvrigt også pinligt!

Jeg sporer snarere i denne debat en misforstået glorificering af arbejderstanden, som er dybt foruroligende og som leder til, at arbejderne bliver taget ved næsen af kapitalen. Bourdieu's begreb 'symbolsk vold' trænger sig på i den forbindelse og kapitalen gnider sig i hænderne over arbejderne, som nægter at tage imod penge, fordi 'penge korrumperer'. Glorificeringen lavklassen leder til fastholdelse, og ingen er mere lykkelig for den glorificering end magthaverne.

Når man derfor rynker på næsen af den grundige, indsigtsfulde og veluddannede økonom eller jurist, som har en plan for at reducere fattigdom via vanskelige skatteredskaber, og i stedet hepper på en populistisk hjemmehjælper, fordi 'hun er en af os, og hun forstår os bedre' - og som så vel og mærke forringer vilkårene for de dårligst stillede - ja, så er man simpelthen for dum!
Det kan godt være, at det er svært at forstå, skatteregler, lovsprog osv - men det er meget, der er vanskeligt at forstå, og hvor vi gladeligt erkender vores mangler og accepterer, at vi skal overlade de tekniske detaljer til de, der forstår sig på dette.
Så kan vi diskuttere de store mål sammen (skal vi til månen, vil vi have et 100 tommers TV, skal DK have verdens bedste sygehuse) og lade de, der ved hvordan man realiserer dette om resten.

Men lad for guds skyld være med at stemme på de dumme, fordi man selv er dum og tror at de dumme jo nok forstår os dumme bedre end de kloge!!!
For så ender vi med, at de kloge lader som om de er dumme, så de dumme stemmer på dem - og så snyder den kloge den dumme i sidste ende....

Per Erik Rønne

Thomas Dahl har forstået hvad der er nødvendigt, noget feministerne kun delvis har forstået. De vil jo kun kvotere på baggrund at køn.

Næh, lad os i stedet kvotere også på uddannelse, erhverv [offentligt / privat / arbejdsløs / førtidspensionist] - for slet ikke at tale om intelligenskvotient. Også de intellektuelt udfordrede må naturligvis sikres deres ligelige plads i folketinget.

:-).

Inger Sundsvald

Thomas Dahl skriver:
”en proportional fordeling som afspejler befolkningens sammensætning.”

Den er jeg som kvinde helt med på.

Inger Sundsvald

Hvad er der i vejen med at være veluddannet eller uuddannet mand/kvinde? – Intet.

Men det er heller ikke det det drejer sig om.

Sagen er jo, at hvis der vælges rigtig mange militærfolk, eller hvis hovedparten er kvinder/mænd/DJØF’er eller slagteriarbejdere, så afspejler det ikke befolkningens sammensætning.

Helt galt bliver det, hvis de forskellige ministre styres af embedsmænd. Her skal man nok have en vis viden og uddannelse, for ikke at blive kørt helt rundt i manegen.

Men det virkelige problem, som jeg ser det, er blokdannelsen. Det samarbejdende folkestyre ville være en god idé at prøve. Desværre kommer det mest an på hvem man er venner med, og med hvem man kan tryne ”fjenden”: – Ca. halvdelen af befolkningen.

Inger Sundsvald

De seneste regeringer har fået indført en del love, som jeg vil tro de kommer til at fortryde, når de en dag ikke længere har magten (nemesis, hvor jeg ikke kan forestille mig, at der ikke kommer lidt hævn og ”tak for sidst” ind i billedet).

I den forbindelse er det også interessant, at Venstre var med på at lave styreformen på Københavns Rådhus om, lige indtil drømmen om overborgmesterposten ikke længere var i sigte for Søren Pind. Skide være med om tingene umuligt kan fungere til gavn for borgerne, bare ”rød stue” ikke får succes, og for alt i verden ikke Ritt Bjerregaard.

Det er samme logik der gør sig gældende overalt i politik. Magt og økonomiske interesser er gud – fnidder er resultatet. Hvad rager det politikerne at klima og miljø og døde soldater bliver lagt i graven, så længe man er venner med de rigtige som man kan samle et flertal med - så man med djævlens vold og magt kan vise sin magt over ”fjenden”.

Så længe politikerne lader som om de arbejder i befolkningens interesse, gider jeg ikke engang lade som om jeg respekterer dem eller tror på dem. Jeg kan ikke engang tro på, at vælgerne i dette såkaldte demokrati ved hvad de gør når de sætter deres krydser – for hvem p.t. ønsker en oplyst befolkning? Hvad fanden kan være mere vigtigt at lære, andet end at kunne tælle til 90 og at acceptere, at dette tal definerer hvad der er rigtigt og forkert?

I øvrigt gør jeg hvad jeg kan for at det gennemsnitlige lixtal ikke bliver for højt her på netavisen. Det må være muligt at skrive i et sprog som også andre end f.eks. DJØF’er forstår – hvis det altså ikke er selve meningen at holde andre ude? Alle har åbenbart motiver og dagsordener. Hvad mon mine er?