Læsetid 5 min.

Orgasmer Inc.

Ny dokumentar følger amerikanske medicinalfirmaers jagt gennem ni år på at skabe det første 'Viagramiddel' til kvinder
Jagten på orgasmen. Dokumentaristen Liz Canner har igennem ni år fulgt medicinalindustriens ihærdige forsøg på at tjene penge på kvinders (manglende) sexlyst. Det er også et kulturelt spørgsmål, mener hun. Mange kvinder er nemlig så uoplyste, at de tror, de har en seksuel dysfunktion,  men i virkeligheden fejlier de intet, siger hun.

Jagten på orgasmen. Dokumentaristen Liz Canner har igennem ni år fulgt medicinalindustriens ihærdige forsøg på at tjene penge på kvinders (manglende) sexlyst. Det er også et kulturelt spørgsmål, mener hun. Mange kvinder er nemlig så uoplyste, at de tror, de har en seksuel dysfunktion, men i virkeligheden fejlier de intet, siger hun.

13. november 2009

Charletta, en kvinde i 40'erne, lader elektroder fra en såkaldt Orgasmatron indoperere i sin rygrad, fordi hun gerne vil opleve orgasmer ved samleje. Men forsøget, som hun deltager i hos en amerikansk læge, gør ikke meget andet for Charletta, end at hun via den knap, Orgasmatronen reguleres med, og som skulle stimulere orgasme, i stedet skaber nogle ufrivillige spjæt i venstre ben.

Den prisbelønnede amerikanske instruktør Liz Canner interviewer i en ny undersøgende dokumentar Orgasm Inc. The Strange Science Of Female Pleasures flere kvinder, som mener, at de lider af 'kvindelig seksuel dysfunktion' (FSD). En omdiskuteret diagnose, der dækker over blandt andet manglende sexlyst og manglende evne til at få orgasmer. Kvinder, der savner seksuel nydelse, er et potentielt kæmpemarked for medicinalfirmaer. De har siden 1998, hvor Viagra til mænd blev lanceret, forsøgt at skabe en lignende blockbuster for kvinder.

Canner afdækker i løbet af de ni år, det har taget at lave filmen, medicinalindustriens jagt på et middel, der kan kurere den seksuelle dysfunktion. Firmaet Vivus, hvor instruktøren ansættes til at lave pornofilm til brug for kliniske test med kvinder, arbejder på at udvikle et produkt, der skal stimulere kvindelig lyst. Da firmaets visioner offentliggøres, stiger Vivus' aktier eksplosivt. Og som en af de ledende medarbejdere beretter til et møde, som Canner filmer, fik det eksempelvis fem sekretærer i firmaet til at købe aktier. Men kun en af dem var smart nok til at sælge dem. Det tjente hun nok på til at gå på pension som 38-årig. Der er mange penge i den amerikanske medicinalindustri, som er den tredje største industri i USA, konstaterer Canner.

Behøver vi det?

Instruktøren følger Vivus' medarbejdere på en alt-betalt-skitur med læger, der skal anbefale deres produkt til kvinder. Men hun formenes adgang, når resultaterne af virksomhedens præparat skal fremlægges. Det viser sig, at deres resultater er skuffende. Men de fortsætter alligevel deres test, selv om de indrømmer, at øget blodtilførsel til genetialerne hos kvinder ikke nødvendigvis fører til orgasmer.

De små spillere i jagten kan forekomme som tossede kvaksalvere, men så kommer en stor aktør på banen: Det verdensomspændende firma Procter & Gamble med deres sexplaster Intrinsa, der frigiver testosteron og dermed skulle stimulere den kvindelige lystfølelse. Det bliver ikke godkendt af den amerikanske Federal Drug Administration (FDA). Det stopper dog ikke firmaet, der får plastret godkendt i EU.

Liz Canner peger på, at baggrunden for EU-godkendelsen blandt andet kan være, at hvis ét produkt godkendes i et land, er det automatisk godkendt i resten af EU, hvilket gør det lettere at komme ind på det europæiske marked.

»Desuden har EU ikke off label-udskrivning af medicin. Off label tillader læger at udskrive medicin, der ikke er godkendt til behandling af sygdomme,« forklarer Canner over telefonen.

»FDA, der skulle godkende Intrinsa i USA, vidste, at Procter & Gamble havde en 100 millioner dollar kampagne kørende, før Intrinsa overhovedet blev sendt til godkendelse. Og FDA mente, at Intrinsa ville blive udskrevet off label. Det var medvirkende til, at de afviste at godkende sexplastret. I løbet af min research opdagede jeg blandt andet, at Viagra til mænd blev udskrevet til kvinder off label. På grund af off label kan firmaerne komme uden om FDA.«

Meget tyder dog på, at Intrinsa langt fra har opnået det store salg i EU, hvilket Liz Canner konstaterede i sin research til dokumentaren. Blandt andet fordi europæiske lande har stramme restriktioner for direkte forbrugerreklamer, når det gælder medicin.

Canner peger dog på, at det tyske firma Boehringer Ingelheim offentliggør informationer om et nyt middel i næste uge i Paris. Det drejer sig om produktet Flibanserin, der gradvist genskaber lyst via stoffer, der virker i hjernen.

»Behøver vi virkelig det,« spørger Canner, der ikke afviser, at der er kvinder, der er utilfredse med deres sexliv, og som gerne vil have medicinsk hjælp.

»Jeg synes ikke, der er noget galt med et middel, der giver kvinder bedre orgasmer og bedre sex, hvis det ikke har nogen bivirkninger og faktisk virker. Jeg kritiserer en overdiagnostisering, der foregår med FSD, der kan skabe en dysfunktion hos kvinder, som intet fejler.«

Liz Canner peger desuden på, at der ved mange af disse produkter viser sig, at placeboeffekten er 30 til 40 procent. Det betyder, at der er store psykologiske aspekter, der påvirker den kvindelige lystfølelse, pointerer hun.

I 1999 viste en undersøgelse, at 43 procent af alle kvinder lider af seksuel dysfunktion. Den kendte studievært Oprah omtalte undersøgelsen i sit show, der er et af de mest populære i USA. Siden er det kommet frem, at folkene bag undersøgelsen havde forbindelser til Procter & Gamble.

»Heldigvis har FDA undersøgt de kriterier, der ligger til grund for kvindelig seksuel dysfunktion og understreget, at kvinden selv skal være utilfreds med sine funktioner, før der kan være tale om en lidelse,« siger instruktøren.

Kulturel kamp

12 firmaer er droppet ud af kapløbet om 'den lyserøde Viagra-pille'. Og mens Liz Canner ventede på, om ét firma faktisk ville vinde og lykkes med at lancere et produkt, så hun kunne få en afslutning på sin film, dukkede et nyt 'produkt' op på markedet. En designervagina, som via laceroperationer eller kirurgi i skeden lover kvinder et bedre sexliv.

»Designervaginaer var det produkt - det sælges faktisk som et varemærke til professionelle af en amerikansk læge - der vandt udbredelse, mens jeg lavede min film. Jeg interviewer en kvinde i filmen, som har fået kønslæber og klitoris reduceret med skalpel og af den grund led et faretruende blodtab. Den amerikanske sammenslutning af obstetrikere og gynækologer har advaret kraftigt mod disse indgreb,« siger Canner.

I filmen møder man også Liza på en messe. Hun er ansat til at reklamere for kosmetisk genital kirurgi, men hun afslører samtidig foran Liz Canners snurrende kamera, at hun føler ubehag ved sit job, »der skal hjælpe kvinder til at føle sig sundere og yngre 'dernede'«. Liza tror ikke, at det er så simpelt og undskylder smågrinende, at hun i øvrigt også leder efter et nyt arbejde.

Charletta stopper sin deltagelse i forsøget med Ogasmatronen og forklarer i filmen, at hun faktisk godt kan få orgasmer, bare ikke sammen med sin mand. Hun bliver overrasket og glad, da Liz Canner fortæller hende, at mange kvinder slet ikke får orgasmer ved samleje.

»I USA er den største bekymring, at befolkningen generelt modtager så dårlig seksualundervisning, at det efterlader en masse uoplyste kvinder, der tror, at de har en seksuel dysfunktion, når de formentlig ingenting fejler. Der er jo ikke noget medicinsk forsøg, der viser, at kvinder skal have mindst fem orgasmer om måneden for at være normale og sunde. Desuden lever vi i et seksualiseret samfund, som forvrider forventninger til seksuelle præstationer. Det her er også en kulturel kamp om, hvordan vi skal forstå kvindelig seksualitet,« siger Liz Canner.

Orgasm Inc. The Strange Science Of Female Pleasures, Astrea Media

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu