Læsetid: 4 min.

Rigdom og rimelighed

Et tilbud til statsministeren om åndelig bistand i kampen om at få Danmark placeret på den globale hitliste
28. november 2009

Det er sgu da vel løgn, tænker man. Hvad er det dog den lille fyr står og siger? Vi taler om manden fra Græsted, som vi p.t. kalder vores statsminister. Den danske drøm, siger han, er drømmen om rigdom og rimelighed. Rigdom og rimelighed! Hvis han i stedet for rigdom havde talt om velstand, kunne man se en vis fornuft i det. Velstand er noget fælles, en slags gennemsnit for livsvilkår og levestandard, som ethvert ordentligt samfund bestræber sig på at gøre så højt som muligt. Men rigdom? Hvis alle er rige, findes rigdom jo egentlig ikke, rigdom er og bliver for de få. 'Den danske drøm' skulle altså være, at vi gerne vil have mulighed for at blive rige - mens der (dog) skal være så meget rimelighed til, at de, der ikke har held til at blive rige, i det mindste ikke direkte dør af sult. Hvordan kan sådan en forestilling, sådan et 'politisk program', overhovedet fremstilles som en hel nations drøm? Der er dæleme langt fra lige den og så til Martin Luthers Kings drøm om frihed og lighed for alle uanset race, tro, social status og overbevisning.

Vision?

Sig det er løgn! råber vi til hustruen, sig at det ikke passer, at vi har en statsminister der går i små sko. Kom og fortæl mig, hjertenskær, at vi ikke har en leder for vort folk, der er ussel nok til at stjæle retorik fra Martin Luther King! Hvad bliver det næste? Ser vi ham snart med Gandhibriller, iført djellaba og agiterende for ikkevold, mens han fylder egne såvel som golfvennernes lommer - med et løfte om, så vidt realpolitisk muligt, og hvis rigets finanser tillader det, at være god ved de fattige. Sig det er løgn! gentager vi. Hustruen sukker. Du lyder fuldkommen som Georg Metz, siger hun, hvorfor går du dig ikke en tur?

Nej, jeg vil ikke, vrisser vi. Det her er vigtigt. Statsministeren holdt sin tale på sit partis landmøde, fra en talerstol, der var for stor til ham, men åbenbart ikke kunne blive lille nok til Venstre-folkene, der begejstret klappede af deres kære leder. Programmet, han fremlagde, er kun egnet til at gøre én endnu mere ophidset. Hans 'drøm' om Danmark er ikke nogen 'vision', ikke nogen rigtig drøm, det er en privat virksomheds ønske om at komme på hitlisten. Mindst en tiendeplads over verdens rigeste lande - det er 'drøm' nummer ét. Mindst på tredjepladsen, når det drejer sig om at have flest 'vækst-iværksættere'. Mindst tiendepladsen i spørgsmålet om at have det højeste 'arbejdsudbud'. Danske skolebørn skal mindst ligge på femtepladsen i læsning, matematik og naturfag, og så skal vi have mindst et universitet blandt verdens 10 bedste. Levealderen skal også være på Top 10. På Top 3 skal vi være at finde i energieffektivitet. Lidt mere ubestemt, uden at drømmeren Lars fra Græsted sætter præcis placering på, skal vi være et land med 'en af de højeste arbejdsfrekvenser for udlændinge i Europa'. På samme måde skal vi være et land, hvor kriminalitetsrisikoen er blandt de laveste, også i Europa. Men kravet, når det drejer sig om at høre til blandt de stærkeste økonomier i verden, bliver igen præcist: her skal vi være på Top 5. Det hele skal nås inden år 2020.

Lærdom?

Rigdom og rimelighed. Det skurrer stadig i ørerne, da vi alligevel beslutter at gøre som hustruen tilråder, og går os en tur. Lower East Side, Nyc, Denmark, et af verdens mindste lande, men afgjort på hitlisten over de mest åndsforsnottede. Sådan noget som et eliteuniversitet, forudsætter det ikke, at lærdom og videnskabelig ekspertise nyder almindelig respekt hos samfundets spidser såvel som i befolkningen? Gør lærdom og ekspertise det? Når man ber de lærde og eksperter om råd, når man nedsætter kommissioner, udnævner kompetente kommissionsformænd, retter man sig så efter dem, når de barsler med resultaterne af deres undersøgelser? Kunne man f.eks. finde på at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år på trods af, at samtlige eksperter fraråder det? Der er kort vej, har private Nielsen her indtryk af, fra at være lærd ekspert fra et eliteuniversitet, som bliver bedt om at udføre en kostbar videnskabelig undersøgelse, og så til at være en skide akademiker uden føling med hverken stemningen blandt almindelige mennesker eller de politiske realiteter. 'En af de højeste arbejdsfrekvenser for udlændinge i Europa' - ih, jamen altså! som Per Højholt lod sin Gitte sige.

Ånd?

Fra talerstolen, der lod tv-seerne ane, at den lille mand skam har et bredt bryst, med tilhørende brede skuldre, der vel egentlig nok skulle kunne bære nogle flere byrder, kunne statsministeren ikke lige komme i tanke om noget åndsprodukt, der hylder det, han kalder den danske drøm. Rigdom og rimelighed. Ikke et essay, ikke et digt, ikke engang 'en bog', hylder dette smukke drømmesyn. Det kan jeg nu godt forstå. Hverken jeg selv eller nogen anden forfatter, jeg kan komme i tanke om, har lyst til at gøre sig så læsterligt til grin. Medmindre, selvfølgelig, vores drømmeprins vil sætte en smule vægt bag. For nu ikke at kompromittere kolleger, der sikkert har en højere moral end jeg har, så giv mig bestilling på arbejdet, bette Lars. Men det skal selvfølgelig være til en betaling, der kan vaske sig - ellers kan det være det samme. Så har denne samtale aldrig fundet sted. Skal vi sige samme løn som du selv får for at være vores åndelige overhoved? Så vil jeg overveje det. Til gengæld lover jeg at være god ved de fattige.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu