'At slå ihjel er alle kriges sprog'

Khaled Sheikh Mohammed er først og fremmest soldat.

Soldat for Osama bin Laden. Soldat i Allahs hær. Soldat i krig med USA.

Sådan vil manden, der undfangede, planlagde og orkestrerede angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001 præsentere sig selv, når århundredets terrorretssag en gang i 2010 løber af stabelen ved Forbundsdomstolen i New Yorks sydlige distrikt.

For Khaled Sheik Mohammed, al Qaedas operative chef, Osama bin Ladens fortrolige, terrorkrigens mest kendte torturoffer er stadig i krig. Selv om han har tilbragt de sidste fem et halvt år bag lås og slå, er den jihad, han har viet sit liv til, ikke forbi. Den har blot skiftet karakter, og retssalen på Manhattan er næste kamparena.

Jubel og chok

Obama-regeringens beslutning om at retsforfølge Khaled Sheikh Mohammed og fire af hans medskyldige ved en almindelig domstol har vakt både jubel og chok i USA.

Jubel, fordi beslutningen er et opgør med Bush-tidens hemmelige fængsler, ulovlige fangetransporter og tortur.

Chok, fordi retssagen kan give al Qaeda en stærk propagandaplatform og føre til yderligere afsløringer af CIA's arbejdsmetoder. For slet ikke at tale om muligheden for, at dygtige forsvarsadvokater kan få de fem anklagede delvist frikendt på grund af CIA's anvendelse af tortur og dermed måske opnå, at de ikke dømmes til døden.

Ved en senatshøring i onsdags stod det klart, at en enig front af republikanske senatorer anser retssagen for galimatias og desuden overflødig, fordi Khaled Sheikh Mohammed allerede har taget ansvaret for planlægningen af 11. septemberangrebene ved en tidligere militærhøring på Guantànamo. Og fordi justitsminister Eric Holder har besluttet, at andre terrormistænkte skal forblive i det særlige militære retssystem, som Bush-regeringen etablerede. Gruppen af 11. septembermistænkte vil få rettigheder som i det almindelige retssystem, hvilket stiller de anklagede bedre, og det har vakt harme. Holder forsvarer sin beslutning med, at en almindelig retssag efter hans overbevisning er det sted, hvor de anklagede nemmest kan dømmes, men han erkender at det er »den sværeste beslutning«, han har taget i sine otte måneder som justitsminister.

Operativt geni

Men hvem er Khaled Sheikh Mohammed egentlig - den mand der blev årsag til 2.972 menneskers død, som har brugt hele sit voksne liv på at føre krig mod USA og som har gjort det til sin livsopgave at dræbe så mange amerikanere som muligt?

At den 44-årige Mohammed, bedre kendt som KSM, er ansvarlig for 11. planlægningen og udførelsen af 11. september, er der ikke megen tvivl om. Det har han selv indrømmet, både før og efter sin arrestation i Rawalpindi, Pakistan i april 2003.

»Jeg er leder af al Qaedas militærkomité ... og ja, vi gjorde det,« sagde han til al Jazeerahs stjernereporter Yosri Fouda i april 2003 - det eneste interview, han nogensinde har givet. Og det samme sagde han fire år senere ved en militær høring på Guantànamo: »Jeg er ansvarlig for 11. september fra A til Z.«

Terrorforsker Lorenzo Vidino fra Harvard Universitet har skrevet adskillige bøger om al Qaeda og er ikke i tvivl om at Khaled Sheikh Mohammed er hjernen bag 11. september og mange andre af al Qaedas terroraktioner.

»Khaled Sheikh Mohammed var al Qaedas operative chef fra 1998-2003 og som sådan involveret i alle al Qaedas operationer i den periode,« siger han til Information og beskriver den ingeniøruddannede terrorleder som et 'operationelt geni'. »11. september var et operationelt mesterværk i sig selv,« siger han med henvisning til den enorme planlægning, som gik forud for de simultane angreb på World Trade Center i New York, Pentagon i Virginia og det tredje, mislykkede mål; Kongressen i Washington. Samtidig med denne planlægning drev Khaled Sheikh Mohammed et kompliceret globalt terrornetværk.

Jovial islamist

Khaled Sheik Mohammed, der blev født 24. april 1965 af pakistanske forældre i Kuwait, var helt fra sine unge dage stærkt troende. Hans far var imam, men ønskede ikke nogen religiøs uddannelse af sønnen. Allerede i starten af 1980'erne blev den unge Khaled Sheikh Mohammed sendt til USA, hvor han blev elev på en lille baptistisk skole, Chowan College i staten North Carolina.

Det var på det tidspunkt ikke ualmindeligt med studerende fra Mellemøsten. Skolens daværende rektor rekrutterede bevidst elever fra regionen. Alene på Khaled Sheik Mohammeds årgang var 29 ud af 54 elever fra lande i Mellemøsten.

Den unge pakistaner gjorde sig bemærket med glimrende karakterer - blandt de højeste i sin klasse - og de førte ham efter et semesters skolegang videre til et amerikansk universitet.

Allerede som 16-årig blev han medlem af det Muslimske Broderskab, en islamistisk gruppe, der med fredelige midler arbejder for et samfund baseret på Koranen. Og tiden i USA - selv opholdet på en kristen skole - gjorde ham ikke mindre optaget af islam. Under sin ingeniøruddannelse på Agricultural and Technical State University i Greensboro i North Carolina overholdt han således nøje de religiøse forskrifter: afstod fra musik, dans og druk og helligede sig studier og bønner i en lille moske, han og en gruppe andre arabiske studerende havde indrettet i et værelse. Af og til havde han økonomiske problemer, og tilbragte en kort tid i fængsel, en gang på grund af ubetalte regninger, og en anden gang fordi han havde kørt uden gyldigt kørekort.

Selv erindrer han ikke studietiden med hverken varme eller nostalgiske følelser. Washington Post citerede i august i år en amerikansk efterretningsrapport, hvoraf det fremgik, at den unge Khaled Sheikh Mohammed oplevede USA som »et racistisk og udsvævende land.«

Kammerater fra studietiden husker ham som morsom og jovial - »en konservativ fyr, der ikke ville give hånd til kvinder eller piger, men han fortalte vittigheder dagen lang,« som en tidligere skolekammerat udtrykker det.

Allahs kriger

Morsom eller ej, da Khaled Sheik Mohammed i 1986 var færdig som ingeniør var han parat til at gå i krig for sine idealer. Tre af hans brødre havde allerede sluttet sig til de afghanske mujahedinere, der på syvende år bekæmpede Sovjetunionens besættelse af Afghanistan, finansieret, trænet og bevæbnet af bl.a. USA.

Khaled Sheik Muhammed sluttede sig til Abdul Rasul Sayyafs mujahedingruppe - en af de mest ideologiske og kastede sig ind i den krig, der kom til at koste to af hans brødre livet og som tre år senere tvang de 150.000 sovjetiske soldater til at forlade landet.

Årene blandt de afghanske mujahediner afgjorde Khaled Sheik Mohammeds skæbne. Her blev den jihad, han stadig identificerer sig med, indledt og da sejren over russerne var hjemme, var den 25-årige militante islamist indstillet på at forsætte krigen mod fremmed indflydelse i den islamiske verden. I Afghanistan havde han opbygget et omfattende netværk af forbindelser til det militante islamistiske miljø, som han fortsatte kontakten med i de kommende år.

Ifølge den amerikanske 11. september Kommission blev Khaled Sheikh Mohammed ansat i et elektronikfirma efter krigen, men allerede 1992-93 var han atter på krigsstien som en af de udenlandske islamister, der kæmpede på de bosniske muslimers side under krigen i det tidligere Jugoslavien.

Efter Balkan tog han ophold på Filippinerne, hvor han blev tilknyttet radikale islamistiske grupperinger og undfangede det såkaldte Bojinka-plot, som gik ud på at dræbte pave Johannes Paul II, sprænge 12 amerikanske passagerfly i luften over Stillehavet med måske 4.000 mennesker om bord samt angribe CIA's hovedkvarter i Virginia med fly.

Planerne blev forpurret af det filippinske politi i samarbejde med FBI, og Khaled Sheikh Mohammed gemte sig i Qatar, hvor han frem til 1996 arbejdede for Qatars Ministerium for Elektricitet og Vand og boede på et privat herberg med tilknytning til Qatars Politiakademi. Jobbet forhindrede ham dog ikke i at fastholde kontakten med forskellige terrorgrupper, herunder al Qaeda.

Osamas mand

Allerede i 1996 var han mistænkt for sin rolle i flere terroraktioner, og det amerikanske forbundspoliti, FBI, var på sporet af ham, men den tidligere CIA-chef Michael Scheuer bekræfter, at det først var efter 11. september, at de amerikanske myndighederne opdagede omfanget af Khaled Sheikh Mohammeds terroraktiviteter.

Da de lokale qatarske politimyndigheder i 1996 forsøgte at arrestere ham, havde han modtaget et tip og forladt landet i et privat jetfly med kurs mod Afghanistan, som dukkede ned under radaren i det nu Taleban-kontrollerede Kandahar, hvor han blev genforenet med sin kone og to sønner.

Fru Mohammed er ikke en kvinde, der vides meget om, bortset fra at hun er søster til et al Qaeda-medlem, som Khaled Sheikh Mohammed ifølge flere kilder mødte på et pakistansk universitet i byen Dawa al-Jihad i slutningen af 1980'erne. Parret har to sønner, Yousef al-Khalid og Abed al-Khalid, som i dag er henholdsvis 11 og 13 år. Den ældste er opkaldt efter Khaled Sheikh Mohammeds nevø Ramzi Yousef, der i 1994 blev dømt for at have planlagt det første terrorangreb på World Trade Center i New York 26. februar 1993. Et terrorangreb, som det siden hen har vist sig var delvist finansieret af Khaled Sheikh Mohammed. Seks mennesker blev dræbt og 1.000 såret, da en nitrat- og hydrogenbombe blev kørt ind under centret og sprunget i luften.

Mens Khaled Sheikh Mohammed opholdt sig i Kandahar med sin familie udbyggede han sine kontakter til Osama bin Laden, en mand han ikke kendte så godt på det tidspunkt, og som han ikke stolede på. Khaled Sheikh Mohammed relancerede idéen om at gennemføre et terrorangreb ved hjælp af passagerfly, men det tog ifølge flere efterretningsrapporter, der siden er blevet offentliggjort, år at overbevise Osama bin Laden om, at det faktisk var muligt. Da først bin Laden var overbevist, var det imidlertid ham, der pressede på for at få den ført ud i livet hurtigst muligt, mens Mohammed pludselig var manden, der måtte minde om, hvor meget planlægning, logistik og uddannelse, der skulle til, før det angreb, vi i dag kender som 11. september, kunne realiseres.

Khaled Sheikh Mohammed var blevet en del af al Qaedas inderkreds og overtog hurtigt ansvaret for den praktiske gennemførelse af netværkets terroraktioner rundt omkring i verden.

Ifølge tidligere CIA-agent Robert Baer var Khaled Sheikh Mohammed allerede fra 1996 al Qaedas operative chef, men de fleste andre kilder mener, at den rolle først tilfaldt ham fra 1998.

Yosri Fouda, der i dag leder al Jazeerahs London-kontor, tilbragte to døgn sammen med Khaled Sheikh Mohammed i Karachi, Pakistan og karakteriserer ham først og fremmest som en praktiker, der kunne gøre Osama bin Ladens idéer til virkelighed: »kampen tænder ham. Ikke religionen. Khaled Sheikh Mohammed er ikke Allahs mand, han er ikke nogen ideolog, han er handlingens mand,« siger Fouda. Hans samarbejde med al Qaeda betegner Fouda som lidt af en tilfældighed.

»Det var et fornuftsægteskab. al Qaeda behøvede en mand som Khaled Sheikh Mohammed til at føre sine terrorplaner ud i livet, og Khaled Sheikh Mohammed behøvede til gengæld den paraply af ressourcer, som al Qaeda kunne levere; rekrutter, penge osv. Han kunne have samarbejdet med hvem som helst fra den militante arena, men al Qaeda gjorde 11. september til alt det, han nogensinde havde drømt om at opnå.«

Helt eller skurk

Khaled Sheikh Mohammed har ifølge retsudskrifter fra en militærhøring på Guantanamo taget ansvaret for planlægningen af i alt 32 forskellige terroroperationer, herunder bombningen af et diskotek på Bali i 2002, der bl.a. kostede tre unge danskere livet.

Men er det virkelig troværdigt, at en enkelt mand har spillet en sådan nøglerolle? De fleste terroreksperter mener, at Khaled Sheikh Mohammed har været involveret i de fleste af de terroraktioner, han hævder, men at han formentlig overdriver sin rolle.

»Khaled Sheikh Mohammed har taget ansvaret for alt mellem himmel og jord, med undtagelse af mordet på Jesus Kristus. Men hvem ved, om det halve af det er sandt?,« siger Yosri Fouda.

Khaled Sheik Mohammed beskriver sig selv og sine medsammensvorne som »sjakaler, der jager om natten,« men insisterer på, at han ikke slår ihjel for sin fornøjelses skyld

»Jeg bryder mig ikke om at slå folk ihjel. Jeg har også medlidenhed med de børn, der blev dræbt 11. september ... men at slå ihjel er alle kriges sprog,« siger han ifølge en udskrift fra høringen på Guantànamo.

Khaled Sheik Mohammed ventes da også at erklære sig skyldig, når retssagen starter.

Og det skyldes ifølge terrorforsker Lorenzo Vidino, at han godt ved, han vil blive dømt: »Beviserne er overvældende. Han kan derfor ligeså godt påtage sig skylden og forsøge at bruge retssagen til at opnå heltestatus,« siger han.

Propagandacirkus

Og det er netop, hvad mange kritikere af beslutningen om at føre århundredets terrorretssag ved en civil domstol, frygter.

»Khaled Sheikh Mohammed er bestemt ikke dum. Han ved, hvordan man manipulerer offentligheden. Han vil forsøge at gøre retssagen til et show, der både kan øge hans egen status og styrke al Qaedas image,« siger Michael Scheuer, der er en af arkitekterne bag CIA's rendition-program, hvor militante islamister blev kidnappet og torteret i hemmelige fængsler i en række østeuropæiske og mellemøstlige fængsler.

Som leder af CIA's Osama bin Laden-enhed, har Scheuer mødt Khaled Sheikh Mohammed og beskriver ham over for Information som »både kvik, ressourcestærk, meget veltalende«.

»Khaled Sheikh Mohammed er dybt religiøs, men ret ukarismatisk og bestemt ikke nogen religiøs leder. Han optræder ikke hadefuldt, men er til gengæld meget stolt af det, han har gjort,« siger Scheuer, der fungerede som særlig rådgiver for Osama bin Laden enheden frem til 2004, hvor han forlod tjenesten. »Han sagde til mig, at han kæmper imod USA for at få os til at forlade den muslimske verden. Han udkæmper en jihad. Det er hans pligt, sådan ser han det,« siger han. »Khaled Sheikh Mohammed er en veltrænet jihadi, som har lært, at der er to veje til Paradis. Enten dør man i kamp eller også kommer man i fængsel og fortsætter sin jihad derfra. Det er det, Khaled Sheikh Mohammed har gjort hidtil og det er det, han agter at gøre, når retssagen begynder. Vi har rullet den røde løber ud for ham. Det bliver en propagandasejr uden lige for Khaled Sheikh Mohammed og for al Qaeda. De anklagede vil holde lange enetaler i retten og opnå mytisk status,« forudser han.

Yosri Fouda er enig i, at Khaled Sheikh Mohammed vil forsøge at retfærdiggøre og forklare sine handlinger, men understreger, at det trods alt er op til dommerne at afgøre, hvor stor mulighed, han får for at gøre netop det.

Juridisk cirkus

En tidligere toprådgiver for både Clinton og Bush-regeringerne beskriver over for Information problemet: »Politikerne ønsker at give indtryk af, at Khaled Sheikh Mohammed og de andre anklagede er almindelige forbrydere, men det er de ikke. De ønsker at blive set som soldater i hellig krig. Derfor vil de bruge retssagen til det yderste.«

Alene vidneførelsen vil give anledning til et gigantisk slagsmål, forudser han: »En klog advokat vil kræve hundredvis af vidner; George W. Bush, tidligere CIA-chef Michael Hayden, Bushs tidligere sikkerhedsrådgiver Frances Townsend, tidligere vicepræsident Dick Cheney osv.«

Mængden af potentielle juridiske slagsmål er uendelig, mener kilden, hvis synspunkter deles af mange republikanere.

»Man kan bare tage spørgsmålet om juridiske rettigheder, som en almindelig forbryder har. Var der f.eks. nogen, der huskede at læse de forfatningsmæssige rettigheder op for Khaled Sheikh Mohammed, da han blev arresteret af en fremmed efterretningstjeneste i et fremmed land? Alene det spørgsmål vil være nok til at skabe problemer. Systemet får kam til hvert eneste lille bitte hår« spår kilden. »Det vil give en helvedes masse problemer, bare vent og se!«

Efterretningskatastrofe

Mange nuværende og tidligere efterretningsfolk frygter også en efterretningsmæssig katastrofe i forbindelse med retssagen.

»Det er en kolossal dumhed at køre denne sag i en almindelig retssal,« siger en tidligere CIA-rådgiver til Information. »Efterretningstjenesterne vil blive beordret til at frigive hundredtusindvis af sider med følsomme oplysninger, som kan bruges af al Qaeda. Al Qaeda finkæmmer i forvejen alt, som frigives og får gode idéer.«

Michael Scheuer udtrykker det endnu skarpere.

»Det er en frygtelig fejltagelse at retsforfølge dem ved en almindelig domstol. Retssagen vil gøre antiterrorefterforskning til en parodi. Når retssagen er overstået, vil al Qaeda vide alt om, hvem der har spioneret imod dem, hvem der hjælper os rundt omkring i verden osv. Det bliver et alvorligt tilbageslag. Det er en katastrofe. De amerikanske politikere aner, ikke hvad, de har gjort.«

Terrorforsker Lorenzo Vidino mener imidlertid, at frygten for afsløring af efterretningstjenesternes metoder er noget overdrevet.

»For det første er der allerede rigtig meget bevismateriale ude i det offentlige rum, og for det andet kan man lukke dørene, hvis særligt følsomme oplysninger skal fremlægges,« siger han. Vidino understreger dog, at det ikke kan lade sig gøre at lukke dørene helt, for det vil være i modstrid med Obama-regeringens ønske om åbenhed og tilbagevenden til normale retstilstande.

Torturkortet

Det stærkeste kort under retssagen bliver uden tvivl den tortur, som Khaled Sheikh Mohammed har været udsat for. I foråret afslørede New York Times, at han var blevet udsat for waterboarding hele 183 gange under CIA's afhøring af ham i 2003.

Waterboarding er betegnelsen for simuleret drukning, hvor fangen nedsænkes i vand med en sæk over hovedet.

Joanne Mariner, der er direktør for menneskerettighedsorganisationen Human Right Watchs afdeling for antiterrorbekæmpelse, der har fulgt både Guantànamo og CIA's hemmelige fangeprogram tæt. Hun mener, at retten vil blive nødt til at forkaste alle vidneudsagn, opnået under tortur.

»Det er soleklart, at ingen af de udsagn eller tilståelser, som han er fremkommet med under tvang eller simuleret drukning i CIA's varetægt, kan bruges i en retssal. De vil blive afvist,« siger hun til Information.

De fleste terroreksperter vurderer imidlertid, at der alligevel vil være tilstrækkelig med beviser, blandt andet fra flere computere som er blevet beslaglagt i forbindelse med de fems arrestation, omfattende spor efter pengeoverførsler, rejseaktivitet, intern kommunikation mellem Mohammed Sheikh Mohammed og flere af flykaprerne samt de gentagne erklæringer om egen skyld, han selv og de andre anklagede er kommet med.

»Det ser efter min mening ikke ud, som om det bliver uoverkommeligt for regeringen at føre beviser for sine påstande,« siger Joanne Mariner, og terrorforsker Lorenzo Vidino er enig. »Beviserne er ganske enkelt overvældende. Det er sag, enhver anklager kan vinde.« >

En politisk sag

Human Rights Watch er - lige som en række andre amerikanske borgerrettighedsorganisationer herunder særligt American Civil Liberties Union, ACLU, der har anlagt flere civile søgsmål med det formål at få belyst CIA's antiterrorarbejde - meget tilfredse med beslutningen om at føre sagen ved en almindelig domstol i New York.

»Der er intet, som peger på, at retssager om terrorisme ikke kan føres på fuldt tilfredsstillende vis inden for det almindelige retssystem«, siger Joanne Mariner.

»Siden 2001 har der været ikke mindre end 150 af sådanne retssager i det føderale system. De militære tribunaler, vi tidligere har set, lever ikke op til de retsgarantier, man må kræve i en retsstat« siger hun og mener, der er god grund til at tro, at Khaled Sheikh Mohammed og hans medanklagede vil få en fair retssag.

Hun opfordrer dog til, at anklagemyndigheden ikke som planlagt kræver, at retten dømmer de fem anklagede til døden.

»Vi er modstandere af dødsstraf, og vi har med tilfredshed noteret os, at New Yorks sydlige distrikt er endog særdeles tilbageholdende med at anvende denne straf« siger hun og henviser til en retssag om bombeattentaterne mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998. Her afviste juryen dødsstraf til fordel for fængsel på livstid.

Michael Scheuer ser nogle helt andre perspektiver i den kommende retssag. Lige som en række andre efterretningskilder, Information har talt med, mener han, at justitsminister Eric Holders beslutning om at gennemføre sagen ved en almindelig domstol er motiveret af et ønske om at gøre op med arven fra Bush.

»Det bliver en del af den igangværende krig mod CIA,« siger han.

En tidligere juridisk rådgiver for USA's nationale sikkerhedsråd ser også beslutningen som politisk motiveret, men mener også, at der er tale om en studehandel mellem de to konkurrerende ministerier, Forsvars- og Justitsministeriet:

»Justitsministeriet har fået denne her sage og Forsvarsministeriet en anden terrorsag, som skal køre ved et militærtribunal.«

OK med særbehandling

Selv om Bush-tidens barske metoder i krigen mod terror er ved vat være forbi, afslører den igangværende debat om retssagen mod Khaled Sheikh Mohammed, at der stadig er en udbredt accept af at behandle al Qaeda-mistænkte anderledes end andre mistænkte.

F.eks. er der udbredt opbakning til militærtribunalerne, hvor de anklagede har langt færre rettigheder end i det almindelige retssystem.

»Det er helt sikkert, at tribunalerne er bedre til åbenlyse krigsfanger som Khaled Sheikh Mohammed. Disse tribunaler er ikke forfatningsstridige. Præsidenten har selv været med til at forbedre dem, de bliver brugt, de vil blive brugt i fremtiden, og de burde også være brugt her,« siger en centralt placeret efterretningskilde, der har været involveret i afhøringerne af Khaled Sheikh Mohammed.

»Jeg sporer heller ingen fortrydelse i miljøet over, at Khaled Sheikh Mohammed blev udsat for waterboarding. Der er ingen tvivl om, at det var nødvendigt at tage særlige afhøringsmetoder i brug. Han sagde jo ingenting før.«

Det store spørgsmål, som i dag diskuteres i USA, er om retssagen mod Khaled Sheikh Mohammed og fire andre terrorister vil gøre mere skade end gavn i bestræbelserne på at bekæmpe den islamitiske terrortrussel.

At Khaled Sheikh Mohammed vil tage prisen som den mest forhadte mand i USA er de færreste i tvivl om, men hvis det lykkes for ham at benytte retssagen som en global medieplatform for sine angreb på USA, hvordan vil han så blive opfattet af den muslimske verden, som han først og fremmest vil forsøge at få i tale.

Yosri Fouda fra al Jazeerah tror ikke, at retssagen vil blive den propagandamæssige katastrofe, som mange frygter.

»Khaled Sheikh Mohammed ser uden tvivl sig selv som shaheed, en martyr, der går i døden for det, han tror på, og han håber selvfølgelig, at verden vil huske ham som sådan. Men det er ikke min vurdering, at det vil lykkes. Blandt almindelige mennesker i den islamiske verden vil det blive svært at finde nogen, der er uenig i de argumenter, som Khaled Sheikh Mohammed vil fremføre. Men omvendt det vil blive ligeså svært at finde nogen, der støtter hans valg af midler,« siger Fouda.

»De fleste muslimer er imod USA's ubetingede støtte til Israel, tilstedeværelsen i Irak og Afghanistan, støtten til korrupte arabiske regimer i Saudi-Arabien, Egypten osv. - ligesom Khaled Sheikh Mohammed er - men det betyder bestemt ikke, at de er parat til at bruge vold og terror eller mener, at andre skal gøre det. Jeg er overbevist om, at Khaled Sheikh Mohammed kun vil blive opfattet som en helt af et lille ekstremistisk mindretal. Alle andre vil opfatte ham som det han er, en simpel terrorist.«