Læsetid 3.3085714285714 min.

Man slår da en bitch, gør man ikke?

Onlinespillet Hit the Bitch, hvor man kan lade slagene hagle ned over en ung provokerende, kvinde, har relanceret debatten om, hvad man egentlig kan gøre for at komme volden til livs og komme ind i et andet spil
Hit the Bitch. Et spil, der skal få børn og unge fra voldsramte familier til at bryde tavsheden. Men er det ofrene og dem, der faktisk slår, der nås med kampagnen?

Hit the Bitch. Et spil, der skal få børn og unge fra voldsramte familier til at bryde tavsheden. Men er det ofrene og dem, der faktisk slår, der nås med kampagnen?

Fra spillet
27. november 2009

Et sted på nettet kaldes det den dårligste antivoldskampagne nogensinde. Den danske NGO, Bryd tavsheden, der arbejder for at få børn og unge i voldsramte familier i tale, er nået langt ud denne gang. Så langt væk som i Australien diskuteres det, om det er god idé at bekæmpe vold med et voldeligt spil. I Danmark er spillet oppe på over 300.000 hits, og fra udlandet kan man ikke længere komme ind på det.

Og et barskt spil er det. En ung kvinde er lige kommet hjem fra en tur i byen. »Hej, hej, jeg har haft en fed tur i byen,« siger hun glad og sådan cirka, og det skulle hun aldrig have sagt. For ja, hun har da danset med andre, og hun danser da, med hvem, hun vil. I forgrunden hænger en hvid mandehånd, klar til at slå til, og det er denne hånd, spilleren skal styre, opfordret af en gangstastemme, der også er provokerende: »Har du ikke styr på kællingen? «

Og så går spillet i gang. Eller rettere kun hvis man slår, og allerede her står en del vel af. Man lader slagene hagle ned over pigen, der ufortrødent fortsætter: »Føler du dig stærk nu?« Smæk. »Føler du dig lige så stærk som din far nu?« Smæk. Man må se, hvad det ender med. Mere og mere blodigt bliver pigens ansigt, og man slår videre, og hun holder bare ikke kæft. Imens bevæger gangstamåleren sig højere og højere op mod de 100 procent, mens pussymåleren tilsvarende daler. Til sidst vrider pigen sig på gulvet, totalt forslået, endelig holder hun kæft. Her kommer spillets pointe: »100 procent Gangsta! 100 procent idiot!« Og her lyder gangstastemmen belærende: »Du tabte spillet allerede første gang du slog!«

Disse linjer skrives den 25. november, en dato, der hvert år går ret ubemærket hen, medmindre man lige har fødselsdag. Det er ellers den dag, FN har udnævnt til dagen imod vold mod kvinder. Og ja, kvinder banker også mænd, dog syv gange mindre end det omvendte er tilfældet, og det er en lige så dårlig idé. Hvert år oplever 28.000 børn og unge i Danmark vold i familien to elever pr. skoleklasse. Det kan man læse på Bryd tavshedens hjemmeside, når man er færdig med at slå bitchen. Man kan også hvert år den 25. november, om ikke andre dage, læse andre deprimerende rapporter om hvor meget vold, der er i såkaldte kærlighedsforhold. Skal man tro statistikkerne, er det betydeligt mere trygt at gå ud i nattens mørke gader, end det er at blive hjemme hos sin elskede. Som om der er en særlig logik i kærlighed, eller skal vi bare kalde det forholdet mellem kønnene, der kræver de slag og seksuelle overgreb, som hver tiende kvinde udsættes for gennem livet.

En tam kritik

Bryd tavsheden har 100 procent ret i, at der er en tavshed, der skal brydes. Det er nemlig ikke i orden at slå. Det er faktisk heller ikke helt i orden at lade sig slå. Og netop fordi vi ved det så godt, er det flovt og skammeligt at indrømme det. Det undskyldes lidt over for en selv, hvis man er den, der slår. Men også når man er den, der bliver slået. Man kan i statistikkerne læse sig til, at hvis nogen tropper op med et blåt øje, er sandsynligheden for, at det er sket ved et uheld, utrolig lille. Ved ulykker i hjemmet kommer man til skade på fødder, arme og hænder. Når man slår, går man efter hovedet, man skal jo have kællingen til at holde kæft.

Man kan så, og det gør mange, anklage netop denne kampagne for at fremme den vold, den prøver af afværge. I betragtning af hvor mange, der hver aften roligt sætter sig med aftenkaffen, den grønne te eller slikposen for at nyde fiktioner, hvor kvinder slås ihjel i en uendelighed, forekommer denne kritik en smule tam. Nettet bugner af andre mere eller mindre pornografiske tilbud, hvor den, der nyder det, kan få langt mere tilfredsstillelse ud af at se kvinder blive slået end i dette i og for sig lidt kejtede og interaktivt gumpetunge spil. Hvor man oven i købet irettesættes til sidst.

Det tabubelagte

Måske bliver man især oprørt over spillet, hvis man som set fra udlandet, ikke kan forstå, hvad pigen siger. Så kan det se ud, som om pigen bare er helt uskyldig. Når det er sagt, er fingeren sat på et af de absolut mest tabubelagte punkter i disse voldssager. Nemlig om pigen har nogen som helst skyld i, at fyren slår.

Det har pigen selvfølgelig ikke, siger den politisk og betonfeministisk korrekte kommentator, der sikkert falder i samme gruppe, som alle dem, der aldrig nogensinde ville slå og med den pige, der straks vender om på hælen og skrider fra den voldelige mand. Hvor langt er man så kommet i en kampagne om vold mod kvinder? Du må ikke slå eller blive slået, siger man til dem, der hverken slår eller bliver slået, mens den samme helt politisk korrekte langer sin kæreste en på trynen, men det taler vi ikke om...

For langt sværere er det at nå dem, der er fanget i en anden logik. Kærlighed er en voldsom affære. Det skjuler vi for det meste i god opdragelse eller med stearinlys og blid rap eller rockmusik især når det hele passer sammen og går op i en højere enhed, og den elskede hele tiden gør lige det, man vil, oven i købet som om det var det, den elskede selv ville.

Men pludselig gør den elskede noget andet. »Har du ikke styr på kællingen,« hvisker det så et sted med gangstastemme, og man må have styr på det, og den elskede bliver bare mere og mere øretæveindbydende, som det hedder med et godt dansk ord.

En lille sprække

Er man opdraget med vold, er det dette spil, man befinder sig i. Dagen efter ved man godt, man er en idiot. Pigen ved det, og hun siger, at hun er gået ind i en dør. Fyrene ved det, og en indre stemme, der til forveksling ligner den, der fik én til at slå, hvisker 100 procent idiot! Og både hun og han ved, at de har søgt noget, der minder om ... kærlighed, og så er det sgu for svært, og så taler vi ikke mere om det. Langt de fleste, der slår, ved jo godt, at det er forkert. Men hver gang fanges de i et andet spil, et skammeligt spil.

Spiller man så spillet i al sin absurditet, i dagslys, uden alkohol, og når kællingen ikke er ens egen kælling hos Hit the Bitch, er der måske noget i denne lille sprække, der for begge parter går ind, fordi man genkender sig selv som et mønster. På det der ordløse, absurde, kærlighedsfyldte og paradoksale sted, hvor et forslået barn kan skrige om hjælp ved at slå og blive slået.

Og så er der et nummer, man kan ringe til. For at komme ind i et andet game og for alvor søge hjælp.

Game over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Morten  

Det er jo et meget vigtigt, omend ikke meget omtalt emne.
"Med ondt skal ondt fordrives" - ja, det siger man. Og det er godt nok forkert. Jeg tror egentlig talt ikke, at denne kampagne virker. Hvem er målgruppen? Er det folk der er blevet udsat for vold? Eller er det bare en opfordring til at lade vær'?
Hvis det første er tilfældet, tror jeg aldrig, at man ville starte med at spille det her spil. Man får jo først budskabet tilsidst, efter at hun er blevet grundigt gennemtævet.
Hvis det andet er tilfældet, og man gennemfører spillet, og så får budskabet.. Ja, så ved jeg ikke hvad man tænker. Egentlig tror jeg, at man er ligeglad..

Jeg er selv stor modstander af vold mod kvinder, og hvis jeg ser det (Også selvom det er i minimal grad), så si'r jeg noget til det. Det, at man slår kvinder, er virkelig det mest umandige, man kan forestille sig.

Jeg tror ikke spillet virker efter hensigten. Heller ikke det modsatte. Faktisk tror jeg ikke, at det har særlig meget effekt. Men det er vigtigt, at der bliver sat fokus på emnet, det må man rose det for! Selvom vinklen her er dårlig.

/Morten