Læsetid: 3 min.

Småbørnsdrab er gastronomisk forsvarlige

En stenkast fra Hellerups nye skudzone gør de det i gedekid - og enkelte skønhedspletter
6. november 2009

Min far slog ud med armen og pegede med hele hånden. Hans vitterligt store krop var et udråbstegn.

»Vi går ned til Erwin.« Lidt efter: »Erwin tager ikke telefonen. Vi kører derned.«

Han gad ikke mere pis - min far - han ville ned til Erwin og mærke, at der var et hjørne af Nordkystens civilisation, hvor krisen ikke hang over bordet. Erwin havde på det tidspunkt begået en PR-genialitet. Han havde i lokalmedierne bedyret, at han fremover ikke ville have rockere i sin restaurant La Saison. Erwins joint ligger på Sniper Alley (Strandvejen) få meter fra OK Corral (Sticks' n'sushi) hvor Brian Sandberg både fik vulgariseret sushi som trend, proletariseret Hellerup som kvarter og indført indvandrere i Gentofte. Alle tre egentligt ærværdige mål, der alligevel ikke kom til at virke som fremskridt.

Jeg er ikke flittig gæst, men har dog været hos Erwin nogle gange gennem årene - uden at se skyggen af en rocker. Med mindre de da går i kameluld, når de kommer der. Men Erwin havde luret TV Lorrys redaktionelle fornemmelser, og havde fået positioneret sig som den rockerfri luksusrestaurant i kvarteret, der havde oplevet et dilettantisk skyderi af den slags, der er hverdag på Nørrebro. Erwin er jo en legende. Men mest berømt for et køkken med mange grøntsager, der ikke ligefrem sejler i hverken gåselever, rødt kød på benet eller mandige serveringer. Om der nogensinde har været en tribaltatoveret tyrenakke er helt usandsynligt.

De havde engang en ost

Men Hellerup synes, underklassen burde holde deres narkoopgør for sig selv - jetsetdronningerne er jo en anden slags kriminelle, der ikke er ligeså kriminelle som muskeldyrene syd for Gentofte. De er jo ikke rigtigt kriminelle, hvis de ser dyre ud. Det havde Erwin forstået. Så der var fuldt hus. Og min far daskede slukøret ud af døren igen.

Lidt længere nede ad Sniper Alley, under et kuglerikochet fra et nu helt tomt Sticks'n'sushi, ligger AltoPalato. For 12 år siden havde de en kæmpe parmesanost, der lå fladt på en rullevogn. Den stod udhulet midt i restauranten. Specialiteten var, at en boblende pande med penne, indkogt fløde og måske lidt sky blev hældt op i osten, vodka hældt udover og hele molevitten flamberet. Herefter skrabede man pastaen op med så meget parmesan som var blevet blødt op og så serveret. Det var som parmesanlava, fed, sød, salt og fantastisk.

Knas og ærtesmag

Jeg fik skummende og perfekt til biddet risotto med kammuslinger - både stegte og i fine tern mellem risene. Den var lavet på en hvidvin, der gav den et strejf blomstret parfume, og - vil jeg tro - halvt kalve- og hønsefond. Og masser af parmesan. Og sikkert mere end en teskefuld smør. De grønne asparges, den også var tilberedt med, kan man jo ikke ligefrem påstå er i sæson, men tilgives må de, hvad skal sådan nogle stakkels italienere gøre på disse kanter? De gav lidt knas og lidt ærtesmag til oplevelsen. Og så bestilte jeg gedekid - småbørnsdrab er gastronomisk forsvarlige - smørblødt og kraftigt, uden at være skarpt som ged ellers godt kan blive. Den kom ovnbraisseret i vin med masser af rosmarin, en grov polenta, normalt ikke min kop the, men igen var den lavet med rigeligt parmesan. Og - det må jeg sige - var oplevelsen værd. De fleste menukort er jo støvsuget for særheder og specialiteter, så hvis du er til den slags, skulle du smutte forbi og sutte kødet af de bittesmå gedekidderibben.

Ikke billigt

Brunello Piccolomini '04 er ikke det mest personlige glas Brunello - en anelse stram i betrækket måske, men 640 er ikke dyrt. Vi tre spiste for 2.100 kr. uden nogle armbevægelser - vel ikke billigt? Men så fik jeg også lige smagt den Brulé, de lavede med en smule limoncello i. Det gjorde lige netop, at bruléen ikke var så fad, som den ellers godt kan være. Ikke at der ikke var skønhedsfejl på måltidet. Min mor fik citruschok af appelsin og grape til hendes fennikelsalat, og de stegte grøntsager, der kom til min hovedret, ville det være en eufemisme at kalde møre. Men genindfører de tricket med den store ost, kommer jeg igen og spiser gedebaby.

AltoPalato, Duntzfelts Alle 3, Hellerup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu