Læsetid: 4 min.

En sortseer bekender

En ny form for sortseer kom galt af sted uden for aftensendefladens adfærdsregulerende normative programlægning
Pirat TV.  Da stueantennen gik i sort, blev vor anmelder sendt ud, hvor der ikke er noget, der hedder normativ  programlægning. Et gensyn med 'Casper & Mandrilaftalen' blev et af de mere tilforladelige resultateter.

Pirat TV. Da stueantennen gik i sort, blev vor anmelder sendt ud, hvor der ikke er noget, der hedder normativ programlægning. Et gensyn med 'Casper & Mandrilaftalen' blev et af de mere tilforladelige resultateter.

6. november 2009

Okay, det er hverken gået værre eller bedre end at jeg er blevet foruden tv. Det var nu heller ikke meget af et tv, min sambo og jeg kunne blære os af. Jo, måske i 60'ernes DDR, men midt i den kreative klasses højborg? Well, i hvert fald ikke at dømme ud fra de enorme levende billeder plastret på væggene, som jeg kan se gennem vinduerne i andre folks lejligheder, når jeg går på de gader, som folk også går på i de levende billeder.

Jeg har i længere tid følt mig på kant med tv-nationen. Nu er tv selvfølgelig for alle og enhver. Men med sne på skærmen fra den dårlige antennemodtagelse i vores stalinorgel af en fjerner følte jeg alligevel en vis udgrænsning af fællesskabet, en fornemmelse af at glide længere og længere ud i periferien.

Udgrænsningen

Og så skete der noget, da jeg mandag aften tændte for den udtjente 14 tommer. Eller rettere: Der skete ikke noget. Sort skærm. Jeg trykkede på knapperne på apparatet (jep, nul fjernbetjening), justerede kyndigt på antennen. Og lignede vist mest af alt en, der var i gang med at opføre en mediekritisk performance. For var der ikke i den sorte skærm og den minimale interferens et smukt billede på mediernes mur af ligegyldig information kun isprængt små lynglimt af elektrisk relevans?

Det morede jeg mig lidt over. Så kom jeg i tanke om at det analoge signal var blevet slukket allerede natten til søndag. Satte mig ned. Nedstirrede den sorte firkant. Tænkte lidt. Holdt hurtigt op igen. Lyttede. Vandrørene sukkede. Vinden blæste. Jeg blev rastløs. Den nyfødte sortseer kom til at kede sig. Nu havde han lige gearet sig op til at lande sit korpus midt i aftensendefladen og se hvor, den bragte ham hen. I stedet måtte han ty til nymodens proaktivitet.

Flugten fra mainstream

Inde på dr.dk.'s nye unge webtilbud Pirat TV faldt denne sortseer over et utal af scener fra Casper & Mandrilaftalen. I ved improshowet, hvor Casper Christensen, Lars Hjortshøj, Frank Hvam og Lasse Rimmer på den slappe line bl.a. fremkaldte uforglemmeligheder som »Hvem fanden lugter af elpære og svinekød ud ad skødet?«, tissmagning tv og den mut-tragiske Bjarne Goldbæk. Det er 10 år siden, folkens, og ung ser han ud, hr. Christensen. Det gjorde Jon Stewart også i 1999, som man kan konstatere i Daily Shows webarkiv. Ja, Stewart ligner faktisk noget fra 80'erne med sin stramt styrede frisure, og i et hurtigt tværsnit ned gennem årene kan man også se hvor hjemmevant og stilsikker han først med årene er blevet. Der er noget kådt, selvbevidst, håbefuldt over ham tidligt i karrieren. Og ud af surfningen på hjemmesiden opstod en ny fortælling, et ældningens og desillusionens nådesløse drama.

Videre til YouTube og dagens mest populære klip. En fuld truckfører kører ind i en reol i et varehus, forårsager domino-effekt, smadrer for flere 100.000 dollars cognac og vodka. Ozzy Osbourne sidder på en trone midt i en american wrestling-ring og brøler ad titaniske brydere. »I don't do many things, I'm pretty boring«, siger Beyoncé i et rokoko-dekoreret studie. En uopfindsom personage med for meget tid på hænderne har sammensat filmklip til et technobeat.

Så jeg flygtede fra mainstream. En fodboldspiller lægger bolden død med sin nakke og løber mod mål og scorer. En suppe, steg og is-musiker får skubbet en mikrofon ned i halsen, helt ned i halsen fortæller de forstærkede strubelyde. Fulde aber, syngende dværge, glubske asiater. Prime time? Findes ikke længere. Du må selv finde på noget.

Jeg skal ikke komme videre ind på, hvor jeg endte på YouTube. Lad mig nøjes med at sige, at det gik galt. Jeg følte mig definitivt udgrænset af normaliteten, forladt et sted på internettet, der vist svarer til en hullet jordvej langt inde i redneck-land eller the backwoods. Derinde hvor man er på udflugt med døden, og civilisationen har sluppet sit tag.

Det sorte hul

Jeg skal være den første til at kritisere programlægningen på DR, for slet ikke at tale om TV2, 3, 4, hvor mange der nu er. Men i disse minutter med mine måbende øjne suget ned i YouTube-generationens mest åndsformørkede kældre, savnede jeg den. Uden aftensendefladens adfærdsregulerende normative programlægning skred jeg ud i en bizar afsøgning af verden, som jeg og mit menneskesyn ikke var tjent med. Denne sortseer så ind i et mørke sortere end sort, som fik Robinson til at ligne opbyggeligt tv med uangribelige dannelsesidealer.

Så jeg gik ned i baggården og så lidt på fjernsynet, der stod i storskraldsbunken. Hvil i fred Sanyo CTP4205. I læ bag køleskabet, hævet over jorden af en printer, i et nyt postfunktionelt fællesskab med også en dvd-afspiller og et æggeur. Måske tilfreds med at have udtjent sin værnepligt i en digital tid, som må være voldsomt fremmedgørende for en analog fjerner. Vi vil jo alle gerne dele erfaringer, men det kunne det stakkels apparat ikke længere. Jeg håber, jeg får mulighed for det igen.

www.dailyshow.com www.dr.dk/pirat www.youtube.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu