Klumme
Læsetid: 6 min.

Fra Templernes By til Buddhas fødested

I Nepals menneskefyldte hovedstad kan man finde ro i byens mange templer, der engang var mere talrige end borgernes huse. Information besøgte Kathmandu og tog sydpå til buddhismens udspring
Buddhisme. Selv om Nepals officielle religion er hinduisme, er buddhismen alle vegne i form af stupaer, enorme guldskulpturer, figurer og malerier med buddhistiske symboler.

Buddhisme. Selv om Nepals officielle religion er hinduisme, er buddhismen alle vegne i form af stupaer, enorme guldskulpturer, figurer og malerier med buddhistiske symboler.

Lea Katrine Dam

Moderne Tider
27. november 2009

I nord tårner Himalayas enorme sneklædte bjerge mod himlen, og i syd er landskabet fladt som en tør og støvet savanne. Geografisk er Nepal et lille land, der klemt inde mellem Kina og Indiens milliardbefolkninger tilbyder et unikt og storslået naturlandskab. Kathmandu udgør landets midtpunkt, og befolkningen i hovedstaden er ligeså varieret som landskabet, hvor flere forskellige sprog, kulturer og religioner er forenet.

Hovedstaden er et populært rejsemål for unge og ældre turister, der skal trekke i Himalayas bjerge, men jeg har i stedet valgt at følge buddhisternes pilgrimsfærd til det allersydligste Nepal.

Jeg er rejst fra Kathmandu til Buddhas fødeby, Lumbini, for at opleve stedet, hvorfra buddhismen spredtes. I Nepal har den især sat sine spor i Kathmandu i form af utallige templer.

Kathmandu er som et levende museum. Det er den første tanke, jeg får, da jeg kører fra lufthavnen og ind til centrum.

Biler og motorcykler dytter om kap for at passere hinanden, og fodgængere, køer og oksekærrer kæmper om pladsen og fylder gaderne til det bristepunktet.

Min rejsefælle og jeg sidder i en taxa og er blevet medaktører i den hårrejsende hverdagstrafik, men mit fokus er et helt andet sted. Jeg beundrer de buddhistiske og hinduistiske templer, der dukker op overalt i byrummet, som var de sjældne mesterværker, jeg havde betalt en billet for at se.

Ifølge myten kaldtes Kathmandu engang for templernes by, da der var flere templer end huse. I dag er der langt flere huse, men templerne er at finde alle steder, lige fra store åbne pladser til små, mørke baggårde.

De hinduistiske templer er bygget i pagodestil ligesom det kinesiske tårn i Tivoli, og de buddhistiske er kegleformede, også kaldet stupaer.

Aber og hellige køer

Et af Nepals største buddhistiske symboler er Swayambhunath. Tempelområdet, der også kaldes for Monkey Temple, ligger på toppen af en høj bakke.

Vi er netop ankommet til området, hvor hundredvis af stejle trappetrin fører op til stupaen, da det går op for os, hvorfor det har fået tilnavnet Monkey Temple. Et utal af aber enten fiser rundt på området eller sætter sig som ejermænd på de mange Buddha-statuer og kigger på de mange turister, der går forbi.

Vi går også forbi dem og fortsætter op ad de mange trin. Jo flere skridt jeg tager, des mindre kan jeg høre byens hektiske trafik. På toppen er jeg helt væk fra gadelarm og sælgere, hellige køer, som står midt på gaden og spærrer trafikken, og væk fra affaldet, der ligger og flyder i vejkanterne.

Udsigten er helt fantastisk et panoramavue over Kathmandus templer og huse, men desværre også over Kathmandus bilos, der ligger som en tung dyne over byen.

Vi går med uret rundt om den høje stupa, hvorfra påmalede Buddha-øjne kigger ud over byen i alle retninger.

Traditionelt og moderne

Området rummer, ud over den buddhistiske helligdom, også hindutempler, restauranter og butikker, der sælger alt fra billeder af de mange hinduguder til statuer af tykke og tynde Buddha-figurer.

Måden, hvorpå de to religioners templer står side om side, afspejler fint den nepalesiske kultur.

Indtil for ganske nylig var Nepal det eneste land i verden med hinduismen som statsreligion og regenter, der blev betragtet som direkte inkarnationer (genfødsler) af hinduistiske guder. Men selv om Nepals officielle religion er hinduisme, er buddhismen alle vegne i form af stupaer, enorme guldskulpturer, figurer og malerier med buddhistiske symboler.

Jeg falder i snak med en af de lokale på tempelpladsen, for jeg er nysgerrig efter at vide, hvor meget buddhismen fylder hos nepaleserne. Deepak hedder han. Han forklarer mig, at de fleste lokale ikke skelner så meget mellem de to religioner.

»Og især her i Kathmandu gør de mange tibetanske munke meget for at vedligeholde de buddhistiske templer og statuer,« siger Deepak. Hans datter trækker harm i armen, og sammen forsvinder de i mængden af turister. I stedet fanger de tibetanske munke min opmærksomhed.

I et åbent tempel står flere tibetanske munke i gule og røde klæder. De holder en røgelsespind i den ene hånd, mens de tænder lys med den anden. Så snart jeg nærmer mig, fyldes mine næsebor af en stærk duft af røgelse, og jeg kan høre deres lave stemmer fremsige mantraer (religiøse sentenser), jeg ikke forstår.

Omkring 20.000 tibetanske flygtninge lever i eksil i Nepal, så de tibetanske munke går ikke kun rundt omkring ved templerne. De indgår også i bybilledet, når de går side om side med teenagere og backpackere i det kulørte og livlige turistkvarter Thamel.

En symbolsk gestus

Også på det lokale marked Asan Tole pynter munkene i gadebilledet. Markedet minder mest af alt om en rodet basar, hvor alt, hvad hjertet begærer, kan købes, lugtes og smages.

Kinesiske gryder og pander, nøgne halshuggede kyllinger, Converse-sko og de nyeste mobiltelefoner tilbydes os af de lokale sælgere, når vi går forbi de små boder.

En kvinde i koralrød sari og mørkt langt hår rækker sin hånd med en ulmende røgelsespind frem mod os. Da vi går ned ad gaden, rammes vi af dufte, lige fra jasminrøgelse til ingefær, chili og hvidløg, der konkurrerer om at friste os til et køb.

Vi når ud til en større åben plads, hvor en hindumunk stopper mig. Han er iført orange klæder og har et langt gråt skæg. Han smiler til mig og sætter med en hurtig håndbevægelse sin tommelfinger i panden på mig. Rødt pulver symboliserer nu mit tredje øje og en dybere indsigt i min egen eksistens.

En symbolsk gestus inden jeg tager afsked med Kathmandu og drager mod det sydligste Nepal, til buddhismens rødder.

På besøg hos Buddha

Efter godt otte timer med hornet i bund er vi endelig ankommet til Lumbini, Buddhas fødeby.

Landskabet har ændret sig drastisk. Så langt øjet rækker, er kun en støvet savanne, og en tør varme har omfavnet os lige siden, vi ankom til den lille by kun 30 kilometer fra Indiens grænse.

Der er kun en enkel stor gade i byen, men alligevel strømmer turister såvel som buddhister hertil for at opleve det sted, hvorfra buddhismen spredtes.

Historien fortæller, at Buddha omkring år 560 f.Kr. bliver født som prins og lever sin barndom og ungdom i en beskyttet tilværelse. Som forudsagt forlader han sin kone og nyfødte barn for at søge efter evig frihed og lykke til gavn for alle mennesker. Efter en årrække opnår han erkendelsen af sindets sande natur og ønsker at formidle denne erkendelse til andre mennesker.

Et nyere tempel er blevet bygget for at omkredse Buddhas fødselssted, og som ved en typisk turistattraktion skal man betale en symbolsk værdi for at komme ind på området. Vi har stillet os i kø sammen med franskmænd, tyskere, amerikanere og kinesere. Alverdens sprog blander sig her, men så snart vi bevæger os ind på området, taler alle med dæmpet stemme. Det bliver en dyd at være stille.

En stor gruppe thailandske munke er også netop ankommet. De har nået deres pilgrimsfærds mål. Med bøjet hoved og foldede hænder går de med små skridt hen og sætter sig i meditativ skrædderstilling under de grønne trækroner. Jeg passerer dem på vej ind i templet.

I templet fører tibetanske munke an på bare fødder og med langsomme skridt. I urets retning går de rundt i en cirkel i templet og synger, og bag dem følger en trop af turister, der prøver at synge med eller blot nynner melodien. Jeg går med og folder mine håndflader som de andre. Vores fingre peger i retning mod himlen, som beder vi en bøn.

I denne ring bliver troende såvel som nysgerrige forbundet. Og til sidst slutter munkene af med at gå hen til den sten, der markerer Buddhas fødested.

Der står endda på stenen: »This is the birthplace of Buddha.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her