Læsetid: 6 min.

Bøsser drikker ikke te, mens de danser

Gay Tea Dance har intet med hattedamer og fingersandwich at gøre. Det er bøssers måde at mødes dagen derpå til brunch, se på kunst, hinanden, lytte til musik, måske slå tømmermændene ned med en cocktail og tage en dans eller opstøve en ny flirt. En 30-årig gammelkendt tradition fra USA og London er kommet til København
Gay Tea Dance har intet med hattedamer og fingersandwich at gøre. Det er bøssers måde at mødes dagen derpå til brunch, se på kunst, hinanden, lytte til musik, måske slå tømmermændene ned med en cocktail og tage en dans eller opstøve en ny flirt. En 30-årig gammelkendt tradition fra USA og London er kommet til København
11. december 2009

I den diskrete, men stilfulde vestibule/lounge på designhotellet Hotel 27 i Løngangstræde lige bag Københavns Rådhus og brandstationen ulmer det. Dovne bossa-rytmer fylder rummet. Hver søndag fra kl. 14 og frem til, det lukker sig om sig selv, er her Gay Tea Dance, og fyrene kommer ind to og to, eller en og en, der mødes og kysser på munden. De slår sig ned i de røde, grå og brune Arne Jacobsen-klassikere som Ægget og Svanen. Eller glider ned i de sorte lave lædersofaer og bestiller brunchplatten til 95 kr., og flere får lige løftet fingeren og bestilt en tabascokrads Bloody Mary eller en Mimosa (de kosmopolitiske partydyrs wake up-drink: orangejuice med halvt champagne) med til morgenmaden. Foran loft-til-gulv-vinduerne ud til gaden hænger tynde sorte frynser som et raffineret gardin og værn mod privatsfæren her indenfor.

Bøssernes dagen-derpå-træf foregår midt mellem hotellets gæster. Et spansk nydeligt borgerligt ægtepar omkring 50 nyder hver sin skummende espresso i to røde udgaver af Ægget i et hjørne ved vinduerne ud til gaden. Tre tætte afrikanske herrer i helt nye stive vinterfrakker venter på, at deres værelse er klart.

De sidder midt i lokalet og holder hånden forsikrende på deres kufferter, som om de ville rulle væk på deres små hjul. De er øjensynligt kommet til byen i anledning af klimamødet.

Diamant i røven

Rundt på vægge, spejle og på en lang bardisk står kunst af mindst fire kunstnere - bøsser forstås: Og værkerne er ret eksplicit homoerotiske med fotos af nøgne, modelmuskuløse mænd i en jacuzzi med titlen: Man soup on Fire Island eller fotoværket: Face down, hole up, der viser en meget behåret mands baller og mellemkød, mens en stor rød similisten i æggestørrelse glimter lige i rosetten.

Et stort litografi på vinduesbaren består af teksten: »I fuck to cum, not to conceive« ('Jeg knepper for at sperme, ikke for at gøre nogen svanger«, red.)

Om de regulære hotelgæster overhovedet bemærker disse hard core-værker, vides ikke, men de ville aldrig blive placeret i børnehøjde i nogen som helst kiosk.

»Jeg elsker kunst, det skal vises. Kunstnernes talent skal vises. Billedet af den røde diamant-buttplug vil jo aldrig blive vist på et galleri her i København, men Hotel 27 her er modige, de tør godt at udstille det her midt i deres barlounge,« siger amerikanske Corey Rosenberg, som har taget initiativet til Gay Tea Dance på stedet - første gang for tre uger siden.

Vil have fat i bøsser

Han flyttede til København fra New York City i september af kærlighed til danske Sam, og synes København er skøn. Men han ville gerne peppe bøssescenen op med lidt New York-hot chili sauce og nye initiativer - måske skabe noget i stil med en slags mandlig pendant til Sex and the City. Det er indtil nu blevet til både torsdags-homobar på Lot i Pilestræde og denne søndagsbrunch på Hotel 27.

»Bøsserne her i Danmark går jo i ring til de samme kedelige grimme tilrøgede huleagtige steder som Cosy Bar, Centralhjørnet og Masken. Det er jo paradoksalt, da de alle er vilde med æstetik, design, mærkevarer og storslået livsførelse. Derfor spurgte jeg det her cool hotel (som også har en særskilt bar helt i is), om de var interesseret i rykind søndag eftermiddag. De var så klar på det. Det er fantastisk,« forklarer Corey og tilføjer straks, at andre ret eksklusive steder i byen han har henvendt sig til som femstjernede Nimb i Tivoli og Hotel Skt. Petri også gerne vil lægge hus til arrangementer særskilt for bøsser og lesbiske.

Ikke set rige bøsser her

Forklaringen er dels omsætningen fra det - påstået altid velbjærgede og storforbrugende - bøssesegment, men muligvis også for at signalere korrekthed.

»Men undskyld, jeg har endnu ikke set nogen overdrevent rige bøsser her i København, som jeg kender det fra Manhattan, som virkelig flasher et No limit-kreditkort eller køber champagne til hele lokalet,« påpeger Corey, der egentlig kun savner søndagene i New York, som er bøssernes store gå-ud-dag.

»Søndag er den store partydag. Man springer ud af sengen sent med morgenhår, hopper i noget causal tøj og mødes på caféer og barer. Man drikker sin latte eller champagne, man går tur, i biffen eller hooker up med ham, man ikke fik fat i aftenen før,« griner Corey.

Tea Dancen er et par timer gammel, klokken er 16, og loungens møbelgrupper er så småt besat af mænd og kvinder fra bøsse-lesbisk miljøet. De nyder brunchens chokoladebetrukne croissant, frugtsalaten, griner, skåler i et stadig større antal cocktails som Bloody Mary og gin & tonic, og latterens volumen bliver højere. De kommenterer kunsten på væggene og går op og kigger nærmere på detaljer og værkernes titler.

Der ligger små gratis gaver på bordene: en neglefil (!) af mærket Backscratchers og en invitation til en julemanicurespecial fra en skønhedsklinik.

Dj-pulten står strategisk centralt i vestibulen, men ingen danser. Så højt letter stemningen aldrig denne søndag - måske på grund af et lidt mat fremmøde. Corey Rosenberg havde sendt mindst 70 opfordringer via Facebook, en anden havde sendt en kædemail til 20 homovenner, men ingen af dem er i gænge med at gå ud søndag, så de udebliver. Måske har julefrokostlørdagen aftenen forinden krævet sine ofre ... Det bliver flere enige om, og siger: »Skål for de kedelige og resten i håret!«.

»Det er næsten fornærmende, at så få folk dukker op, men dem, der er kommet må give mig ret, det er hyggeligt og en god oplevelse,« siger den ukuelige idémand Corey Rosenberg, hvis blik er fast besluttet på, at han sgu nok skal få de lade danske homoer op af sofaen.

»Folk må forstå, at det sjove begynder med dem selv, og ikke ved at spise burgerdinner derhjemme foran tv med en dvd fra Blockbuster,« siger en skotsk tea dance-gæst, mens han glad løfter sin anden gin&tonic - og bedyrer, at nu skal de hjem, ham og vennen, hvis lår hans hånd gnider længere og længere opad.

Corey Rosenberg har en fortid i kunstverdenen i New York. Han har arbejdet med fundraising i Stonewall Foundation som er USA's største velgørenhedsfond for homoer. Desuden har han arbejdet i reklamebranchen og begyndte i denne uge på et stort anerkendt dansk bureau.

Fire Island og Gaultier

Gay Tea Dance er en gammel tradition, som siges at stamme fra The Blue Whale hotel/restaurant på newyorkerbøssernes favoritweekend- sted, øen Fire Island.

Det med at holde søndagsbar/dance var for at holde byboerne fra at tage tidligt med færgen tilbage til New York søndag over middag. De blev længere, flirtede og festede, men kunne stadig komme tilbage og gå på arbejde mandag morgen.

I slutningen af 80'erne var det hotte diskotek Le Palace på Montmartre i Paris stedet med Gay Tea Dance, hvor man kom kl. 17 og følte sig i laserlys med go go-drenge på podier og strippende muskeletter på scenen i det gamle cabaretteater, som om klokken var to om natten. Designeren Jean Paul Gaultier gik rundt mellem os, og Grace Jones fik bølge af hvin, når hun skred gennem med sine høje (kind) ben. Når arrangementet sluttede kl 21-22, og man stod på det forårslyse Boulevard Faubourg de Montmartre igen, var det en brat opvågning fra hektisk fest til en søvnig søndag aften.

Man følte virkelig, man havde fået noget ud af søndagen, og var samtidig frisk til at stå tidligt op mandag.

Faktisk kan tea dance (dog ikke i gay version) spores tilbage til Frankrigs overklasse under koloniseringen af Marokko, hvor borgerskabet arrangerede thé dansant i palmehavesaloner og hotellers stukrestauranter med levende orkestre om søndagen.

I de forlystelsessyge 1920'ere blev tea dance så almindelig, at en evergreen stadig kendes af de fleste: »Tea for two« fra musicalen No No Nanette, hvor tea dance var handlingens højdepunkt.

I de bornerte 50'ere og 60'ere var gay tea dance noget, der foregik i for særligt indviede kendte smugkro-lokaler i USA, fordi det var strafbart, hvis mænd dansede med mænd og kvinder med kvinder. Politiet i de årtier, lige som her i Danmark, var meget nidkære og foretog razziaer ved disse gay tea dances, men så snart panserbasserne buldrede ind, skiftede alle partner, så det så helt tilforladeligt 'normalt' ud.

Tea dance er nok lidt falsk reklame, for der skal mere end en kop te til at more en flok bøsser og lesbiske. Men chancen er der igen næste søndag. Så kør gelé i morgenhåret og kom glad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu