Læsetid: 5 min.

Mor skal, far må

Dansk barselslovgivning forhindrer ligestilling på arbejdsmarkedet, viser ny sociologisk forskning
Formelt har forældrene frit valg til at fordele barselsorloven, men reelt gør regler og kulturen det sværere for mænd at tage del i orloven,  viser Lotte Blokgaards forskning.

Formelt har forældrene frit valg til at fordele barselsorloven, men reelt gør regler og kulturen det sværere for mænd at tage del i orloven, viser Lotte Blokgaards forskning.

Sigrid Nygaard

11. december 2009

Mændene skal vælge børnene til, mens kvinderne skal sige fra, når de bliver forældre. Sådan ser reglerne ud i dag, når et par skal tage beslutninger om, hvordan barselsorloven skal deles. Og det har mærkbare konsekvenser for begge køn på arbejdsmarkedet. Kvinderne kommer bagud i forhold til mændene på karrierestigen, og mændene har fra starten et ringere udgangspunkt end kvinderne, når det handler om at få tid til at være sammen med deres små børn. Det påviser sociolog Lotte Bloksgaard fra Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet i en ny ph.d.-afhandling med titlen Arbejdsliv, forældreskab og køn.

Et af afhandlingens mål er at belyse, hvad Bloksgaard kalder »det danske ligestillingsparadoks«. Med det mener hun, at et stort flertal af danskerne mener, at begge køn skal dele ansvaret for familielivet og stilles lige på arbejdsmarkedet, men i realiteternes verden tager kvinderne langt det meste af barselsorloven, og mændene er foran i løn og med hensyn til ledelsesansvar.

Det faktum forklarer Lotte Bloksgaard som et udslag af en meget dansk individualistisk tradition.

»Der findes nogle meget fastlåste normer i det danske samfund, når det gælder køn. For det første mener de fleste, at Danmark er verdensmestre i ligestilling, og at samfundet egentlig er kønsneutralt. For det andet har vi en individualistisk tradition. Sammen tegner det et billede af, at vi har alle muligheder. Vi kan, hvad vi vil. Det er altså f.eks. op til kvinderne selv at komme ud og gøre karriere og søge lederjob. Og hvis de i stedet vælger at gå længere tid derhjemme, og deres mænd vælger karrieren, ja så er det et personligt valg. Og samtidig eksisterer der nogle solidt kønnede forestillinger om, at mændene nok er bedst til ledelse og at kvinder simpelthen har bedre greb om familielivet,« siger Lotte Bloksgaard, og fortsætter:

»Min forskning viser imidlertid, at vi ikke bare kan tale om individuelle valg. For der ligger nogle samfundsmæssige strukturer, som sætter rammerne for disse valg. Lovgivningen og reglerne om barsel er simpelthen udformet sådan, at en mand skal hen og forhandle med sin arbejdsplads - han skal sikre sig, at det nu også passer ind, og at chefen synes, det er OK, at han f.eks. overtager dele af orloven.«

Den gode medarbejder - en mand

Omvendt skal kvinden blot melde, hvornår hun er tilbage efter barsel, påpeger sociolgen. Desuden er normerne både i familielivet og på arbejdspladsen så stærke, at en mand i et lederjob, der vælger at tage forældreorlov, risikerer, at hans arbejdsplads opfatter ham som ikke-seriøs. Og det gælder også den anden vej rundt. Bloksgaard har interviewet en kvindelig leder, der helt klart har følt på sit arbejde, at hun ikke længere står forrest, når det gælder forfremmelser, efter hun har været på barselsorlov. Selv om hun endda selv siger, at hun har organiseret sig sådan derhjemme, at hendes mand gerne vil passe barnet mere.

Lotte Bloksgaard påpeger, at forestillingen om, at det hele er op til individet selv, skygger for fakta: »Statistikken siger, at vi har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, alle har ikke lige muligheder.«

Hun understreger, at der også i arbejdslivet findes stærke normer, som er med til at oprette strukturerne. Der findes en stærk diskurs på arbejdsmarkedet, som er præget af moderne ledelsesteorier - human resource management - der udstikker retningslinjer for, hvad 'den gode medarbejder' er for en størrelse:

»Den gode medarbejder er en, der er fleksibel og tager ekstra ansvar, hvis en opgave kræver det. Med andre ord en person, der prioriterer arbejdspladsen over familien. Og det vil så oftest være en mand.«

Hun påpeger også det paradoksale i, at der sagtens på den samme arbejdsplads kan finde en diskussion af den såkaldte 'work-life balance' sted, uden at det nødvendigvis anfægter forestillingen om, hvad en god medarbejder eller en god leder er:

»Problemet er, at man helt glemmer at forbinde de to diskurser, der italesættes hver for sig i to lukkede rum, som ikke sættes i relation til hinanden.'Hvad kunne man gøre ved det?' Man kunne ændre lovgivningen hen mod mere ligestilling, men i Danmark finder et flertal - i modsætning til resten af Norden - at f.eks. øremærkning af barselsorlov til mænd er lig med tvang. Det må familien selv finde ud af. Sjovt nok kalder vi omvendt den øremærkning, vi har nu, og som er forbeholdt kvinden de første 14 uger, for en rettighed. I de andre skandinaviske lande bliver barselsorlov til mænd også set som en rettighed, men sådan er den politiske diskurs ikke indrettet i Danmark,« slår hun fast, og fortsætter:

»Men hvis man virkelig vil rykke på den andel af orloven, som fædre tager, er vejen frem at øremærke en del af orloven til dem, som man gør i både Norge, Sverige og Island.«

I Island er der tre måneder øremærket til hver af forældrene og tre måneder, som de frit kan dele. Bloksgaards undersøgelse viser, at de rettigheder, som virksomhederne giver de mandlige ansatte, i meget høj grad er medvirkende til at definere, hvor lang orlov det ses som 'passende' at tage for mænd og samtidig påvirker dette, hvor lang tids orlov mændene rent faktisk tager i de pågældende virksomheder. Det viser tydeligt, at rettigheder for mænd virker. Og mændene vil gerne. Så man burde give mændene en håndsrækning og udforme fælles rettigheder, så den enkelte mand ikke som i dag alene skal gå imod forestillingerne om maskulinitet og 'den gode medarbejder' og selv forhandle sig til orlov med sin leder.

Et naturligt valg ?

- Kunne det ikke være, at kvinder og mænd bare er forskellige med forskellige behov og forcer ? Hvad nu hvis arbejdsmarkedet blot reflekterer disse forskelle?

»Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg ikke siger, at mænd og kvinder skal være ens - eller at de er ens. Jeg siger, at de to køn bør have ens muligheder, og så kan de vælge at prioritere forskelligt. Men i dag er valget ikke frit. Sociologisk forskning viser, at dét, mange ser som naturens orden, i høj grad er orkestreret af strukturer og kulturelle normer i samfundet. Et oplagt eksempel er Sundhedsstyrelsens anbefalinger af, hvor lang tid, kvinder bør amme deres småbørn. Her blev tiden sat op fra seks til 12 måneder samtidig med, at Folketinget vedtog at øge barselsorloven til et år. Den politiske retorik er med andre ord med til at forme de forestillinger, vi har som enkeltindivider af, hvad der er 'naturligt', og hvad der ikke er. Og det er et argument for, at man gennem lovgivning burde medvirke til at stille kvinder og mænd mere lige i forhold til at kombinere privatliv og karriere,« siger Lotte Bloksgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Lotte Bloksgaard påpeger, at forestillingen om, at det hele er op til individet selv, skygger for fakta: »Statistikken siger, at vi har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, alle har ikke lige muligheder.«"

What else is new ?

Vi lever i et samfund - dèr anerkender illusionen, men nægter at se kendsgerningerne i øjnene. Det foregår på alle niveauer.