Ikke mange lande i verden kan prale af en café dedikeret til den amerikanske komponist og musiker Frank Zappa. Men det kan Ungarn. Her lever Frank Zappa, trods sin død for 16 år siden, i bedste velgående og er en kilde til oplevelser for både øjnene, ørene og ganen. Frank Zappa er en gud på Frank Zappa Café i den ungarske hovedstad, Budapest, og bliver hyldet som sådan her.
Vægmalerierne af mesteren og musikerne fra hans band, The Mothers of Invention, er i overnaturlig størrelse og inspireret og udført i samme naive og humoristiske stil som illustrationerne på Frank Zappas plade- covers. De er ledsagede af titler og citater fra Zappas eksperimentelle musik. »Yellow snow« peger et skilt i retning af kælderetagen og toiletterne (inspireret af »Dont Eat the yellow snow« fra pladen Apostrophe 1974, red.), mens tavlen med dagens tilbud af kulinariske specialiteter lokker med Zappas Tappas. Alt sammen krydret med Frank Zappas musik, som dagen lang drøner ud af musikanlægget, og som i de sene aftentimer kan opleves live i caféens nyåbnede spillested i kælderetagen, som jævnligt byder på musik af Frank Zappa spillet af et af de ungarske Zappa-kopibands.
Alt i cafeen handler om Frank Zappa. Først og fremmest hans musik og den kompositoriske musikstil, som har gjort ham til en helt og givet ham en guddommelig status her. Den eksperimenterende musik, der blander elementer fra rock, jazz og rhythm and blues med klassisk musik, tilsat en god portion af satiriske og samfundskritiske tekster. Den musik, som har gjort Frank Zappa til en af de største eksperimenterende musikpersonligheder i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Den værdsætter og hylder man her, og vurderet ud fra antallet af gæster denne sene november-eftermiddag, hvor Information kigger forbi, er det ikke kun personerne bag cafeen, der sætter pris på Frank Zappa og stedets gennemførte interiør.
Østeuropas helt
Frank Zappa døde i 1993, og i hans hjemland og i Vesteuropa værdsættes hans musik efterhånden kun af musikere og folk med en seriøs musikinteresse. I Øst- og Centraleuropa, derimod, har Frank Zappas musik og personlighed en helt anderledes status. Her hyldes han som en komponist og musiker, hvis musik fortjener en særlig opmærksomhed og en velfortjent plads i den moderne tids musikhistorie. En mand, der turde gå sine egne veje og ofte i kraftig modvind. En mand, hvis navn er uadskilleligt forbundet med oprør mod et veletableret samfundssystem en værdi, som i mange år har været en mangelvare i det kommunistiske Østeuropa og derfor altid har appelleret til østeuropæerne på en helt særlig måde.
Det var utvivlsomt en af grundene til, at den tidligere tjekkiske præsident og ivrige Frank Zappa-fan Vaclav Havel i en periode hyrede Zappa som særlig rådgiver for den tjekkoslovakiske stat. Og at der på et torv i Litauens hovedstad, Vilnius, er opstillet en statue af Frank Zappa, ligesom der findes et stort antal Frank Zappa-fanklubber i flere af de øst- og centraleuropæiske lande. Alene i Ungarn eksisterer der i øjeblikket tre kopibands, som udelukkende spiller Frank Zappas musik og altså også en Frank Zappa Café på Mikszáth Kálman tér-gaden i det indre Budapest.
Ejeren af caféen, 37-årige Peter Szücz fra Budapest, har altid haft en drøm om at åbne en café, og da chancen i 2002 bød sig, var han ikke i tvivl. Caféen skulle naturligvis bære navn efter den mand, hvis musik han altid har beundret. Det var der endda flere gode grunde til.
»Frank Zappa var her i disse lokaler til en privat fest efter sin koncert i Budapest i 1992. Koncerten var en del af festlighederne i anledningen af, at de sidste russiske soldater forlod Ungarn efter næsten fyrre år i landet. En begivenhed, som Zappa gerne ville være med til at fejre. Dengang hed stedet her Tilos az A og var det mest populære undergrundsspillested i Budapest. Stedet blev lukket af myndighederne i 1995 blandt andet på grund af narkoproblemer, og da jeg syv år senere skulle åbne en café samme sted, kom jeg naturligvis til at tænke på Frank Zappas besøg her,« siger Peter Szücz.
»Jeg spiller ikke musik selv, men jeg er helt vild med Frank Zappas musik, så caféen kunne næsten ikke hedde noget andet,« fortsætter Peter Szücz, mens tonerne af nummeret »Titties and Beer« fra livepladen Zappa in New York og Frank Zappas karakteristiske stemme fylder caféen.
Ingen Freak out
Frank Zappas første plade fra 1966 hedder Freak out, og Zappas navn vil sikkert for nogen fortsat være forbundet med en flippet stemning og sære happenings. Det er dog langtfra tilfældet på cafeen i Budapest. Udover ganske få happenings som den årlige fest i forbindelse med Zappas fødselsdag den 1. september er cafeen langtfra et »flippe ud-sted«. Det er det intellektuelle publikum, der mødes her. Et publikum, der er tiltrukket af det alternative og eksperimenterende musikmiljø, som Frank Zappa og hans musik repræsenterer. Peter Szücz understreger da også, at cafeen er et sted, som satser på et seriøst miljø med gode oplevelser, og som kombinerer koncepter som pub, café, spisested og spillested. Han er overbevist om, at det både er stedets Zappa-profil og caféens bevidste satsning på kvalitet, der gør den populær for flere aldersgrupper.
»Vores klientel består af hovedsageligt universitetsstuderende fra de universiteter, der ligger i området. De kommer her både på grund af stemningen og musikken og på grund af den mad, vi serverer. Om aftenen er det et lidt ældre publikum, som sætter pris på den musik, vi spiller, og på det program, der foregår i klubben. Her arrangerer vi ud over koncerter også fremvisning af smalle film og for eksempel foredrag,« siger Peter Szücz.
Cafeens Zappa-profil og et gennemført og afslappet koncept er sikkert en af de vigtigste grunde til, at flere aldersgrupper synes, at Frank Zappa Café er værd at besøge. En anden vigtig grund er formentlig den klare fornemmelse af, at alt i caféen er udført med hjertet og i en rørende respekt for den personlighed, Frank Zappa repræsenterer for cafeens ejer. Personerne bag cafeen er uden tvivl ikke only in it for the money (Frank Zappa- plade fra 1968: Were only in it for the money, red.).
Frank Zappa Café Mikszáth Kálmán tér 2. Nærmeste metrostation: Kálvin Tér. www.zappacaffe.hu
Mærkelig påstand at oprør mod det etablerede skulle have været en mangelvare i det kommunistiske Østeuropa. Oprøret fandtes her som der, på den måde var oprøret en global ting. Tænk på polske Stanisław Lem (Polens Ken Kesey ).Tænk på Laterna Magika i Prag. Og hvis vi bevæger os til Sovjetunionen støder vi ind i folk som: Vladimir Vysotsky (Sovjetunionens helt egen udgave af Bob Dylan & Cornelis Vreeswijk i en og samme person), Andrei Tarkovsky, Evgenij Evtusjenko for bare, at nævne nogle få der rager gevaldigt op.
Grunden til Zappa fascinationen i østblokken er sikkert mangfoldig, og ualmindelig indviklet som Zappa selv. En ting er sikkert nemlig, at Zappa rammer en streng af: underfundig bizar rablende vandvittig eksperimenterende, og skide irriterende musiske ”zusammen -Kunst ” som præger dele af musik senen i den tidligere østblok og Sovjetunionen. Lad mig nævne nogle få som lever godt op til Zappa uden at plagiere: Vivisectors som lancerede instrumentale udgaver af russiske fængsels og gulag sange ( nogle af nummerne var i 2. udgaver. En almindelig udgave og en skide fuld udgave!) se: http://www.myspace.com/gulagtunes. et andet fantastisk vildt eksperimenterende band er: Messer für Frau Müller ( på russisk skriver bandet sit navn på en blanding at russisk og tysk) som kommer fra Sct.Petersburg, de kan høres her: http://www.last.fm/music/Messer+f%C3%BCr+Frau+M%C3%BCller/Allo%2C+Superm...
Og som noget ganske særligt den tjekkisk østrigske gruppe ”Metamorphosis” som i dag er et hot navn i hele Østeuropa og Rusland. Musikken er fusions jazz, klassisk, punk rock så er der advarede. Hør eksempler her: http://www.metamorphosis.at/index.php?content=info&lang=en
Jeg tror at havde Zappa levet i dag ville han glædelig spille sammen med de her omtalte bands!
Kære Claus Oreskov
Tak for din måde at sætte Zappa i perspektiv i forhold til alle de andre østeuropæiske kulturpersonligheder mm, som gjorde oprør mod betonkommunismen. Ligeledes til journalisten bag artiklen - en velskrevet og korrekt faktuel læseoplevelse - bl.a. hvad angår Zappa og hans albums gennem tiden.
Jeg er selv en meget stor Zappa-fan og har været det lige siden Freak Out - debutalbummet udkom i 1966. Og i 1993 - da han døde - kunne man læse en dobbeltnekrolog i The New Yorker - den ene skrevet af Havel - den anden af Matt Groening - fader til The Simpsons, der bl.a. skrev, "at Zappa var min Elvis".
Når jeg skriver, så er det også, fordi jeg havde nedenstående oplevelse, da jeg i 1996 for Røde Kors skulle køre en lastbil til Tjetjenien sammen med min bror. Den fortæller lidt om, at det ikke kun var intellektuelle, der godt ku li Zappa. En skør historie - midt i et land, Ukraine, der var ved at gå i opløsning.
Og så har nedenstående - i disse klimatider med Al Gore - en pointe om hans kone Tipper - der skruede forældrerollen på.
Nedenstående er taget fra et Zappa-portræt, , som jeg skrev i Berlingske Tidende i 2003.
”Do You Know Frank Zappa”, spurgte den ukrainske grænsevagt i uniform, mens han skyllede spørgsmålet ned med den obligatoriske vodka, efterfulgt af en Harboe Bjørnebryg. Stedet:: Igors Boogie-woogie Palace. Et ekstra low-budget pensionat på grænsen mellem Ukraine og Rusland. Hans spørgsmål var ikke til at stå for midt i en deprimeret diskussion om den ukrainske fremtid. Derfor blev danskernes bånd med Frank Zappa fundet frem, hvorpå grænsevagten stemte luftguitar og messede sig gennem nummeret ”Give Me Your Dirty Love” på en blanding af ukrainsk og amerikansk.
Næste dag var luftguitaren lagt på hylden. Han stod igen ved grænsen og tog imod danskerne, der skulle videre til Rusland. Ikke så meget som et smil viste sig under kasketten. Grænsevagten var tilbage på sin post. Godt i gang med at gøre livet surt for rejsende. Men om natten krakelerede hans beton-facade til tonerne af Zappa, som var hans favorit.
En lige så absurd situation opstod, da lokale Zappa-fans for et par år siden indviede en buste af idolet i Litauens hovedstad Vilnius. Zappas mest populære nummer ”Bobby Brown” strømmede ud af en ghettoblaster, da et militærorkester under fuld hornblæsning marcherede ind på pladsen for at tage sig af den mere officielle del af indvielsen. Resultatet var kaos. Militærmusikerne forsøgte at spille med på det populære nummer – uden større succes og uden kendskab til, at ”Bobby Brown” er en sang, der tager gas på de mere hårdtslående seksuelle præferencer og perversiteter. Det var en ceremoni, hvor østeuropæisk messingsuppe blev blandet med vestlig lak, læder og lænker.
Det var heller ikke tilfældigt, at den tjekkiske præsident Václav Havel skrev en nekrolog i det ansete tidskrift ”The New Yorker”, da Zappa døde af prostata-kræft i 93. Zappa var symbol på frihed og demokrati for mange tjekkiske intellektuelle under Sovjet-styret. Havel blev personlig ven med Zappa og udnævnte ham til tjekkisk kulturambassadør i USA efter murens fald. Men Zappa måtte nedlægge posten, da den daværende Bush-regering truede med at kølne forholdet til Tjekkiet, hvis samfundsrevseren blev i stolen. Det Hvide Hus huskede al for godt 80ernes senatshøringer, hvor Zappa gik imod censur af rocktekster og indførelse af forældre-advarsler på pladeomslagene. Det var en kampagne, som blev ledet af Al Gores kone, Tipper, med stor succes. I dag er forældre-advarsler praksis i amerikansk pladeindustri.
"The present day composer refuses to die" - som Zappa skrev.
Keep it greasy
Det hører med til historien at Zappa var meget glad for bulgarsk folkemusik, han mente ligefrem, at han måtte være biologisk programmeret til at kunne lide den type musik. Hvis man hører hans musik, så er der også meget slavisk folkemusik eller balkanmusik over det, med skæve taktarter og ikke-vestlige tonepspring. Så udover det rent politiske, så kan østeurpæere sikkert også godt lide ham, fordi de kan genkende noget fra deres egen kultur i hans musik.