Læsetid: 3 min.

Ham med statuetterne

DR's dramachef Ingolf Gabold har siden han tiltrådte i 1999 ikke kunnet sætte en fod forkert. Emmy-priser, anmelderroser og udenlandske finansieringer har klæbet til ham, men hvad der er mere mistænkeligt er, at seerne har gjort det samme
19. december 2009

Han bruger en kvart milliard licenskroner om året og alligevel er han uden sammenligning den mest populære mand i DR både på direktionsgangen og hos seerne. Ingolf Gabold trådte til som dramachef i 1999 og har siden stået fadder til serier som Krøniken, Rejseholdet, Forbrydelsen og Nicolaj og Julie, der har samlet langt over en million seere søndag efter søndag. Hans største fiasko er Per Flys miniserie Forestillinger, der kun samlede 800.000 seere, men den endte til gengæld med at bliver 00'ernes mest anmelderroste serie. »Vi har givet danskerne danmarksbilleder,« siger han om det sidste tiårs tv-dramatik fra DR.

»Vores produktioner handler om, hvad det vil sige at være dansk i Danmark, i Europa og i verden. Det handler om danske holdninger til det liv, vi fører.«

- Det er klart, men hvad er den store forskel på det og så det, man lavede før?

»Den store forskel på 90'ernes tv-drama og det, vi begyndte at vise i 00'erne, er en helt bevidst internationalisering af selve looket på serierne - det, vi kalder production value. Samtidig har vi holdt serierne meget danske i indholdet, og de tager alle sammen udgangspunkt i en meget dansk virkelighed. Den dobbelthed har tiltalt både et meget internationalt orienteret dansk publikum og gjort udlandet interesseret ved at have en særegen dansk tone. Derfor har vi kunnet tiltrække internationale priser og et internationalt publikum, der så igen har givet os muligheden for at finansiere vores produktioner med midler udefra.«

- Hvad er du selv mest stolt af som chef?

»Jeg er meget stolt, når det er lykkedes os at lave en serie, der rækker ud over det, man kalder en god historie. Når vi har formået at give de gode historier en retning, der tematiserer sociale og etiske diskussioner. Det er det, jeg kalder public service-dramatik, og det tror jeg er helt særligt for DR. Vores dramatik har hele tiden et etisk og socialt sigte - du kan simpelthen mærke, at der er et ekstra lag.«

- Har det i virkeligheden været jeres held, at I har haft et public service-stempel på jer?

»Måske, men jeg tror i højere grad, det handler om, at jeg er en gammel public service-dreng, der ikke kan sætte mig ud over den public service-ånd, jeg har fået ind med modermælken, siden jeg startede her i 1967. Sammen med et par andre bedagede producenter suppleret med yngre kræfter, har det givet os en platform, der har vist sig gangbar i et nyt årtusinde.«

- Tror du dine konkurrenter på de kommercielle kanaler har glemt den gamle public service-ånd?

»Jeg tror i hvert fald, de har vægtet det for lidt. Jeg tror danskerne er et intelligent folkefærd. Vi har været med til at udvikle deres sans for dramatik, og i dag er de rigtig, rigtig kloge på tv-fiktion og meget kvalitetsbevidste. Der tror jeg, man har undervurderet.«

- Hvad vil du helst have - priser eller seertal?

»Jeg vil have priser. Det er så langt det vigtigste. Den finansiering, der kommer udefra følger priserne og giver muligheden for at lave fjernsyn, der koster endnu flere penge end det, vi kan skrabe hjem fra licensen. Det giver mig nogle ret høje minutpriser at arbejde med, og det kan ses i produktet - og det kan seerne også se.«

- Kan du pege på højdepunktet for DR-drama i 00'erne?

»Jeg holder meget af vores lidt oversete miniserier, som Per Flys Forestillinger, Ole Christian Madsens Edderkoppen og Den Serbiske Dansker. Det er i allerhøjeste grad miniserier som dem, der har drevet genren fremad.«

Serie

Seneste artikler

  • Var det nok? - og blev det sagt?

    6. marts 2010
    De var trætte af at blive bedømt på udseendet, af at føle sig usikre i forelæsningssale, af undertrykkende kønsstrukturer og af at blive til grin for at påpege dem. Det feministiske manifest 'Nu er det nok, så er det sagt'sparkede gang i 00'ernes kønsdebat med et ordentligt brag. Vi har spurgt seks af manifestets bidragydere, hvordan det så nu - 10 år efter
  • I en verden så sød som sukker

    8. januar 2010
    Det nuttede marcherer. Verden synes besat af nuttede dyr og søde designervarer. Glemt er glamour, coolness og muskelkraft; nu vil vi have bløde former, barnligt dign, hvalpe, der er ved at falde i søvn, babyer, der ler og biler med store runde lygter. Det ligner ren eskapisme oven på et voldsomt årti, men følelserne er ligeså gamle som menneskearten
  • Årtiet, hvor vi indså, at de har gjort os afhængige

    31. december 2009
    Vandana Shiva ser faktisk tilbage på årtiet, der gik med glæde. Det var nemlig primært defineret af, at folket indså, at magten ligger bedst i egne hænder. I udviklingens og fremskridtets navn har vi lært at være afhængige. Den afhængighed er vi ved at bryde, lyder det optimistiske budskab fra den indiske aktivist
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu