Klumme
Læsetid: 4 min.

Tre store fad

Informations veletablerede portvinspanel er denne gang samlet for at afprøve årgangsportvine til nytårsaften
Moderne Tider
23. december 2009

Julen er en tid, hvor familiehygge og dårlig smag råder i de fleste hjem, og hvor elegancen og det eksklusive må vige for slips med melodier, varm rødvin med müsli og det allestednærværende sukat, småkagernes helt egne integrerede fartbump. Derfor er nytåret gerne en kærkommen lejlighed til at klæde sig lidt festligt på og lave en middag, hvor flere af retterne gerne må være uden svinefedt og nelliker. Og til nytårsdesserten, som kan være is og kransekage, hører sig naturligvis en god portvin.

Alt Over Sytten har på ny allieret sig med flere af avisens stærke kræfter, foruden debatredaktricen deltager denne gang også ølklummebestyreren og flere medlemmer af administrationen - og denne kompetente bande har smagt på tre colheita ports fra 1983. En colheita er i udgangspunktet en tawny port, ligesom vi anmeldte her i Alt Over Sytten i november, men de er ikke blandet af flere portvine i en bestemt aldersgruppe. De er derimod fra en enkelt årgang, og er som følge heraf oftest mere særegne i smagen og bliver betragtet som et lidt mere eksklusivt produkt. Lagringen foregår over lang tid på fade i modsætning til de eksklusive vintage-vine, som hældes på flaske inden 18 måneder, og disse to typer omtales også ofte som henholdsvis fadlagrede og flaskelagrede. Colheitaen er bedst, hvis den har ligget minimum 15 år på fad - og gerne længere.

En grønskolling

Den første flaske er fra huset Feuerhard & Hutcheson. Den har en noget anonym bouquet, men en flot, rødlig kulør. Smagen er mere ensartet end forventet og lægger sig et sted mellem underspillet og decideret harmløs. Det er utvivlsomt et meget behageligt bekendtskab, som smager meget hen ad sherry, men man bliver ikke ligefrem imponeret, og i denne prisklasse vil de fleste nok forvente en mere kompleks oplevelse - en af de smagende beskrev den ligefrem som en »grønskolling«. Som ledsager til tunge desserter eller ost er den ikke at anbefale, da den i så fald helt forsvinder, men som ledsager til frisk frugt er den faktisk meget mere på hjemmebane. Her kommer dens lette, blomsteragtige karakter mere til sin ret, og vinen åbner et større spektrum med undertoner af sveske, omend stadig noget forceret.

Colheitaen fra huset Feist er derimod en meget mere karakterfyldt herre, allerede i aromaen er der kraft og spil, og duften af sød karamel og nødder minder nærmest om cola. Den har en fed og fyldig, nærmest olieret klæbrig dråbe med masser af krop, og smagen er så stor, at det næsten bliver vulgært, hvilket absolut kan være en fordel. Det er en portvin der deler vandene, så det, som betager nogle, vil afskrække andre, men flere som er kritiske over for vinen alene vil få meget ud af den som ledsager til en fed dessert, da dens brændte og sirupsagtige smag vil blive spillet op mod noget til at balancere den.

Huset Krohns colheita port er en æstetisk nydelse, allerede før den smages: Den har en flot, klar mørkgylden kulør, nærmest som rødguld eller kastanje, og den dufter meget mere markant af egefadene end de to andre. Der er en nærmest læderagtig afrunding på duften, og smagen er meget faceteret. Den tørre, frugtede smag af abrikos eller rosiner går fint i spænd med den let svedne tøndesmag, og i det hele taget virker det, som om der her er en form for resonans i smagen, som de andre ikke kan nå - vi enedes om at ordet »bredskuldret« er på sin plads. Den har tillige en vis kant; men der var uenighed om, hvorvidt den var svagt perlende eller det var de nuancer af peber, der er i smagen, som gjorde udslaget, men den har en spids og lidt stikkende effekt, der faktisk hjælper oplevelsen af vinen, som fremstår meget komplet og moden. Således er den også en fremragende partner til flere forskellige oste og desserter, og kan med fordel også bruges af de, som ynder at eksperimentere med at servere portvin til for eksempel varm mad. Hvis man kan overkomme at tænke mere på and efter julen, eller hvis man serverer fasan, ville dette være et frækt valg, som kunne overraske positivt. Den indbød i al fald til flere glas, og da den løftede stemning næsten altid er omvendt proportionel med standarden for sproglig kreativitet, enedes selskabet til sidst om at erklære den for »Krohnen på værket«.

Feuerhard & Hutcheson Colheita 1983, 75 cl. 20 procent vol, 399 kr. hos H J Hansen; 3/6

Feist Colheita 1983, 75 cl. 20 procent vol, 449 kr. hos Ludvig Bjørns vinhandel; 4/6

Krohn Colheita 1983, 75 cl. 20 procent vol, 399,95 kr. i Erik Sørensen Vin; 5/6

Serie

Alt Over 17

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her