Læsetid: 7 min.

Verdens bedste zoo

Kenya. Safari i Kenya giver store oplevelser med dyr, kontraster mellem luksus og fattigdom og en befolkning med humor og livsglæde
Kenya. Safari i Kenya giver store oplevelser med dyr, kontraster mellem luksus og fattigdom og en befolkning med humor og livsglæde
18. december 2009

Inciterende afrorytmer blandet med amerikansk og europæisk pop, disco og elektronisk musik drøner ud af højttalerne på Casaurina Nomad i Mombasa.

Natklubben ligger under åben himmel, kun dækket af et stråtag over bar og dansegulv. Natten er varm, drinksene billige og stedet spækket med prostituerede. De mørke kvinder står side om side i en vinkel langs baren. Masser af mørk hud, små toppe, høje hæle og sminkede ansigter. På dansegulvet gnubber de hotpants-bagdelen mod hvide mænds skød i takt til musikken og giver en smagsprøve på varerne. Mændene nyder det og ved, at de kan vælge og vrage imellem de kenyanske piger.

Som hvid kvinde bliver man målt med skeptiske blikke, er det en konkurrent? Hindrer hun mig i mit arbejde?

Gir du en drink?

De kenyanske kvinder er rimeligt fremme i stiletten, mændene i vores gruppe var dog delvis fredede, fordi der er kvinder med herunder vores kenyanske guide Lucky, som taler dansk, fordi hun har været udvekslingsstudent i Vojens. Men nogle timer ind i natten prøver de alligevel at få gang i forretningen:

»Jeg har en natklub her på den anden side af vejen, jeg skulle bare lige over og se, hvad der skete her i aften. Gir du en drink, så fortæller jeg mere?« lyder en typisk indledningsreplik, eller:

»Det er sjovt, at I er fra Danmark, jeg har en dansk kæreste. Jeg skal snart til Danmark og besøge ham. Gir du en drink, så fortæller jeg mere?«

Dansegulvet indtages af en neonklædt dansetrup, der optræder med atletiske spring og ild-limbo. Rundt om sidder ældre europæiske kvinder og fletter fingre med deres unge kenyanske boyfriend. Det en uskreven lov, at ældre hvide kvinder betaler alt i løbet af ferien, mens de unge rastafari-fyre betaler med opmærksomhed og kropslige ydelser.

Musikken styrer, svedige kroppe bølger på det flisebelagte dansegulv i Mombasas tropiske palmevarme. Vi danser os endnu mere svedige og sjove, end vi var, før vi indtog en hær af billige drinks for de sidste shillings. Det er last tango, for om lidt går flyet til Nairobi og videre til Amsterdam og hjem til det fugtige, kolde decembermørke. Selv vores guide, løveforsker Niels Mogensen, insisterer på at bevise, at han faktisk danser skidegodt efter fem Tusker-pilsnere.

Ikke et minut for tidligt kl. 03.15 bryder Lucky op for at føre os hjem til hotellet tids nok til at køre i lufthavnen kl. 04.00. Svedige og i højt humør vælter vi ud i en stor taxi og synger videre gennem natten. Casaurina var et passende punktum for vores otte dage lange safaritur, der har budt på alt, hvad en rigtig safari skal rumme:

Forkælelse

Vi har bumlet rundt i safaribus og set det rige og mangefacetterede dyreliv. Vi har kørt over lave marker, i skovklædt højland og på tør savanne. Vi har boet på historiske hoteller og luksuriøse lodges med udsyn over savanne og vilde dyr. Vi har plantet træer på Ngong Hills, besøgt Karen Blixens hus, kørt med politieskorte i piratplagede områder, stået midt på Ækvator, set en knallert med en knaldrød sofa spændt fast på bagagebæreren.

Vi har været forkælet med middage, drinks og hyggepassiarer ved lejrbålet i den mørke afrikanske nat. Vi har gyset over lydene om natten, når vi var kravlet i vores myggenetindsvøbte himmelseng. Vi har besøgt et træskærer-kooperativ med 3.000 arbejdere, købslået om udskårne trædyr og klasket hænder med livsglade afrikanere.

Vi har været på Mombasas gamle krydderi- og frugtmarked, gået gennem den gamle nedslidte by, hvor fordums pragt kan ses i udskårne døre og balkoner. Vi har boet på strandhotel og badet i det varme indiske ocean. Vi har slappet af og nydt en cigar og en sundowner, før vi blev kørt ud på vidunderligt beliggende restaurant med funklende udsigt over Mombasas havn og nattelys. Ved et stort rundt bord oplevede vi for sidste gang følelsen af fællesskab over at dele intense oplevelser i Afrika.

Det har været en uge med både drama og skønhed. Allerede i løbet af de første to timer i Samburu National Reserve så vi fire af The big five løve, bøffel, elefant og leopard.

Menneskebrøl

Bushen vrimlede med antiloper, farverige fugle, giraffer, ørne, zebraer, gribbe, varaner og storke. Løverne var i færd med at gnave i en nedlagt elefantunge. Leoparden vågnede af sin middagssøvn og spankulerede slank og smidig ned ad en nøgen træstamme kun fem meter fra vores kameralinser.

I den eksklusive Severin Safari Camp, der har pool og spa midt på savannen i det 20.000 kvadratkilometer store West Tsavo, og hvor gæsterne bor i individuelle telthytter med stråtag og terrasse med udsigt til grøn savanne og vilde dyr, havde min danske nabo mareridt om natten.

I det buldrende mørke blev jeg vækket af et men- neskes brølen. Jeg undrede mig over, at de kenyanske vagter tilsyneladende skræmte vilde dyr væk med ord, der lød som Neeeej! på dansk. Næste morgen kunne nattevagten fortælle, at panikken ikke skyldtes de sædvanlige løver, som normalt lusker af, når man lyser på dem med en lommelygte. Det var såmænd en dansker, der havde vildt-noia.

I bur

Ved lejrbålet aftenen før havde vi set hyæner luske rundt foran rejselederens hytte. Lydene fra de tusindvis af dyr rundt om os virkede ekstra nærværende, da lodgens generator var blevet slukket, og det tætte mørke krøb ind på os uden for lejrbålets skær. Når man bryder op for at gå i seng, står der en kenyansk vagt klar nogle steder med spyd og fuld stammeudrustning for at lyse stien op foran en med lommelygte og følge en helt hen til lynlåsen til telthytten. Her kan badeværelset være nok så rustikt og æstetisk indrettet det er bare svært at se det, når man må børste tænder med en tændt lommelygte liggende på håndvasken.

Højlandshotellet The Ark ligger midt i en tæt skov på en bjergtop. Det 40 år gamle træhotel er indrettet som et skib, gæsterne sover i kahytter med varmedunk i fodenden af sengen, og hver kahyt har en alarmklokke, der vækker gæsterne med ét, to, tre, fire eller fem ring når nattevagten har spottet vilde dyr ved vandhullet neden for hotellet natten igennem.

Vækning bliver dog ikke nødvendig, for elefanter, hyæner, desmerdyr, hvide storke og bøfler kommer til vandhullet før sengetid for at slikke salt fra jorden foran hotellet, og fra den det underjordiske udsigtstårn med skydeskår i den tykke mur kan man se dyrene og høre elefanternes prusten helt tæt på. Her er hotelgæsterne i bur, mens dyrene færdes frit uden for.

Solfangere?

Turen gennem West Tsavo er en blandet oplevelse. Betagende er de store vidder, de mange elefanter og bøfler, som står som sorte silhuetter mod den flimrende varme horisont. Trist er det samtidig at køre gennem dette støvede område, der i op mod to år har været plaget af tørke. Døde zebraer, antiloper og bøfler ligger med korte mellemrum på den tørre jord og vidner om, at klimaforandringerne rammer hårdt her. En del af de døde dyr er endda blevet kørt væk, og nogle steder har lodge-ejere været nødt til at importere græs for at holde liv i bestanden af vilde dyr omkring safarihotellerne.

For en stund kan udsigten fra lodgen til et trods alt stadig sneklædt Kilimanjaro dog jage alle triste tanker på flugt. Lodges på disse kanter er en blanding af eksklusive og primitive forhold, telthytten har f.eks. fritstående badekar, to håndvaske og himmelseng, mens strømmen til varmt vand og lys bliver produceret af en olie- eller træfyret generator, som af sparehensyn bliver slukket kl. 23.

Hvorfor bruger I ikke solfangere?, spørger vi den tyske leder af Severin Safari Camp, da han viser os de nye oliedrevne generatorer og det sindrige system, han bruger til at sikre effektiv vedligeholdelse af maskinerne.

»Det er en dyr investering, de kan ikke dække vores behov lige så godt som generatorerne, og vi bruger faktisk ikke særlig meget energi; vi bruger ni liter brændstof i timen, hvilket er væsentligt mindre, end hvis man har gamle generatorer,« svarer den tyske chef.

Når man ser de ældgamle osende lastbiler og de rustne maskiner i Kenya, virker det ikke så underligt, at u-landene forlanger økonomisk støtte til at investere i CO2-neutral teknologi, når de skal bidrage til løsning af klimakrisen.

Det sjældne næsehorn

På eftermiddagens gamedrive ser vi et løvepar med tre unger og så mange elefanter, bøfler og zebraer på de uendelige vidder, at de kommer til at minde om kvæg på en græsmark. Efter fem dage på bumlede veje er en vis dyremæthed ved at indfinde sig.

Naturens skønhed får mere vægt, og at stå op i bussens åbne tag og mærke den lune afrikavind i ansigtet og se solnedgangen ved Kilimanjaro er så smukt, at det næsten gør ondt.

En klassisk safaritur til fire nationalparker er ved at være til ende. Alt har vi nået, vores udleverede dyreliste er spækket med krydser vi mangler sådan set kun at se det sorte næsehorn. Men det er langt fra realistisk at forvente. Næsehorn bliver kun set på én ud af 1.000 ture.

Efter tre timers kørsel til Øst Tsavo når vi vores sidste lodge Asnils Aruba Lodge, der har udsigt over en vidtstrakt savanne og et vådområde, hvor fire flodheste går og græsser. Efter en lang køretur til denne oase virker flere kilometer i safaribus knap så tillokkende. Det gør tværtimod det turkisblå vandhul med liggestole omkring.

En del af selskabet vælger at blive på lodgen og hvile ud, mens resten af gruppen kører ud for at se flere dyr.

Nogle timer senere vender de tilbage til lodgen og fremviser det ultimative trumfkort: En serie knivskarpe fotos af det sorte næsehorn!

Så skulle man alligevel have taget den sidste gamedrive med. På den anden side: Har man først prøvet en safarirejse, vender 60 procent tilbage, siger Bravo Tours udsendte medarbejder.

hakuna matata ingen problemer: Det sorte næsehorn må blive næste gang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu