Læsetid: 11 min.

Årtiet hvor alle blev omklamret af det store vi

Suzanne Brøgger kigger tilbage på et årti, der sendte rygerne ud i kulden og Danmark i krig mod terror. En identitetsløs befolkning satte sig foran skærmen og lod sig underholde af gemene eksklusionsprogrammer, mens de få, der stadig havde noget at tro på og dø for, blev lagt for had
Suzanne Brøgger kigger tilbage på et årti, der sendte rygerne ud i kulden og Danmark i krig mod terror. En identitetsløs befolkning satte sig foran skærmen og lod sig underholde af gemene eksklusionsprogrammer, mens de få, der stadig havde noget at tro på og dø for, blev lagt for had
2. januar 2010

Nu, netop nu går blæsten
hen over landskabet
lukker én verden ude
og åbner for en anden.
Her er synsranden
vejen rundt
kun grønne høje og havet.

(Thorkild Bjørnvig, 1918-2004)

Flyene faldt alligevel ikke ned ved årtusind­skiftet som spået. Vi måtte vente 21 måneder, og da var det planlagt. Imens kunne Øresundsbroen indvies, Skåne vende tilbage til Danmark – Øresundsregionen, en ny-gammel hybrid, skulle blive et hyggeligt sted i verden. Og ordet hygge blev rehabiliteret under årtiet, hvor befolkningen vendte sig indad, mens Vesten mobiliserede, og København ekspanderede ud mod vandet med nye byggerier – en del ups-agtige. Det hed turbokapitalisme. Typiske 00-ord.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det værste ved offentlighed, er at man skal genkende sig selv, men missionen mislykkedes.
Jeg tror aldrig det vil lykkes at kalde os vi, uden at de fleste heldigvis/uheldigvis falder af.

Indadtil er måleren gået helt i stykker.

Efter at stemmeføringen i mange år er tilfaldet hadretorikken, der råbte sig til ordet, og stædigt har vedligeholdt det som et forurettet barn, er det befriende at læse Suzanne Brøgger.

Åh, det tegner til, at besindelsen måske indfinder sig, før vi ryger ud i den krig, der har indledt næsten alle århundreder. Pragtfuldt essay, der falder i tråd med det, som det tavse flertal har kunnet iagttage, mens ekstremisterne har udfoldet sig i internet-sandkassen.

Søren Kristensen

Drengerøvskultur? Jo, og så alligevel ikke, for drengerøvskultur er kendetegnet ved at være en subkultur, men her er der tale hovedstolen. Løbet er kørt og det er ikke så nemt at vende tilbage til noget der minder om 70´ernes inkluderende fællesskaber, som det var at nedbryde dem - eller resterne af dem, hvis man skal være lidt inkluderende. I firserne arbejdede jeg i "Spisehuset" i Magstræde, en restaurant drevet som et kollektiv, hvor den filosofiske højde til loftet var en lige så stor attraktion som menukortet og inklusion et plusord. Idag huser lokaliteterne, som i min tid var et af ungdomsoprørets arnesteder, en fornem italiensk restaurant. Sjovt at tænke på at der gik man og serverede varm kakao for punkerne i "Galleriet", mens venstrefløjen hygged sig med vin og ost i den lidt dyrere ende. Men som Dylan siger: "The times they are a changing". Han brægede også noget om at " a hard rain´s gonna fall". Indtil videre er det heldigvis kun julesne der daler på disse breddegrader, men det kan jo også ændre sig. Blot for at sige at jeg stod af Susanne Brøgger (beklager billedet) for snart mange år siden da hun hævdede at mænd princippielt knipper hvadsomhelst, mens kvinder er langt mere selektive. Det syntes jeg var meget nedladende sagt overfor mænd generelt og jeg giver hende ikke ret. Men bortset fra de kønspolitiske overvejelser (kvinder har jo også stemmeret), må jeg siget at hun med denne artikel har vundet nogle tabte points tilbage. Glimrende analyse af 00´erne.

Hans Jørgen Lassen

Søren skriver:

I firserne [var] inklusion et plusord

Var begrebet inklusion opfundet dengang? Det mindes jeg ikke.

Søren Kristensen

Du har ret, lige det ord brugte man ikke, sikkert fordi, man ikke i de kredse, savnede det. Men lad mig så nøjes med at sige at man kunne score points på at være inkluderende eller for nu at bruge et andet begreb, som heller ikke lød så ofte: at være rummelig. Den slagt vidnede om menneskeligt og socialt overskud og tydede på en god og tryg opdragelse, som jo fortrinsvis tilfalder folk med orden i økonomien og således blev ringen alligevel sluttet.

Hans Jørgen Lassen

Jeg deler absolut Brøggers afsky for dette omklamrende, ansvarsforflygtigende, pseudosolidariske "VI".

Forleden erfarede jeg i radioen, at "VI smugler fyrværkeri som aldrig før"!

Jeg har sgu aldrig nogen sinde smuglet fyrværkeri, heller ikke i år, og kender ikke nogen, der gør.

Hvorfor skal jeg inkluderes i det der forbryderslæng i kraft af et vi? Det er sgu da ikke mit ansvar, at nogle tumber smugler fyrværkeri.

Ligesom jeg nægter at vedkende mig, at "vi" er i Afghanistan (for at gøre en forskel - som disse sprogligt udfordrede som regel siger). Jeg har aldrig været i Afghanistan, og stod det til mig, hvad det ikke gør, så var der i dette øjeblik ikke en eneste dansk soldat i landet.

Så er der de mere morsomme og harmløse varianter som f.eks. at "vi" kom fra Afrika for tre millioner år siden (eller hvor meget det nu var).

Og den direkte komiske: "når vi er gravide", i en mandesammenhæng.

Thomas Frisendal

Ja, fin artikel Suzanne. Tak.
Mht. "Vi" - når det så drejer sig om overskrifter, så bliver det til "Danskerne" (mener, gør,....). Fx. fornyli i i en avis: "Danskerne frygter for flere indbrud juleaften". Det viste sig nedenfor i teksten, at 14 % frygtede flere indbrud efterfulgt af knap 20 % der var en lille smule bange. Resten var ligeglade.... Også politikere og spindoktorer udtaler sig ofte og frejdigt som om danskerne er en stor, homogen gruppe. Gu' er vi ej!
Godt Nytår!

Man kunne også spørge :

Hvilket partier har den arrogance til at indlemme dem der ikke har stemt på dem ?

Hvilke typer partier bruger denne type manipulation ?

Hvad slags mennesker indeholder sådanne partier, generalt ?

Er det paranoide i dem så makabert, at de er besat af op til flere personligheder ?

Eller er deres respekt for borgeren blot så ringe, at de taler til dem som var det deres børn.

Nu skal vi i krig, for det kan far godt lide !

Per Kristensen

En tak til Susanne Brøgger for endnu engang at have ramt sømmet på hovedet rent i første hug!

Susanne viser et glimrende helikoptersyn på 0'erne, som desværre må siges at have været en skamplet på forhåbningerne om, at magtens korridorer har tænkt at gøre noget ved de essitielle problemer vi står overfor, og i stedte har brugt tiden på detailstyring og legen cowboys og indianere.

Tør vi mon håbe det skal blive bedre i det næste årti??

KULTURDRONNINGENS NYTÅRSTALE

Undskyld Suzanne Brøgger, kulturdronning er for småt et ord, men jeg ville foretrække din i stedet for dronningens, hvis jeg kunne vælge.

Den var for mig en fryd at læse - både den sproglige formulering, men så sandelig også indholdet.

Mens jeg under læsningen skiftevis næsten græd, og i hvert fald grinede, ku' jeg ikke la' være at tænke på: "Hvad når hun frem til?"

Det var jo så - lidt skuffende - "nytænkning indenfor alle livs-sfærer".

På den anden side må det indrømmes, synes jeg, at med det oplæg skulle det ikke være svært at komme i gang med nytænkningen ; - )

Nu mangler der vel så bare en "spindoktoreret version" uden vanskelige ord, så budskabet kan trænge bredere igennem.
Det er i hvert fald for godt til at skulle bremses af den grund, synes jeg ; - )

M.v.h. Arne.

Inger Sundsvald

Det kedelige ved Suzanne Brøgger er, at hun altid vælter en masse navne på kendte personer fra litteraturen m.v. af sig, når hun skriver. Det har hun altid gjort.

Jeg ved ikke hvorfor hun gør det. Måske regner hun med at ”alle” véd hvad hun taler om og henviser til, måske er hun ligeglad med, om hun kun skriver for en lille elite, eller måske er det meningen?

Personligt ved jeg kun i ca. halvdelene af tilfældene hvad eller hvem hun henviser til. Det er en skam, selvom der er et gammelt ord der siger, at ”hvad man ikke ved, har man ikke ondt af”.

Jeg forstår dog så meget, at Suzanne Brøgger altid har set sig selv som en del af ”eliten” og i en intellektuel ”klasse” for sig. Men de fine ord om ”folkets røst” klinger lidt hult, hvis denne klasse af intellektuelle ikke formår at udtrykke sig i ”folkets” sprog.

”I stedet for den gamle klasse af intellektuelle, hvis demokratiske opgave det havde været at tænke som modmagt, fik vi i stedet spindoktorer, magtens allierede.”

Sandt nok, men hvor blev de intellektuelle af? Sad de og skrev dybsindige indlæg til hinanden eller udtalte de sig i medierne så ”vi” alle forstod det?

”Overalt i Europa skyldtes højreradikalismens fremmarch venstrefløjens afmagt. Det var ikke lykkedes venstrefløjen at tage frygten på sig og italesætte angsten for kaos og utryghed ved overdreven privatisering og centralisering (…)

Er det venstrefløjens opgave at italesætte angsten?

Det intimiderende ”vi” kan ikke altid helt undgås, heller ikke af S.B., for:
”vi ved stadig ikke, hvad world wide web gør ved mennesker på længere sigt”.

Sandt nok! Men personligt er jeg ikke angst, men temmelig tilfreds med www.

Måske skal jeg tilføje, at jeg tror jeg har læst samtlige Suzanne Brøggers bøger. Med forbehold for om jeg har forstået dem, så er jeg heller ikke utilfreds med dem
(;-)

Hans Jørgen Lassen

Inger skriver (sådan cirka):

Suzanne Brøgger ... vælter en masse navne på kendte personer fra litteraturen m.v. af sig

Det slog også mig, særligt ved denne lejlighed. Name dropping.

Umiddelbart fandt jeg det hverken inspirerende eller sympatisk.

Er det i mangel af egne tanker?

2010 er kun nogle få dage gammelt, men lur mig om ikke Suzanne Brøgger allerede på nuværende tidspunkt har skrevet årets bedste artikel. Den hører under alle omstændigheder med i top-ti.

Det er jo helt fantastisk som den artikel sidder i lige midt i skabet:

Suzanne Brøgger for President!

Inger Sundsvald

Ak ja, hvor må man beklage sin ’fattige forstand’.

Mangel på selvstændige tanker vil jeg helt afvise. For mig udtrykker det en utrolig evne til at ”linke” nutiden til kloge hoveder og begivenheder i fortiden. Det er bare ærgerligt at så få kan følge den røde tråd.

Min kritik går som sagt på udtryksmåden og det ”folkefjendske” ”linkeri”.
Der er dog nok af ”vitaminer” tilbage, også for mig.

Jens Kristian Rasmussen

Selvom de fleste af os nok kan blive enige om at et nyt "vi" er nødvendigt for at løse klimakrisen og deslignende, mener både debattører herinde og Suzanne Brøgger tilsyneladende at vi ikke bryder os om vi'et. Det er tilsyneladende både
både "omklamrende" og "pseudosolidarisk". Men hvori består så sondringen mellem dette og det oprigtigt solidariske "vi", som fremtiden kræver at vi etablerer?

Ansvarsforflygtigende, siger Hans Jørgen Lassen ligefrem om vi'et. Men kan man ikke også vende den om, og sige at vi'et inkluderer og inviterer til deltagelse? Eksempelvis: "Vi er i krig". Deal with it. Måske bryder du dig ikke om det, men så er det fordi du ikke har gjort nok for at forhindre det. "Vi" er den nation som du bor i, og _du_ er en demokratisk aktør i den.

Kære Inger, jeg forstår det sådan, at Brøgger mener, at det er en ganske anden angst - som ikke bliver problematiseret - venstrefløjen skulle kere sig om. Og det, synes jeg, hun har ret i. Godt nytår!

Hmm, Inger og Hans Jørgen: har I aldrig læst essays før? De udmærker sig ved at inddrage problematiseringer og tematikker fra andre skribenter, der udlægges eller diskuteres i den nye tekst - det er det, Brøgger fremfor at name-droppe. Hun gør jo netop rede for det, der giver anledning til omtalen af den pågældende forfatter, så man ikke behøver selv at have læst vedkommende, men måske nok kan anspores til at gøre det efterfølgende. Brøgger er næsten den eneste, der på den måde stadig benytter en klassisk og internationalt gangbar intellektuel debatstil herhjemme, desværre.

Hans Jørgen Lassen

Kristian,

hvordan i alverden skulle jeg kunne forhindre det politiske flertal, som jeg ikke har del og lod i, i at gå i krig???

Hvis du kan anvise en metode, en metode, der virker, ville jeg være dig dybt taknemmelig.

Hans Jørgen, kommer tid, kommer råd. Verden går nogle gange et skridt tilbage, det så vi i det sidste årti, men det synes nu, som om det hele retter sig igen: tv bliver bedre, politikerne pragmatiske og løsningsorienterede, danskerne mindre selvglade og mere reflekterede - jeg er allerede fortrøstningsfuld.

Jens Thorning

"Det, vi oplever, er en Kæmpemæssig Proletariseringsproces" (Johs. Hohlenberg., ca. 1937). Det er svært at være uenig, hvor politisk ukorrekt og elitært, det end lyder. Hvad så definitionen "proletar" præcist er, må henstå i det uvisse - en bestemt tænke-adfærd, måske.

På et tidspunkt for nu næsten 40 år siden begyndte jeg, og vistnok også andre, at nære den forestilling, baseret på rygter og, viste det sig, ønsketænkning, at den Tolkien-læsende DRONNING var i besiddelse af undertrykte, revolutionerende idéer - noget, der jo også kom til udtryk i ordet "dumstolt" i en nytårstale. Siden er Hun vist blevet banket på plads, eller var det hele en illusion? "Det må hun ikke sige", hedder det som forklaring på den øredøvende intellektuelle tavshed.

Det samme med vor udenrigsminister, Per Stig Møller. Han mentes også at have særlige evner til refleksion og kreativitet; det sidste viste sig dog mest, da han opfandt Resolution 1441 som den helt enestående danske begrundelse for at gå til angreb på Irak. Det er ikke meget, der tyder på enegang i forhold til Fogh eller Fogh II. "Det går Per Stig aldrg med til", forlød det ellers, inden Irak. "Det må han jo ikke sige", hedder det så endnu engang.

Med Dronningen og Per Stig Møller handlingslammet, firvilligt eller ufrivilligt, er der vel intet andet tilbage end en grinende Per Larsen.

Jens Thorning:

."... at den Tolkien-læsende DRONNING var i besiddelse af undertrykte, revolutionerende idéer (...) Siden er Hun vist blevet banket på plads, eller var det hele en illusion? “Det må hun ikke sige”, hedder det som forklaring på den øredøvende intellektuelle tavshed."

Der var også mange, der i flere år gik rundt med en illusion om at Birthe Rønne Hornbech er retskaffen og respektabel.

Birthe Rønn Hornebech fodrer den indre svinehund og Dronningen skamroser politibrutalitet. Myten om at der skulle findes en borgerlig anstændighed hos dronningen, integrationsministeren og andre er vist desværre ikke andet en en myte...

Lidt sjovt at læse kommentarer til 'for meget' name-dropping, for er der noget, som også karakteriserer de forgangne 00'ere, ja så er det netop forsøget på at ramme laveste fællesnævner, så alle kan være med i et inkluderende 'vi' og ingen tabes pga. en eventuel for høj lix, for udbredt brug af navne eller anden form for formidling, som kræver noget af læseren; nemlig at der bygges ovenpå allerede erhvervet viden fremfor at starte fra bunden eller sandkassen hver gang.

Der er fordele ved at tale i et sprog, som alle kan forstå, men der er bestemt også ulemper. En af de største er, at der er ting, man simpelthen må undlade at formidle, fordi det ikke lader sig gøre, hvis man skal tage hensyn til laveste fællesnævner.

Det føler jeg personligt i udstrakt grad gjorde sig gældende i den offentlige diskussion, formidling, information osv. Der var ting, der blev udeladt "fordi det var for svært at forstå". Derfor render mange rundt med en ½ version af sandheden. Derfor faldt informationsniveauet drastisk i diverse nyhedsmedier; på tv, aviser, radio, på nettet. Derfor endte det hele op med et sammensurium af ligegyldige ting, som ingen i hvert fald kunne have ondt af eller ikke kunne forstå.

Ligegyldige tv-programmer som X-factor og den udbredte brug af 'eksperter' som 'kommentatorer'. Ofte fik disse oversættere mere taletid end dem, der startede med at levere et budskab.

Måske skal vi bare vente på, at en passende 'ekspert' oversætter og udtaler sig om et essay som Susanne Brøggers, så er det helt i det forgangne årtis ånd;-)

Inger Sundsvald

Således kan man ’elegant’ få placeret folk i de rette kasser.

Men jeg må sige, at det kommer bag på mig, at nogle af de bedste formidlere her på denne netavis benytter sig af ”laveste fællesnævner” og at de ser X-factor og får deres informationer fra de omtalte ’eksperter’.

Faktisk findes der alt fra biologer, jurister, politiske begavelser m.fl. der ikke føler sig for fine til at udtrykke sig på almindeligt dansk, både her og i medierne.

Men der er også en tendens til at højt begavede ’formidlere’ forbander og skælder ud på de formastelige dummernikker, der vover at stemme på Dansk Folkeparti, uden at de dog føler sig forpligtet til at nedværdige sig til at gøre noget ved problemet.

Man kan sige at de først pisser på folk, for derefter at sige at de lugter.

Gorm Petersen

Hvis venstrefløjen ville droppe åndssnobberiet og holde op med at tale "ned" til kortuddannede, kunne de erobre den politiske magt overnight.

Der har nemlig aldrig været nogen fælles interesse mellem de kortuddannede og kapitalen. Faktisk udgør de - uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige hønseriejere - den grovest udbyttede del af samfundet.

Ved ikke at kunne gå andre steder hen end DF sætter de selv kryds ved fortsat udbytning.

Det er et rationelt valg. Udbytningen føles nemlig mindre smertefuld end åndssnobbernes foragt.

Gorm Petersen gentager bevidstløst Rune Lykkebergs håbløse tese om at det er "den kulturelle overklasse" i Danamrk der er skyld i racismen i Danmark og i Dansk Folkepartis succes. Det er og bliver noget forfærdeligt vrøvl.

Xenofobien i Danmark er opstået fordi de danske medier og de danske politikere har fremprovokeret den.

Når det står langt værre til i Danamrk end i lande vi normalt sammenligner os med, skyldes det ikke at danskerne af natur er mere racistiske og provinsielle end de øvrige befolkninger i Nordeuropa.

Inger Sundsvald

Kedeligt er det, at åndshovmod og fine fornemmelser er skyld i at vi i dag regeres af en flok taburetklæbende og magtliderlige jubelidioter, der ser en interesse i at holde befolkningen i uvidenhed, og benytter sig af laveste fællesnævner og skræmmekampagner.

De kan lyve og bedrage sig til personlig karrierepleje og det er nærmest en fordel at være ulden i kanten. De har ikke den mindste interesse i ”landets interesser”, kun deres egne.

Gorm Petersen

PT:
Din argumentation er forkert, fordi den bygger på xenofobien. Det var ganske rigtigt den, DF kom frem på (hjulpet af BT og Ekstrabladet), men dels har alle partierne taget den til sig (selv SF), dels har den ikke specielt appel til S-vælgerne (hvis vandring repræsenterer det eneste resulterende flow mellem rød og blå stue).

Hadet mod de kulturradikale er langt, langt stærkere end fremmedhadet og går på tværs af samfundsklasser (danskhedens samlende kraft) - og det sikrer DF's magt i meget lang tid fremover.

Inger Sundsvald

Selvfølgelig er medierne den helt store synder. Men hvem kan fortænke dem i at hyppe deres egne kartofler? De har jo stort set sammenfaldende interesser med regeringen i det borgerlige landskab – journalister og skuespillere og hvem som helst af dem der står for ’underholdningen’.

Det var en grim overraskelse for nogle at se sin formue på ½ mia. forsvinde og blive til gæld. Helt uforståeligt. Helt så overraskende forekom det ikke, at 1-2 mio. pludselig kunne blive til ½ mia. Realitetssansen var helt sat ud af kraft.

Det dér med den ”kulturelle (over)klasse”: - Er det noget med generne, penge, uddannelse, magt eller hvad?

Jeg har for nylig set en beskrivelse af mig selv, som jeg i et og alt kunne vedkende mig. Til min store overraskelse kom jeg i kassen med de ”kulturradikale”. - Hvad?

Per-Olof Johanssson

Jeg synes det var en vellykket artikel, men tænkte dog tanken, at jeg så frem til modsigelsen, selvom jeg ikke selv lige havde den for hånden -. Jeg synes ikke referencerne oversteg hvad der forekom mig relevant - og det må være det afgørende.
Og apropos misbrug af"Vi" - det er slet ikke nogen ny problematik! :-)

Man kan ikke påtvinge et menneske noget, uden at møde modstand. Det i sig selv burde bevise, hver gang brugen af vi forekommer, at det er et falsum.

jan henrik wegener

Hvis de der tidligere gik ind for "frigørelse" (og hører SB da ikke til disse?) nu mener at den er gået for langt så ok da. Men er det da ikke lidt en undvigemanøvre blot at anklage "den vestlige civilisation" eller "danskerne" eller "tiden" og ikke sig selv?" Jeg var en gang en slags "feminist" men det var en fejltagelse, fremover bør vi lære at underordne os"? - fint da.
Og hvad menes med "de få der havde noget at tro på og dø for blev lagt for had" . Hvem kan de være, de der ufortjent bliver lagt for had fordi de er villige til at dø for noget og tro på noget?

Ofelia Mahvash

Jeg kender een, der døde for "noget".

Jeg ville ønske, at det var "noget", der var død i stedet for.

For nu at blive i hensigtsterminologien...

Tak til Brøgger for et overblik. Og dette er ikke namedropping, det er uddeling af viden.
Mærkeligt at der ikke mere kan tages imod uden at det straks giver mindreværdsfølelser... især i tider hvor det er så utrolig let at tjekke kilderne ud... og således blive klogere.

Jamen, Susanne Brøgger har da helt ret i, at "vi" er et farligt ord.

"Vi" starter krige, - enten fordi "vi" er bedre end de andre, eller fordi "vi" føler os truet af dem.

"Vi" er nationalister, som blot påpeger indlysende sandheder, som "vi" derfor hverken behøver at forsvare eller dokumentere.

"Vi" tror nemlig ikke blot på det rette, men har også patent på at definere den rette tro.

Og derfor er "de andre" altid en trussel, især fordi "de" har en dårlig vane med at sige "jeg", når de fremsætter deres mening, - den slags individualisme er hovmod, som "vi" nok snart skal få vedtaget en lov imod.

Søren Kristensen

Det næste årti, ja hvad skal vi, alle sammen, kalde 2010´erne? Må jeg foreslå at vi kalder dem 20X´erne, ikke kun fordi det er sandsynligt Frederik d. X. får sin trone, men fordi alt tyder paa at X faktorbegrebet for alvor slaar igennem og ikke kun paa tv-skaermen i 20X´erne?

Når X bliver nævnt kommer jeg altid til at tænke på Søren Kierkegaard.

Det har det med at tyranisere en. Bare man kunne løse dets reelle værdi, lade det give sig til kende, så man kunne råbe direkte ind i dets ansigt :

Jeg gider dig ikke !

Gorm Petersen

SB lavede en musikalsk gang rygklapning, der vederkvægede min ene hjernehalvdel.

Lur mig om ikke der på den anden side af jerntæppet - blandt dem vi foragter - de dumme - undermenneskene (min anden hjernehalvdel - jeg bliver så gal i knolden hver gang jeg slår hovedet) kunne skrives en historie om os - de kloge og politisk korrekte - lige så musikalsk sirupsdryppende rygklappende vederkvægende for de, der hader os lige så meget som vi hader dem..

Alt synes skrevet efter samme recept som Bronsons gamle "en mand ser rødt". Først skal man opbygge vredeshormoner - bagefter skal de forløses i en enten fysisk eller verbal blodrus.

Andet og mere har SB vel egentlig ikke bedrevet.

Glædet en flok halvgamle krypto-marxister med at "verden er af lave" fornemmelsen også deles af andre end dem selv.

På samme måde som Bronson glædede de mange som mener, at "der ikke straffes hårdt nok".

Kære Gorm Petersen,

men jeg elsker nu Charles Bronson som eksponent for de strafhungrende og do.-forherligende klaphatte: en smålatterlig klaphat med klart underskud af vertikale væksthormoner ... minder mig om typen der sidder og hænger over en bajer i hjørnet af værtshuset, og engang imellem - når branderten giver D.T., - himler op om hvor mange tæv han ville give en islamist, hvis han trådte ind ad døren.

Hans Jørgen Lassen

Apropos forfatterens mange indflettede referencer:

Kierkegaard-passagen er direkte fejlagtig. Det er ikke teaterdirektøren, der træder ind på scenen, men Bajads. Og det gør en forskel.

Brøgger har åbenbart glemt pointen.

Hans Jørgen Lassen

"Satrapi provokerer ved at spørge til vores nøgenhedskultur, om den skulle vise sig at være en vestlig version af en chaddor? "

Satrapis tankegang er cirka lige så begavet som den der med, at ateisme blot er en speciel version af de øvrige religioner.

Sabine Behrmann

Underligt egentlig, at fru Brøgger ikke kan se, at brugen af "vi" og "danskerne" også er meget ekskluderende over for de mennesker, der bor i Danmark, bidrager til statistikkerne og ikke er/definerer sig som danskere.

Per-Olof Johanssson

- Det er et irriterende faktum ved kommentarsektioner som denne - at artiklens forfatter ikke deltager.

- Desuden er det irriterende, at funktionen 'Send mig en mail, når der kommer nye kommentarer ' ikke virker!

- I vore dage gør det måske det samme, om det er bajads eller direktøren, der kommer ind med beskeden?

Hans Jørgen Lassen

Per-Olof skriver:

I vore dage gør det måske det samme, om det er bajads eller direktøren, der kommer ind med beskeden?

Muligvis.

Men Kierkegaard havde en pointe med at lade netop Bajads være budbringeren. Den er tilsyneladende gået hen over hovedet på Suzanne Brøgger.

En lille smule pinligt, kunne man mene, når en forfatter nu gerne vil besmykke sit skrift med referencer til kloge folk som Kierkegaard, at forfatteren så refererer klokkeklart forkert, og dermed også afslører, at hun heller ikke har forstået meningen.

Man kunne måske ud fra dette eksempel på lemfældig omgang med en stor ånds ord og tanke blive en smule skeptisk i det hele taget. Hvordan forholder det sig mon med de øvrige referencer? Er de kanske også fejlbehæftede og misforståede?

Sider