Læsetid: 4 min.

Mandsmod og selvcensur

Selvfølgelig må man sige til en mand, at hans kone er fed og dum, hans børn nogle snotunger og hans bil en skrotbunke men er det selvcensur at lade være
16. januar 2010

Knap halvdelen af godt 600 adspurgte forfattere og kunstnere har i en undersøgelse svaret, at de har pålagt sig selvcensur for ikke at fornærme muslimer. Det er mange, men måske vil det vise sig at være en god del færre, hvis man går undersøgelsens metode efter i sømmene. En forfatter, der har deltaget i undersøgelsen, fortæller, at nogle af spørgsmålene er skåret over modellen: slår du stadig din kone? Som forfatteren gør opmærksom på, så pålægger hun sig selv, i al almindelighed, at tage lidt bestik af, hvem hun taler med. Som hun siger, så bruger hun ikke udtryk som pik og kusse, når hun taler med sin mormor.

Hvis man gerne vil tale med en muslim, er det vel heller ikke ligefrem ekstremt kontaktskabende at indlede samtalen med at rakke ned på islam? At pålægge sig selv at være almindeligt høflig i sin omgang med andre mennesker, kan man selvfølgelig godt kalde selvcensur, men da kun hvis man ser det som en livsopgave at fornærme så mange mennesker som muligt så ofte det overhovedet kan lade sig gøre. En slags ytringsfundamentalisme.

Man hører det hele tiden

Selvfølgelig har man da lov til det bør på ingen måde forbydes ved lov! at sige til en mand, at man synes hans kone er fed og dum, at hans børn er nogle snotunger og hans bil en smagløs bunke skrot. Og at han i øvrigt selv er dum i nakken. Men ifølge Lex Muhammedtegningerne er man åbenbart en kujon og fast abonnent på Politiken, hvis man formaster sig til at holde sin kæft om, det man virkelig mener om den pågældende mand. Mandsmod er det vel derimod, hvis man som formanden for Trykkefrihedsselskabet (!) siger, at muslimer rask væk voldtager deres døtre. Eller hvis man, som Dansk Folkepartis Søren Espersen, har så næsegrus ærbødighed for Lars Hedegaard der skam er historiker af fag, en intellektuel med andre ord! at han slet ikke kan forestille sig, at manden kunne finde på at sige noget formørket sludder. Så det må jo være sandt, ræsonnerer Søren the Mandfolk Espersen. Man hører det jo hele tiden, ikke sandt. Ligesom man i sin tid hørte, at jøder spiser små, kristne børn ved højtiderne. I det hele taget hører man så meget, at man kommer til at tænke på den kommunistiske forfatter Hans Kirk, der i en af sine romaner, Daglejerne vist nok, skildrer en person, der ustandseligt vigter sig med sære fremmedord og forblommede, løsgående meninger. Det får en anden af romanens personer, en sagtmodig skolelærer, til at sige, at for nogle mennesker ville det måske have været allerbedst, hvis de aldrig havde lært alfabetet at kende.

Selvcensur på tinge

Undersøgelsen, der påviser, at knap halvdelen af danske kunstnere er nogle forpissede krystere, er skam ikke gået upåagtet hen. Ikke bare kulturministeren, også selveste statsministeren er stærkt bekymret. Det er nødvendigt, mener de, at minde om, at Danmark er et demokratisk land med hel og udelt ytringsfrihed.

Jow, godt at få det på plads. Selvfølgelig er det rimeligt nok, at danske kunstnere er mere modige end f.eks. Folketingets flertal, herunder regeringen naturligvis, der næppe vil strutte af stolthed, hvis man hvisker dem et lille ord på kun fem bogstaver i øret nemlig det lille ord: T-i-b-e-t. Men det er danske kunstnere jo også, ifølge den selvsamme undersøgelse. Over halvdelen af dem pålægger netop ikke sig selv selvcensur. Det kunne Folketingets brave kvinder og stortalende mandfolk lære noget af.

Retten til at ytre sig må også omfatte retten til at give Villy Søvndal et fur. Er den mand så ivrig efter at komme til magten, at han er parat til at hyle sammen med selv de allermest bevidstløse ulve i regeringen og dens støtteparti? Når de bekymrer sig om kunstnernes manglende mod, så følger altså logisk, at så bekymrer Don Villy sig også. Uha, han bekymrer sig næsten endnu mere, i alt fald mere ivrigt. Efter min bedste overbevisning, her udtrykt med grundlovssikret ret til at ytre mig, gør han sig, allerede her i januar måned, fortjent til titlen som Årets Grødhoved. Hvis han og hans parti skal forestille at udgøre en del af et dueligt alternativ til den nuværende regering, så skal han sgu da ikke bare give den som Lars Løkke og Pia Kjærsgaards ekko. Som om den eftertragtede Magt kun kan tale ét sprog, nemlig deres.

Hån og spot

Det må være mærkeligt at være Kurt Westergaard. Den stakkels mand. Han tager virakken pænt, synes jeg, men det kan ikke være morsomt at have brug for fast livvagt, måske for resten af livet. Mandfolkene på Jyllands-Posten, der var modige nok til at håne, spotte og latterliggøre herboende kioskejere, grønthandlere og taxachauffører af anden etnisk oprindelse end jysk, vel at mærke uden terror på samvittigheden, burde vel egentlig også være mandige nok til at betale i alt fald en del af de 20 millioner om året, som Westergaards livvagter kommer til at koste. Medmindre de da gerne vil bekræfte, hvad min københavnske svigermor sagde engang: Jyden han er stærk og sej, men når det kniver så løber han sin vej. Min svigermor var i øvrigt ikke mere fordomsfuld end de fleste. Hun benyttede sig bare af sin grundlovssikrede ret til at håne, spotte og latterliggøre sin jyske svigersøn, der ved den lejlighed om ikke før lærte, at selv han ikke er hævet over kritik.

Så meget har hverken regeringen eller mandfolkene på Jyllands-Posten lært endnu. De tror stadig, at de åndssvage Muhammedtegninger var en ædel sag.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

asger pedersen

Den gode Nielsen snakker udenom det han egentligt ønsker at tale om.

Hvad der er værer er, at det kommer til at fremstå som om, at Nielsen mener at angrebne på KW er selvforskyldte. - og det tror jeg faktisk ikke han mener.

Bent Vinn Nielsen:

."Retten til at ytre sig må også omfatte retten til at give Villy Søvndal et fur. Er den mand så ivrig efter at komme til magten, at han er parat til at hyle sammen med selv de allermest bevidstløse ulve i regeringen og dens støtteparti?"

Svaret på dette spørgsmål er et ja.

I skarp konkurrence med Georg Metz og Hana Al-Khamri tager Bent Vinn Nielsen hermed prisen for ugens bedste og skarpeste artikel.

Nogle gange sker det, at det lige pludselig går op for én, hvorfor det lige er, at man abonnerer på Dagbladet Information.

Når der er så meget tvivl om lødigheden af denne "undersøgelse" (hvilket må være tydeligt for enhver med normal fatte evne) så lav da en ny eller to af hinanden uafhængige undersøgelser.
Det er jo så meget muligt at udfaldet ikke kommer til at læne sig op ad den gældende bekymrings-agenda der for tiden er på programmet her i landet, men det måske nok også meget godt.

De eneste problemer med "selvcensur" der evt. måtte være, skal desværre nok findes i de danske mainstream medier, som mange for længst nok burde være holdt op med at tage seriøst.
Den eventuelle tilbageværende underholdningsværdi kan man så diskutere... :-)

Er Emma Gad en grundbog i selvcensur, hvor går grænsen mellem god opførelse og selvcensur?
Hvorfor er ytringsfriheden blevet taget som gidsel, til at kunne svine sin omgivelser, i stedet for at bruge den til at kritisere magthaverne?

asger pedersen

hmm Stig,

En af de ting jeg huske fra Emma er, at er man til et middagsselskab, hvor madlavningen er gået galt, så skal man afstå fra på hyklerisk vis, at rose værten.

Og er islam ikke netop en "magt"? Over en milliard menesker bliver styret af denne "magt".

Stig Larsen:

."Hvorfor er ytringsfriheden blevet taget som gidsel, til at kunne svine sin omgivelser, i stedet for at bruge den til at kritisere magthaverne?"

Fordi Anders Fogh Rasmussen og Jyllands Posten forsøger at tage monopol på at definere hvad de demokratiske rettigheder er for noget og havd de må og skal anvendes til. Og så bliver det derefter...

@Asger

Og skal så opfattes som det er OK at svine værten, værtens familie og alle andre til? Jeg tror du skal genlæse den gode Emma.

"Og er islam ikke netop en “magt”? Over en milliard menesker bliver styret af denne “magt”.'"

Oh yeah, be very afraid!!! :-)

Det er en (muligvis dårlig?) kopi af kristendommen.
Den kan man så passende tage sit udgangspunkt i hvis man har et problem i forhold til islam som ønskes nærmere belyst.

Det er så meget muligt man kommer frem til at "originalen" heller ikke er meget mere bevendt....

asger pedersen

Stig,

Naturligvis betyder det noget, hvordan man fremkommer med sin "kritik". Men uanset om det er gjort nok så fejlagtigt, tvarveligt og modbydeligt, så har den forurettede ikke ret til, at gribe til vold i den anledning, endsige trusler om det.

Men når situationen er den, at bare overvejelsen om at fremsætte kritik, føre til håndgribeligheder, så er det måske snarer en overvejelse værd om svamkvem overhovedet tjener noget formål.

I øvrigt var jeg selv i situationen for nylig. Citronkagen var uspiselig pga for meget citron.
Tricket var naturligvis at kommunikere det på en måde så den der havde bagt kagen kunne bevarer sin værdighed. Men det kræver altså aktiv postiv indsats fra ikke mindst kagebageren side.

Hvis udgangspunktet er, at ikke bare skulle jeg holde kæft, men tillige spise det uspiselige, så er betingelsen for videre samkvem ikke tilstede.

asger pedersen:

."Hvis udgangspunktet er, at ikke bare skulle jeg holde kæft, men tillige spise det uspiselige, så er betingelsen for videre samkvem ikke tilstede."

Ja det lyder ikke rart, hvis man både skal holde kæft og spise det uspiselige. Det ville kunne ødelægge det gode humør hos enhver...

Per Jørgensen

Forbløffende, at ingen her skelner mellem, hvordan man kan tale til andre personer, og hvordan man i medierne kan sige sin mening om f.eks. et værdisæt. For det er jo det, KW gjorde i Jyllands-Posten: Han påpegede, egentlig ret neutralt, at nogle individer begår terror under dække af deres religion.

Forbløffende også, at Vinn mener, det må være tegnerens og avisens eget problem, at de forsøges truet fra at benytte deres demokratiske rettigheder. Man tænker uvilkårligt på den gamle historie: "Da de kom og hentede kommunisterne, sagde jeg intet, for jeg er ikke kommunist ..."

Trivielt, til gengæld, at det tillægges betydning, at pågældende avis har hjemme i Jylland. Så er det jo atter bevist, at de er nogle plumpe og provinsielle bønder – ikke som os andre verdensmænd og -kvinder, for selv om vi skammer os over at være danske, så er vi helt klart selv topfede, det er de andre, det er "jyderne", den er gal med. Sådan fejer man ganske gratis for egen dør, snavset tørres af på sidemanden. "Jamen jeg er også selv jyde!", vil Vinn sige. Ja, og Naser Khader er muslimsk indvandrer.

"Kioskejere, grønthandlere og taxachauffører af anden etnisk oprindelse end jysk" (sådan definerer Vinn vore muslimske indvandrere) antages desuden at være blevet krænket af en tegning, der undsiger terrorisme. Der skylder Vinn vist en forklaring.

Kurt Westergaards mening var vist den som Jens F påpeger. Men det er altid den som tolker en tekst, eller en tegning, der bestemmer, hvordan den bliver opfattet. På humaniora har man vist det her i årtier.

Man har (desværre) ikke fattet i det land, at der er et udland, som også har en mening om, hvad vi sådan går og laver.Og at verden er blevet global nu.

Per Jørgensen

Aaen:

Ok, verden er nu global. Betyder det, at man først kan ytre sig, når man er sikker på, at ingen noget sted i verrden kan tage anstød? Må man af hensyn til terrorister ikke sige, at terror er noget skidt? Alt kan misforstås, hvis viljen er der.

Uroen om tegningerne blev fremprovokeret af despoter for at pleje deres egne interesser internt i deres lande, glem ikke det. Derfor er det da en falliterklæring at afstå fra ytringer i fremtiden, især når det er åbenlyst for enhver, at Mellemøsten netop har desperat brug for den type frihed.