Læsetid 1.8742857142857 min.

Et øjeblik en enkel dag

På det udødelige Toldbod Bodega er stemningen autentisk og maden dansk, god og genkendelig
15. januar 2010

En iskold lørdag aften i januar. Vi er sultne. Gaderne er næsten mennesketomme. Bredgades mastodonter af bypaladser fortæller deres egne historier. De øde fortove hvæser i kulden. Her har gået i tusindvis af mennesker før os. Og her vil gå i tusindvis efter os. Vi passerer Marmorkirken og den Jødiske Synagoge. For enden af Bredgade drejer vi om hjørnet ned ad Esplanaden. Vi træder ind på Toldbod Bodega. Varmen vader ind i vores kroppe. Vi møder et bjerg af erindringer der er printet ind overalt på væggene og i stuerne. Printet lag på lag af mennesker før os.

Erindringerne holder os fast. Vi bygger vores eget liv på den måde. Vi vender tilbage til steder, vi har været før. Vi føler os trygge. Som kun en god gammel ven kan få os til at føle. Måske glemmer vi vores forgængelighed. Vi glemmer, vi er små. Trygt kan vi se ud på verden. Sådan har jeg det med Toldbod Bodega i det indre København. Jeg glemmer at stedet var her før os. Og at det vil være der efter os. Måske sætter vi os spor, inden vi skal herfra. Måske gør vi ikke. Byen og dennes nok ældste beværtning vil viderebære historier om os ud i fremtiden. Måder vi lever på. Spiser på. Drikker på. Og bygger på.

Danskheden i væggene

I over hundrede år har Dansken indtaget sine måltider og sin brændevin i disse stuer. I dag mener selv folk fra de mondæne advokatfirmaer, at beværtningen er fin nok til, at de kan indtage deres måltider her. En dagligstue med hygge til op over begge ører. Levende lys, mønstrede glaslamper og kniplingsduge. Der er ældre og moderne kunst på væggene. Troldegrene i loftet. Tingeltangel. Lysekroner. Lampetter. Olielamper. Skåle med frugt. Royale portrætter. Ingen rød tråd. Jo, hyggen.

Danskheden driver ned ad væggene og ender i flæskesteg, surt, sødt, brun sovs og kartofler på tallerkenen. Maden har du set tusinde gange før. Dansk. Og der er nok af den. Sneen, der fyger over gaderne, får ganen til at kalde på rødt kød. Vi bestiller grillet fransk bøf. Den kvindelige vært er sød. Nok ikke en, man bider skeer med. Hun har travlt med at varte op ved langbordet. En forsinket julefrokost. Syv mænd i jakkesæt. Og tre nedringede sekretærer. Kvinderne hviner, og mændene brøler, jo længere ind i måltidet de bevæger sig. Ventetiden virker ikke så lang, når man underholder sig med, hvordan der sendes liderlige blikke og hældes uhæmmet op i de små snapseglas.

Blandt dødelige

Maden ankommer. Min bøf (198 kr.) er perfekt grillet. Sorte kryds fra grillens mønster har stemplet en anelse delikat røget smag ned i kødet, der er tilpas rødt. Med persillesmørret og den klassiske citronskive på toppen spekulerer jeg over, hvorfor en tynd, pjasket bearnaise også mener, den er berettiget en plads på tallerkenen. Knoldselleri, stegt tomat og en grov bagt kartoffelpuré gør oksefileten selskab. Kartoffelpuréen smager, som har den stået en rum tid. Den er tør. Knoldsellerien og den saftige tomat må gøre det ud for tilbehør til bøffen.

Det er ganske udmærket og behovet for rødt kød er opfyldt. Og det var dét samt stemningen, vi kom efter.

Ved et andet bord gør tre ældre herrer i sorte jakker hinanden selskab. De indtager alle dagens ret. En stor flot meunierestegt rødspætte. Alt i mens de taler sammen, drikker øl på fad og skåler i skarpe. Det har de gjort i årevis. Andre dage har de spist smørrebrød fra det store udvalg, køkkenet tilbyder i dagtimerne, eller fortæret andre af de klassiske middagsanretninger. Nu er håret hvidt og ryggen krum.

Jeg tænker igen på forgængelighed. Vi sammenflettes og overlapper hinanden. Jeg er blandt andre dødelige i stuerne på Toldbod Bodega. De stuer hvor H.C. Lumbye i 1845 skrev Champagnegaloppen. Vi er her kun i få øjeblikke. Jeg vil gerne bruge nogle af mine øjeblikke på Toldbod Bodega, hvor stemningen er autentisk og maden er dansk, god og genkendelig.

Toldbod Bodega. Esplanaden 4, København K. Tlf.: 33 12 93 31

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Kære Rikke Lindhard Sengelsø,

Du skriver:
"Vi passerer Marmorkirken og den Jødiske Synagoge. For enden af Bredgade drejer vi om hjørnet ned ad Esplanaden."

Ligger synagogen ikke i Krystalgade?

Eller ligger der også en synagoge på vejen mellem Marmorkirken og Esplanaden? Det er helt nyt for mig. Kan komme i tanke om en den russiske kirke og den katolske domkirke, men en synagoge?

Kan du forklare nærmere?