Læsetid: 7 min.

Patienten Os tragiske historie

Nekrolog. Digteren Asger Stig Møller kom pludselig på forsiderne ved sin pludselige død i lejligheden på Nørrebro. Han kom fra en succesrig, politisk familie, som mageligt kunne have været tema for et romanværk af Christian Kampmann, for bag facaden lurede dæmonerne
Asger Stig Møller, udenrigsminister Per Stig Møllers søn, blev kun 44 år. At han havde ført et liv på 'den mørke side af gaden' kan man aflæse af bogtitler som 'De ensomme dobbeltgængere', 'Excorsistens bog', 'Fra skyggernes verden', 'Hinsides vredens gavle' og 'Satans katekismus'. Men navnlig fremgik det af selvbiografien 'Patienten O's tilståelser' fra 2002.

Asger Stig Møller, udenrigsminister Per Stig Møllers søn, blev kun 44 år. At han havde ført et liv på 'den mørke side af gaden' kan man aflæse af bogtitler som 'De ensomme dobbeltgængere', 'Excorsistens bog', 'Fra skyggernes verden', 'Hinsides vredens gavle' og 'Satans katekismus'. Men navnlig fremgik det af selvbiografien 'Patienten O's tilståelser' fra 2002.

Mads Winther

16. januar 2010

Forleden døde forfatteren Asger Stig Møller. Kun få har læst hans bøger endsige anet, at Danmark havde en digter af det navn, skønt han har skrevet en lille snes bøger.

Alligevel blev dødsfaldet omtalt vidt og bredt i medierne. Et af formiddagsbladene, B.T., sendte sågar en fotograf ud for at tage et billede af hans lejlighed på Nørrebro og den kringle, der hænger over bagerbutikken i ejendommen, plus en journalist, som talte med naboerne, der ikke vidste meget om ham. Ved siden af ligger et værtshus, hvor han nogle gange drak en øl og en snaps i ensomhed.

Medieinteressen skyldtes nok så meget, at han var søn af udenrigsminister Per Stig Møller, som omgående afbrød en rejse til Mellemøsten, og som var mødt op i lejligheden, hvor et vagtselskab havde fundet den afdøde. Han havde ingen kommentarer til pressen overhovedet, og politiet mente også, at hændelsen hørte under privatlivets fred, men konstaterede, at der ikke var tegn på en forbrydelse.

Asger Stig Møller blev kun 44 år. At han havde ført et liv på den mørke side af gaden kan man aflæse af bogtitler som De ensomme dobbeltgængere, Excorsistens bog, Fra skyggernes verden, Hinsides vredens gavle og Satans katekismus. Men navnlig fremgik det af selvbiografien Patienten Os tilståelser fra 2002.

Berlingske Tidendes anmelder kaldte biografien for »en pinlig privat skildring af et forpint menneske«, men frakendte den ikke enhver digterisk værdi. Dog satte den spørgsmålstegn ved, om bogen overhovedet burde være udgivet. Ekstra Bladet benyttede anledningen til et interview med forfatteren, hvori han supplerer indholdet i bogen ved at fortælle om et elendigt liv som forsømt barn under rodede familieforhold, om sin tid som militant bzer, indlæggelse på et psykiatrisk hospital, alkoholisme og fascination af sadomasochisme, udlevet på bordeller. Han fortæller også udleverende om hele familien Møllers private excesser, der, som han så det, mildt sagt var forbudt for børn, men som han ikke desto mindre måtte overvære.

Frit flow

Andre aviser lagde hans bøger hen i den bunke, der ikke skulle anmeldes, men netop Berlingske Tidende var flink til at anmelde dem. Man kan spørge hvorfor? Det virker, som om anmelderne hoppede på tungen for at vride noget godt ud af dem.

Her er et eksempel på hans lyriske stil, et uddrag af digtet De sidste dæmoner: Beroligende indsprøjtning med/ rendestensvand. Ro. Inderne er uden omsvøb,/ et lang liv lykkes kun/ved at drikke sin morgenurin, føj, nøjes, men/skaldet hippie arresterer mig for be-/siddelse af hvid marmelade, han nægter/at jeg har den hellige gral i lommen.

Sådan gik det i frit flow, usorteret, fra sindets dybder med hvad der lige faldt i tasterne.

Han udgav sine bøger på Attika, et lille forfatterstyret forlag, hvor man selv betaler produktionsomkostningerne, der kan svinge mellem 10.000 og 40.000 kroner. Når man har udgivet, kan man blive medbestemmende over forlaget, som udgiver bøger med en bred vifte af emner, både skønlitterære og faglige, også af forfattere, som er halvkendte, men som formodentlig har fået afslag fra etablerede forlag.

Alt var dog ikke nedtur for Asger Stig Møllers litteratur. En af dem, der kunne se store kvaliteter, var digterkollegaen Thore Bjørnvig i tidsskriftet Graf i en anmeldelse af bogen Til en døv Afslutning af en selvbiografi.

»En helt unik stemme i dansk litteratur,« skriver han i en stærkt opvurderende anmeldelse. Man vil også kunne sammenligne selve stilen med en tidlig Peter Laugesens bevidsthedsstrømme eller Michael Strunges Nigger-tekster.

For sine litterære kvaliteter modtog han et par legater fra Statens Kunstfond samt Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat.

Familien

Derved blev Asger Stig Møller trods alt til noget, selv om det ikke stod skrevet i drejebogen til hans liv, at det skulle gå, som det gjorde. Som barn i en kendt og velhavende familie med forbindelserne i orden havde han alle karrieremuligheder, men så sandelig også meget at leve op til.

Møller-familien er et dynasti i Det Konservative Folkeparti med rødder tilbage til det gamle Højre.

Modsat hvad nogle tror, indgår det store konservative koryfæ, John Christmas Møller, som under Besættelsen var Danmarks stemme i BBC-udsendelser fra London, ikke i familiens stamtræ, men rent politisk var han et forbillede for Poul Møller, Asgers farfar, som tilsluttede sig Christmas-fløjen i efterkrigsårene.

Poul Møller og hustru Lis Møller var begge meget aktive på den politiske scene som folketingsmedlemmer og liberalt konservative. Lis var socialpolitisk ordfører med stor forståelse for såvel Christiania som bz-bevægelsen, desuden landskendt som interviewer i tv. Poul blev finansminister, Pouls bror, Aksel Møller, blev indenrigs- og boligminister. Også denne var stærkt påvirket af Christmas Møller.

Et af de største knæk, Poul Møller fik i sit politiske liv, var, da skattenægteren Mogens Glistrup gik på tv og sammenlignede nulskatte-spekulanter med modstandsfolk under besættelsen. Det kom han sig aldrig rigtigt over.

Barnebarnet Asger har beskrevet bedsteforældrenes samliv således:

»Far har fortalt, hvordan de sloges i stuen om natten. Farmor ville så løbe ud på gaden i natkjolen, og farfar efter hende i underbukser og cognacflasken i hånden. Næste morgen, efter en nat i angst, kom forbløffelsen. Farmor sad på farfars skød, begge sov i tung hjertelighed.«

Efter Lis død i 1983 fik Poul Møller det svært og tumlede rundt, som enkemænd ofte gør. Ifølge Asger bebrejdede han denne for at være »en lænkekugle« for sin fars karriere i politik og dermed en obstruktion af Per Stigs vej mod statsministertaburetten.

»Din far skammer sig over dig,« sagde Poul til barnebarnet, stadig ifølge denne.

»Jeg vil ikke læse de bøger, du har sendt mig. Kryb ned, ta mine penge og forsvind,« sagde han og slængte et par sammenkrøllede hundredekroner hen for Asgers fødder. Det oplevedes som en ydmygelse. Han følte sig senere udstødt af familien, en udstødelse, som varede til hans for tidlige død forleden. I høj alder giftede Poul sig med den populære, men nu også aldrende skuespillerinde Gre-the Thordahl.

Hårdt slag

Per Stig Møller havde som søn af en finansminister så sandelig også noget at leve op til. Det gjorde han til fulde. I begyndelsen af sin løbebane havde han store, litterære interesser. Han blev den intellektuelle, som i livets løb har skrevet adskillige bøger blandt andet om digterpræsten Kaj Munk. Han kunne være selvskrevet som kulturminister i en borgerlig regering, men han blev miljøminister. Endnu huskes det af mange, hvordan han sidst i 1990erne stod til at blive formand og dermed formentlig statsministerkandidat hos de konservative i den turbulente tid, efter at en spirituspåvirket Hans Engell var kørt ind i en betonklods og dermed havde ødelagt sine chancer. Engell trådte tilbage, og dermed var vejen beredt for Per Stig, men der kom en kæp i hjulet. Ekstra Bladets Pedro kunne afsløre, at Per Stig Møller som ung havde fået en dom for spirituskørsel. Normalt en relativt uskyldig forseelse, især så lang tid efter, men oven på Engells spirituskørsel, blev det for meget for de konservative, og også Per Stig måtte trække sig. Et hårdt slag, som bremsede hans karriere. I stedet blev Pia Christmas-Møller, hvis farfar var bror til John, leder, men måtte efter kun et års tid træde tilbage til fordel for Bendt Bendtsen.

Selv hylder politikeren Per Stig Møller den praktik ikke at udtale sig til pressen om sit privatliv. En vedholdende historie vil imidlertid vide, at hans far engang lod ham springe ned fra et bord, idet han stillede sig op, som om han ville gribe ham, hvilket han undlod. Det skulle lære drengen the hard way aldrig at stole på nogen.

Per Stig giftede sig med Gitte Jæger, som han fik Asger med. Meget dramatisk forlod hun ham efter et år for at flytte sammen med forfatteren Thorkild Hansen. Asger fulgte først med moderen, men rykkede så tilbage til Per Stig, og hans nye kone, Sally Møller. Der gik skår i barndommen, ikke mindst da parret fik et barn, hvorefter Asger følte sig i vejen. Sally udviklede alkoholisme og depression og døde i 2001, kun 54 år gammel. Asger måtte ikke komme med til begravelsen.

Per Stig fik sit comeback, da han blev udenrigsminister i Foghs regering, og det har han været lige siden. Mærkesagen var konflikterne i Mellemøsten, men han opnåede også at blive personlig ven med Vaclav Havel og Colin Powell, som endog gjorde ham den ære at aflægge ham et besøg på Frederiksberg Gymnasium, Per Stigs gamle skole.

Asger, der som barn beundrede sin far, anklager ham for at have været fraværende under sin opvækst. Trods de mange afsløringer i selv- biografien, mener han selv, at bogen er en kærligheds- erklæring til faderen.

Ikke ukendt

Hvis man vil være litterært patetisk, kan man sige, at der hvilede en forbandelse over Møller-familien, at der var dæmoner bag facaden, og det var der jo. Ikke at der kunne skrives en slægtskrønike i stil med Thomas Manns Huset Buddenbrook, men nok i stil med Christian Kampmanns fire bøger om familien Gregersen i et miljø i det nordkøbenhavnske whiskybælte eller reservat, som ikke er ulig det Møllerske.

At ministres eller andre kendissers børn, børn af rige forældre, reagerer mod deres miljø, og at nogle af dem bliver autonome, alkoholikere eller psykiatriske patienter er ikke et ukendt fænomen i psykologien. Det er straks sværere at fastslå årsagen, selv om det kan være nærliggende at pege på manglende omsorg under opvæksten på grund af forældres travlhed eller selvrealisering. Det skal man være varsom med, for det er jo ikke en nagelfast lovmæssighed. Andre børn går i forældrenes fodspor eller lever deres eget, udmærkede liv. Menneskesindet er ikke sådan at greje eller sætte på formel, og i tilfældet Asger Stig Møller har vi kun hans egne udsagn, ikke nogle fra den anden side af bordet. At hans oplevelser var, som han har beskrevet, står derimod til troende. Måske handlede det mest af alt om at skulle leve op til både for sønnen og faderen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per-Olof Johanssson

Ved Asger Stig Møllers død kunne det være relevant at gå hans bøger igennem, overveje hvad han ville med dem og i hvilken grad de lever op til målet. I den forbindelse kunne artiklens indhold iøvrigt være værd at tage med som nødvendig bagrund. Nu blev det omvendt. Bøgerne er dømt ude på forhånd, så er der kun ugebladsstof tilbage 'tæt på de kendte'. Hvad jeg dog får ud af artiklen er, at hvad enten bøgerne litterært kommer i mål eller ej, så kan de langt fra opfattes som 'suppe på en pølsepind'.

Journalisten ved at folk ikke er interesserede i den afdøde forfatters digte. Hvad journalisten derimod er bevidst om - i en sjældent (i Information) set skamløs grad - er at folk elsker at svælge i bøger som indeholder biografisk kompromitterende passager om de kendte.

Journalisten fokuserer derfor ensidigt på de to bøger i forfatterskabet med eksplicit selvbiografisk materiale. Derimod bliver den resterende del af Asger Stig Møllers forfatterskab kun nedladende omtalt som et kuriosum "fra sindets dybder med hvad der lige faldt i tasterne".

Journalisten har tydeligvis intet til overs for Asger Stig Møllers forfatterskab, men benytter blot lejligheden til på bedste sladderspaltemanér at kolportere nogle skandaløse begivenheder centreret omkring Per Stig Møller.

Jeg savner stadig at læse nekrologen over digteren Asger Stig Møller (R.I.P.)

Bjarne Degnbol

Jeg kender ikke Asger Stig Møllers digte.
Men i sin artikel - eller hvad man nu skal kalde den - i Information den 16. januar om ASM skriver Kristen Bjørnkjær på en overfladisk og perfid måde også om alt muligt andet.
Jeg har ofte undret mig over KBs skriverier - f. eks. øverst på bagsiden, hvor Information placerer sin sladder-journalistik.
Jeg synes, at Information må kunne undvære ham.

Den nekrolog jeg efterlyste står at læse i Weekend-avisen nr.3 (22.januar):

Lars Bukdahl har skrevet mindeartiklen "Led efter dit træben i skoven". Det er en varmt følt nekrolog skrevet direkte fra hjertet; fra en digter til en anden. Det skal Lars Bukdahl have tak for.