Læsetid: 6 min.

Sødt, men også lidt anstrengende

Alternativ. Consume udkom første gang som et spark i røven på dame- og mandebladsindustrien, men er fra i dag på gaden som et vedblivende 'alternativ'. Magasinet vil udforske køn, kultur og identitet uden for stereotypernes rammer og med et kritisk blik på forbrug. Det er godt men, og næsten lige så anstrengende, som det lyder
15. januar 2010

Jeg morede mig i går en hel del mere med kliche-damebladet Elle, end med det nye alternative livsstilsmagasin Consume. Jeg burde ellers befinde mig nærmere sidstnævntes målgruppe bortset fra, at en helt særlig art træthed har det med at indfinde sig, når jeg møder noget med køn, kultur, forbrug og identitet. Faktisk især når det bliver behandlet sådan lidt kritisk, som i Consume. Så hellere den rene fordærvede vare.

Men måske er jeg bare alt for negativ, som en lærer engang skrev i min kontaktbog. Så skal man i stedet sige noget pænt og det synes jeg, man skal, når nu Consume vitterlig er fuld af energi, vision og engagement så er billedsiden på dette fattige og frivillige projekt overraskende stimulerende. Langt mere end Elles faktisk.

I stedet for reklamer og dyre fotoshoots, har Consume kunst og illustration. Og de »kritiske og reflekterende kunstproduktioner« (som de på forudsigelig vis beskrives i Consumes Manifest) fungerer faktisk og løfter magasinet på mange niveauer.

Med få undtagelser er det i kunstproduktionerne, man finder den humor og tvetydighed, der fatalt mangler i stort set alle artiklerne. Der bliver forsøgt med humor i teksterne, bevares, men lige lovligt skåret ud i pap til min smag.

Tæt på, men ingen banan

Mens det skæve i Elle sjældent bliver skævere end et interview med grunge-alfen Winona Ryder, forsøger Consume i det hele taget at være skæv. Klassikeren voxpop er lavet med damer i Cairo, der fortæller om hijab-moden, hvor farver i det hele taget og især gul og grøn er populære men vigtigst er, at hijaben passer til tøjet og humøret; der er øjebliksbilleder af kønsidentiteter i Mellemøsten set gennem øjnene på en dansk studerende, der får udfordret sig selv, når heteroseksuelle mænd fletter fingre i Damaskus, eller unge tørklædebærende kvinder flirter via blue tooth på mobilen i downtown Beirut; og der er en guide til film, som »tør tænke anderledes« om køn og seksualitet. Det nærmer sig det underholdende og tankevækkende visse steder.

Men intet af det tekstbårne kommer i nærheden af finurligheden i de bedste af kunstproduktionerne, som f.eks. Laura Lis collageserie, der indledes med udsagnet: »Nej, vi tager inte politisk ställning och nej nej nej vi gör inte det« og fortsætter med en collage med et grædende barne-ikon klistret på en smækker krop i chik hvid kjole og stiletter, der siger: »Man, Ive seen you all over the place lately«.

Fra protest til alternativ

Consume startede ifølge eget udsagn som et protestmagasin, men »fik så mange henvendelser fra folk, der støttede op om projektet«, at de besluttede at fortsætte. Livstilsmagasinets ambition om at blive et »eksperimenterende alternativ« til »det etablerede bladmarked«, er desværre her i første ombæring blevet til en hel del banaliteter og docerende under- og overtoner. F.eks. den i øvrigt mener jeg-agtige klumme En etnisk hakkebøf tak!, der stiller det nervepirrende og skarpsindige spørgsmål:

»Kunne man ikke forestille sig, at begrebet etnicitet indirekte bruges som ideologisk værktøj til at opretholde den bekvemme forskel på os de etniske danskere og de andre, de fremmede?« Jo, det kunne man forestille sig, og en hel del til.

I samme forudsigelige stil anmelder den feministiske gruppe Gyns Loge teenage-magasinet Vi Unge, og konstaterer, at der er alt for meget fokus på pigers kroppe og især andres (drenges) blikke på pigers kroppe. Rigtig anstrengende bliver det med paroler som »kønsnormerne skal laves om«. Please rediger den slags væk, Consume, og overlad en lille smule tankevirksomhed til læseren.

Hverken fugl eller fisk

Consume placerer sig et noget vaklende sted mellem f.eks. det feministiske og antikapitalistiske engangs-magasin Moskito, gamle hæderkronede udgivelser som det svenske feministiske kulturtidsskrift BANG!, og så efter Consumes eget udsagn de glittede livsstilsmagasiner.

Men i modsætning til de førnævnte er Consumes projekt uklart og sludrende; en slags famlen rundt i multikulti, queer-som-i-se-mit-nye-overskæg og radikalforarget feministisk kritik af reklameindustriens ødelæggende virkning på de unge piger.

Der er noget selvmodsigende over Consume. F.eks. er holdet bag provokerede og forargede over kommercialiseringen af køn i de etablerede mande- og dameblade. Det er strengt, at pengestærke firmaer skal bestemme, hvordan vi skal se ud og opfatte os selv og andre; og farligt er det også, forstår man tænk bare på sammenhængen mellem modeindustriens skønhedsidealer og spiseforstyrrelser. På den anden side handler køn ikke ret meget om økonomi i Consume, og ikke engang rigtig om politik...

I artiklen Til kamp mod kategorierne der måske er lederen, det er lidt uklart kan vi lære, at »i dag handler køn ikke kun om jura og lovsikrede rettigheder. Det handler meget mere om kultur og identitet«. Og kampindkaldelsen i overskriften begrundes meget lidt overbevisende:

»Køn er på linje med andre identitetskategoriseringer, som f.eks. seksualitet og etnicitet, noget, vi må forholde os aktivt og kritisk til, hvis ikke konventioner, kulturelle traditioner og videnskabelige forklaringer skal stivne og danne snærende rammer for vores udfoldelsesmuligheder.«

Faktisk er det nok dét, der keder mig så usigeligt. Køn som kultur løsrevet fra økonomi og politik bliver noget snikkesnak om eksistens og identitet. Og hvis det bare er snikkesnak, så fås det mere velskrevet i Elle og Alt for Damerne og Eurowoman.

For ud over kvaliteten, som det i sagens natur er svært at konkurrere med millionforetagender om, så har Consume ikke rigtigt løst problemet med, hvad der skal træde i stedet for kendisser og news-you-can-use rettet mod dem, der er, vil eller føler sig nødsaget til at være med på livsstilsbeatet i den vestlige kapitalisme.

Consume vil »præsentere et bredere, inkluderende og mere nuanceret spektrum af identifikationsmuligheder uden en skjult kommerciel agenda,« men i kampen med den glittede industri, er noget-om-kvindekamp-artikler og guides til knap så kønsstereotype bøger og film næppe fristende nok.

Og tænk at det skulle komme fra en, der af angst for og kedsomhed over shopping har været et år om at købe nye jeans, da de gamle gik i stykker så skal der altså være billeder af tøjet til den eneste artikel i magasinet, som handler mode, nemlig et interview med en fancy fyr ved navn Chevalier i L.A. der samler på vintagetøj. I stedet er den illustreret med pop-art inspireret farvelade. Jeg gad ellers godt se nogle af Chevaliers 1930er- og 40er-jakkesæt.

Kom igen

Men frem for alt: historierne i et alternativt livsstilsmagasin skal kunne bære sig selv, i stedet for at være en undskyldning for at bombardere læseren med (lettere upræcise) budskaber om, at verden ville være meget bedre hvis »køns- og identitetskulturen« var mere »mangfoldig« og mindre »reklamestyret«.

Manifester bliver først interessante, hvis de skrives fra en veldefineret politisk platform, og det er Consume ikke. Det skal det sandsynligvis heller ikke være. Men hvad er det så?

Magasinet har stadig til gode at finde sine ben, og måske der bliver mere bid i næste nummer alle gode gange tre. Guderne skal vide, at det er tiltrængt med et større udvalg i Danmark, især af den 'reklamefrie' og ikke-mainstreamede slags. Man bliver jo grøn af misundelse på Malmø banegård, når man ser deres udvalg af hjemmedyrkede ikke-kommercielle magasiner og tidsskrifter af vidt forskellig observans.

Consume kunne, med hårdt arbejde, blive et fint alternativ på bladhylden. Men det er ingen nem øvelse at ville spille på de glittede identitet-forbrug-kultur-magasiners banehalvdel, når man samtidig vil være dyb og kritisk og forandre verden, uden rigtigt at kunne eller ville præcisere i hvilken retning.

Consume kan findes på uddannelsesinstitutioner og biblioteker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu