Læsetid 8 min.

De syv emiraters fortryllelse

Ørkenferie. Ultramoderne indkøbscentre, kommerciel overflod og verdens højeste bygning møder moskeer, bjerge, markeder og beduinkultur i Mellemøstens olierigeste afkrog, De Forenede Arabiske Emirater
Shopping. Ud over sine 1.2000 butikker har The Dubai Mall også et imponerende akvarium med god udsigt til hajerne.

Shopping. Ud over sine 1.2000 butikker har The Dubai Mall også et imponerende akvarium med god udsigt til hajerne.

Karim Sahib

15. januar 2010

De Forenede Arabiske Emirater, FAE, er en sammenslutning af syv stater, en halv gang større en Danmark, men med en hel del mere sand. De er placeret mellem Oman og Saudi-Arabien i den østlige del af Den Arabiske Halvø. Den Persiske Golf og Omanbugten og Hormuz-strædet, som skiller Emiraerne fra Iran inddeler landet i en grov trekant (om end Omans Musandam-enklave dominerer spidsen af denne landmasse.)

Trods de gamle sheikdømmers nuværende nationale enhed og den kendsgerning, at grænserne dem imellem er komplicerede og næsten usynlige har hvert enkelt emirat sit eget individuelle retssystem, regering og særlige nationale kendetegn. Abu Dhabi er et kraftcenter i både rigdom og størrelse (det udgør op imod seks syvendedele af landet), mens Dubai, det mest berømte af de syv er den mest befolkede i kraft af sit utrolige byggeboom gennem de sidste to årtier.

Sharjah er det eneste emirat, som kan prale af at have kyst på begge sider af landet, ynder at fremstille sig selv som det kulturelle centrum, mens Ras al-Khaimah, det nordligste emirat, er en relativt fattig slægtning uden olieressourcer. Ajman (det mindste emirat) og Umm al-Quwain er mere beskedne lommer på vestkysten, mens det lidt søvnige Fujairah fjæler sig på østkysten.

Området har været beboet så tidligt som 5000 år f.v.t. og drev omfattende kobberhandel Mesopotamien mod nord fra omkring 3000 f.v.t. Portugal tog kontrol med stedet i det 16. og 17. århundrede, mens briterne herskede i 1800-tallet igennem oprettelsen af et løst netværk af protektorater, der skulle dulme spændingerne imellem de rivaliserende sheikdømmer.

De Forenede Emirater er født af olie. I 1958 blev der fundet sort guld , hvilket førte til et øget pres for uafhængighed. Da den vigtigste traktat med Storbritannien udløb i december 1971, dannede Abu Dhabi for at styrke sit folketal og afværge en mulig annektering under Saudi-Arabien union med Dubai, og inviterede samtidig fem andre nabosheikdømmer med.

Selv om den seneste udvikling tyder på, at Dubais finansielle grundlag ikke er helt så robust som antaget, er det blændende emirat fortsat det oplagte sted at begynde sin rundtur i Emiraterne. Ikke mindst fordi dets lufthavn, som største knudepunkt for flytrafik i Mellemøsten, er tilgængelig non-stop fra stort set alle større europæiske lufthavne.

Største indkøbscenter

Som selvstændigt emirat er Dubai omtrent på størrelse med Amager, men meget af det er gold ørken. Dets kystnære hovedstad (også kaldet Dubai) er da også den vigtigste attraktion for besøgende.

Highlights er her så rigeligt af, og ofte er de yderst imponerende. The Palm Jumeirah, den første af tre planlagte udviklingsprojekter på inddæmmet areal (se mere på palmjumeirah.ae), er betagende i størrelse og ambition, om ikke nødvendigvis i skønhed, og kan udforskes fra en monorail-højbane returbilletter koster 25 dirham (35 kr.) fra stationen Gateway på fastlandet.

Burj Al Arab, det sejlformede hotel, som er kommet til at symbolisere Dubais økonomiske vækstmirakel, er synligt i miles omkreds, og overgås nu kun af Burj Khalifa, verdens højeste bygning, som netop er indviet.

Shopping er næsten en religion i Dubai. Og selv om butikkerne har en tendens til hovesageligt at markedsføre de kendte globale brands, er det blotte antal af dem i Dubai Mall (1.200, hvilket gør det til det største indkøbscenter på planeten, mens Mall of the Emirates har sølle 472) i sandhed forbløffende. At sidstnævnte også kan prale med den meget omtalte kunstige indendørs snowdome med fem løjper, siger alt om den særlige anything goes-sindstilstand, der gennemsyrer Dubai.

Men ikke alt i Dubai står i den kommercielle overflods tegn. I hovedstadens sydlige ende, Bur Dubai, giver Dubai Museum et overraskende indblik i emiratets historie. Museet har til huse i Al Fahidi Fortet, som ganske vist kun er fra det 18. århundredes struktur, men dog er den ældste bygning i byen. Udstillingerne viser bl.a. hvordan den lokale skibstype, den såkaldte dhow, bliver bygget, ligesom man kan sætte sig ind i regionens tradition for perlefiskeri og beduinernes oldgamle kultur. En fascinerende serie af sort-hvide fotos fremviser byen som den var i 1920erne.

En kort gåtur herfra træder man ind det kølige, skyggefulde Bastakiya-distriktet, som giver et pittoresk og mondænt indtryk ved sit tætte netværk af små gyder, hoteller med gårdhaver, små restauranter og kunstgallerier.

På nordsiden af vandvejen denne kendes som Deira forsøger Den Gyldne Souk at fremmane et ægte arabisk marked med sine korridorer af moderne smykkeforretninger og har til dels held hermed i kraft af indehaverens ivrige anråb. Tilsvarende forholder det sig med Krydderimarkedet, Spice Souk, der med sin aroma af kardemomme og kanel antyder arabisk autenticitet. Men hvad med rige naboer?

Abu Dhabi er i de senere år blevet langt mere tilgængelig takket være det hastigt voksende nationale luftfartsselskab, Etihad. Knudepunktet er byen af samme navn (en metropol, der også er hovedstad for landet som helhed). Besøgende bør afgjort se Sheikh Zayed moskeen, et marmormirakel på 57 kupler, den største moské i landet, og som noget højst usædvanligt for Emiraterne og regionen i øvrigt er den også åben for ikke-muslimer.

Øst for byen er Yas Island et igangværende anlægsprojekt, som vil komme til at rumme tema-forlystelsesparker, golfbaner og indkøbscentre. Men den femstjernede attraktion er allerede færdig: den futuristiske racerbane med 21 sving, Yas Marina Circuit, som dannede ramme om det første Abu Dhabi Grand Prix i november. Fart-entusiaster og benzindjævle bør også besøge Ferrari World lige ved siden af, som vil være armeret med rutsjebaner og højhastigheds-kørsel-oplevelser, når parken åbner senere i år.

Direkte mod vest kommer øen Saadiyat til at hæve indsatsen yderligere, når den åbner aflæggermuseer af Louvre i 2012 og af Guggenheim i 2013. På den fjerneste østlige side af emiratet, klos op af grænsen til Oman, har Abu Dhabi en anden by. Al Ain er et fladt og sparsomt befolket sted, men interessant på grund af det beduinmarked, man kan møde i den gamle Kamel Souk og sveden og stanken fra de kamelvæddeløb, der arrangeres her.

Uden for byerne?

Store dele af Emiraterne byder på vildsom skønhed. I udkanten af Al Ain, for eksempel, rager Jebel Hafeet 1.240 meter op. Det er ikke det højeste bjerg i landet, men det er det mest berømte takket være stejle dobbelte kørebane, som bringer bilister til toppen. At vejen ender i en parkeringsplads sprængt ud af klippen, uden at tage den bjergtagende udsigt over de støvede sletter.

Den største bjergkæde er Hajar (som kan oversættes som Stenbjergene), som skyder op i Musandam og gør terrænet mod syd ujævnt og forrevent. Området er svært at udforske til fods (stier for turister er ikke-eksisterende), men er visuelt storslået. Vejen, der forbinder Hatta (i Dubai) og Kalba (i Sharjah) er også imponerende med tunneller, der skærer igennem sandsten, og hårnålesving.

Historiske seværdigheder er der frustrerende få af, selv om man kan finde fragmenter af fortiden i næsten alle emirater. Al Ain VC har det bedste eksempel på en bronzealdergrav, selv om den cirkulære struktur, fra det tredje årtusinde f.v.t. er fuldstændig rekonstrueret. Men også de lige så gamle gravpladser otte km nordøst for byen Ras al-Khaimah er en omvej værd. Arkæologiske fund kan også studeres på Nationalmuseet i Ras al-Khaimah, umiddelbart ved siden af det kongelige palads.

I betragtning af, at dette sted tidligere hed Julfar, en havn, som blev besøgt af Marco Polo i 1272, kan byen Ras al-Khaimah være skuffende. Men den har en enlig juvel. Jazeera Al Hamra, en perlefiskerlandsby, som blev totalt forladt, da 1960ernes olieboom satte ind, er både fascinerende og lidt uhyggelig et helt lille mini-Pompeji af huse i koral-sten.

Den i øvrigt ret upersonlige by Fujairah har som attraktion Gamle Fujairah, en forfalden mudderlandsby, som er ved at blive genskabt som en kulturarvs-landsby. Den ligger for foden af et stort 1500-tals fort, der blev grundlagt af den lokale hersker, men siden overtaget og udbygget af portugiserne.

Ud i sandet

Også emiratet Sharjah er et besøg værd, og det er let at nå hertil fra nabolandet Dubai. Det tredjestørste emirat gør meget mere ud af at præsentere sig selv takket være Heritage District of Sharjah City, hvor omkring 17 museer af varierende kvalitet er grupperet i resterne af den gamle bydel. Bait Al Naboodah det bevarede 1800-tals domicil for et perlehandlerdynasti er absolut et must at se, med sine kølige sale lagt ud omkring en solbagt gård.

Museet for Islamisk Civilisation hører også til de mest interessante museer i landet dets mange udstillingsgenstande forklarer og belyser 1.400 års islamisk historie med prisværdig dybde.

I sidste ende er Sharjah By det rette sted at besøge, hvis man ønsker at få et glimt af livet i Emiraterne bag olie-boomsfacaden især havnekvarteret ved Corniche Street (hvor træ-dhows losser fragt efter en kort sejlads over strædet til Iran), og Den Blå Souk (King Faisal Street), hvor de lokale shopper uden mange tegn på millionæroverskud.

Drager man ind i landet bliver det hurtigt til en stor masse af orangefarvet pulver. Gulf Ventures har specialiseret sig i kørsel i sandklitterne, hvor man tordner derudad over monumentale bunker af sand i en firehjulstrækker. Mere romantisk er en middag med udsigt til solnedgang over ørkenen, som tilbydes af samme selskab.

Kan man bare hænge ud på stranden i badetøj? Ja, men kun på udvalgte steder. Selv om Emiraterne har over 2.000 kilometer strand, er Jumeirah Beach i Dubai den eneste offentligt tilgængelige strækning, hvor vestlig solbadning tolereres. Men svømning og enhver form for nøgenhed er fremmede begreber i landet, så hvis man ønsker at bronzere sin hud, må man ty til en privat hotelstrand.

Empire State Building, Petronas Towers, Lincoln Cathedral listen over de bygninger, som rangerer som verdens højeste fik tilføjet en ny nummer et mandag i sidste uge med den officielle åbning af Burj Dubai, nu omdøbt til Burj Khalifa til ære for den nuværende præsident for De Forenede Arabiske Emirater. Fem år og 20 milliarder kroner kostede opførelsen af denne 828-meter høje skyskraber, som nu har fortrængt sin Taipei 101 Tower i Taiwan med forbløffende 309 meter.

Bygningens 162 etager er inddelt i lejligheder og kontorer, mens de lavere niveauer huser Armani Hotel. Af størst interesse for turister vil udsigtsplatform på 124. etage være. At dens navn, At the Top ikke er helt retvisende, vil næppe påvirke efterspørgslen efter billetter.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu