Læsetid: 7 min.

Et delikat og effektivt pitstop

Hong Kong er dim sum i afsindigt tempo, indkøbscentre i kilometervis og Formand Mao, der vinker til dig fra et vækkeur. Og så er der tjek på tingene
Alsidig. Hong Kong kræver ikke det store af en tilrejsende. På trods af byens sci-fi-prægede arkitektur, forbrugsfetish og meget store antal mennesker på et relativt lille område, har man i løbet af et døgns tid helt styr på, hvordan det meste fungerer. Og det er en god idé at have sparet lidt sammen inden besøget, for så kan der både bliver råd til en sviptur til Macau, en hel del duer i hvidvin på Shanghai - og et værelse med harbour view. Der kan man nemlig sidde i timevis og måbe ud over byen.

Alsidig. Hong Kong kræver ikke det store af en tilrejsende. På trods af byens sci-fi-prægede arkitektur, forbrugsfetish og meget store antal mennesker på et relativt lille område, har man i løbet af et døgns tid helt styr på, hvordan det meste fungerer. Og det er en god idé at have sparet lidt sammen inden besøget, for så kan der både bliver råd til en sviptur til Macau, en hel del duer i hvidvin på Shanghai - og et værelse med harbour view. Der kan man nemlig sidde i timevis og måbe ud over byen.

Nina Trige Andersen

19. februar 2010

Allerede i lufthavnen kan man mærke den. Ordenen. Ikke sådan en led, diktatorisk orden og heller ikke en neurotisk orden som f.eks. Londons keep right, mind your step. Næh, det er den slags orden, som får roen til at sænke sig og sanserne til at skærpes. Når der er tjek på the basics, er det nemmere at få øje på omgivelserne.

Men Hong Kong eller Xianggang, som den hed, før Kina overdrog øen til Storbritannien i 1842 er ikke blot orden: Det er en by, der hviler ekstremt meget i sig selv, og hvor delikat og effektivt synes at være kodeordene.

Det er en storby af den velsmurte slags trafikken glider roligt, og folk kan spadsere på lukkede gangbroer i luften langs de mest befærdede gader. Indkøbscentrene er science fiction-agtige og fyldt med de dyreste og nye-ste varer, men samtidig afbalancerede og uprangende. Og fra dim sum-kantinernes reje- og svinedumplings til den due i hvidvin, der serveres på et af Kowloon-distriktets pænere steder, er smagen så tilpas blød, markant og afdæmpet, at alt falder på plads.

Pitstop

Bizart nok er Hong Kong en by, der ikke kræver det store af en tilrejsende. På trods af byens sci-fi-prægede arkitektur, forbrugsfetishisme og meget store antal mennesker på et relativt lille område, har man i løbet af et døgns tid helt styr på, hvordan det meste fungerer. For det gør det, mildest talt.

Byen er derfor perfekt til et pitstop, når man alligevel er på de kanter. Eller gør som de vesterlændinge, der har så mange penge (og så få CO2-kvaler), at de bruger byen som Asiens svar på London i sluthalvfemserne. Altså der, hvor man tager hen og shopper i weekenden.

Det er der da også rig mulighed for i indkøbscentre så store, at det føles som dækkede de et brokvarter hver. Nogle af dem er endda forbundet med broer og tunneller eller sågar færger så man skal være lidt vågen for at finde ud på gaden igen. Til gengæld bliver man ikke belastet med høj musik og tungt indeklima som i København, der tydeligvis har totalt misforstået det der med shopping. I Hong Kong skal den aktivitet være behagelig, fornemmer man. Tøjet er også lige lidt federe her, selv i kædebutikkerne og så er der service på drengen; ingen tvivl om, at hong kongensere er blevet opdraget til sen- kapitalismens forbrugs- og oplevelsesøkonomi gennem generationer.

At Hong Kong alligevel både er til at holde ud og holde af skyldes, at al den glitrende varefetishisme bliver balanceret af noget mere bundfældet, mere drøjt og selvberoende. Pludselig kan et lille bedested, hvor røgelsesskærme i alle størrelser snirkler sig rundt, dukke op under en trappe, lige som der få minutter fra erhvervsskyskrabernes mylder findes f.eks. Luk Yu Tea House, hvor gamle mænd serverer dim sum og spandevis af te i et tempo og med en præcision, der nagler én til sædet.

Kapital

Der findes ikke noget, der ikke kan købes i Hong Kong og intet, der ikke kan kapitaliseres. På en tur fra downtown til toppen af The Peak, Hong Kongs højeste udsigtspunkt, skal der således betales entré to gange, hvis man vil hele vejen op. Til gengæld er der også aspekter, der minder mere om velfærdsstat end frihandelszone: Færgen mellem Hong Kong og Kowloon går hvert kvarter og koster ikke mere end et par kroner, ligesom sporvognene på Hong Kong Island, og metroen, der forbinder Hong Kong Island med Kowloon og The New Territories, er nem og billig at bruge.

I perioder har op mod halvdelen af Kinas import gået gennem Hong Kong, og det har sat sine spor i grundstrukturen. Hvis man udelukkende færdes i de centrale områder nær vandet, vil man tro, at Hong Kong er lutter ultra-moderne skyskrabere, lækre restauranter og dyre butikker, hvor alle på trods af finanskrisen har råd til at shoppe (bortset fra de, der står bag disken, forstås).

Kitsch

Hong Kong og byens tidligere portugisiske tvilling Macau godt en times sejlads mod vest har spillet en helt anden rolle i den globale økonomi end de andre vestlige kolonier. I stedet for at være råvareleverandører har de været pralebyer og mål for vestlige investeringer i over et århundrede så kunne de lære det, de skide kommunister på fastlandet!

Og mens selv ikke Formand Mao i sin levetid kunne få fingrene i Hong Kong der først blev tilbageleveret til Kina i 1997 så har Hong Kong nu fået fingrene i Formand Mao. Der sælges Mao- og kulturrevolutionskitsch over alt på Cat Street, en skøn gammel gade fyldt med loppeboder og antikvitetshandlere i udkanten af Soho-kvarteret. Her kan man f.eks. få sig et gammeldags tik-tok-vækkeur, hvor Mao vinker i takt med sekundviseren, eller plakater med lykkelige kinesiske arbejdere i smukt organiserede formationer.

Faktisk når kun én anden op på siden af Den Store Leder i populærkitsch-værdi. Bruce Lee, den amerikansk-fødte kinesiske grundlægger af Jeet Kune Do-kampsporten er en farlig udfordrer af Formand Mao i Hong Kongs skrammelboder.

Usentimental

Kitsch til trods bliver Hong Kong, med nogen ret, kaldt den historieløse by gamle bygninger bliver rask væk revet ned så nye og smartere kan opføres.

Samme usentimentale tilgang præger et af de nyere påhit færgebegravelser. På grund af pladsmangel tilbyder lokaladministrationen mulighed for, at man gratis kan blive fragtet ud på havet og sprede asken fra sine afdøde venner og slægtninge i stedet for at nedsætte dem i jorden.

Og effektivt skal det være max. otte personer pr. begravelsesfølge.

Afvigelse

Men der er også sprækker i Hong Kongs orden, ganske bemærkelsesværdige spræk-ker faktisk. F.eks. er det muligvis den eneste by i Asien, hvor den lokale hjemløse tosse er ... hvid.

Byen er dog ikke længere ude i fremtiden, end at man et par metrostop fra vandet på vejen fra Kowloon til The New Territories finder ganske almindelige arbejderkvarterer. F.eks. Mong Kok, hvor der om aftenen er marked med alskens brugbart og ubrugeligt habengut, fantastiske gadekøkkener, juice- og isboder.

Her er ordenen udfordret af en white trash på kinesisk-stemning; langt mere afdæmpet end man finder det i europæiske storbyer, men en hel del mere løssluppen end stål og glas-tjekketheden langs Hong Kongs havnefronter.

Mong Kok er et af de kvarterer, hvor Hong Kongs knapt så rige migranter bor. I Hong Kong går de raciale klasseskel ikke primært mellem hvide og kinesere, men mellem hvide og kinesiske hong kongensere og så de andre asitater.

Det er kinesere, der står i receptionen på hotellet og serverer din middagsmad men det er nepalesere og filippinere, der ordner dit værelse, når du er ude, og vasker din tallerken, når du er mæt. Og som tager sig af de mere velbeslåede hong kongenseres hjem og børn.

Hong Kong er med andre ord ikke mere frihandel på multi kulti-måden, end at der også er en vis genkendelighed i de raciale hierarkier.

Dim sum

En del af grunden til, at Hong Kongs orden ikke opleves hverken diktatorisk eller neurotisk er dens mange ansigter. F.eks. er det en mere larmende tjekkethed, der møder en i dim-sum-kantinen Lin Heung Tea House i Soho end i Wu Kong Shanghai-restaurant på Kowloon-siden af vandet. Mens der hos Wu Kong er elegant og diskret både hvad angår menu og betjening, bliver man hos Lin Heung med bestemt selvfølgelighed smækket ned på de nærmeste ledige stole ved store runde borde, hvor der kan sidde op mod ti personer omkring.

Så er det ellers bare med at række ud, når der kommer en rullevogn forbi med den dim sum, man ønsker sig og ellers må man råbe op. Så kommer de små dumplings til gengæld også flyvende, slam slam, og teskålene bliver med høj stråle fyldt op ved samme lejlighed.

I det hele taget kan det godt betale sig at bevæge sig i retning væk fra havnefronten på begge sider. På Hong Kong Island-siden skærer sporvognen sig igennem trafikken fra nord til syd og på Kowloon-siden fungerer metroen som livline.

Udsigt

Plat som det er, må byens skyline naturligvis også fremhæves. Den kan nydes næsten overalt i byen, det er bare at løfte næsen fra jorden. Det giver et helt særligt sus at panorere fra et buddhistisk-konfucianistisk tempel over en gammel arbejderhusblok med kalligrafi nedover muren og til en skyskraber så høj, at man selv på lang afstand roligt kan droppe at få det hele med på sit lille turistkamera.

Hvis man er vokset op i en by som København eller mindre, er udsigten over Hong Kongs havnefront en seværdighed i sig selv. Især om natten, hvor lysreklamerne slukkes, og skyline kun er oplyst af rene, klare, upåtrængende lys, eller i de tågede dagtimer på færgeturen mellem Kowloon og Hong Kong Island. Sagen er nemlig, at der stort set altid er tåget og ofte regnfuldt i Hong Kong. No wonder at englænderne følte sig hjemme.

Der er helt sikkert mange måder at være turist på i denne tidligere britiske frihandelszone, men det er en by, hvor man med fordel kan spare op til at tage spenderbukserne på. Så der både bliver råd til en sviptur til Macau, en hel del duer i hvidvin på Shanghai og et værelse med harbour view. Der kan man nemlig sidde i timevis og måbe ud over byen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu