Baggrund
Læsetid: 6 min.

Filosofi er også at slås for homoseksuelle

Hvad skal vi med filosofien? For den amerikanske filosof er svaret enkelt. I en ny bog kaster hun sig ud i et nyt forsvar for homo-seksuelles og især for retten til ægteskab helt i tråd med sin egen holdning om, at kun er noget værd, hvis den gør en forskel i praksis
Moderne Tider
27. februar 2010
Hvad skal vi med filosofien? For den amerikanske filosof er svaret enkelt. I en ny bog kaster hun sig ud i et nyt forsvar for homo-seksuelles og især for retten til ægteskab  helt i tråd med sin egen holdning om, at kun er noget værd, hvis den gør en forskel i praksis

Hvem er egentlig Martha Nussbaum? Amerikanere og andre med hang til filosofi vil måske kende hende som professoren fra Chicago, der altid er parat til at forsvare de undertrykte - hvad enten der er tale om sorte, kvinder, jøder, prostituerede eller et andet mindretal i problemer.

Andre vil ved lyden af navnet tænke på en skarp og giftig, nogle ville sige direkte angrebsivrig og altid velargumenteret debattør og anmelder. Og efter en 30-årig karriere på Harvard, Brown og siden midt-1990erne Chicago University samt en stribe markante udgivelser i krydsfeltet mellem klassicisme, filosofi og jura er hun også kendt som en af USA's førende kvindelige filosoffer.

Dertil kommer, at hun som person viser sig at være både disciplineret og dedikeret - heldigvis. For da jeg skriver for at bede om et interview, lover hun først at medvirke, men meddeler derefter, at hun er blevet syg af influenza og en tilstødende infektion og gerne vil udskyde. Jeg melder tilbage, at vi på den danske avis er meget interesserede i hendes nye bog og håber at bringe artiklen i anledning af en ny weekendsektion. Først kommer der intet svar, men allerede dagen efter lader hun infektion være infektion og sender mig sine svar per e-mail alligevel. Jeg havde foreslået en telefon-samtale, men hun kan bedst lide at svare på mail, forklarer hun, for så bliver »hvert eneste ord præcist«.

I sin nye bog From Disgust to Humanity kaster Nussbaum sig med samme dedikation og præcision ind i slaget om homoseksuelles ægteskaber og andre rettigheder - eller rettere sagt: ind i slaget igen, for der har hun været før; altid insisterende på at filosofien bør forandre verden til det bedre eller i hvert fald forsøge på det.

Hendes bog udkommer med præcis timing, netop som debatten om homo-rettigheder igen raser i USA.

Nussbaums hovedargument i den nye bog er at, en såkaldt politics of disgust - en væmmelsens eller afskyens politik har dannet grundlag for årtiers lovgivning og retsafgørelser i sager om homoseksuelle, præcis ligesom afsky tidligere legitimerede undertrykkelse af kvinder, afroamerikanere, jøder og mange andre mindretal.

I stedet bør vi lovgive og dømme med en politics of humanity - en menneskelighedens politik, siger Nussbaum, der videre minder om, at det kræver både fantasi og forestillingsevne; evne til at sætte sig ind i et andet menneske og forestille sig verden set med dette menneskes øjne, selv om man samtidig måtte føle afsky for dets ståsted og livsvalg.

USA er godt på vej til at opgive afskyen til fordel for menneskeligheden, men der er altid brug for at være på vagt, advarer Nussbaum og gennemgår i bogen en række centrale sager og afgørelser. I sin mail uddyber hun motivationen og forklarer, at det aldrig bliver uvæsentligt at imødegå mistænkeliggørelsen af homoseksuelle - hvor marginal og yderligtgående den end måtte synes:

Seksuel orientering

»Lad mig sige det klart: Afskyens politik har været til lige så længe, som der har været mennesker til. Den antager blot forskellige former alt efter tid og sted. I min tidligere bog Hiding from Humanity: Disgust, Shame and the Law studerede jeg afskyen via et bredt udvalg af eksempler; Fra middelalderlig og moderne antisemitisme til det indiske kastesystem og kvindeundertrykkelse,« skriver hun.

I den nævnte bog noterer hun, at »i det politiske liv i dag er afskyens indflydelse særligt stærk, når det gælder seksuel orientering. Så den nye bog er opfyldelsen af et implicit løfte fra den tidligere bog om at studere netop det emne nærmere.«

Nussbaum vier en del tid og plads i bogen til Colorados såkaldte Amendment 2, der vil nægte homoseksuelle retten til særlig beskyttelse som mindretal. Også i sin mail nævner hun sagen, der endte med en annullering i Højesteret, som en milepæl:

»I 1990'erne var der åbenlyse appeller til afskyen i amerikanske anti-homo-kampagner - f.eks. i kampagnen for Amendment 2 i Colorado. I dag er disse appeller mere sjældne, men de følelser, der for 15 år siden fik et flertal i en relativt frisindet stat til at støtte et meget hårdt indgreb, er næppe fuldstændig forsvundet,« skriver hun: »I min bog argumenterer jeg for, at nogle af de argumenter, som i dag bliver fremsat offentligt, for eksempel imod homoseksuelle ægteskaber, ikke for alvor kan forstås uden at antage, at der er ideer om smitte og stigma på spil et sted.«

Den nye bog er del af en serie om forfatningsret, men samler også trådene fra det meste af Nussbaums eget liv og forfatterskab. Hun har i årevis været en skarp debattør og populær skribent i såvel egne bøger som i magasinerne New York Review of Books og The New Republic. Det er hun også i denne bog. Hun har været kendt for sit brede arbejdsfelt, der rækker fra klassiske græske og romerske tekster over moderne filosofi til jura og etik. Det gælder også i denne bog.

'En revolutionærs passion'

Dertil kommer, og måske allermest interessant, at hun stædigt har forfægtet sit synspunkt om, at al teori bør gøre en forskel - og aldrig har tøvet med at angribe dem, der mente og gjorde det modsatte. I 80'erne og 90'erne skrev Nussbaum således flere harske anmeldelser, eksempelvis af den feministiske teoretiker Judith Butler, som hun kaldte »Parodiens Professor« og anklagede for at være verdensfjern, bedrive teori for teoriens skyld og på den måde »samarbejde med det onde«.

Angrebene fik dengang søndagsmagasinet New York Times Magazine (NYT) til at bringe et længere portræt af Nussbaum, der netop handler om hendes kamp for universelle frihedsrettigheder, om inspirationen fra liberale politiske tænkere som Mill og Rawls og om hendes egen forunderlige kombination af »en revolutionærs passion med en selvopofrende helgens nidkærhed,« som det hedder i artiklen.

Mens Wittgenstein engang sagde, at filosoffer er som skraldemænd, der renser sindet for fejlagtig tænkning, så forklarer Nussbaum til NYT, at filosoffer bør være »menneskehedens advokater« - med en frase lånt fra en af hendes yndlinge blandt de klassiske tænkere, Seneca. Med andre ord: Teori skal gøre en forskel ude i virkeligheden, ikke kun på papiret.

At Nussbaum er optaget af de svages rettigheder er næppe et tilfælde. Hun har berettet om, hvordan hun voksede op med en stokkonservativ far fra sydstaterne, som i ramme alvor mente, at man ikke burde tage en sort legekammerat med hjem.

Som ung kvindelig forsker og underviser på Harvard mærkede hun i 60'erne og 70'erne, hvad kønsdiskrimination vil sige i praksis. Som konverteret jøde kender hun til religiøse mindretal. Og som samarbejdspartner for økonomen og Nobel-vinderen Amartya Sen (en overgang også privat partner) har hun siden 1980'erne arbejdet med rettigheder og ligestilling i udviklingslande, især i Indien.

I sagen om Amendment 2 i Colorado var Nussbaum i 1993 indkaldt som vidne og blev siden angrebet heftigt for sine udsagn. Men det har tilsyneladende ikke skræmt hende væk fra emnet. Slaget slutter ikke her. Selvom Nussbaum er blevet 62 år og p.t. er influenzaramt, håber hun, at hendes nye bog kan blive et »konstruktivt bidrag« til debatten:

»Jeg tvivler på, at den kan spille en rolle for retssagen i Californien, for der indgår allerede en enorm mængde ekspertudsagn. Eftersom jeg ikke direkte behandler militæret i bogen, er jeg heller ikke sikker på, at den kommer til at spille en rolle der,« skriver hun beskedent i sin mail, men minder om at en stor del af striden om de homoseksuelle hverken foregår i Washington eller Højesteret, men ude blandt amerikanerne: »Jeg forventer derimod, at bogen kan spille en rolle ude i staterne, både blandt de folkevalgte og i retssalene. Denne type debat kommer til at fortsætte mange år frem.«

Martha Nussbaum, født 1947 i New York City. Studerede teater og latin og græsk ved New York University, BA i 1969, MA fra Harvard i 1972 og Ph.D. fra Harvard i 1975.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I de senere år har jeg måttet undre mig, hvad vi skal med den moderne homo-snak? Lad dem der vil, forske i postfreudianske krinkelkroge og læse den den af kulturradikalismens arvtager, som finder hovedsagen i kulturseksualisme.
Tildlige bekendte man ikke sin seksualitet for at komme frem i verden, nu styrker det åbenbart andres opfattelse af ens identitet, hvis man bekender noget særegent, dog ikke til det gammeldags kedelige parforhold, så hellere flerkoneri. Kammerater af samme køn har dog aldrig været suspekt.
Bortset fra de enkelte litterære genier, der syntes, at de må være ærlige helt ud i de genitale seværdigheder, har jeg i endnu ikke i syv årtier mødt en eneste homoseksuel. Mig bekendt, for jeg kan jo have haft mange arbejdskammerater af slagsen. Er det, ligesom at være jøde, en afledningsmanøvre for racismen?