Læsetid: 5 min.

Milan og humøret

Champions League. Kan Becks bend it like Beckham? Er Ronnie i sprudlende humør? Bevarer Nesta fatningen? Og tager Berbatov et vigtigt skridt mod gode gange tre? AC Milan har haft sine op- og nedture siden stjerneårene i 90erne. På tirsdag mødes Manchester United og AC Milan, og spændingen er uudholdelig
Det kan godt være, at både spansk og engelsk fodbold er løbet fra de rød-sorte milanesere. Men man skal aldrig sige aldrig, og der kan ske meget på tirsdag, når AC Milan møder Manchester United. Her forwarden Marco Boriello.

Det kan godt være, at både spansk og engelsk fodbold er løbet fra de rød-sorte milanesere. Men man skal aldrig sige aldrig, og der kan ske meget på tirsdag, når AC Milan møder Manchester United. Her forwarden Marco Boriello.

Filippo Monteforte

13. februar 2010

På tirsdag går det løs igen på fodboldens store scene, når Manchester United gæster AC Milan på San Siro i Milano. Anledningen er den første ottendedelsfinale i Champions League. For David Beckham, som i disse måneder er på lejeophold i Silvio Berlusconis hjerteklub, bliver det et gensyn med gamle venner fra en gylden United-æra Paul Scholes, Ryan Giggs, Gary Neville. Og måske også en forsmag på det ambivalente brøl, der vil møde Becks på et hjemligt og alligevel fjendtligt Old Trafford i Manchester i returkampen om et par uger. For Dimitar Berbatov, Uniteds forward, der stadig savner at brage igennem i de røde djævles masterplan, er det en drøm, der går i opfyldelse. Den 29-årige bulgarier har aldrig dystet mod et Milan-hold, som engang ejede hans største idol, Marco van Basten. Favoritværdigheden tipper en smule i træner Alex Fergusons favør, især når man vejer hans erfaring og snuhed i knald-eller-fald-kampe op imod den grønne Milan-træner, brasilianeren Leonardo Nascimento de Araújo. Men man skal aldrig undervurdere de rød-sorte milanesere. Berbatov siger det. Beckham hævder det. Og Fergie ved det af bitter erfaring.

Nu gik det lige så godt

Men kan det italienske hold, som i 90erne blev kendt verden over som inkarnationen af angrebsivrig superfodbold med kontraer og lynhurtigt positionsspil, faktisk gøre det? Og dét endda uden Kaka, Berlusconis erklærede yndling? Ét svar handler om fremtiden og er lige så banalt, som det er sandt: Det må tiden vise. For eksempel om vi kl. 22.30 endnu engang må konstatere, at både spansk og engelsk fodbold er spurtet fra den italienske calcio. Et andet svar, som skal opholde os her, handler om fortiden. Hvis man graver i Milans Serie A-præstationer i sæsonen 2009/10, må konklusionen blive ét stort spørgsmålstegn. Hvem fanden er de egentlig for tiden, rossoneri? Hvad i alverden har Leonardo gang i? Nu gik det ellers lige så godt. Efter et svidende nederlag i august sidste år til byrivalerne fra Inter på hele 0-4 ikke set så skidt siden starten af 1900-tallet blev Leonardo manden bag ét af de mest spektakulære comeback i nyere tid. På kanten af opturen var Leonardo beskudt fra alle tænkelige vinkler. Hvorfor rensede han ikke ud i den aldrende trup? Var Seedorf, Nesta, Gattuso og Ambrosini ikke metaltrætte? Og hvorfor formåede han ikke at kickstarte en bovlam Ronaldinho, der mere og mere lignede et fejlkøb?

»Real Madrid-syndrom,« hviskede man på de kanter: Stjernerne ankommer til klubben på deres højeste niveau, men i virkeligheden er de på retræte, og livets zenit erstattes snart af en dvask fighterånd hos dem, der allerede har opnået det meste og vundet alle pokalerne. Sådan én var Ronaldinho. Mens Kaka stadig var i klubben inden han netop forsvandt til Real Madrid overskyggede han alt og alle, inklusiv Ronaldinho, og når landsmanden Alexandre Pato i sin kombination af hængende angriber og fuldblods target man betog de forvænte italienere, var det også med et skævt sideblik til den kvabsede partyfyr med overbiddet, der tilsyneladende havde mistet enhver form for speed i støvlerne.

Men så var det som om, Leonardo på sin egen stille facon trængte ind bag Ronaldinhos tristesse, helt ind i hovedet på ham, og tændte på on/off-knappen, der indtil da havde været slukket eller på standby. Pludselig brillerede Ronnie, viste overblik, scorede hattrick, smilede over hele femøren og fik Maradona til offentligt at begræde, at Milans playmaker ikke var argentiner.

Belønningen kom prompte. Efter lussingen mod Inter og noget, der truede med bundplacering i Serie A, vendte Milan rundt på en tallerken. Ikke mindst i runde 18, 19 og 20 med sejr over Genoa 5-2, en flot udebanetriumf på 0-3 mod Juventus samt en tour de force i midten af sidste måned, hvor Siena blev kørt over 4-0.

Og så lidt ned ad bakke ...

Og så gik det lidt ned ad bakke igen. Ikke katastrofalt, men to uafgjorte på stribe mod Livorno og Bologna (uden mål) og et møgirriterende nederlag til Inter på 2-0 har nok en gang fyret op under kynikernes konspirationer. Var Alessandro Nestas og Thiago da Silvas positive formkurve blot en tilfældighed? Kunne Leonardo stole på en 4-2-1-3-opstilling med Andrea Pirlo i en mere offensiv rolle end den hidtidige dybere position bag ved Ambrosini og Gattuso? Og jovist, Ignazio Abate og Luca Antonini satte fut i fløjene, men betød det ikke samtidig en shaky defensiv, når det virkelig brændte på? Kunne man have tre i toppen Marco Boriello, Pato og Ronaldinho og så bare overlade styringen til Ambrosini i maskinrummet og Nesta i forsvaret, når de brede smil alligevel ikke blev omsat i smækkert pam-pam-pam-spil? Leonardo havde mange bekymringer. Selv om Milan altså scorede 12 mål i tre kampe.

Forklaringen på Milans og ikke mindst Ronaldinhos revitalisering er ikke entydig. Nogle peger på hele det lægevidenskabelige apparatur, som i moderne tid har understøttet Milans taktiske plan, hvor man får det optimale og mere til ud af de erfarne seniorer. Tempoet kan sættes ned, fordi alle kender deres plads, og så kan især midtbanen rokere i sindrige og kynisk løbeoptimerede mønstre. For Beckham, der ikke er nogen gazelle, er det guld værd. Og det samme gælder for Ronnie.

Eller måske er og bliver Ronnie en humørspiller. Det er ikke teknikken, der er tilbage. Det er smilet, sambaen, og nok er det en kliche, men vi husker jo fra tiden i Barcelona, at når Ronnie var lutter drengestreger og ranglet begejstring, så vandt katalanerne. Ofte stort.

Ronaldinho har selv forsøgt at forklare forvandlingen: »Jeg føler mig elsket og respekteret i Milan. Jeg er glad. Jeg går på banen i højt humør og prøver altid at skabe store følelser for vores fans. Jeg har været en vital faktor i alle de klubber, jeg har spillet. Men faktisk så føler jeg, at jeg har virkeliggjort mere her i Milan. Jeg er stolt af det, og jeg ønsker at spille fodbold så længe som muligt, fordi jeg er så glad og komplet for tiden.«

... og op igen

Milan og United er som sol og måne. Milan har det med at fedte sig til nederlag og uafgjort mod inferiøre trupper for så at slå til i de afgørende øjeblikke, hvor projektørerne lyser skarpest. I de senere sæsoner gjorde Alex Ferguson suverænt assisteret af Cristiano Ronaldo, der bibragte United en unik vindermentalitet det til sit varemærke at besejre de små og spille lige op mod de store. For som han sagde: Tre point er tre point, lige meget om det er mod Wigan eller Chelsea. Men i år har Ferguson ikke levet op til sin egen filosofi, nu uden Ronaldo og med en midtbane, der ubeslutsomt pendler mellem bolderobring, kontrafodbold og Barca-agtige pam-pam-pam-pasninger.

Derfor den uudholdelige spænding og den ulidelige venten til på tirsdag. Kan Becks bend it like Beckham? Er Ronnie i sprudlende humør? Bevarer Nesta fatningen? Og tager Berbatov et vigtigt skridt mod gode gange tre? I 2002 sad han på bænken for Bayer Leverkusen og så Zinedine Zidane flugte kuglen i maskerne til 2-1. Og for et år siden blev han sammen med resten af United totalt udpint af et Barcelona-mandskab, der ejede midtbanen. Se selv på tirsdag kl. 20.45. Fortids- og fremtidsanalyser er bare snak. Resten handler om den dér on/off-knap inde i hovedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu