Læsetid: 8 min.

'Vi ville så gerne have et glimt af Søren Gade ...'

Amalienborg Slotsplads genlød af slagsange fra tømmermændsramte KU'ere og VU'ere, splitflaget smældede i vinden, og en hundeejer søgte selskab til sit dyr, da statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag præsenterede sin nye regering. Sidst på ugen gik Helge Sander tur foran Magasin du Nord - han så bemærkelsesværdig lettet ud
Amalienborg Slotsplads genlød af slagsange fra tømmermændsramte KU'ere og VU'ere, splitflaget smældede i vinden, og en hundeejer søgte selskab til sit dyr, da statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag præsenterede sin nye regering. Sidst på ugen gik Helge Sander tur foran Magasin du Nord -  han så bemærkelsesværdig lettet ud
Moderne Tider
27. februar 2010

Det er en tirsdag morgen så kold, at kaffepletterne på Bredgades fortov glimter som små brune iskrystaller. Vinden hyler ind over Amalienborg Slotsplads, hvor 50-60 medlemmer fra Venstres og Konservativ Ungdom og cirka lige så mange journalister har taget opstilling foran Dronningens Palæ. Spidsflaget er oppe, for regenten er hjemme og har her til morgen fået besøg af Lars Løkke Rasmussen og hans 16 nye ministre.

Det er meningen, at holdet skal præsenteres på slaget 10, men de lader vente på sig.

Journalisterne har kastet sig over, hvad der må være pladsens eneste håndværkere, der arbejder på et stillads ved siden af. Noget skal journalisterne jo lave. »Vi er lige ovre for at se, hvad der sker,« siger den ene af håndværkerne og forklarer, at han ikke rigtig ved, om det gør nogen forskel at Løkke skifter så mange ansigter ud. »Nej, men man bliver selvfølgelig træt af at se på de gamle ansigter på et tidspunkt.«

En kvinde midt i 50'erne er kommet tilfældigt forbi med hunden Skipper. »Du må gerne snakke med ham - det vil han gerne,« siger hun til, hvad der må være Troels Lund Poulsens bror. I hvert fald ligner han ham på en plet. Han er som den eneste mødt op med en barnevogn og et Venstre-flag. Han siger ikke så meget til Skipper, og damen forsøger at finde nogen andre, der har lyst.

Ungdomsorganisationerne har aftalt med TV2 News, at de skal stå til venstre for porten. De har tømmermænd, siger de, og så synger de fodboldslagsange, der er omskrevet til lejligheden og går i gang med den tredje slagsang, der handler om Villy Søvndal. Indtil videre har ingen handlet om Helle Thorning-Schmidt, men mest kredset om emner, som »Når Søren Pind marcherer frem« og den lidt forvirrende »Four more years«, der er et kompromis mellem de to ungdomspolitiske organisationer. Alligevel er det kompromisset, »Four more years«, der gjalder, da døren endelig går op kl. 10.42.

Folk vælter frem mod døren, et par mænd i lange frakker bevarer blikket den modsatte vej. En krankameramand kommunikerer med sin producer i en høresnegl. »Ulla Tørnæs?«, »Ja, ja jeg ved, hvem hun er, men jeg kan ikke se hende.« »Ulla Tørnæs?« Pause »Ulla Tørnæs?«. »Så kan du sgu selv finde hende«.

Nyt hold - nye tider

Lars Løkke Rasmussen ser glad ud. Flankeret af fem kvindelige ministre og Søren Pind, der vipper på tæerne og vinker storsmilende til nogle VU'ere, han kender, går Løkke frem.

»Der er sat et helt nyt hold, der afspejler, at det er nye tider i Danmark. Nye tider kalder på nye politiske svar, og dem giver vi i morgen,« siger han og giver bolden op til en hel uges udsagn i den dur. Syv ministre er nye, kun tre ud af de 19 ministre er gengangere. Der er 10 mænd og ni kvinder.

»Det er en kold tid. Det tager tid at tø op og skabe vækst og økonomisk fremdrift igen. Derfor har vi sat et nyt hold, der matcher de nye tider. Vi har sat det stærkeste hold med erfarne og kvalificerede ministre. Der er en perfekt balance mellem køn og med en stor aldersspredning. Den regering vil få Danmark sikkert gennem krisen og vil være en regering, der også kan fortsætte efter næste valg.« Han smilede igen. Og med god grund. For i månedsvis har pressen kaldt ham svag, de har skrevet om, at han manglede lederskab. Og værst af alt: Så kaldte de ham for en bleg kopi af forgængeren. Og endelig havde Lars Løkke Rasmussen gjort som presse, kommentatorer og meningsdannere havde efterlyst.

Og kommentatorerne var tilfredse. Thomas Larsen fra Berlingske Tidende mente, at det var på høje tid. »Det var nødvendigt. Simpelthen. Lars Løkke Rasmussen har haft et tydeligt behov for at få gjort op med den holdopstilling, han arvede fra Fogh,« sagde han til berlingske.dk. »Med rokaden i dag bliver han herre i eget hus, og det styrker hans autoritet internt i regeringen«, sagde Thomas Larsen, mens hans kollega, Niels Krause Kjær skrev på sin blog på berlingske.dk, at rokaden var en »bunden opgave« for statsministeren.

»Siden april sidste år har han siddet i uskiftet bo med Anders Fogh Rasmussens regering. Han var nødt til at sætte sit eget hold. Det overraskende er egentlig, at det først kom nu.« Og Politikens Peter Mogensen var helt enig: »Før rokaden stod Løkke helt smadret, men nu er han lykkedes med at få nyt liv. Nu har han sat sit hold, som han nok burde have sat allerede, da han kom til«.

Imens mente kollegaen Lars Trier Mogensen, der er lederskribent på Politiken, at ministerrokaden var »et skridt frem og to tilbage«. For i første omgang var det tiltrængt og positivt, at nogle af de mest nedslidte og inkompetente ministre bliver skiftet ud,« sagde han til politiken.dk, inden han gav hug til tidligere videnskabsminister Helge Sander. Det var sundt, mente han, at der kom nogle nye og yngre folk ind. Men når det var sagt, så var der her tale om en stor stoleleg. For overvejende var det jo de samme ministre, der var flyttet rundt, og hvordan kunne de blive bedre til at håndtere Lars Løkke Rasmussens helt store udfordring - de dundrende underskud på statsbudgetterne og den økonomiske krise - bare fordi, de blev placeret et andet sted.

Men regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, var nu godt tilfreds. »Lars Løkke Rasmussen ser ud til at have fået styr på sin regering,« sagde Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard til politiken.dk.

'Det er så synd han stopper ...'

To timer senere er der næsten tomt ved Dronningens Palæ. På pladsen er der vagtskifte for den Kongelige Livgarde og de afgående ministre er inde for at begære deres afgang for Dronningen. Det er tabernes time. Et par journalister er holdt ud i håb om at få en kommentar fra en taber. Tre ældre kvinder i pels står og venter.

»Vi ville så gerne have et glimt af Søren Gade,« siger den ene.

»Det er så synd, at han stopper ... Der kommer han.« Damerne vinker til Gades grå ministerbil, der glider ud ad porten, mens Livgarden er i march på vej rundt om pladsen til Den gang jeg drog af sted.

En halv time senere står Søren Gade og græder i Forsvarsministeriet. Manden, der igennem seks år har sendt danskere i krig, kniber en tåre under overdragelsesreceptionen til Gitte Lillelund Bech, der dermed bliver den første kvindelige forsvarsminister. Hun græder også.

»Jeg har haft en fantastisk tid. Og dét selvom det er et embede, hvor menneskers liv og død er på spil, og hvor man til stadighed bliver mindet om, at jobbet som forsvarsminister rummer mange tunge og svære beslutninger,« sagde Søren Gade til berlingske.dk. Men han havde mistet humøret, sagde han. Det havde hans døtre fortalt ham. Han var ikke længere sig selv, sagde de, og efter noget tid havde han også selv kunnet se det, forklarede han til pressen. Det var selvfølgelig lækagesagen og Jæger-bogen, der havde ødelagt hans tidligere så gode humør. Men glad så han nu alligevel ikke ud, da han stod der helt rødøjet sammen med Gitte Lillelund Bech.

De var ikke de eneste, der græd. Det gjorde oppositionen også.

»Personligt er jeg ked af det. Jeg sætter stor pris på ham som person og som menneske. Han er én, man kan snakke med. Det er ærgerligt, at han forlader dansk politik,« sagde SF's Holger K. Nielsen til jp.dk og blev bakket op af John Dyrby, socialdemokraternes forsvarsordfører. »Jeg har den allerstørste respekt for Søren Gade - både som person og som minister,« sagde Dyrby til jp.dk.

Der er til gengæld ikke mange, der græder i Undervisningsministeriet, hvor køen strækker sig til langt ude på gaden. Tidligere Undervisningsminister Bertel Haarder indrømmer, at han efter en menneskealder i undervisningspolitik nærmest er lettet for at slippe for det åg. »Jeg har sunget min sang om det område,« siger han usentimentalt og overgav stafetten til Venstres finansordfører Tina Nedergaard. Han selv tog videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at overtage Karen Ellemanns plads, der så blev sendt over i Miljøministeriet og dermed sendte Troels Lund Poulsen over i Skatteministeriet, der så sendte Kristian Jensen helt ud af ministerholdet, men ind som næstformand i folketingsgruppen. »Det var ikke en degradering,« understreger Jensen til pressen, der ikke helt tror på Venstres tidligere kronprins og næstformand.

I Kulturministeriet står en af dagens store tabere. Her er ikke kø for at komme ind. Carina Christensen nåede kun at få halvandet år som minister, og der blev ikke noget nyt ministerium til hende. Til gengæld ser det ud til, at kulturlivet endelig har fået en minister, de er tilfredse med: Per Stig Møller, der angiveligt både har læst og skrevet kloge bøger.

Der bliver ikke sagt mange kontroversielle ord under overdragelsesreceptionerne, og der bliver heller ikke talt meget politik. Ikke en gang om aftenen, hvor DR havde fået ikke færre end 10 ministre i studiet, kom der noget politisk indhold frem. Nok en gang var tv-stationer, aviser og befolkningen overladt til de politiske kommentatorer.

De samme politiske kommentatorer, der ihærdigt havde presset på for at få Lars Løkke Rasmussen til at sætte sit eget hold, og som nu havde fået deres vilje. Presset på for, at der skulle ske noget. Bare et eller andet. Noget nyt.

Lettelse

Mærkværdigt nok synes befolkningen ligeglad. En Gallup-måling viser, at 42 procent af befolkningen ikke mener, at den ændrer noget for regeringen, mens en Megafon-måling viser, at rokaden ikke virker efter hensigten: Oppositionen vil stadig vinde, hvis der var valg i morgen.

I dagene efter den store regeringsrokade bliver flere ministre og eksministre end normalt spottet i Hovedstaden. Den nye undervisningsminister bliver set i Dronningens Tværgade, den nye kulturminister Per Stig Møller ser en anelse duknakket ud, da han kommer traskende hen over Knippelsbro fra Christianshavn mod Christiansborg. Og nede foran Magasin du Nord traver Helge Sander rundt. Han ser bemærkelsesværdigt lettet ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marina Kasimova

All those who went to an elementary school know the commutative rule of summation: exchanging the order/places of the members of the equation does not change the sum. So it's easy to predict what we will get from the "new team".