Læsetid: 6 min.

Da surferne kom til landsbyen

Udkantsdanmark er skolenedlæggelser, butiksdød og byer, der svinder ind. Men nogle steder skiller sig ud. I Vesterhavsbyen Klitmøller er unge, veluddannede mennesker begyndt at slå sig ned, nybyggeri og initiativer skyder op ad den sandede jord, mens landsbyen vokser som den eneste i området. Det hele begyndte med en gruppe surfere
Attraktivt. Hollandske Sjoerd Kok flyttede til Klitmøller for seks et halvt år siden. Han havde været på ferie i byen mange gange og var tiltrukket af den afslappede atmosfære og den nemme adgang til at surfe året rundt. Klitmøller har fået tilnavnet 'Cold Hawaii', og det er blevet et attraktivt mål for især surfere.

Attraktivt. Hollandske Sjoerd Kok flyttede til Klitmøller for seks et halvt år siden. Han havde været på ferie i byen mange gange og var tiltrukket af den afslappede atmosfære og den nemme adgang til at surfe året rundt. Klitmøller har fået tilnavnet 'Cold Hawaii', og det er blevet et attraktivt mål for især surfere.

Kristine Kiilerich

19. februar 2010

Vesterhavets temperatur har lige sneget sig under nulpunktet, og en bidende vind fejer ind over stranden med 12 meter i sekundet.

»Det er skide koldt, men sjovt,« griner 13-årige Peter Steinfath, inden han balancerer ned mod vandet gennem sneen med sit surfbræt på hovedet. Uden at tøve vader han ud i det iskolde hav på jagt efter brugbare bølger. Dem er der lidt længere imellem i dag end normalt. Vindretningen driller, og bølgerne kunne være mere kraftfulde. Ellers er forholdene for surfere helt perfekte her i Klitmøller. Faktisk Nordeuropas bedste, og det udnytter Peter Steinfath gerne flere gange om ugen. Minusgrader eller ej.

Han er langt fra den eneste, der er afhængig af at vove sig ud i en kappestrid med bølgerne. Selv om Klitmøller i den grad ligger på kanten af Danmark, hvor det kræver 20 kilometers kørsel for at købe en liter mælk, købmanden lukker klokken halv fem, og hvor de fleste butikker hænger et 'lukket for sæsonen'-skilt op, når den sidste sommergæst forlader byen, så har adskillige surfere valgt at slå sig ned i byen. Faktisk så mange, at byen befolkningstal er steget med 20 procent, siden de første surfere kom til i slutningen af 90'erne. Klitmøller er dog stadig en landsby med sine 825 indbyggere. Men den er til gengæld én af de eneste landsbyer, der vokser i den del af Danmark, som regionalforskere kalder »Den Rådne Banan«, hvor udviklingen er gået i stå, husene forfalder, og de sociale problemer vokser.

Fiskeriet døde

Det lå ellers ikke i kortene, at det skulle gå så godt i Klitmøller. Byens omdrejningspunkt var fiskeriet, indtil indsejlingen sandede til i slutningen af 60'erne, og fiskebådene forsvandt.

»Fra den ene dag til den anden forlod fiskeriet Klitmøller. Det var en meget mærkelig dag, da bådene sejlede væk fra byen, og vi stod tilbage med et tomt fiskerleje og bekymring til op over begge ører. Fiskeri var det eneste, vi havde herude,« fortæller Peter Sand Mortensen, der er født og opvokset i byen.

Men så en efterårsdag i 1981 spottede en tysk surfer ved et tilfælde kysten ved Klitmøller. En artikel om stedet forandrede lokalsamfundet, da surfere strømmede til det gamle fiskeleje i ramponerede rugbrødsvogne fyldt med brædder, sejl og våddragter og omdøbte stedet til'Cold Hawaii' på grund af helt specielle bølge- og vindforhold.

»De kom i gamle biler, uden penge og tog ingen hensyn. Der gik nogle år, hvor vi kiggede ret skævt til hinanden. Men så begyndte de pludseligt at købe de huse, der stod tomme. De renoverede dem, byggede nye huse og sørme, om der ikke også begyndte at komme en masse børn,« fortæller han.

Og surferne har sat deres tydelig præg på det gamle fiskerleje. Selv om vindens kraftige stød for længst har fået træerne til at opgive at slå rod, er der i løbet af fem år skudt 50 nye huse op af den sandede jord med nydelige facader, kridhvide stakitter og glastilbygninger.

Den kreative klasse

Søndagsskole og bønnemøder har for længst forladt byens missionshus. Et kontorfællesskab har i stedet overtaget den gamle bygning. Det er den kreative klasse, der er rykket ind, og i et virvar af Mac-computere, fotoudstyr og hvide kaffekopper driver seks tilflyttere her hver deres virksomhed. En af dem er Stian Eide, der flyttede til Klitmøller fra den norske by Bergen.

»Jeg arbejdede på en fabrik, hvor alle var sure. På chefen, på arbejdet og på hinanden. Sådan ville jeg ikke ende. Derfor skruede jeg min seng fast bag i min bil og kørte rundt i Europa for at surfe. Sidste stop var Klitmøller, og her blev jeg,« fortæller han og tilføjer:

»I Bergen er man omgivet af grå boligblokke med triste skæbner. Her i Klitmøller er naturen fantastisk, folk hilser på hinanden, og man kan lade nøglen sidde i bilen.«

Internettet gør det i dag nemmere for de veluddannede tilflyttere at finde job eller skabe deres eget. Selv arbejder han med at kortlægge områdets cykelruter og gode surfsteder elektronisk, så det bliver mere tilgængeligt for både tilflyttere og turister. Derudover er han en af drivkræfterne bag en stor årlig surfevent og surfklubben, der tæller 170 medlemmer.

»Der kommer ikke nogen og investerer her, hvis man ikke råber højt om, at det har en værdi.«

Det har man så gjort. Blandt andet med et PR-fremstød under navnet 'Building the Cold Hawaii'. Et projekt, der har fået økonomisk medvind fra Thisted Kommune og Realdania, der tilsammen har smidt en snes millioner kroner i at gøre Klitmøller til surfingens centrum i Nordeuropa. Det har resulteret i, at byen til september skal afholde World Cup - surfingens svar på Champions League. Desuden bruger virksomheder i oplandet projektet som varemærke, og på sygehuset i Thisted har surfing gjort det lettere at skaffe turnuslæger.

God spiral

Men surfing alene gør ikke hele forskellen. Det mener Laurids Mortensen, der er landdistriktskoordinator for foreningen LAG Thy-Mors, som er med til at drive udviklingen i landdistrikterne gennem støttekroner fra EU og Fødevareministeriet. Foreningen har blandt andet støttet den kommende World Cup.

»Der er helt klart opstået en synergieffekt i Klitmøller. Selvfølgelig kommer mange til byen på grund af nogle naturressourcer, men det, der gør en forskel, er, at det samtidigt er veluddannede, engagerede mennesker, der er i stand til at brande byen.« forklarer han

Han mener, at Klitmøller ud over de gode surfforhold udmærker ved at have en stærkt fællesskab og vilje til, at tingene skal lykkes, og derfor er det i dag ikke kun surfere, der flytter til byen. Flere unge børnefamilier uden tilknytning til surfmiljøet er nemlig også begyndt at slå sig ned.

Antropolog Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Forskning i Udvikling i Landdistrikter på Syddansk Universitet er enig. Han har som en del af Indenrigsministeriets Landdistriktsredegørelsen 2004 specifikt undersøgt, hvad der adskiller Klitmøller fra andre landsbyer.

»I Klitmøller vil man gerne have alle med i fællesskabet. Det giver et stærkt sammenhold og et godt foreningsliv, så man lynhurtigt kan organisere sig i en politisk sag, hvis for eksempel skolen er truet af lukning,« siger han.

Plan for afvikling

Det går fremad i Klitmøller. Men sådan er hverdagen langt fra i størstedelen af 'den rådne banan'. Ifølge Thisted Kommunes egen befolkningsprognose vil børnetallet i fremtiden kun stige i Klitmøller og én anden by i kommunen. Det dystre billede breder sig til resten af landdistrikterne.

En ny prognose fra Danmarks Statistik viser, at hvert femte til syvende barn i alderen nul til seks år vil være forsvundet fra mange kommuner i udkantsdanmark i år 2020.

Hvis der skal ændres på den udvikling, nytter det ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen ikke noget bare at se til.

»Man bliver nødt til at finde frem til, hvad der er unikt ved hver landsby og så gøre opmærksom på det.«

Laurids Mortensen mener også godt, at andre byer kan følge Klitmøllers eksempel. Men det kræver dog ifølge ham, at der er drivkræfter til stede, for det er urealistisk at tro, at der kan komme vækst og udvikling alle steder. Derfor efterlyser han en plan for afvikling af landsbyer uden potentiale.

»Man burde melde klart ud, hvilke landsbyer man satser på og opretholder skoler og busforbindelser, så folk har noget at forholde sig til, når de skal vælge et sted at bo.«

Hos de lokale i Klitmøller er man godt klar over, at surferne kan takkes for, at der er kommet mere gang i lokalområdet.

»Før surferne kom, var der mange sorte vinduer og bygninger i forfald i byen. Der var ingen fremtid for en by som Klitmøller,« understreger Peter Sand Mortensen, der som resten af byens oprindelige indbyggere holder til i lystfiskerforeningen, der overtog erhvervsfiskernes efterladte bygninger.

Her er alt umiddelbart ved det gamle. Kolde øl knappes op af mænd i arbejdstøj, mens stegeosen fra forberedelserne til aftenens torskegilde blander sig med den uendelige strøm af cigaretrøg. Men ifølge Peter Sand Mortensen er meget forandret. I dag holder EU-penge og masser af frivillige hænder de gamle redskabsskure hvidkalkede, og foreningens medlemstal skyder i vejret. Ifølge ham er det surfernes initiativlyst, der smitter af.

»Derfor er det surferne, der har betydet, at der fortsat er skole og liv herude. Det vil jeg vove at påstå.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu