Læsetid: 11 min.

'Vi tog fejl, og vi har ret'

Klimaforskere i klemme. Klimaskeptikere triumferer og afblæser den menneskeskabte opvarmning efter dobbeltfejl i forskerverdenen. Desværre holder klimaforskernes budskab stadig: Planeten er truet
Skydeskiven. For en måned siden skrev lederen af FN's klimapanel, Rajendra Pachauri,  at  'magtfulde særinteresser' med stor sandsynlighed 'bliver hyperaktive de kommende måneder'. Og han fik ret. Netop nu er er han skydeskive for, hvad der beskrives som 'ekstraordinære anstrengelser fra magtfulde lobbyer, som er modstandere af indgreb mod drivhusgasudledningerne'.

Skydeskiven. For en måned siden skrev lederen af FN's klimapanel, Rajendra Pachauri, at 'magtfulde særinteresser' med stor sandsynlighed 'bliver hyperaktive de kommende måneder'. Og han fik ret. Netop nu er er han skydeskive for, hvad der beskrives som 'ekstraordinære anstrengelser fra magtfulde lobbyer, som er modstandere af indgreb mod drivhusgasudledningerne'.

Attila Kisbenedik

13. februar 2010

FNs klimapanel IPCC er sat i verden for at forudsige fremtiden. Panelets seneste statusrapport på 3.000 sider rummer en række scenarier for, hvordan tingene kan udvikle sig her på planeten ved fortsat udledning af klimaforstyrrende drivhusgasser.

For denne evne til at spå om fremtiden har IPCCs 2.500 forskere og dets formand, inderen Rajendra Pachauri, kollektivt modtaget Nobels Fredspris foruden megen anden hæder og anerkendelse.

Nu har Pachauri så på mere tvetydig vis demonstreret sin evne til også at forudsige den nære fremtid. Den 4. januar skrev han i avisen The Guardian, at »magtfulde særinteresser« med stor sandsynlighed »bliver hyperaktive de kommende måneder« for at så tvivl om klimavidenskaben og hindre en ny klima-aftale på COP16 i Mexico ved udgangen af 2010. Præcis en måned senere befinder Pachauri sig i centrum af en medieorkan, hvor stærke røster forlanger hans afgang som IPCC-formand og politiske indgreb over for klimapanelet. Samtidig er en gruppe IPCC-forskere omkring det britiske University of East Anglia (UEA) under så hårdhændet beskydning fra kritikere, at gruppens leder, professor Phil Jones, i et interview oplyser, at han har overvejet at tage sit eget liv som konsekvens af det pres, han og hans kolleger i øjeblikket er udsat for.

Klimaskeptikerne er p.t. i en eskalerende medieoffensiv, der antagelig forklarer, at meningsmålinger i Storbritannien, USA og Australien viser stigende tvivl i offentligheden, om der sker en global opvarmning, og om den i givet fald er menneskeskabt. En Washington Post-måling i december fortæller også, at et stigende antal amerikanere nu 62 pct. tror, der er stærk uenighed blandt forskerne om den globale opvarmning. En forestilling, der er helt ude af trit med situationen i den videnskabelige verden.

Klimaforskerne befinder sig netop nu i et flerdobbelt dilemma. Ét dilemma er, at de på den ene side er så sikre som nogensinde på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, alvorlige og accelererende; samtidig med at de på den anden side må medgive, at der vitterlig er afsløret fejltrin i både IPCCs arbejde og i adfærden omkring UEAs klimagruppe. Et andet dilemma er, at kampagnen for at miskreditere klimaforskningen sætter forskerne under pres for igen og igen at forklare tingenes rette sammenhæng vel vidende, at det går ud over forskningsindsatsen og i øvrigt bare ægger skeptikerne til nye angreb.

Som professor Eigil Kaas, klimaforsker ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, siger: »Mange af mine kolleger i USA er frustrerede. Man kan blive ved og ved med at svare på angreb fra en lille gruppe af skeptikere, og man kan bruge hele sin forskerkarriere på det i stedet for at forske siger de. Til sidst orker man bare ikke mere.«

Climategate

Det er dér, Phil Jones har været. Den erfarne klimaforsker, IPCC-deltager og leder af Climate Research Unit (CRU) på UEA er nøglepersonen i den såkaldte Climategate, der handler om indholdet af 1.073 e-mails fra perioden 1996-2009, som kort før klimatopmødet blev stjålet fra universitetets server af en hacker og lagt på internettet. Indholdet af den mangeårige mailkorrespondence mellem en række internationale klimaforskere udløste øjeblikkeligt anklager i blogosfæren og en række medier om hele klimaforandringsbudskabet som »en sammensværgelse«, »et bevidst svindelnummer« og »århundredets globale opvarmningsskandale«. Phil Jones og bl.a. hans amerikanske kollega Michael Mann blev anklaget for at have holdt data hemmelige for kritikere, manipuleret med videnskabelige fakta, holdt forskere med ubekvemme budskaber ude af IPCC-processen m.m. Jones blev før jul midlertidigt frataget sin position som leder af CRU, mens en officiel undersøgelse af sagen rullede. Samtidig eskalerede angrebene fra klimaskeptikere.

»Der kom dødstrusler. Nogle sagde, jeg burde tage mit eget liv. De sagde, at de vidste, hvor jeg boede,« fortalte Phil Jones forleden The Times.

»Og ja, jeg overvejede det. Selvmordet. Jeg tænkte over det adskillige gange, men jeg tror, jeg har passeret den fase nu,« sagde Jones, der har måttet ty til beroligende piller og sovemedicin for at klare sig igennem.

De lækkede e-mails blev op til og under klimatopmødet i København brugt til at så tvivl om selve FNs klimapanel og det omfattende videnskabelige materiale, der lå til grund for politikernes forhandlinger om en ny klimaaftale. En forhandler fra oliestaten Saudi-Arabien forlangte f.eks. drøftelser om CO2-reduktionsmål droppet, fordi forestillingen om en menneskeskabt opvarmning nu var tilbagevist. Og den republikanske ekspolitiker i USA Sarah Palin forlangte, at præsident Obama blev hjemme fra COP15, fordi grundlaget for klimatopmødet var smuldret med Climategate.

Pachauris jakkesæt

Samtidig indledte klimaskeptikere en række personangreb på IPCCs formand. Med den britiske avis The Telegraph i spidsen er Rajendra Pachauri blevet anklaget for at berige sig personligt som konsulent for bl.a. Toyota, Deutsche Bank og Credite Suisse. Aldrig så snart er anklagerne blevet tilbagevist af IPCC-formanden »ikke en penny er gået i min egen lomme«, alle honorarer er gået til det institut, Pachauri er ansat af før nye er dukket op. Pachauri flyver himlen tynd og udspyr store mængder CO2, skrev The Telegraph. Han kører benzinbil, går i Armani-jakkesæt til 1.000 dollar forkert, mine jakkesæt sys af en skrædder på det lokale marked og koster knap 50 dollar, siger Pachauri og har sågar på sine flyveture skrevet en diskutabel roman, som »drypper af sex og romantik«.

»Vi har ret til at få at vide, hvad vi alle betaler til Dr. Pachauri som formand for IPCC, en sum der holdes hemmelig,« skrev The Telegraph sidst i december. »IPCC betaler mig ikke en eneste penny,« har Pachauri efterfølgende oplyst.

Klimaskeptikernes hyperaktivitet de seneste måneder skal ses i sammenhæng med de politiske processer i bl.a. USA og Australien for at vedtage en klimalovgivning, der sætter CO2-mål og indfører regulering for at nå dem.

»Vi er vidne til ekstraordinære anstrengelser fra magtfulde lobbyer, specielt i USA og Australien, som er modstandere af indgreb mod drivhusgasudledningerne,« siger Bob Ward, direktør ved det britiske Grantham Research Institute, til New York Times.

»Der er en stærk alliance mellem ideologisk drevne højrefløjsfolk, der afviser miljølovgivning af princip, og lobbyister fra nogle selskaber i den fossile energiindustri, som placerer deres klienters kortsigtede økonomiske interesser over den bredere offentligheds interesser. Begge har som mål at forsinke klimalovgivning, og begge bruger den strategi, tobaksindustrien introducerede: De skjuler deres sande motiver bag ukorrekte og vildledende påstande om tvivl i videnskaben.«

Forskere under belejring

Dilemmaet for klimaforskerne er, at de hidsige angreb fra klimaskeptikerne på ét niveau er helt hen i vejret og ubeføjede, mens kritikken på et andet niveau faktisk har noget på sig og deles af mange i det videnskabelige samfund.

»Jeg finder det helt forkasteligt, at man forsøgte at holde nogle ude af IPCC. Forskningen skal være åben er den ikke det, får man jo netop denne type angreb. Det var meget, meget forkert,« siger Eigil Kaas om Phil Jones og hans kolleger, som i nogle af de stjålne e-mails fra 2003-4 diskuterer, hvordan bestemte, efter deres mening fagligt underlødige, artikler fra klimaskeptikere kunne holdes ude af IPCCs næste statusrapport. Artiklerne blev ikke holdt ude, men mail-udvekslingen dokumenterer, hvordan forskerne dannede vognborg og brød videnskabens princip om åbenhed, pressede som de følte sig af skeptikere, der ville sabotere handling på klimaområdet.

Andre episoder handler om, hvordan Jones og hans kolleger vægrede sig mod at imødekomme velkendte klimaskeptikeres begæringer om aktindsigt i forskernes data, interne e-mails m.m. »Efter min opfattelse var de blot ude på at spilde vores tid. De ville bremse os,« siger Phil Jones.

F.eks. modtog CRU på et tidspunkt 40 begæringer om aktindsigt i visse temperaturdata. Begæringerne var afsendt fra forskellige steder, men var næsten enslydende og anmodede hver især om data fra fem forskellige lande. Reelt var der altså tale om 200 sager, som Jones og hans lille stab var forpligtet til at bruge tid på. Andre begæringer handlede om at få udleveret baggrundsoplysninger om kinesiske målestationer i et nu 20 år gammelt studie af Jones, atter andre om historiske temperaturmålinger via aflæsning af årringe i en håndfuld gamle træstammer fra Sibirien. I juli sidste år ankom i gennemsnit to nye anmodninger om dagen.

Stephen Schneider, en af klimaforskningens veteraner fra Stanford University, skrev sidste år til en række kolleger, at »dette vedvarende mønster af chikane, fremstillet som rettidig omhu, er efter min mening et forsøg på en fisketur for at finde små kiks eller stumper af udokumenteret information hvilket optræder i næsten enhver type komplekse undersøgelser for derefter at hævde, at hele materialet er suspekt.«

Ifølge The Guardian har Phil Jones afdeling modtaget i alt 105 aktindsigtsbegæringer, hvoraf 77 blev afvist, seks delvist og 10 helt imødekommet, mens 11 ikke er færdigbehandlet og én trukket tilbage. Den britiske myndighed, der forvalter loven om offentlighed i forvaltningen, har sagt, at CRU ikke har håndteret et antal begæringer efter reglerne, og Phil Jones siger selv, at »jeg fortryder, at jeg ikke behandlede dem på den rette måde.«

I sidste ende sigtede de alle mod at finde fejl i den afgørende hockey stick-graf, der med temperaturdata 1000 år tilbage i tiden dokumenterer, at det var fra slutningen af det 19. århundrede, den globale opvarmning tog fart. Skeptikerne angriber forskerne og heriblandt Phil Jones amerikanske kollega Michael Mann for at have manipuleret med figuren og temperaturmålingerne. Manns universitet, Penn State University, har på baggrund af de lækkede e-mails gennemført en undersøgelse af anklagerne og frikendte forleden fuldstændig Mann for at have manipuleret, undertrykt eller misbrugt data.

En uafhængig undersøgelse af Phil Jones og hans hold på UEA blev først søsat i torsdags og vil antagelig vare et par måneder. Men som det er tilfældet med Michael Mann, er der ingen myndigheder, videnskabelige organer eller informerede fagfolk, der mener, at afsløringerne af Jones kritisable adfærd i spørgsmålet om åbenhed påvirker selve substansen i CRUs klimaforskning.

Den britiske miljøkommentator George Monbiot har forlangt Jones afgang som forskningsleder, men siger samtidig:

»Den enorme masse af klimaforskning viser fortsat, at menneskeskabte klimaændringer er reelle og udgør en massiv udfordring for menneskelig overlevelse.«

The Guardians erfarne miljømedarbejder Fred Pearce, der i en lang artikelserie har kulegravet Climategate, skrev forleden: »Er videnskaben om klimaændringerne blevet fatalt undergravet af Climategate-afsløringerne? Absolut ikke.«

Og professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Institutet siger:

»Der er altså ikke snydt med data på UEA. De samme data bliver brugt i USA, de viser de samme temperaturstigninger, og de er frit tilgængelige.«

Himalaya-bommerten

Samme billede tegner sig i forbindelse med det stormløb, der nu er indledt på IPCC og klimapanelets formand.

I kølvandet på personangrebene på Rajendra Pachauri kom det i januar frem, at klimapanelet i sin 3.000 sider store statusrapport fra 2007 fejlagtigt har anført, at den globale opvarmning kan føre til Himalaya-gletsjernes bortsmelten allerede i 2035. Oplysningen er forkert, og kilden viser sig at være et mundtligt forskerudsagn til en journalist tilbage i 1999, siden medtaget i en WWF-rapport og derfra inddraget i IPCC-rapporten. Altså i strid med IPCCs princip om så vidt det er muligt at basere sig på peer-reviewed materiale, dvs. studier offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter efter forudgående blåstempling af fagfolk.

Pachauri har åbenlyst trådt i spinaten ved at sidde på denne viden i ugevis og ved først at have afvist konkurrerende vurderinger af gletsjer-afsmeltningen som »voodoo-videnskab«.

Afsløringen af fejlen, som Pachauri og IPCC senere i januar har erkendt og beklaget, inspirerede prompte skeptikere til at lede med lup efter flere fejl, og i den seneste uge er nye anklager blevet fremsat, bl.a. via The Telegraph og The Times:

IPCC har brugt en artikel i et bjergbestigermagasin som kilde til oplysninger om issmeltning på verdens bjerge.

En figur, der viser potentialet i bølgeenergi, har fejl i tallene.

IPCC har benyttet en upubliceret videnskabelig artikel som kilde til fejlagtig påstand om sammenhæng mellem opvarmning og tab efter naturkatastrofer.

En sætning i IPCC-rapporten siger, at 55 pct. af Hollands areal befinder sig under havniveau det rette tal er 26 pct.

IPCC har brugt WWF, ikke videnskabelige artikler, som kilde til oplysning om, at Amazonas risikerer stærk udtørring på grund af opvarmningen.

Rapporten hævder uden videnskabeligt godkendte kilder, at landbrugsudbyttet i Nordafrika kan falde 50 pct. i 2020.

Et par af anklagerne er tilbagevist af fagfolk eller IPCC selv, andre står endnu ubesvarede. Faktum er, at de har udløst et råbekor af krav fra klimaskeptikere om Rajendra Pachauris afgang og en kulegravning af IPCCs virke.

»Lige siden 1995 har der været en stribe skandaler omkring IPCC. Den videnskab, de praktiserer, er ikke af høj standard, de forsøger at manipulere granskningsprocedurerne, eller de ændrer i visse tilfælde rapporter, efter at forskerne har afleveret dem,« siger den australske maringeolog Bob Carter, kendt klimaskeptiker der bestrider den menneskeskabte opvarmning.

Bl.a. den republikanske senator i USA John Barrasso fulgte forleden op med anklager om »korrupt« IPCC-adfærd bag klimapanelets »forfalskninger«, og han forlangte, at præsident Obama »udøver hele det nødvendige pres for at sikre, at Dr. Pachauri bliver fjernet.«

Han støttes af Senatets klimaskeptiker nr. ét, republikaneren James Inhofe, som på Fox News forlanger USAs bidrag til FNs klimaarbejde standset, nu da som Fox-studieværten kunne oplyse »alle scenarier (fra IPCC) har vist sig at være forkerte.« Inhofe byggede i øvrigt i denne uge en igloo i det snedækkede Washington som ny bolig til Al Gore, nu da den globale opvarmning tydeligvis er afblæst.

Fornægtelse som forsvar

Dilemmaet er som i Phil Jones-sagen: Der er vitterlig påvist brister i klimapanelets arbejdsrutiner og kontrolprocedurer, som må kalde på selvransagelse og justeringer i panelets virke og kvalitetskontrol. Det tales der meget om i IPCC-forskernes egne rækker disse dage. Og formand Pachauri har udvist nonchalant adfærd over for kritikken. Det tales der også om. Men samtidig er der ikke rokket ved det samlede billede og det massive videnskabelige materiale, der fortæller om truende, globale klimaforandringer.

IPCC »er fortsat og uden for enhver tvivl det bedste og mest solide grundlag« for vurdering af klimaforandringerne, sagde i denne uge chefen for FNs Miljøprogram UNEP, Achim Steiner.

»Den helt overvældende dokumentation fortæller i dag, at udledningerne af drivhusgasser er nødt til at toppe inden for det nærmeste tiår, hvis vi skal have nogen rimelig chance for at holde den globale temperaturstigning nede på niveauer, vi kan klare,« siger Steiner, der mener, at kritikken af Rajendra Pachauris person »har antaget proportion af heksejagt.«

Problemet er, som påpeget forleden i tidsskriftet Science af formanden for Videnskabernes Akademi i USA, Ralph Cicerone, at der uanset klimaforskningens »usvækkede« soliditet »er sket en bevægelse i den offentlige mening hen mod den opfattelse, at forskere ofte forsøger at undertrykke alternative hypoteser og ideer, og at forskere vil tilbageholde data og forsøge at manipulere kvalitetskontrollen for at bremse uenighed.«

Den britiske filosof James Garvey forsøger at forstå den opblussende klimaskepsis som et psykologisk værn mod en truende fremtid, en »fornægtelse som forsvarsmekanisme.«

På Niels Bohr Institutet er Eigil Kaas overbevist om, at det hele driver over.

»Jeg tror, det vil gå op for folk, at kritikken er forfejlet og ikke har hold i videnskaben. I hvert fald når virkeligheden for alvor begynder at vise, at forskningen er rigtig. Dilemmaet er naturligvis, at det kan tage endnu nogen tid.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Jørgen Steen Nielsen for dette detaljerede portræt af vores stupide civilisations undergang.

"... meningsmålinger i Storbritannien, USA og Australien viser stigende tvivl i offentligheden, om der sker en global opvarmning, og om den i givet fald er menneskeskabt."

Ja, og bedre går det ikke her i Danmark, se bare http://www.jv.dk/artikel/826819.

Det er et faktum at der er uenighed omkring hvorvidt CO2 er den eneste årsag til ændringer i klodens temperatur.

Det er også et faktum at der er unenighed om hvorvidt den menneskeskabte andel af atmosfærens CO2 indhold specifikt er årsag til temperaturforandringer.

Det er også et faktum at det er meget svært at spå, især om fremtiden.

Torben Petersen

Jeg tror det er vigtigt at forstå, at videnskab er en proces. En proces hvorunder, der som altid når noget udføres af mennesker, begås fejl.

Særligt når man forsøger at skabe sig viden om fremtiden er opgaven umulig og altid fejlbehæftet, ganske enkelt fordi der intet punkt findes, hvorfra fremtiden kan iagttages med sikkerhed.

Troels Ken Pedersen

Det er også et faktum at de 5% af den relevante del af fagvidenskaben, som mener at menneskeligt udledt CO2 ikke har noget med sagen at gøre, får lige så meget skærm-tid eller mere end de 95% som mener, at det har noget med sagen at gøre.

"Uenighed" min bare!

Du påstår endvdere at: "Desværre holder klimaforskernes budskab stadig: Planeten er truet"

Som kilde for dette budskab bruger du George Monbiot, som er notorisk agitator for klima-skræmmekampagnen, "The Guardians erfarne miljømedarbejder Fred Pearce" som er journalist, samt "chefen for FNs Miljøprogram UNEP, Achim Steiner". Ingen af de tre kan siges at være hverken videnskabelige eksperter, eller upartiske.

Planeten er ikke truet.

Der er en evig aktuel mulighed for at den kan blive ramt af meteorer eller lignende, men sådan som vores solsystem nu en gang ser ud så holder planeten til det og vil eksistere i mange mange år endnu.

Temperaturer har intet med planetens eksistens at gøre. Det er nonsens.

Vi mennesker, derimod, står overfor en opgave der hedder at tilpasse os de udfordringer som jordens klima giver os. Den opgave har vi haft lige så længe som vi har beboet denne jord. Der er intet nyt i det. Naturen er ikke en gavebod, Moder Natur er en særdeles barsk dame!

Meteorer er én ting, jordskælv, vulkanudbrud og temperaturudsving er andre. Der er vældig mange faktorer som vi mennesker efterhånden har glemt i vores selskabte "hvem-vil-være-millionær"-pseudo virkelighed.

Sandheden er at vi er vældig vældig små brikker i et uendeligt stort system, og vores tilbagevendende illusioner om at vi ved hjælp af videnskab, religion, teknologisk udvikling, politiske aftaler eller fanden og hans pumpestok kan kontrollere naturen eller diktere hvordan den skal opføre sig, er ganske enkelt forkerte. På den seriøst ufede måde.

Karsten Johansen

Det sikreste signal om svimlende hurtig global oppvarming som finnes, er målingene som foreigger fra allverdens borehull i områder med evig frost i jorden, såkalt permafrost. Det finnes nå målinger fra hundrevis av slike borehull, og de viser helt entydig det samme allesammen: det pågår en eksepsjonelt hurtig oppvarming av klodens polarområder og høyereliggende fjellområder. Helt tilsvarende signaler gir temperaturindikerende isotopforhold fra borekjerner fra verdens store innlandsiser, som nå når så langt tilbake som 800000 år i tid. Alle tilgjengelige data tyder entydig på, at en så rask oppvarming som nå ikke kjennes fra de siste flre hundre tusen årene, og antakelig ikke fra iallfall de siste tretti millioner år.

Konsekvensene av den raske opptiningen av permafrosten er frigivelse av metan fra gigantiske sumpområder i tundraen i Sibir og Nordamerika. Metan er en uhyre effektiv drivhusgass, mange ganger kraftigere enn CO2. Men hele dette dypt faretruende fenomen inngår overhodet ikke i rapporten fra FNs klimapanel, som dermed helt sikkert kraftig undervurderer den globale temperaturstigning som allerede er programmert.

Også når det gjelder f.eks. den hyperhurtige avsmeltningen av havisen i Nordpolbassenget, tar klimapanelet grovt feil: de har voldsomt undervurdert tempoet i avsmeltningen og uttynningen av denne isen. Det samme gjelder klimapanelets estimater av avsmeltningshastigheter av innlandsisene på Grønland og i Antarktis.

På punkt etter punkt er det påviselig at FNs klimapanel grovt har undervurdert tempoet i den globale oppvarminga: likevel er det altså det motsatte: en løgnaktig påstand om at klimapanelet sterkt overvurderer den globale oppvamringa som er temaet i det globale mediemonopoluvesenet eller mediaturet som jeg mener det rettelig bør kalles.

Man kan knapt ønske noe klarere bevis for at den nå globaliserte trustkapitalismen og dens totalitære liberalistiske trosretning igjen utgjør en fascistisk trussel mot menneskeartens framtid, etter de tidlige fascismenes forbigående nederlag i 1945.

Det ny er at denne trusselen nå ikke bare er en trussel om krig, totalitarisme og barbari, men også en akutt trussel om globalt økologisk sammenbrudd. En følge av de globalt eksploderende CO2-utslipp som overhodet ikke omtales er en faretruende forsuring av verdenshavene som kan true grunnlaget for det meste av livet i havet slik vi kjenner det. De fleste forskere mener at dette faktisk er en enda alvorligere trussel enn den globale oppvarmingen, som allerede i seg selv truer menneskehetens matforsyning i et relativt kort tidsperspektiv (bare spør i verdens hveteproduserende land nr. 2 Australia, hvilke konsekvenser global oppvarming og derav følgende tørke har der).

Våre globale herskere flest innbiller seg at de i kraft av sin allmaktsillusjonsskapende enorme pengekapital kan heve seg suverent over naturens lover og tålegrenser. Og selvfølgelig kan de med sine gigantiske mediepropagandistiske ressurser lett presse opinionen den veien de vil ha den - men
NB! - kun så lenge illusjonene kan opprettholdes. Når naturens uorden for alvor blir merkbar, vil det raskt gå nedover med troen på deres allmakt, like raskt som tiltroen til bankmafiosoenes magiske evner forsvant på Island.

Husk: naturlovene skiter loddrett i om vi oppfatter dem. For de fleste av jordas levende organismer er antakelig en klode uten homo sapiens langt å foretrekke.

Det, som klimaforskerne oplever med chikane , smædekampagner og falske beskyldninger af både faglig og personlig karakter ,ligner det, som man også ser i det politiske miljø i mange lande.

Det er blevet mere og mere almindeligt, at dem (eller nogle af dem) , der er i mindretal i et demokrati , prøver at sabotere de flertallets valgte repræsentanter med massive spørgekampagner, massive krav om aktindsigt , krav om undersøgelseskommissioner, urigtige personangreb o m a - alt sammen for "tappe" modstanderne for energi , og for derved at undgå, at flertallet får deres politik igennem på demokratisk vis.

Tendensen ses desværre også i Danmark - både på kommunalt niveau og på landspolitisk plan.

@Claus Schmidt: "Planeten er ikke truet."

Hvordan hænger denne din one-liner mon sammen med James Hansens omtale af "Venus syndromet" i hans bog "Storms of My Grandchildren": Hvis vi brænder alt tilgængeligt fossilt brændstof af - og der er jo ikke meget, der tyder på, at andet skulle blive tilfældet - så vi vil dødsens sikkert (helt bogstaveligt) bringe planeten på en irreversibel bane imod en tilstand, hvor havene ultimativt vil koge og fordampe ud i verdensrummet.

Alexander Carolinus

Pointen er vel at der er magtfulde særinteresse i begge retninger. At der er særinteresser mod klimatiltag er indlysende.

Men klimadebatten er også blevet forsøgt brugt USA og EU til at skabe konkurrencehæmmende barrierer for fremstormende økonomier - fx Kina. Den er blevet brugt til at centralisere magten yderligere i form af nye globale myndigheder med ret til at opkræve afgifter og pålægge restriktioner. Endelig bliver det brugt til at indskrænke individuel frihed i form af kontrolbesøg i hjemmet for at sikre, at befolkningen lever op til de nye krav.
Alle disse tiltag er upopulære, og må derfor markedsføres til befolkningen, hvilket man har gjort ved at hype, overdrive og opbygge middelalderlige skræmmekampagner (betal eller du bliver stegt)

Hvis miljødebatten havde være seriøs og fokuseret på en faktuel diskution, havde miljøforskerne stået stærkere idag

Kineserne må lære, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem at skære ned på CO2-forbruget og så nul-vækst, dvs, tab af arbejds-pladser. Folk har desværre en tendens til at glemme, at Kina ej længere er et u-land, men en stormagt med sin egen dagsorden på den globale arena. Og denne dagsorden handler kun om en eneste ting: hvad der er godt for Kina som nation og som stat. Og ja, det er da helt utroligt at forlange, at Kina skal leve op til de samme skrappe miljøkrav mm. som f.eks. de vestlige lande skal...

Travis Malmzon

Alexander Carolinus:

Enig.

Når man kalder folk med divergerende synspunkter for klimabenægtere, med en slet skjult henvisning til holocaustbenægtere, så har man næsten bedt om at få tilbage med samme mønt.

Emnets alvor taget i betragtning, burde det være muligt at få en mere faglig tilgang til emnet.

Jeg kommer i denne sag ofte til at tænke på de vilkår som Barry J. Marshall og J. Robin Warren var udsat for i forbindelse med deres opdagelse af de bakterielt betingede mavesår:
http://nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/2005/press.html

I denne sag stod lægemiddelindustrien skulder ved skulder med forskere (læger) som ikke ville indrømme de havde taget fejl i 100 år.

Hvem der så er hvem i klimaspørgsmålet, kan somme tider være lidt svært at sige, men at der er rigtig mange penge og prestige blandet ind i sagen er ret åbenbart.

And the rest is history.

Bent Kim Jepsen

DEN GLOBALE OPVARMNING ER LOKAL
I iver for at overbevise alverden om en truende klimakatastrofe har ICCP politikerne i FN gjort alt for at male fanden på væggen.
Den globale opvarmning er ikke global, men lokal, fordi middeltemperaturen på Antarktis er faldet 0,5 grader celsius i løbet af de sidste 30 år. I den forbindelse konstaterede NASA sidste efterår, at isen på og omkring Antarktis var den mest udbredte i de sidste 30 år, hvor man har opserveret isen fra Satelitter.
Dette er iøvrigt helt i tråd med en veletableret videnskabelig teori om isens udbredelse henholdsvis på Arktis og Antarktis. Når isen beder sig på en af polerne, så indskrænkes den på den anden i samme periode.
Dernæst må skelnes skarp mellem konstatering af en opvarmning, og eventuelle følger af en sådan opvarmning. Ind til videre har poltikerne i ICCP sagt at opvarmning automatisk giver katastrofe. Det er der intet videnskabeligt belæg for. Følgerne af opvarmning f.eks. her hjemme i DK vil være langt mere positive end negative. Ligeledes tusind andre steder, hvor der er tale om opvarmning.
ICCP er et politisk foretagende og skal vurderes som sådan. Der foregår et omfattende politisk spil om milliarder af dollars, euro, Yen, Pund og kroner.

Bent, Antarktis er et speget tilfælde. Poltemperaturen falder, imens randtemperaturen stiger.

Samtidigt tyder NASA's undersøgelser hen på at den faldende poltemperatur har noget at gøre med det menneskeskabte ozonhul over Antarktis, hvilket tillader meget hurtigere afkøling. For det kolde kerneområde skrumper i takt med at ozonlaget regereneres.

john jørgensen

Nogen mener at selve debatten om den menneskeskabte globale opvarmning er problemet.
Den debat kan ikke vindes (da den er videnskabelig, og begge parter kan sandsynliggøre at modparten tager fejl). Den må fortsætte, indtil klodens beboere ikke orker den mere, og opgiver.
Ramt af mismod og apati.

Vi må altse dreje debatten hvis vi ønsker en forandring af menneskets påvirkninger.

Livskvalitet kunne være et emne.
Vi rammes bredt i befolkningen af ensomhed, stress, fysisk nedslidning, misbrug, følelsen af meningsløshed og andre problemer.
Mange evner ikke at respektere sig selv eller andre. Vi må bedøve os selv. I forbrug af medier, penge, stoffer. Eller i for meget arbejde.

Tid til eftertanke og nærvær. Hvem savner ikke det? Et par dage på sofaen, alene, uden medier…
Resultatet kunne være: En stor forhindring for et godt liv er de faste udgifter som kræver lange arbejdsdage. En anden forhindring er det manglende selvværd, som af mange erstattes af status og karriere. (= lange arbejdsdage).

Det er altså ikke forbrug der er lykken, snarere er forbruget skyld i vores manglende selvværd og livskvalitet.
Et langt mindre forbrug, (indrømmet: næsten totalt utænkeligt. På grund af reklame, gruppepres, vanetænkning, manglende omtanke),
- ville rette op på det menneskeskabte overforbrug, og udslip af drivhusgasser, anden forurening og rovdrift på ressourcer og natur.

Claus Schmidt skriver:
"Det er et faktum at der er uenighed omkring hvorvidt CO2 er den eneste årsag til ændringer i klodens temperatur. "

Nej, det er ikke et faktum. Der er ingen seriøse forskere, der mener, at det kun er CO2, der bidrager til opvarmningen.

At øgede CO2-mængder opvarmer kloden er ret enkelt at anskueliggøre, og det faktum bestrides ikke - bortset fra af enkelte nut-cases, der vist også mener, at man kan finde vand med pilekviste. Debatten går på, hvor stor effekten er.

I modsætning til forurening af et vandløb som er et lokalt eksperiment, så er udslip af drivhusgasser et globalt eksperiment som ikke kan gentages, hvis det går galt. Derfor bør man være meget forsigtig, især fordi vi ved fra historien (istiderne etc.) at jordens klimasystem er ustabilt.

Det er ikke nok at sige undskyld til vores efterkommere, for der bliver ikke nogen at sige undskyld til. Er det grunden til den ildevarslende tavshed fra andre civilisationer i mælkevejen? Selv hvis mælkevejen myldrer med teknologiske civilisationer er der kun ringe sandsynlighed for at vi er samtidige med en af dem, hvis deres levetid er mindre end 1000 år.

Kære Claus Schmidt,

du skriver: "Sandheden er at vi er vældig vældig små brikker i et uendeligt stort system, og vores tilbagevendende illusioner om at vi ved hjælp af videnskab, religion, teknologisk udvikling, politiske aftaler eller fanden og hans pumpestok kan kontrollere naturen eller diktere hvordan den skal opføre sig, er ganske enkelt forkerte"

Dertil kan jeg kun svare, at hvis der ikke konstant blev brugt rigtigt mange kræfter på at begrænse menneskets påvirkning af naturen, så ville det såmænd ikke være så svært for os at udrydde alt dyre- og planteliv som ikke lige kan bruges til føde (og endda en stor del af det der kan bruges til føde, f.eks. mange fiskearter).

Så jo, - mennesket kan rent faktisk kontrollere planeten, for vi er idag så mange, at vi i allerhøjeste grad påvirker den, og resultatet af den påvirkning er vores eget ansvar.

Jørn Attermann

Forskning handler om at møvre sig ind på sandheden. Hvad politikere og resten af befolkningen mener om individuelle forskere - og om de "rigtige" resultater kommunikeres videre - er principielt sekundært. Men folk er da hjerteligt velkomne til at lytte med - tro blot ikke, at det er en demokratisk proces. Forskere ved godt, hvem der er gode forskere, og hvem der har fat i den lange ende, så pyt med resten!
Det lyder højrøvet og elitært, men er ikke desto mindre korrekt!

john jørgensen

Jørn A:
(Sandhed er her defineret som det mest sandsynlige, udfra en videnskabelig tilgang);

Der er bare et par mindre problemer.
Det første er de store penge, der ikke har brug for sandhed, men for flere penge.
Forskere og journalister kan smøres, og man kan frygte at det kan fordreje sandheden.

Det andet kunne være vores vaner og magelighed, der gør det svært at se sandheden.

Listen er længere, blot en kommentar, for lige at sætte dine ord i perspektiv...

Marianne Mandoe

Suk....

Igen igen igen.
Planeten er IKKE truet.
Den siger ikke PUUUF og forsvinder fordi vi ikke opfører os ordentligt.

Den MENNESKELIGE race kan evt. være truet, men det er naturens orden.
Lad falde hvad ikke kan stå.
Kan vi ikke tilpasse os et ændret klima så har vi som race ikke nogen eksistensberettigelse.

Planeten skal nok være her hvis vi forsvinder. Og stadig vrimle med liv.

Marianne Mandoe: "Den MENNESKELIGE race kan evt. være truet, men det er naturens orden."

Da ikke hvis klimaforandringerne er menneskeskabte. De menneskelige aktiviteter påvirker naturens orden. Det er i hvert fald påstanden.

"Kan vi ikke tilpasse os et ændret klima så har vi som race ikke nogen eksistensberettigelse."

Hvorfor ikke øge chancen for at civilisationen både kan overleve og trives, ved at ændre adfærd nu, så de fremtidige klimaudfordringer bliver mere overkommelige?

Folk der forlanger ordentlig videnskab dæmoniseres med udtrykket klimaskeptiker.

Fra kompetent side indvendes, at man intet videnskabeligt belæg har for at hævde, at hvis CO2 udslippet reduceres med en given størrelse kan vi "forhindre temperaturstigninger over 2 grader."

At præsentere modeller, der forudsiger 100 års klima, er en absurditet.

Mette Schmidt

At mennesket står for skud, er nok at sige for meget, da vi i langt højere grad end tidligere arter har forståelse for at omstille os til nye forhold. Så tror helt sikkert menneskets eksistens bliver utroligt langvarigt i forhold til vores fysiske størrelse.

____________________________________
Mette schmidt

jakkesæt

jakkesæt

Jeg har altid været tilhænger af de eftertænksomme skridt. Måske kommer man ikke ekstremt hurtigt frem, men det gør det unægtelig nemmere at bremse op.
Men det er måske ikke kun politikerne der skal ændre verden; vi kan sikkert selv gøre noget i dagligdagen med de valg vi træffer, ikke mindst når det handler om energiforbrug.

Michael
-----------
Vindue til verden