Derfor ser jeg Paradise Hotel

Der er ingen grund til at finde på intellektuelle undskyldninger, når man skal forklare, hvorfor man ser Paradise Hotel.Man kan lige så godt indrømme, at man ser det, fordi det er spændende. Og så måske lidt, fordi man kan føle sig klog
Der er ingen grund til at finde på intellektuelle undskyldninger, når man skal forklare, hvorfor man ser 
Paradise Hotel.Man kan lige så godt indrømme, at man ser det, fordi det er spændende. Og så måske lidt, fordi man kan 
føle sig klog
13. marts 2010

Det her er en form for indrømmelse: Jeg ser Paradise Hotel. Ikke bare sådan en gang imellem, når jeg tilfældigt zapper forbi og ikke lige har andet at lave. Jeg ser Paradise Hotel hver dag. Er jeg ude, prøver jeg at være hjemme til kl. 22.00. Kan det ikke lade sig gøre, har jeg af og til betalt mig fra at se det usete afsnit på internettet dagen efter – inden næste program bliver vist i tv. Og behændigt undgået de sider på internettet, hvor man risikerede at få at vide, hvem der var smidt ud af programmet.

Jeg er med andre ord ægte Paradise-fan, og det er ikke nødvendigvis noget, der giver respekt rundt omkring. Tabu er måske et stort ord at bruge, men det er tilsyneladende en udbredt opfattelse, at det kun er 16-årige piger, der ser Paradise Hotel. (Programmet ses imidlertid hver aften af knap 300.000 danskere, og så mange 16-årige piger er der trods alt heller ikke.)

Kun enkelte af mine kolleger og venner har fået øjnene op for programmets åbenlyse kvaliteter. For at være helt ærlig, så måber de fleste, når jeg fortæller, at jeg ser det. Hvordan pokker kan du holde det ud? spørger de. Så altså: Hvorfor ser jeg Paradise Hotel?

Det sociologiske svar

Den nemme svar er det sociologiske. Det er også det mest kedelige svar, og så er det i øvrigt kun delvist sandt. At man ser Paradise Hotel, fordi man synes, det er spændende at følge med i, hvordan de unge mennesker i dag opfører sig, tænker og taler. Vælger man at bruge den sociologiske forklaring – og det har jeg tidligere selv gjort – så kan man samtidig distancere sig en smule fra programmet. Jeg ser det – men jeg gør det som en form for forskning i ungdomskultur. Det er fesent.

Desuden er det sociologiske svar ikke dækkende. For nok er det interessant at iagttage de unge mennesker, men det er vel ikke nødvendigt at gøre det aften efter aften – år efter år. Man kan snildt få et indgående kendskab til ungdomskulturen på et par afsnit. Nej, man kan lige så godt droppe det akademiske figenblad og slet og ret indrømme, at man ser Paradise Hotel, fordi man synes, det er godt tv. Så det er jeg begyndt at svare. Programmet består grundlæggende af intriger, sex, spænding og taktik.

En anden taktik

Sex og intriger er en del af de fleste af den slags reality-programmer, så der hvor Paradise Hotel adskiller sig, er på det taktiske område. Big Brother blev aldrig et godt program – det var simpelthen for kedeligt at se på unge mennesker i et hus i Syhavnen. I Paradise Hotel tvinges de unge til at ’spille spillet’, som de selv kalder det. Det vil i grove træk sige, at de skal lyve over for deres venner. Med fare for igen at blive beskyldt for at intellektualisere, så er det altså ret interessant at se, hvem der har psyken til at lyve en ven lige op i fjæset. Sådan en som Rasmus, der er med i årets version, er eminent, fordi han tilsyneladende er fuldstændig kold i røven. Ronnie fra sidste sæson havde de samme egenskaber. I år troede man først, at Peter også var den kyniske type, da han efter at have knaldet med Amalie sagde til drengene, at det da havde været fint nok, men at hun jo ikke var nogen Susan K (som han selvfølgelig også har knaldet med). Men Peter har siden vist sig at være både blød og empatisk. En god dreng, der ikke kan finde på at stikke sine venner i ryggen – men måske ændrer han igen karakter, hvis han senere på sæsonen bliver presset.

Det kan man rent faktisk godt lære noget af. Men frem for alt er det underholdende at se de unge lyve, bagtale og snyde hinanden.

De spejlblanke

Det med, at mange af deltagerne ikke er specielt kvikke, hvilket de vitterligt ikke er, skal nok også nævnes i denne opremsning af begrundelser for at se programmet.

Det er ikke videre sympatisk, og derfor har jeg gemt det til sidst i klummen. Men man skal være mere end almindeligt velopdragen, hvis ikke man af og til griner lidt af deltagerne, når de glade og naive blotter deres ofte begrænsede viden for hele nationen.

Og TV3 spekulerer i det, gør de. Blandt andet når de som et fast element kårer Miss Paradise, og pigerne skal dyste i paratviden, ordsprog, retstavning osv. Sidste år var der én, der ikke vidste, hvem der var statsminister og Claudia frygtede at få et spørgsmål om »slaget ved Dybbølsbro.« I år kunne samme Claudia (som jeg i øvrigt har sympati for og holder med) ikke færdiggøre sætningen »Den der kommer først til mølle ...« Samanta kunne ikke stave til ’genert’. Det viste sig, at hun var ordblind, og det illustrerer måske meget godt pointen. Der sidder man i sofaen og kan føle sig pisseklog på en billig baggrund. Det er usympatisk, men måske nok alligevel – hvis man skal være helt ærlig – en lille del af grunden til, at man ser Paradise Hotel. Eller for nu at gå tilbage i tiden og citere Chris fra sæson 3:

»Mange vil nok sige at jeg er en rigtig flottenhejmer. Altså sådan en klodset person som kvajer sig, så folk bare tænker EJ FLOT.« De stiller selv op til det, og så er det o.k. at sidde og grine lidt – sådan forsvarer man i hvert fald sig selv. Og derfor kan man også både grine af og undre sig over deltagernes til tider helt ekstreme selvopfattelser. Stina fra den nuværende sæson fik sagt følgende: »Jeg er nok Danmarks lækreste. Angelina Jolie er lige over mig, men så er det også det.«

Haider fra sæson 4 er stadig den absolutte konge, hvad selvovervurdering angår, men så sent som i denne uge fik han skarp konkurrence fra hotellets nye gæst, Carlos. Han kalder i fulde alvor sig selv for Iceman. »Jeg er primært et supermenneske,« sagde han. Det er da underholdning.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jørn  Attermann

Det er IKKE okay at se Paradise Hotel!
Villesen ser Paradise Hotel, fordi det er interessant. Jeg ser IKKE Paradise Hotel. Hvis jeg så det - og oven i købet argumenterede for det legitime i det - ville jeg nemlig støtte de kræfter, der skubber forholdet mellem mennesker i retning af udnyttelse, løgn og forstillelse. Altså det modsatte af det samfund, jeg ønsker.
Jeg ville heller ikke overvære - og dermed legitimere - henrettelser, blot fordi det er interessant at se på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Madsen

Paradise er i øvrigt et tydeligt symptom på denne popkultur, der sætter underholdningen langt højere end den informative vinkel.

Man sætter den endvidere ikke bare højere, men det skal faktisk være hovedreglen. Det kan forståes som om at klogt tv giver hovedpine og stiller en til ansvar for noget som man enten ikke kan overskue eller ligefrem gider, hvilket passer godt ind i det billede med at Paradise er en måde at koble af for de flestes vedkommende.

Problemet bliver så bare, hvis dette bliver den såkaldte hovedregel, for så skal forventningerne til vores medborgere i den grad navigeres og vel justeres den forkerte vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Madsen

@Jørn

Naturligvis. Men er man ikke bare en sporadisk Paradise-seer, men en erklæret fan, så man nødvendigvis være vant til et lidt ironisk sprogbrug, hvorfor mine ord blev som det blev.

Det skulle dog ingenlunde forståes på den hårde måde, men tillader mig dog at sige at den første del af artikelen ikke ligefrem byder læseren velkommen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Min holdning er at folk selv må afgøre om de vil se Paradise Hotel eller ej. Og folk der ikke gider se det, kan jo bare slukke....

Og jeg mener det er dybt forargeligt og ikke OK at udstille en pige som er ordblind....

Mht, programmets indhold fik jeg for nogle uger siden fat i Franz de Waals bog om 'politik mellem chimpanser' (eller noget lign). Og i den er der beskrivelser af hvordan chimpanser opfører sig, så man skulle de var på Paradise Hotel....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

I et af mine tilbagevendende mareridt kommer jeg til en palmeplantage et sted i Mexico. Der er helt stille. Ikke et blad rører sig, ikke et insekt, ikke en tropefugl, ikke ikke en frø - kun palmer. Efter at have vandret rundt et stykke tid i dette grønne mørke, kommer jeg til en okkergul bygning, der er beboet af unge mennesker med store blanke øjne. De sidder omkring en azurblå pool og drikker grønne drinks og snakker om bagtalelser, aftaler, forbund, intriger, store og små bryster, om at putte sig - og om at vinde en halv million kroner.

Jeg vågner badet i sved og spekulerer på om jeg skulle blive hellig - og søge frelse ...tænk hvis helvede er sådan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Petersen

Jeg holder med. Jeg har ikke set ret meget af det, men kan sagtens forstå interessen. O

@Jørn, TV3 er nok ret ligeglad med elitisten, der takker nej fordi han eller hun ikke vil legitimere handlingen. Og massen er også ligeglad, og dens bevægelser påvirker en, så de på en måde bliver ens egne, uanset om man vil det eller ej. Det var da en bedre idé at se det, og så forholde sig til det. Det andet har ingen betydning og rykker dig ingen vegne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Paradise Hotel er jo en løgn! Den første løgn ligger i navnet - dette er ikke paradis, dette er en junglelovs-konkurrence, der taler det værste og det laveste i mennsker, det, vi har opbygget et samfund for at skaffe på afstand og gøre os uafhængige i af, hvad vi indtil for små 9 år siden var enige om var målet.
Kristian Villesen, jeg kan ikke længere tage dine artikler i Fakultet alvorligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Attermann

@ Andreas
Klassisk, konservativ holdning: jeg har jo alligevel ingen indflydelse, så jeg kan lisså godt hygge mig og gøre som "de andre". Det er alligevel "udviklingen", der bestemmer...
Det passer bare ikke! Vi har alle et ansvar - elite eller ej. Med din holdning ville vi stadig have have levet i træerne; velfærdsstaten og fagbevægelsen ville i hvert fald have været en umulighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

-ehm-

Paradise Hotel er netop ikke løgn; det udstiller os som nogen af dem, der har forventninger til, hvordan Paradis mon er.

Og jeg ved, at på arbejdspladsen foregår der en kamp på samme som der foregår på Paradise Hotel....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John  Hunt

Jeg har lavet en regel: Når nogen nævner Paradise Hotel for mig, får vedkommende en uges karantæne. Dvs at jeg siger: "Du har nævnt Paradise Hotel, derfor kan vi ikke tale sammen den næste uge". Nu er det en gråzone, når en journalist skriver om det (en artikel er trods alt ikke en samtale; jeg kunne jo undlade at læse artiklen). Men nu fik hr Villadsen alligevel sneget noget Paradise Hotel ind i min dag. Øv. Verden er ond.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eja Madsen

Men det er nu sjovt når den ene deltager brokker sig over, at den anden deltager har udtalt om hendes udseende, at hun ligner en russisk roulette, og derefter siger at det jo er en mand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Primdal

Nu ser jeg ikke programmet fordi jeg synes det er meget lidt udviklende at se tv (det er langt mere interessant at læse folks refleksioner over folks refleksioner over tv ;) men jeg har længe været på den vogn at Paradise var en problematisk diskurs og endnu et skridt på vejen til The Running Man - lige indtil jeg var til en forelæsning på AU om programmet. Dekonstrueret er fænomenet Paradise mest af alt at sammenligne med Londons Zoos udstilling af pygmæer i slutningen af 1800-tallet. Den eneste forskel er at dyrene i Paradise er blevet fanget ind af en diskursiv fælde og ikke en der oprindeligt var beregnet til at fange store dyr i junglen.

Og det er synd for deltagerne at de er blevet bildt ind at der er prestige i at gøre sig til objekt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Det interessante er, set i et sociologisk perspektiv, hvorfor nogen folk frivilligt vil lade sig udstille i en abe-zoo som Paradise Hotel jo er. Og det endnu mere interessante er jo, hvordan det kan være, at en person som f.eks. Amalie kan finde på at deltage i en udsendelse som Paradise Hotel; dermed udstille sin dybe uvidenhed....ikke bare for de andre, men også for hele verden...i hvert fald hele Danmark...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anja Dies

Så mange hykleriske mennesker skal man alligevel lede længe efter. Paradise Hotel er ligesom X-factor, Hammerslag, Livvagterne og alverdens amerikanske tvserier bare underholdning. Hverken bedre eller værre. Jeg ser Paradise Hotel fordi jeg synes det er god underholdning. Andre synes det er god underholdning at se Jersild Live. Og hvis det handler om at udstille sig selv, så bare tænd for nyhederne hvor gennemsnitsdanskeren udtaler sig. Der kan man virkelig tale om at udstille sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Attermann

@ Anja
Hykleri er der næppe tale om! Jeg mener - alvorligt - at Paradise Hotel ødelægger relationer mellem almindelige mennesker. Jeg har selv fravalgt kabel-TV med bl.a. TV3, fordi jeg synes det er affald, som forpester livet.
Livvagterne er en gang fuldfed borgerlig politistatspropaganda, som jeg heller ikke bryder mig om.
Hammerslag kan være oplysende og interessant, hvis man skal købe eller sælge bolig.
Der er forskel på underholdning og så junk som Paradise Hotel!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Karsten Aaen synes det er interessant at mennesker kan finde på at udstille sin dybe uvidenhed for hele Danmark ...

Jamen det er der også en hel masse kommentatorer her på Informations debat sider der gør hver eneste dag .. endda uden chance for betaling

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Peter Hansen,

Jeg ser en vis ironi i at man i disse tider, hvor så meget drejer sig om at vende tilbage til den naturlige tilstand samtidig ønsker at mennesket skal distancere sig fra den selv samme tilstand ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Kære Kristian Villesen

Nu har jeg set det sidste afsnit af Paradise Hotel - jeg har ikke tidligere befattet mig med at se TV af den kaliber.

Som jeg ser det, forsøger man at aflære børnene de dyder, de eventuelt har lært i skolen eller i hjemmet, omkring omgang med andre mennesker.

Helt intetsigende og uinteressant, men det sælger jo visse dagblade, når Amalie siger at hun er blevet sendt hjem på grund af "intriger"!

Men nu ved jeg hvad "Mediepersonligheder" er - helt blankpolerede!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christine Jørgensen

Informations journalist Kristian Villesen har tilsyneladende stadig ikke forstået joken med flottenheimer - eller at der nok er mere bag de udtalelser som man ser på Tv.. Pinlig pinlig kan jeg kun sige. Folk som bare ser programmet, har ikke en jordisk idé om hvor meget der blir manipuleret. Det kunne være at de mennesker som sidder herhjemme og tror de er så kloge, skulle kigge lidt på dem selv - for så intelligente er de åbenbert heller ikke. Grimt af udtale sig om hvordan andre mennesker er uden af ha mødt dem i virkeligheden.... Fint nok - se programmet, og føl jer underholdt - bare lad være med at tro på alt hvad I ser.

Chris PH3

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Mariegaard

Jeg fatter seriøst ikke at folk gider at se paradise - og jeg ser det oven i købet selv ved lejlighed. Det er jo næsten grotesk hvor uintelligente de mennesker er at høre på, eller er jeg den eneste der har det sådan? De udstiller ofte, som nævnt i artiklen, sig selv som komplette tåber der bare render rundt og knalder og lyver og fester og udtaler sig idiotisk om hinanden. Carlos har for eksempelt udtalt at han er et supermenneske, med helt specielle genetiske egenskaber, sig mig, er han helt seriøs? Ja det tror jeg nok han er. Kasper udtalte at en eller anden var mere "blufærdig" end Susan K, han tror altså at være blufærdig er det samme som at være løs på tråden. Er det kun mig der finder det lidt skræmmende, at sådan nogle mennesker, med deres intellekt og i deres alder findes?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonas Rasmussen

om det er legitimt at se paradise eller ej.. vi må forholde os til det er der der beskæftiger manges aftens, hvis vi synes der er noget forkert i det, må i ud og møde dem hvor de er, og tage dem med "videre..."

læs iøvrigt spændende artikel på videnskab.dk om paradise:

onenote:///D:\aalkat%20gym\Aalborg%20katedralskole%20gym\Dansk.one#Kilder%20til%20Dansk%20opgave&section-id={9EEAAD8D-08B9-4FBA-A00E-606F4AD1F729}&page-id={1C58AF0B-5EFE-4C78-B7C8-FB3F66877A97}&object-id={09B87B95-28A7-4EB1-8DED-B5013B8A397B}&23

Mvh

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Attermann

Ville, for Fanden, se her hvad du har været med til at skabe: http://www.dr.dk/tv/se/selvoptaget/selvoptaget-2-8
Du og andre voksne (og ikke mindst kapitalfondene og producerne bag reality serierne), der har opdyrket dette lort, er sgu nødt til at tage ansvar for, at en perlerække af søde unge mennesker er blevet lokket til at pisse i bukserne for at få ganske få minutters varme. Hvordan har du det nu med at have medvirket til at ødelægge disse børns fremtid? Er det stadig OK at se Paradise Hotel? Hvad tænker du nu?

anbefalede denne kommentar