Læsetid: 5 min.

Efter festen

Det er en række gældsatte og økonomisk nødlidende klubber, der humper ind i Superligaens korte og hektiske forårssæson
Kan endnu. FCK's målmand i aktion mod Olympique Marseilles i Parken. Trods FCK's rekordstore økonomiske problemer kan de ikke afskrives som vindere af den kommende Superligaturnering.

Kan endnu. FCK's målmand i aktion mod Olympique Marseilles i Parken. Trods FCK's rekordstore økonomiske problemer kan de ikke afskrives som vindere af den kommende Superligaturnering.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

6. marts 2010

Det er noget nærmest symbolsk over det faktum, at dansk fodbolds mest flamboyante figur, FCKs bestyrelsesformand Flemming Østergaard, gør sig klar til at forlade scenen, netop som superligaens forårssæson er under opsejling.

For hvis der er noget, der vil karakterisere dansk fodbolds bedste række i den kommende tid, så er det nemlig en afsked med de kvaliteter, som Don Ø personificerede. Der bliver ikke mere ekstravagance, ikke flere storindkøb, ikke nye, spektakulære satsninger blandt de hjemlige topklubber i den overskuelige fremtid. I stedet kommer den til at stå på det, som man blandt bankfolk og finansielle rådgivere kalder at skabe balance i driften, hvilket er en eufemisme for nedskæringer, tilpasninger og en investeringspolitik båret af største forsigtighed.

Det aldeles glimrende fodboldmagasin Tipsbladet trawlede for nylig superligaklubbernes regnskaber igennem og kunne opregne, at de bedste danske klubber til-sammen oppebærer en gældsbyrde på over tre milliarder kroner. Selv om FCK alene står for omkring to af disse milliarder, så er det alligevel voldsomme tal, der illustrerer, at finanskrisen med dens afledte effekter herunder et fastfrosset transfermarked og det almindelige publikums manglende lyst til at bruge penge har ramt dansk fodbolds bedste række for fuld hammer. De fede år er forbi. Nu venter de magre.

De hårdest ramte

Værst ser det ud for de klubber, der optrådte mest ekspansivt under højkonjunkturen. FCKs situation har tidligere været beskrevet i disse spalter, men også FC Midtjylland er ilde ude. Klubben har tabt penge på satsninger inden for både håndbold og racersport, ligesom det underdrejede transfermarked har gjort det svært for midtjyderne at hente de summer hjem på spillersalg, som de har været vant til. På den baggrund udsendte klubben for få dage siden en meddelelse om, at de forventer et underskud på mellem 40 og 55 millioner kroner. Dette vil i givet fald halvere midtjydernes egenkapital og tvinge klubben ind på en yderst mådeholden, økonomisk kurs, hvor hovedprioriteten vil være at overleve i superligaen, ikke at deltage i topstriden som de midtjyske ulve ellers har haft for vane i de senere år.

Også AaB stiler mod et underskud for hele året på omkring de 40 millioner kroner, ligesom AGF for længst har meldt ud, at man i seneste regnskabsår gik i minus med hele 42,57 millioner kroner. I vinterens transfervindue tog århusianerne konsekvensen af disse rædselstal og afskibede løntunge spillere som Nando Rafael og Michael Lumb; mens man i Aalborg forbereder en aktieudvidelse, der skal bringe ny kapital ind i klubkassen, som især er blevet drænet af en mislykket ejendomsinvestering samt af tab på klubbens håndbold- og ishockeyhold.

I det hele taget må superligaklubberne over en bred kam indstille sig på smalkost fremover. Banker og storinvestorer vil i mange tilfælde have hånd i hanke med den daglige drift rundt omkring i klubkontorerne, hvilket vil medføre en kraftig indsnævring af klubdirektørernes og sportschefernes råderum. Tiden, hvor de danske tophold qua deres høje lønniveau kunne trække landsholdsspillere fra hele Skandinavien til de hjemlige græstæpper, er efter al sandsynlighed et afsluttet kapitel, ligesom dansk fodbolds styrke i international sammenhæng nok også har toppet for denne gang.

Udviklingen efterlader dog også et hul i markedet for nu at blive i finanssproget for de klubber, der har disponeret fornuftigt, og som ser ud til at komme gennem krisen uden nævneværdige skrammer.

Blandt disse befinder Brøndby og OB sig. De blå-gule fra Vestegnen lukrerer på en fordelagtig sponsoraftale med KASI-Group, der selv om den nu er opsagt med virkning fra den 1. januar 2011 giver Brøndby gode penge og god tid til at lede efter en ny hovedsponsor til klubben. Og OB har efter alt at dømme en velpolstret økonomi, der trækker sin styrke fra hele virksomheden Odense Sport & Event, som boldklubben er en del af, og som også rummer Odense Congress Center A/S og koncertbureauet JVB Concerts.

Disse to klubber har som de eneste i toppen af dansk fodbold økonomiske muskler til, om ikke at opruste så i hvert fald holde det nuværende niveau, og på et tidspunkt måske allerede i næste sæson bør dette aftegne sig i tabellen, hvor Brøndby må kunne løfte sig ud af sin uværdige status som midterhold, gå forbi de kriseramte rivaler og atter tegne sig som en seriøs rival til FC København. Det kræver dog, at de blå-gule får styr på den sportslige side af fodboldforretningen ude på Vestegnen; nærmere betegnet at de renser ud blandt de løntunge fusere i truppen, bringer holdet i balance og genfinder evnen til at købe rigtigt ind.

Evnen men ikke bredden

Denne evne har OBs sportschef, Kim Brink, demonstreret i årevis, hvilket er hovedårsagen til, at de strivede har kunnet overvintre på Superligaens dukseplads. Når denne signatur alligevel vover et øje og peger på FCK som danske mestre til sommer, så skyldes det et blik på kampprogrammet sammenholdt med den relativt ringere bredde i OBs trup end i FCKs. Fynboernes træner, Lars Olsen, har i realiteten kun 12-13 klassespillere at disponere over, og det kan meget vel vise sig at være for lidt i en sammenpresset forårssæson, der skal fyres af på blot to måneder, og hvor skader og karantæner vil få en stor indflydelse på, hvordan det ædle metal skal fordeles.

Løverne fra indre Østerbro har en bredere bænk og må derfor objektivt set betragtes som favoritter i guldkampen.

Under de to tophold finder man et lag af klubber, placeret fra nummer tre til seks, der er hægtet af mesterskabsstriden, og som derfor må bruge foråret på at kæmpe om bronzemedaljerne og den sidste adgangsgivende billet til Europa. Blandt dem skiller Esbjerg og Brøndby sig umiddelbart ud som de stærkeste mandskaber, men hverken Silkeborg eller AGF skal fuldstændig afskrives, selv om gymnasterne fra Århus går en udfordrende halvsæson i møde efter åreladningen i vintertransfervinduet.

De klubber, der ligger placeret fra nummer syv til ti AaB, FC Nordsjælland, SønderjyskE og FC Midtjylland er fanget i en limbo, hvor de hverken kan nå det ene eller det andet. De kan ikke indhente topholdene, og de risikerer heller ikke at blive suget med ned i bundslammet, hvor Køge og Randers hænger uhjælpeligt fast.

Til gengæld kan man jo i betragtning af, at de alle slås med økonomiske sorger anbefale dem at bruge foråret på at tage et kursus i regnskabsføring for begyndere, suppleret med lidt undervisning i budgetlægning. Det ville utvivlsomt gavne dem på lant sigt!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu