Læsetid: 8 min.

Gud er det, der får hårene på mine ben til at vokse

Damebladsspiritualitet har afløst kristendommens gud, viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Aarhus Universitet. En af de kvinder, der har søgt hjælp i det voksende univers for spiritualitet og selvudvikling er Lone Rasmussen, som mener, at kristendommen er alt for formynderisk
Spiritualitet. 'Kristendom herhjemme er blevet for farvet af ting, man ikke må, og ting, man skal. Det dér formynderiske. At Gud er noget, der er uden for én. Som om Gud er en stor skoleinspektør, der skal elske én. Jeg forstår godt, hvorfor folk har brug for at tænke på Gud og spiritualitet som noget i ens egen personlighed. Som noget man kan forholde sig til og vælge til og fra,' siger powerprinsessen Lone Rasmussen.

Spiritualitet. 'Kristendom herhjemme er blevet for farvet af ting, man ikke må, og ting, man skal. Det dér formynderiske. At Gud er noget, der er uden for én. Som om Gud er en stor skoleinspektør, der skal elske én. Jeg forstår godt, hvorfor folk har brug for at tænke på Gud og spiritualitet som noget i ens egen personlighed. Som noget man kan forholde sig til og vælge til og fra,' siger powerprinsessen Lone Rasmussen.

Sigrid Nygaard

3. april 2010

Nok er det påske, men her midt i kristendommens helligste højtid er nutidens kvinder tilsyneladende lykkeligt ligeglade med nadverindstiftelse og den store opstandelses morgen. De vil have konkrete løsninger på sjælelivets kvaler her og nu.

Og de løsninger finder de ikke i kristendommens tale om en fjern og tilgivende Gud, men derimod i damebladene, der er fyldt med selvudvikling og spiritualitet i alle afskygninger: Mindfulness, Corporate Karma, lama-coaching, NLP, zen-management, transcendental meditation og Coveys 7 gode vaner.

Damebladsspiritualitet er in. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse, som Iben Krogsdal, postdoc ph.d ved afdeling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet, har foretaget af den religiøse mode i damebladene anno 2010. Her står livsstilseksperter i kø med konkrete anvisninger og teknikker til tilfredsstillelse af moderne kvinders spirituelle behov. Livsstilseksperterne er blevet de nye præster.

»Hvor religion tidligere handlede om Gud, som en ukendt kraft uden for mennesket man tilbad eller søgte trøst hos, så handler det i damebladene om en anden magt, nemlig den, der er inden i mennesker. Og hvor den Gud, der før var et eller andet sted ude i universet, uden for mennesket, skulle udlægges og tolkes af præsterne, er det nu det ubevidste og uforløste inden i mennesket, som coaches og terapeuter skal udlægge for dig,« siger Iben Krogsdal:

»Kraften, der sørger for, at hårene på benene vokser.«

En af de kvinder, der har søgt hjælp i det voksende univers for spiritualitet og selvudvikling er Lone Rasmussen. Som ung kvinde følte hun sig utilstrækkelig, kikset og sårbar. Og helsekost, taknemmelighedslister og tarmskylninger var ikke løsningen. Siden hun som 15-årig læste Barbara Bergers Vejen til kraft - fast food til sjælen har hun eksperimenteret med alverdens spirituelle teknikker og pløjet sig igennem kilometervis af selvhjælpslitteratur. Men lige lidt hjalp det.

I stedet fandt hun ud af, at 'det ægte jeg' ikke skal jagtes, men elskes frem. Og så blev Lone Rasmussen til Lone PowerPrinsesse Rasmussen. Vejen gennem selvhjælpslitteraturens jungle beskriver hun i sin bog Fra pæn pige til PowerPrinsesse. Ifølge PowerPrinsessen er der en kraft i universet, der beskytter os. Og den kraft er ikke synonym med en hvidskægget herre i himlen.

»Gud er et meget belastet begreb. Jeg kalder det i stedet kraften, der sørger for, at hårene på benene vokser. En kraft i universet, der sikrer, at jeg møder de mennesker, jeg skal møde. En kraft, som passer på mig, og som har til formål at hjælpe mig med at opleve livet så konstruktivt og godt som overhovedet muligt,« siger Lone PowerPrinsesse Rasmussen.

Den 32-årige PowerPrinsesse er vokset op i et privilegeret hjem nord for København og har aldrig savnet noget materielt, men følelsen af tomhed og utilstrækkelighed gjorde hende usikker. For hende handler selvudvikling om at finde ind til kernen i sit væsen. De mange selvhjælpsbøger har hun kogt ned til fire PowerPrincipper, som hun i dag afholder kurser i:

»PowerPrinsesse er en bevidsthedstilstand, hvor man bevarer sin kraft, altså power, og hvor man dyrker sin kvindelighed. PowerPrincipperne hjælper mig med at stå i min kerne og bevare kraften. Prinsesse symboliserer evnen og modet til at modtage, være taknemmelig og fordomsfri,« fortæller Lone PowerPrinsesse Rasmussen.

Kierkegaard som coach

PowerPrincipper og andre spirituelle selvhjælpsteknikker er i hastig fremmarch. Men kirken giver ikke op uden kamp. Flere steder i det kirkelige og teologiske landskab er man således begyndt at tage bestik af den stigende interesse for spiritualitet og selvudvikling. Kirker rundt om i landet inviterer til meditationsgudstjenester, Taizé-andagter og pilgrimsvandringer.

Og på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet udbyder man denne sommer sågar et forløb om Coaching og teologi. Pia Søltoft, der er forskningslektor ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret og ansvarlig for forløbet, peger på, at teologien altid har beskæftiget sig med selvudvikling, og hvad det vil sige at være menneske: »Coaching handler jo om, at den ene ved hjælp af sine spørgsmål kan bringe den anden til en øget selvindsigt. Det er dét, Sokrates gør i Platons dialoger, når han stiller spørgsmålstegn ved det vedtagne. Kierkegaard har overtaget den tankegang, at den ene kan gøre noget for den anden. Han kender selvfølgelig ikke ordet coaching, men taler om at opbygge det andet menneske.«

Gud er ikke moderne

På Søren Kierkegaard Forskningscenteret arbejder man bevidst med at brande Kierkegaard som en selvudviklingstænker. Blandt andet for at imødekomme og kvalificere den udbredte, men ikke altid lige stringente, brug af Kierkegaard blandt erhvervspsykologer og terapeuter af forskellig observans.

»Et vigtigt korrektiv til den moderne coaching-tankegang handler om, at Kierkegaard forudsætter, at der i forvejen findes en mening med tilværelsen. En sandhed med stort s, som det enkelte menneske kan erkende, når det bliver kastet tilbage på sig selv ved hjælp af de spørgsmål, den anden stiller. Og den mening leder hos Kierkegaard i religiøs retning og er ikke, som i coaching-tankegangen, noget, vi selv opfinder,« understreger Pia Søltoft.

Om det kierkegaardske korrektiv har en fremtid i damebladene er mere tvivlsomt. Chefredaktør for Alt for Damerne, Camilla Frank, har i hvert fald ingen aktuelle planer om at hyre teologer eller folkekirkepræster som brevkasseredaktører.

»Det er simpelthen ikke moderne. Vi beskæftiger os med ting, der optager vores læsere i deres hverdag. Og dér kommer Gud og folkekirke ikke i første række. Men man kan jo ikke udelukke, at det engang bliver toptrendy igen. Og så skal vi nok være der,« siger Camilla Frank.

Hvor blade som Hjemmet, Ude og Hjemme og Familie Journalen fokuserer på det mystiske og uforklarlige, der griber forstyrrende ind i hverdagen, kredser bladene for de veluddannede, ressourcestærke kvinder som Femina, Alt for Damerne og Psykologi i stedet om den spiritualitet, der kommer inde fra den enkelte selv. Det handler, som hos PowerPrinsessen, om at lytte til sin egen indre stemme og finde ind til sin egen sandhed.

»Den religiøse mode kredser om alt andet end Gud, kirke og kristendom. Det handler i stedet om at være optaget af ånd, krop, spiritualitet, buddhisme, zen og tantra. Alt, der lugter lidt af noget østligt, og som handler om at finde ind til et eller andet i selvet. Men hvor Østens religioner jo dybest set handler om, at man skal komme væk fra sig selv, handler det i damebladene om, at man skal finde sin egen kerne. Om at rejse ind i sig selv og være dér, og så vil tingene lykkes for dig,« påpeger Iben Krogsdal.

I traditionel luthersk kristendom, som den er blevet praktiseret og forkyndt herhjemme i århundreder, har antagelsen været, at Gud er stor og mennesket lille. Fokus har været på alt det, mennesket ikke kunne, mens man i den moderne, spirituelle tankegang fokuserer på alt det, mennesket kan. I dag er Gud er kommet ind i mennesket selv, påpeger Iben Krogsdal.

»Det enkelte menneskes egne kræfter og potentialer er i centrum. Man fokuserer hele tiden på, hvordan man selv kan blive mere effektiv, hvordan man selv kan blive mere lykkelig, hvordan man selv kan få mere gejst i sit parforhold. Vi er gået fra 'jeg kan ikke', til 'jeg kan rigtig meget og kan hele tiden noget mere'. Mennesket er simpelthen blevet større,« siger Iben Krogsdal.

I takt med, at mennesket er blevet større, har det også overtaget en stor del af det ansvar, der før lå i Guds hænder eller skæbnens vold. Det enkelte menneske skal selv tage teten og skabe sit eget liv. »Det kommer inde fra dig selv,« lyder mantraet. Det paradoksale er, at jo mere vi ifølge damebladsspiritualitetens fordringer skal leve livet indefra og ud, jo mere skal vi have folk til at hjælpe os med det.

»Der er en tendens til, at jo mere vi skal finde ud af tingene selv, jo mere higer vi efter at få nogle eksperter til at assistere os med det. I dag konsulterer vi folk, der skal hjælpe os helt ned til de små ting i tilværelsen, som man før var rimelig selvhjulpen med, i forhold til livsstil, mad, parforhold, sexliv og så videre,« siger Iben Krogsdal.

Gud har fået dårlig pr

En af de personer, der gerne stiller sin hjælp til rådighed er Lone PowerPrinsesse Rasmussen. Og for PowerPrinsessen findes løsningen på det gode liv heller ikke i traditionel kirke og kristendom. Selv om, hun ligesom 80,9 procent af danskerne, fortsat er medlem af Folkekirken, er hun ikke en flittig kirkegænger. Hun tror, at kirkens problemer med at appellere til nutidens kvinder hænger sammen med kristendommens fokus på alt det, man ikke må.

»Kristendom herhjemme er blevet for farvet af ting, man ikke må, og ting man skal. Det dér formynderiske. At Gud er noget, der er uden for én. Som om Gud er en stor skoleinspektør, der skal elske én. Jeg forstår godt, hvorfor folk har brug for at tænke på Gud og spiritualitet som noget i ens egen personlighed. Som noget man kan forholde sig til og vælge til og fra,« siger Lone PowerPrinsesse Rasmussen.

Påskegudstjenester står da heller ikke øverst på hendes to-do-liste for påskedagene. Alligevel mener hun, at kristendommen har fat i noget. Også selv om hun ikke selv er troende i traditionel forstand. Når hun fra sin lejlighed ser over på Assistentens Kirkegård, hvor træerne er ved at få blade, tænker hun, at der må findes en eller anden kraft, der får det til at ske.

»Den kraft der er i mig, og som får hårene på benene til at vokse, den er også omkring mig. Og det er ikke en kraft, der forlanger noget af mig. Jeg er ikke skabt af en stor mand med hvidt skæg, men skabt af den kraft, der sørger for, at det bliver forår,« siger Lone Rasmussen.

På sin rejse gennem selvhjælpslitteraturen er hun da også ofte stødt på kristne tænkere. Og hun vil heller ikke udelukke, at det kristne tankegods igen kan komme til ære og værdighed. Hun mener, at der er mange paralleller mellem deres tanker og moderne selvhjælpsteknikker.

»Gud har fået alt for meget dårlig pr. Prøv at google Emmet Fox. Han har gennemgået Det Ny Testamente og The Sermon on the Mount, hvor det hedder: »Seek ye first the kingdom of heaven and all else shall be added unto you.« Det er præcis det samme som at sige: sæt dig ned og meditér, så du kommer ind i din kerne, vær mindful, og så falder tingene på plads. Så man kan læse Bibelen på en helt anden måde, end den er udlagt,« siger Lone PowerPrinsesse Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rachel Henderson

Hvis det er kraften, der får håret på benene til at vokse, hvorfor er der så så mange mange kvinder, der har travlt med at barbere dem af?

"(...) i det voksende univers for spiritualitet og selvudvikling (...)"

M'undskyld, men skulle det ikke have været: "i det 'voksede' univers"?...

Med venlig hilsen

Hvis søgende sjæle søger guder og den slags menneskeskabt overtro i stedet for fornuften og indsigten, så latterliggør de jo sig selv!

Hvis man opfatter kristendom som formynderisk, så er man kommet skævt ind på den.

Iøvrigt, så har mennesket altid været facineret af fupfilosofier, konspirationsteorier og "lette løsninger" , som tilbydes af kvaksalvere og charletaner.

I middelalderen brændte man i Europa ca 18.000 hekse - for det "var ganske vist" at hekse eksisterede og var farlige.

Idag tror vi ikke på hekse - men ganske mange er stadig overtroiske .

Overtroen går idag på zen, meditation , spirituelle fup guruer, obskure helsekostprodukter, konspirationsteoier o s v

Går vi tilbage til 1950'erne, så var der en masse mennesker , der så flyvende tallerkener og frustrerede personer, der hævdede at have været på tur i sådanne (check aviserne fra dengang- det er uhyrligt) - idag er det ikke "in" at se flyvende tallerkener - de skøre går istedet ind for spirituelle gøglerier og fjumrede livsstils-rådgivere. ( og de køber i dyre domme økologiske varer og tåbelige helsekost produkter m v blot en producent eller et ugeblad anbefaler det .

Rebekka Rasmussen

Et indlæg om kristendommens position i vores nutidige samfund finder jeg interessant. Men at bruge halvdelen af artiklen på en voksen kvinde, der konsekvent kalder sig "PowerPrinsesse" til mellemnavn, bringer artiklen ned på et ærgerligt niveau. Det ligner mest af alt reklame for den pågældendes poppede coaching virksomhed, som på hjemmesiden benytter sig af gyldne visdomsord som: "Hvis dit liv var en film - gad du så se den?".

Der må da kunne findes mere saglige og vidende kandidater, der kan udtale sig i dette emne, end endnu en, ja, selvudråbt prinsesse, der prædiker om ego og selvdyrkelse, frem for fællesskab og næstekærlighed, som kristendommen da i højere grad repræsenterer, end det formynderiske, som den lille priviligerede prinsesse påstår.

Jeg er ikke selv troende - heller ikke på den narcissistiske, overdrevne selvdyrkelse.

Bent Kim Jepsen

SPIRTUELT JUNKFOOD
"Damebladsspiritualitet har afløst kristendommens gud."
Hvor spændende.
Nej. Den slags åndeligt junkfood, hvor egocentri kaldes spritualitet, har altid været og afløser intet. Det nye er i de senere år at dameblade kan tjene penge på at indbilde naive piger sådan noget gejl.
God påske!

Cecilie Ravn Andersen

@ Tove Andersen:
søgende sjæle latterliggør sig selv? Menneskeskabt gøgl? Her er jo netop en måde at se spiritualitet på der ikke underkender at være menneskeskabt og benytte sig af menneskets kraft og styrke. Kraften der ligger i for eksempel at tænke positive tanker. Hvori, helt præcist, ligger latterliggørelsen?
'Søgende sjæle', - hvad er du? Hvis du har fundet den endegyldige sandhed vil jeg være særdeles interesseret i den.

Her i Påsken, fik denne artikel mig til at reflektere over indholdet - i artiklen.

Og ja, meget kristendom er formynderisk og stiv. Men hovedproblemet her er 1) folk opfatter kristendom en entydig størrelse; de tror at f.eks. Indre Mission eller katolsk kristendom er de eneste former for kristendom, der findes og
2) Folk har ikke blik for den anden kristendom, f.eks. den grundtvigske, som også findes.

En anden reflektion er denne:
Sidst i artiklen bruges Jesu ord 'seek the kingdom of Heaven....' som en slags mantra til selv-udvikling. Og ja, det kan det godt være, hvis man er parat til at droppe alle sine materielle ting og så stole på Gud. Eller rettere: Er man parat til at erkende, indse, og derpå droppe begæret efter materielle ting. Og vide, at alt dette kun 'maya', og at 'this too shall pass'. Eller vil kun af ydre droppe begæret efter det, mens man i sit indre længes endnu mere efter det?

En tredie reflektion er denne:
Generelt har jeg et problem med artikler af den omtalte type, netop fordi de her artikler har en udtalt tendens til at blive 'dame-blads-agtige'. Og for mig at se, er det da ganske fint, at Lone(....) har fundet en vej, hun kan bruge. Men men men... Også for mig at se, handler det om for hende mere at udvikle et stærkt Ego, ikke et stærkt Selv. Nogle steder i al denne spiritualitets-lekture kalder man også Selvet for Sjælen. Og det kan godt være vores Ego vil en ting, men Sjælen vil noget andet. Og indtil vi har lært at bøje os ydmygt for Sjælens ønske (bud), ja så bliver vi ved med at ramme ind i de samme ting.

Og dette fører mig over til den fjerde reflektion:
Det kan godt være. at Lone(....) synes hun lever et godt liv; det gør hun sikkert også. Men alligevel må hun også på et tidspunkt erkende (tror jeg), at der er en højere magt end hendes eget Ego.

5)
Femte reflektion:
Mange af disse såkaldte spirituelle teknikker er ikke andet end blålys ifht. spiritualitet. Og mange af dem til brug for at styrke Ego-et. Ikke Selvet eller Sjælen. Det er vores Ego, der har brug for, at vi er lykkelige, ikke vores Sjæl eller vort Selv. Vores Ego har brug for, at vi hele tiden skaber vores liv, ej vort Selv eller vor Sjæl. Og det er netop det, de østlige religioner taler om: at komme væk fra vort ego(s begær) og være i samklang med vor Sjæl eller vort Selv. Og til dette bruges meditationen.

Sjette reflektion startes med et citat:
"Om at rejse ind i sig selv og være dér, og så vil tingene lykkes for dig,«

Og ja, det kan da godt være, men hvad nu, hvis det ikke lykkedes? Hvad så? Så er det moderne menneske i bogstaveligste forstand på Herrens Mark.

Dan Johannesson

Den hyppige skepsis og konsekvente afvisning af ethvert spirituelt orienteret udsagn i den offentlige debat, rummer nøjagtige den samme naivitet og blindhed som de søgende ofte anklages for at besidde. I praksis er situationen i et defragmenteret mediebillede, med heraf følgende diffrentieret optag af menneskets seneste viden, den at vi lever med en række forskellige paradigmer, som hver i sær opfatter sig selv som det korrekte. I diskussioner af denne art, er det typisk folk fra det stadigt meget udbredte "Newtonske Paradigme" som med reference til såkaldt videnskabelige beviser affejer og latterliggør det ene spirituelle perspektiv efter det andet, med en argumentation (hvor den forekommer) som henviser netop til Newtonske / Hårde videnskabelige perspektiver over hvad "vi ved". Fakta er at videnskabsteorierne i sig selv faktisk bygger på en grundliggende ydmyghed i forhold til mennesket, den fysiske verden, og vores rolle i forhold hertil. Det mest bekymrende ved folk der taler fra dette Newtonske "sådan er det" perspektiv, er at de sjældent om nogensinde, reflekterer over at netop dette paradigme, reelt ikke længere er aktuelt? Det har i de sidste 10-15 år mistet sin position som værende "tættest på sandheden". I stedet er der fremkommet ny forskning, som peger på at alt er absolut ren energi. At denne energi, på lige fod med hele universet, er indlejret i et bevidsthedsfelt, benævnt nulpunktsfeltet, og at menneskets bevidsthed er i konstant forbindelse med dette felt. Individdet antager i sin udveksling med dette felt to skiftende former, fysisk form bestående af energi, legme og bevidsthed, og ikke fysisk form hvor bevidsthed og energi er integreret rent energetisk i kvantefeltet / nulpunktsfeltet.
Der savnes ganske enkelt en massiv opdatering af det vestlige menneskes viden, om hvad videnskaben reelt har opdaget - og dokumenteret. Hvorfor medier, beslutningstagere og læreanstalter tøver med at gennemføre denne opdatering kan der kun gisnes om. Men et plausibelt bud kan være at denne nye viden får store dele af vores gamle paradigmer, religioner, "os og dem" adfærd, samt krig og materiel egoisme til at virke endnu mere absurd og vanvittig end hidtil. Et beskedent håb herfra er at vi øver os i en større rummelighed over for såkaldt alternative tanker, da flere af dem måske nok endnu er ukorrekte eller ikke præcist nok beskrevne, men på den anden side tilgengæld ofte har rod i et nyt dokumenterbart paradigme, som til forskel for det traditionelle Newtonske, bygger på menneskets seneste, konkrete viden.

Gorm Petersen

Den hyppigst brugte anti-religiøse "viden" er henvisningen til 1700-tallets oplysningsfilosoffer, som påstod at mennesket havde "fri vilje" og derfor umuligt kunne være underkastet noget større.

Den fri vilje er "uransagelig" og derfor må al hjerneforskning være fup.

Den sidste indrømmelse kommer de som regel ikke med af sig selv, da de gerne vi fremstå som videnskabens "allierede" - men den kan lokkes ud af dem. Jeg har haft held til det masser af gange.

Ateismen er uproblematisk i samme omfang som det er indlysende, at alle de dele af universet, der ikke er formgivet som et menneske, befinder sig i en tilstand af drømmeløs søvn.

Mysteriebenægtelse skal altid være konsekvent !

En formgivningens fetichisme hvor man står og formgiver noget snorksovende modellervoks - og når en ganske bestemt form er til stede (Homo Sapiens) - vupti - så vågner modellervoksen.

@Cecilie Andersen

Min første kommentar: "Åh, det er så nemt at latterliggøre søgende sjæle." er møntet på de 4 første kommentatorer, som bringer deres egne (misogyne?) fordomme til torvs, ved at gøre sig lystige over Lone Rasmussen.

Min anden kommentar: "Ja, og derfor bør de indlægges på Sct. Hans." skal forstås som en ironisk kommentar til Tove Andersen, som mener at søgende sjæle latterliggør sig selv.

Det er beklageligt, at jeg på grund af en misforståelse bliver slået i hartkorn med Peter Andreas Ebbesen; en person hvis indstilling jeg gerne vil lægge størst mulig afstand til.

Din efterlysning af saglighed resulterede lykkeligvis i Aaen og Johannessons læseværdige replikker.

God påske!

Thorsten Lind

....hun pynter da i vindueskarmen.......

."Hvis du kommer til et sted,
hvor vejen deler sig, så følg den!"
( Buddistisk ordsprog )

kasper mathiesen

fred være med jer alle

hvem skulle have troet det?

religiøse damebladsdanskere tror på islams Gud
...den kristne teologi (påske, lidelse, sonoffer, arvesynd, menneskegud (langt skæg), treenighed, kirkens patent på frelse, etc.) er fuldstændig irrelevant for folk,

hvorimod den simple Gud (kraft, energi) der er tilgængelig for alle nærmest intuitivt og som erkendes i livet der pibler frem, forårets skønhed, i ens indre og ydre, i en subtil omsorg og kærlighed der gennemsyrer eksistensen, der assisterer og arrangerer forandring og forbedring, der giver gavmildt til den, der spørger eller stræber efter noget.

Hvem andre er det end Allah?

"Der er ingen andre guder end Allah" - som den første halvdel af den islamiske trosbekendelse siger.

"...så vis Os hvad dem, som I sætter ved Hans side, har skabt - " (koranen)

"Han ejer alt i mellem himmel og jord, Han giver liv og død og Han er i stand til alt." (koranen)

"Han er kendt ved de smukkeste navne, så påkald Ham derved" (koranen)

"al hyldest tilkommer Gud, Verdens og menneskets forædler - Kilde til al nåde og barmhjertighed" (koranen)

" Sandelig, Vi (Gud), er tættere på mennesket end dets egen halspulsåre" (koranen)

"Hvis de spørger om Mig så er Jeg nær" (koranen)

"Han er den der svarer menneskets bønner" (koranen)

"Alt i universet hylder Allah - Han er al skønhed og visdoms kilde" (koranen)

"Han er den, der fører mennesket fra mørket og ind i lyset" (koranen)

"Allah ændrer intet for nogen før mennesket selv ændrer hvad der er i sit indre" (koranen)

...det er bare ikke lige gået op for damebladsfolket (som også inkluderer mange mænd) at med alt denne guddommelige godhed og assistance, energien, kraften, kommer osse det menneskelige ansvar. Det som er selve formålet med livet. At erkende Sandheden, at opnå de smukkeste spirituelle stadier, at give slip på sig selv, at elske, at finde den sande menneskelige forfatning, den medfødte harmoni, den naturlige tilstand i overensstemmelse med menneskets væsen og kosmos' væren.

At leve med Allah i hjertet, i sindet, i handlingerne, i længslen, i bevidstheden, - fordi Hans nærhed er livet og Hans fravær er døden.

"Vi har skabt mennesket med det ene formål for øje at hengive sig til Os og tilbede Os" (koranen)

"forskellen på den, der hengiver sig Ham og den, der benægter Ham, er som forskellen på den levende og den døde." (koranen)

Dette sker IKKE ved at dyrke EGO'et, selvet, -tværtimod er ego'et den største afgud af dem alle og menneskets mest subtile fjende. Til Ego'et knytter sig illusionerne, falskheden, blindheden, egoismen, jalouxien, den falske åndelighed, selvophøjelsen, hadet og en masse andet som mennesket har til mission at overvinde og gennemskue.

"Har du set den, som tager sine egne lyster, illusioner og begær som gud i stedet for Gud?" (koranen)

"sandelig, Allah får det gudsbenægtende menneske til at se sine egne handlinger som smukke, mens det forvildet farer igennem livet" (koranen)

ALlah stiller krav til mennesket og heri lægger selve menneskets værdighed. Allah har faktisk en mening om hvordan vi skal leve vores liv, hvordan vi skal tilbede Ham - nemlig ved at følge Hans vejledning og det Lys Han har sendt til os. Hvis ikke vi gør det er der kun forvildelsen, illusionerne, selvbedraget tilbage. Og i efterlivet den evige fortabelse, straf og smerte for dem der tog sig selv som gud.

"sandelig, dem som benægter Os går gennem livet i blind vildfarelse" (koranen)

Og her er den anden del af den islamiske trosbekendelse

"...og Muhammad er Allahs budbringer"

Voksne mennesker er er ikke børn der bare kan gøre hvad de vil uden ansvar og konsekvens. Livet er en kamp for at opnå det gode, for at blive menneske og for at forstå Gud og verden.

Profeten har, ved Allahs vilje, udlagt den vej der fører til Allah, den vej igennem livet som Allah har fastlagt som Sandhedens vej.

Den tager, som al praktisk psykologi og terapi, udgangspunkt i handlinger. Man ændrer sig ved at ændre det man gør.

Religionen er ikke et filosofisk luftkastel af flotte og abstrakte begreber, men derimod forståeligt og tilgængeligt for alle. Start med at kast panden mod jorden og bed om Hans hjælp. Uden den er du nemlig fortabt. Følg Hans budbringere og vejledning.

Med Hans hjælp er der derimod næsten ingen grænser for hvad mennesket kan opnå og for hvilke skjulte skatte, indsigter og potentiale livet og mennesket indeholder.

Men det kræver hengivenhed til Ham på Hans vilkår. Ikke på dine egne.

"Og det er sandelig menneskets største udfordring, undtagen for den, der tror" (koranen)

fred