Læsetid: 8 min.

Hele verden i parterapi

Politiken har lige sagt undskyld for at gøre nogen kede af det, den britiske premierminister har netop undskyldt noget, den britiske stat gjorde fra 1918 til 1960, i al stilhed har Villy Søvndal været på Holbergskolen og sige undskyld, mens Tiger Woods foran hele verden sagde undskyld til sin kone ... men: Hvad er en undskyldning, og hvad gør en undskyldning godt for?
Mor tilgav. Verdens bedste golfspiller, Tiger Woods, måtte i januar møde verden med den store undskyldning. Han havde været utro over for sine kone. Flere gange og med adskillige anløbne kvinder. Det var han virkelig ked af, bedyrede han og meldte sig i koret af undskyldere, der hopper ud af skabet i disse moderne tider. Hans mor, Kultida Woods, var en af dem, der tilgav.

Mor tilgav. Verdens bedste golfspiller, Tiger Woods, måtte i januar møde verden med den store undskyldning. Han havde været utro over for sine kone. Flere gange og med adskillige anløbne kvinder. Det var han virkelig ked af, bedyrede han og meldte sig i koret af undskyldere, der hopper ud af skabet i disse moderne tider. Hans mor, Kultida Woods, var en af dem, der tilgav.

JOE SKIPPER

6. marts 2010

Når psykolog Randi Schumann har klienter i parterapi, er det ofte blot en undskyldning, hun leder efter. Undskyldningen for at have såret modpartens følelser, for ikke at høre efter, ikke være til stede, for at have været utro eller trådt ved siden af. Det er undskyldningen, der er første skridt på vejen tilbage til tilgivelse, forklaring og forståelse, men det er først og fremmest modtagelsen af undskyldningen, hun arbejder med.

»Undskyldningen er den helt grundlæggende forudsætning i et parforhold, hvis nogen bliver såret,« siger Randi Schumann.

»Men det er lige så vigtigt at kunne modtage en undskyldning, og det er ikke altid, det er muligt. Det er ikke sikkert, at modtageren føler sig sikker på, at den anden er oprigtig i undskyldningen, og nogle gange stiller undskyldningen måske nye beskyldninger op. Måske kan modtageren føle, at modparten slipper for let med en undskyldning, eller måske er undskyldningen ikke nok til at opnå det, som det i virkeligheden ofte handler om: forståelsen. Så det handler i høj grad om formen på undskyldninger.«

Og det er her, Randi Schumanns arbejde begynder at blive kompliceret, for en undskyldning er ikke bare en undskyldning. Det er en diskussion af moral. En sammenblanding af elementer som skyldfølelse, anger, hævn, tilståelse og fortrydelse tilsat religion, kultur, verdensopfattelse og køn. Som filosofiprofessor ved University of New Hampshire, Nick Smith, der har skrevet bogen I Was Wrong: The Meanings of Apologies, beskriver det:

»Undskyldningen er en diskussion af vores kerneværdier hvad er vores samfund bygget på, hvad vil vi forsvare, hvad vil vi undskylde, og hvad lever vi for? Hvad er vores verdensopfattelse,« siger Nick Smith til Information. Det er derfor, at Politikens undskyldning over for de muslimske organisationer i sidste uge kan vække sådan en harme. Det handler om verdensopfattelse.

»Vi tror, vi taler meget om, hvad vores samfund bygger på, og der findes så mange politiske taler, der omklamrer moral og etik, men de siger ikke noget som helst. Vi lever i et pluralistisk samfund her i Vesten, og vi finder det faktisk ret ubehageligt at tale direkte om de her ting, fordi vi konstant kommer til at støde nogen. Derfor er undskyldningen blevet den store kampplads, her er du tvunget til at give indrømmelser.«

Undskyldninger koster penge

Alene inden for de sidste par måneder kunne det se ud som om, der er gået inflation i undskyldningerne. Verdens bedste golfspiller, Tiger Woods, undskylder sin utroskab og sexafhængighed. Popstjernen John Mayer undskylder for at have brugt ordet nigger. Danske Banks Peter Straarup, der dog behændigt undgår at bruge ordet, undskylder for, at banken har været for fokuseret på vækst. Toyotas barnebarn undskylder fejl i produktionen. Og den britiske premierminister Gordon Brown undskylder over for de fattige og socialt udsatte børn, der fra 1918 og helt op til 1960erne blev sendt til Australien.

Der er travlhed ved skriftestolen, men trods de mange undskyldninger, kan det være svært at gennemskue, hvor mange indrømmelser, der egentlig bliver givet.

Det var det, der gik op for Nick Smith, da han som ung nyuddannet advokat i 90ernes New York fik job på et stort anset advokatkontor og skulle varetage forsikringssager. Af hensyn til retssager og erstatninger rådede han som det første kunden til aldrig at sige undskyld til de involverede i et givent uheld. En undskyldning kunne koste dyrt, for den vil som regel indeholde et element af at have påtaget sig skyld, og det var det sidste, man ønskede som forsikringsselskab. Men kunden havde ofte et behov for at sige undskyld, erfarede Smith, så han begyndte at finde på undskyldninger, der ikke kunne åbne for søgsmål.

I dag sidder Nick Smith, 38, som filosofiprofessor og er ved at lægge sidste hånd på sin anden bog om undskyldningens natur.

»I den traditionelle opfattelse af en undskyldning, som vi støder på i det gamle Grækenland, var en undskyldning et nærmest juridisk forsvar for ens handlinger,« forklarer han.

»Sokrates undskyldninger har i de tilfælde intet med beklagelser at gøre, men er nærmere en forklaring på, hvorfor alle andre tager fejl. Undskyldning var dengang et forsvar, men i dag er en undskyldning en indrømmelse en forsvarsløshed. Hvis man dertil lægger, at undskyldninger har blandet begreber som anger, tilståelse og fortrydelse sammen med religion og kultur, så har du pludselig et lidt underligt uklart fænomen, som der kan være god grund til at komme til bunds i.«

Nick Smith satte sig ned og gav sig til at dissekere de mange undskyldninger, der allerede dengang fløj gennem medierne, og han kom frem til 12 forskellige konstruktioner af undskyldningen, der alle kan findes ved at stille fem grundlæggende spørgsmål til en undskyldning.

»Det første, jeg leder efter i en undskyldning, er, hvad der konkret bliver undskyldt for, og her bliver man ofte overrasket over, hvor lidt der bliver sagt,« siger Nick Smith.

»Sådan en tom undskyldning kan blive svær at stå med, hvis man ikke får, hvad man beder om, for en undskyldning vil ofte være et forsøg på at lukke for andre argumentationer. Nogen gange kan det lige frem frikende undskylderen at undskylde meget mindre end det, der er den egentlige forbrydelse, og derfor er det næste skridt i en undskyldning at lede efter, hvilket moralsk problem undskylderen selv finder. Altså hvorfor undskylder han. Hvis en politiker undskylder at have været sammen med en prostitueret, kan han undskylde for, at han var sin kone utro, at han gik til prostituerede, at han har løjet, eller han kan undskylde for, at han er blevet taget i løgnen. Men vi må have identificeret, hvorfor han undskylder, før vi kan tilgive ham.«

Kun første skridt

Det er den fejl, de fleste ofte begår, når de skal modtage en undskyldning, siger Smith. I stedet for på at se på hvad og hvorfor, ser vi som det første på, om vi tror på vedkommende eller ej. Men det skridt kommer først langt senere, og hvis man ikke indser det, kan en undskyldning føles utilfredsstillende og nærmest som et overgreb.

»Det handler om indrømmelsen. Herefter påtager undskylderen sig skyld. Accepterer hun skyld eller påstår hun, at det var et uheld? Her ser vi også tit såkaldte betingelsesundskyldninger. Jeg undskylder, hvis jeg har gjort noget galt. Det er en underlig undskyldning, for du påtager dig jo ingen skyld, og du mener tilsyneladende ikke at have overtrådt moralske principper.«

Nick Smith har også bemærket en eskalering i de offentlige undskyldninger fra kendte, politikerne, firmaerne og til tider også mellem stater. Han tilskriver det dels en digital tidsalder, hvor det er sværere at gemme sig for sine forseelser, men han ser også undskyldninger brugt i stigende grad som platform for pr-arbejde eller pressehåndtering

»Det er blevet meget populært at undskylde noget, som andre egentlig har gjort, og på den måde bliver undskyldningen brugt af afsenderen til at positionere sig. Det er det, man ser med politikere eller store firmaer,« siger Nick Smith.

Men i takt med, at undskyldningerne bliver hyppigere, bliver folk også mere kyniske. De tror simpelthen mindre på afsenderen.

I forholdet mellem stater bliver undskyldninger straks mere komplicerede. I bund og grund handler undskyldningen om de samme behov fra afsender til modtager som i et parforhold, men selve det, at man i et almindeligt demokrati repræsenterer et folk som afsender, gør det sværere uforbeholdent at undskylde på sit lands vegne, forklarer Nick Smith og giver et eksempel fra dengang USA netop havde indledt Irak-krigen og ved et uheld skød et kinesisk kampfly ned. I stedet for at undskylde, valgte Bush-administrationen at forfatte en meget vag beklagelse til Kina. Erklæringen var skrevet på engelsk, hvilket gav kineserne mulighed for at fifle med oversættelsen efter behov og samtidig holdt det amerikanernes ryg fri. Undskyldninger mellem stater er også meget sjældne, som professor i international politik på Københavns Universitet Ole Wæver påpeger.

»Vi har et helt unikt eksempel med Anden Verdenskrig, hvor Tyskland meget entydigt har påtaget sig skylden og er gået meget langt i at undskylde, men ellers er det stadig ikke et udbredt fænomen,« siger han.

»For den første generation af tyskere efter krigen var det heller ikke helt uproblematisk. Men da tyskerne valgte den meget progressive Willy Brandt, viste han befolkningen vejen, og det lagde meget af det had, der var til Tyskland både indad til og udad til, bag sig. Det symbolske højdepunkt på den undskyldning var Willy Brandts knæfald ved ghettoen i Warszawa.«

Japan har haft lidt sværere ved at gøre det samme, forklarer Ole Wæver, og derfor bliver det også ved med at dukke op som et problem mellem Japan og dets nabolande. Af andre eksempler kan nævnes Australiens undskyldning over for aboriginerne, Canadas undskyldning over for inuitterne og de mere direkte undskyldninger som Muammar Gadaffis undskyldning for Lockerbie-attentatet og den tidligere amerikanske forsvarsminister Robert McNamaras lidt usikre undskyldning for Vietnamkrigen.

Det personlige niveau

»I international politik kommer undskyldningerne næsten altid af politisk taktik og for at genoprette gode relationer. Det er meget sjældent, at et land kommer og undskylder, bare fordi folket har dårlig samvittighed,« siger Ole Wæver.

»Det er en symbolsk meget stærk handling at sige undskyld, og så giver det den forurettede en billet til at stille økonomiske krav. De får noget på én. Men ofte søger den forurettede part dog bare en eller anden form for anerkendelse for at noget forkert fandt sted. Det er det, vi så på Balkan og i Sydafrika med Sandhedskommissionen. Det handler om at få at vide, at det betyder noget, og at det i de fleste tilfælde betyder mere end hævn.«

Og det er også ofte det, der betyder mest på det helt personlige niveau, forklarer Gitte Olesen. Hun er talskvinde for Offerrådgivningen og sad med i Kommissoriet for Justitsministeriets udvalg om konfliktråd og har været den medvirkende årsag til, at det fra 1. januar i år er blevet lovpligtigt at tilbyde ofre for vold, tyveri og hærværk at møde gerningsmanden.

»Det handler ofte også om at få selve bevæggrunden på plads for offeret. Det står som regel over hævn. Hvorfor gjorde du, som du gjorde?,« siger hun og påpeger, at det vigtigste ved mødet dog er, at offeret kommer til orde.

»Undskyldningen kommer så bagefter, men er utroligt vigtig for det at komme videre og lægge hændelsen bag sig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom Christensen

Citat: "Mor tilgav. Verdens bedste golfspiller, Tiger Woods, måtte i januar møde verden med den store undskyldning. Han havde været utro over for sine kone. Flere gange og med adskillige anløbne kvinder. Det var han virkelig ked af, bedyrede han og meldte sig i koret af undskyldere, der hopper ud af skabet i disse moderne tider. Hans mor, Kultida Woods, var en af dem, der tilgav".

Jeg så selv hans "undskyldning" på TV. Det var noget af det mest kvalmende jeg har set siden Michael Jacksons begravelse.

soren majgaard

Det lysner !
Hvis Gordon Brown ville gaa nogle faa aar mere tilbage, kan vi maaske faa vores flaade tilbage. Saa vidt jeg husker stjal Admiral Nelson flaaden, trods det at hans chef admiral Parker havde kaldt retraete.

Ritt mBjerregaard skrev en glimrende artikel om det for mange aar siden og fortalte at vores konge maatte begynde helt forfra med at laegge spirings-dygtige agern i jorden, for at kunne genskabe flaaden ud af nyt ege toemmer.

Udviklingen aendrede ogsaa disse "fremsynede "tanker