Baggrund
Læsetid: 8 min.

Et knækket samfund

Den virkelige krise i England er ifølge de britiske konservative ikke økonomisk og social - den er moralsk. Samfundet er 'knækket', og 13 år med Labour ved magten har kun gjort ondt værre. Befolkningen er enig. Men har de ret?
Slidt ned. Umiddelbart virker Monk's Hill som et tilforladeligt forstadsområde, men der skal ikke kradses meget i overfladen, før fonemmelsen af nedslidthed og forfald titter frem. Det gælder både materielt og socialt.

Slidt ned. Umiddelbart virker Monk's Hill som et tilforladeligt forstadsområde, men der skal ikke kradses meget i overfladen, før fonemmelsen af nedslidthed og forfald titter frem. Det gælder både materielt og socialt.

Mie Schärfe

Moderne Tider
27. marts 2010

På afstand ligner boligområdet ved Monk's Hill i det sydlige London ethvert andet middelklassekvarter i Vesteuropa. Familie-rækkehuse ligger side om side på de små, rolige veje, der snor sig op og ned ad det bakkede område. Udsigten fra toppen er idyllisk. Der er grønne marker, lidt skov, og et par græssende heste. Det er først, når man kigger lidt bedre efter, at forfaldet titter frem. Beskidte, gullige netgardiner i vinduerne. En serie nedslidte boligblokke ved siden af områdets eneste butik - en lille Spar-købmand. Den afskallede juniorskole for enden af vejen. Det lavloftede forsamlingshus, der ser forladt og forfaldent ud, men som i høj grad er områdets sociale hjerte. Her kommer kvinderne til håndarbejdskurser, seniorerne holder bingoaftener, og børnenes fødselsdage fejres.

»Det er et fattigt område med rigtig mange opløste hjem. Da vi startede her for 11 år siden, var området berygtet. Der var mange teenagegraviditeter, der var graffiti alle steder og udbrændte biler. De unge stjal biler og ræsede rundt i gaderne. Jeg var bange for at komme her,« fortæller Jane Carey, der er koordinator for organisationen Positive Parenting, der afholder kurser i børneopdragelse i områdets børnecenter.

Hun går op til et hvidt rækkehus og kigger ind.

»Jeg skal lige tjekke, om huset stadigvæk står tomt,« forklarer hun. »Vi har en enlig mor med fire børn. Den ældste datter på 16 år har selv fået en baby, og den yngste dreng er alvorligt handikappet. Det er sådan en sag, hvor jeg bare tænker: Hvorfor kan nogen ikke bare sørge for, at de får et hus med et toilet i stueetagen, som de har brug for?«

Jane Carey - en varm, entusiastisk kvinde - bliver langsomt mere rød i ansigtet, mens hun fortæller om familien. Hun er ikke involveret i partipolitik, siger hun, på trods af at hun er medlem af den konservative tænketank Centre for Social Justice CSJ, der researcher i løsninger på det, partiet kalder for Broken Britain - eller Det Knækkede Storbritannien.

»Men jeg bliver meget politisk, når det handler om børn,« siger Carey og forklarer, at områdets børn og unge alle går i den lokale skole, mens de rigere naboer rundt om boligområdet sender deres børn på privatskole. I stedet køres børn ind fra det fattige Brixton, hvilket blot har forstærket områdets problemer.

Carey mener imidlertid, at mange problemer kan forhindres, hvis man griber ind tidligt og giver forældre med lav selvtillid - og måske sociale og økonomiske problemer oven i - nogle kontakter og redskaber til at tackle deres børn adfærdsproblemer.

»Hvis man lærer forældrene at have det bedre med sig selv og opdrage deres børn bedre, så fylder man børnenes 'bankkontoer' op, så risikoen for, at de falder i dårligt selskab, mindskes,« siger Carey.

Familien i fokus

Det er denne fokus på familien, som de britiske konservative har gjort til et centralt emne i deres valgprogram. Som det eneste parti har de lovet at give gifte par en skattefordel for at understrege det vigtige i familien som samfundets vigtigste fundament. Labour og Liberaldemokraterne vender problemstillingen om og siger, at de ikke vil straffe enlige forsørgere og de forældrepar, der vælger ikke at blive gift.

»Jeg føler i min sjæl, at det nytter at anerkende, at forhold gør en forskel, at forpligtigelse gør en forskel. Og ja: At vi mener, at ægteskab gør en forskel, er ikke noget, vi skal hviske, men noget vi skal sige højt og stolt,« sagde den konservative partiformand, David Cameron, i en tale i slutningen af januar om, hvordan partiet mener, at det 'knækkede samfund' skal repareres.

Hans ord bakkes op af Centre for Social Justice, der for nyligt udgav en rapport, der »udstillede Labours resultater på familieområdet«. Ved lanceringen af rapporten remsede formand for CSJ og tidligere konservativ partiformand Ian Duncan Smith statistikkerne op efter »13 år med Labours misregimente«.

»Over 40 procent af børn bliver nu født uden for ægteskab. Antallet af forsætlige skader er steget med 34 procent i de seneste fire år. Storbritannien har det fjerde højeste antal teenagegraviditeter i verden. Alkoholindtag hos britiske børn er fordoblet i de seneste 15 år,« sagde Ian Duncan Smith.

Problemet er, fortsætter han, at »børn af enlige forsørgere eller knækkede familier er i langt større risiko for at opleve alvorlig mishandling end dem, der bor i familier med begge forældre«.

Briterne enige

Den konservative kampagne er faldet sammen med en række chokerende sager i det britiske samfund. Senest er der faldet dom i en sag, hvor en mor - og hendes samlever - sultede sin syv-årig datter ihjel. Inden da var der sagen i byen Edlington, hvor to drenge på 10 og 11 år torturerede og seksuelt misbrugte to mindre drenge og efterlod dem døden nær. I sin Broken Britain-tale erklærede Cameron, at Edling- ton-sagen »ikke bare er et isoleret tilfælde af ondskab«. I stedet, sagde han, rejser sagen »store spørgsmål om hvad, der går galt i vores samfund«.

»Det er vigtigt, at vi i denne valgkamp taler om sociale emner og social sammenbrud på linje med økonomiske emner og økonomisk sammenbrud,« sagde han.

Det britiske folk synes at erklære sig enig i Camerons dom over deres samfund. Da Labour kom til magten i 1997 mente 40 procent af befolkningen, at landet blev et stadigt værre sted at bo. I 2007 var det tal steget til 60 procent. I dag ligger tallet omkring 70 procent.

En grundig gennemgang af nøgletal og udvikling inden for områder som vold, teenagegraviditeter, drikke- og rygevaner foretaget af The Economist viser imidlertid, at regnestykket ganske enkelt ikke går op.

Kriminologer påpeger over for magasinet, at volden i Storbritannien er gået stødt nedad de seneste 15 år. Ifølge British Crime Survey under Indenrigsministeriet er volden samlet set gået ned med 45 procent, siden den toppede i 1995. Hvis man alene kigger på den voldelig kriminalitet, er den blevet næsten halveret i samme periode. Og på dagen for David Camerons Broken Britian-tale annoncerede politiet, at antallet af drabssager var det laveste i 19 år.

Ifølge børneorganisationen Barnardo's er der i dag en tredjedel færre barne-mordere i Storbritannien, end der var i begyndelsen af 1990'erne. Og på trods af en række rystende drabssager i de seneste år, er antallet af børn, der bliver dræbt, faldet dramatisk siden 1970'erne. Ifølge professor Colin Pritchard fra Bournemouth Universitet er der sket et fald på 70 procent siden 1974 - sandsynligvis på grund af et tættere samarbejde mellem politi og sociale myndigheder, der blev intensiveret i 1979.

Inden for familiens vægge har de konservative imidlertid ret i, at der er sket store forandringer over de seneste årtier. Antallet af par, der gifter sig, er halveret siden 1950'erne, og inden for de næste fem år forventes det, at flertallet af nybagte forældre vil være ugifte. Selv om skilsmisseraten i Storbritannien er faldet og er på sit laveste siden 1979, er den stadigvæk en af de højeste i Europa. Ligeledes er antallet af teenagemødre faldet - i dag bliver halvt så mange piger mellem 15 og 19 mødre sammenlignet med deres bedstemødres generation - men er fortsat blandt kontinentets højeste. Alligevel har landet set en eksplosion i antallet af enlige forsørgere. Siden 1970'erne er sådanne familier blevet tre gange så almindelige.

Mindre røg og færre pints

På stimulansfronten viser statistikkerne, at både med hensyn til rygning, alkohol- og narkotikaindtag er der overordnet en faldende tendens, men samtidig er der en lille hård kerne, som går ekstra meget til den. Det resulterer i uro i gaderne i weekenderne, og en stigning i indtaget af kokain, selv om tallene viser et samlet fald.

Alt i alt konkluderer The Economist, at »bevisgrundlaget, der støtter eksistensen af et 'knækket samfund', er tyndt«. Ikke desto mindre går de konservative hårdt til den i deres kampagne. Deres indenrigspolitiske talsmand, Chris Grayling, sammenlignede for nyligt i en tale forholdene i Storbritannien med dem i den amerikanske tv-serie, The Wire, der følger den voldelige hverdag med stoffer, bandekrig og organiseret kriminalitet i byen Baltimore.

»The Wire plejede bare at være fiktion for britiske seere. Men under denne regering er The Wire blevet en del af virkelighedens verden i mange dele af de britiske byer,« sagde Grayling.

»Det er et rædselsvækkende portræt af det civiliserede livs sammenbrud og om menneskelig afmagt. Kvarterer hvor narkohandel og fattigdom florerer. En konstant trussel om indbrud. Lokalsamfund tynget af vold og af voldelige forbrydelser,« fortsatte han.

Labour er nu gået til modangreb. Dels ved at komme med udtalelser, der skal berolige en tydeligvis angst befolkning - såsom et løfte om ikke at skære i politiets bevilling, når underskuddet skal tackles - og dels ved at angribe de konservatives præmis: At Storbritannien er et knækket samfund. I stedet anerkendte Gordon Brown for nylig befolkningens angst.

»Man tackler ikke angsten for forbrydelser ved at dyrke den, ved at skabe en følelse af panik hos befolkningen, ved at misbruge tal og påstå, at vores samfund er knækket,« sagde Brown.

Ifølge The Economist har Labour ret i, at befolkningen langt hen ad vejen ganske enkelt ikke har et sandt billede af, hvor slemt det står til. For eksempel tror de fleste, at fire ud af ti teenagere har børn, mens det i virkeligheden er tre ud af 100.

Ikke desto mindre føler mange briter, at regeringen har ladet stå til, og at de sociale problemer blot er blevet værre.

»I lang tid følte jeg ikke, at nogen gjorde noget ved problemerne,« siger Jane Carey, der bakker op om de konservatives fokus på familien.

»Jeg mener ikke, at Storbritannien som sådan er knækket, men der er problemer, og hvis du lader stå til for længe, så kan det være for sent at reparere skaderne.«

Hun erkender dog, at en del af forklaringen på, at flere mener, det går ned ad bakke, kan være, at de sociale problemer i dag er blevet mere synlige.

»Mange flere opsøger hjælp i dag, bl.a. fordi en del af den sociale stigma er forsvundet,« siger hun og peger på, at Monk's Hill boligområde i dag er et meget rarere sted at bo og vokse op i, om end der stadigvæk er problemer.

Det hænger sammen bl.a. sammen med, at området har fået et nybygget børnecenter, hvor unge mødre og fædre kan komme med deres småbørn, modtage én til én-rådgivning og deltage i forskellige kurser. Og det har givet resultater, siger hun.

»Der er ikke længere graffiti alle vegne. Området er blevet roligere. De unge hænger nu ud i kirkens ungdomsklub frem for på gaden. Folk har det bedre med at bo her og med at deres børn vokser op her,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her