Læserne spørger: Ritt Bjerregaard

Hvilken fordom om dig er du mest træt af?

Den mest uforståelig er, at jeg ikke har udrettet noget, fordi det ville være nemt for debattører bare at slå efter i Folketingets oversigter.

Den dummeste er, at jeg ikke synes, børn skal lære noget i skolen. .

Hvem er den politiske modstander, som du er stødt på I dine mange år i politik, som du har størst respekt for? Hvem har givet dig den bedste kamp?

Der har været mange:

Peter Brixtofte, der som jeg, var opstillet på Fyn i flere år. Han var skarp, velformuleret, underholdende og med helt andre synspunkter end mine. Vi havde nogle forrygende valgkampe. Jeg ærgrede mig over, at det gik så galt for ham med Farum.

Pia Kjærsgaard, som jeg også dystede med på Fyn. Det er altid godt med modstandere, der har helt andre synspunkter end ens egne, fordi de betyder en skarpere og langt mere underholdende og afklarende debat.

Hvad ville du have brugt dit liv til, hvis ikke det var blevet politik?

Jeg er uddannet lærer, men jeg har været glad for at være politiker og dermed kunnet gennemføre nogle ændringer som f.eks. en ny folkeskolelov i 70erne og indførelsen af de faglige grunduddannelser, men også at jeg fik reddet RUC.

Du er selv kendt som en fighter. Synes du, at Søren Gade skulle være blevet på posten og taget kampen?

Hvis man har en god sag, er det klogt at kæmpe til det sidste. Jeg synes ikke, at Søren Gade havde en god sag, og at det havde været klogere af ham at gå, dengang han havde brugt udtrykket om, at ansvaret faldt tilbage på far her. Det virkede meget svagt så at ofre en af sine embedsmænd i stedet. Far her viste sig meget sent, og vi har jo endnu ikke hørt, hvor galt det har udviklet sig i Forsvarsministeriet under Søren Gades ledelse.

Hvor er vores 5.000 boliger til 5.000 kroner?

København mangler stadig boliger til dem, der ikke har råd til at købe en af de dyre ejerlejligheder f.eks. i Ørestaden. Det var tydeligt for mig, da jeg sagde ja til at stille op som overborgmester i København. Derfor arbejdede jeg energisk for at få bygget nogle billige boliger. Jeg var oppe imod ejendomsprisernes himmelflugt og en regering, der ikke ville give kommunen nogle midler, så vi kunne få de private bygherrer, der gerne ville bygge i København, til også at bygge billige boliger. I London f.eks. skal et nyt boligbyggeri have 50 procent lejligheder til folk, der ikke har så godt råd.

Det er der også brug for i København.

Heldigvis ser der ud til nu at være mere gang i byggeriet og med AlmenPlus, kommer der i løbet af det næste år ca. 400 nye boliger. Det er jeg rigtig glad for, og det er vigtigt for Københavns udvikling.

Hvad ser du som den største udfordring for velfærdssamfundet, og hvem i socialdemokratiet, kan efter din mening, stå i spidsen for at løfte denne udfordring?

Den ligger i uddannelsessektoren. Der er alt, alt for mange især unge mænd, der ikke kommer i gang med en uddannelse. Der mangler praktikpladser til dem, der gerne vil videre med en faglig uddannelse. Det er dyrt i det lange løb for samfundet at tabe så mange unge på gulvet. Og det er også menneskeligt forkasteligt. I København har både Frank Jensen og Anne Vang prioriteret det.

Efter så mange år i politik: Hvad synes du om pressens udvikling?

Medierne har totalt ændret sig. I 70erne var der journalister, der havde specialviden. De fulgte med f.eks. på uddannelsesområdet. De kunne huske, hvad man havde lovet og fulgte op, hvis der ikke skete noget. I dag er de fleste journalister kun interesserede i processerne. Det vil sige gætterier om, hvorfor den ene gjorde det ene eller det andet. Jeg synes, der er alt for meget spin og alt for lidt politik.

Bliver man optimistisk eller pessimistisk af et liv i politik på topplan?

Jeg er født og opvokset på Vesterbro i København, hvor det ikke var en selvfølge, at man fik en uddannelse. Jeg har lært, at man skal arbejde og arbejde hårdt for at nå sine mål, men at det så også er muligt at nå dem. Sådan har det også været for mig i politik. Det betyder, at modstand ikke er kommet bag på mig. Heller ikke at andre politikere har gjort, hvad de kunne for at forhindre mine idéer i at blive til noget.

Det har da været dejligt, når der viste sig nye chancer og muligheder, og dem har jeg prøvet at bruge.

Jeg er af natur optimist.

Hvad mener du med din politiske tæft og erfaring om levedygtigheden for en kommende S-SF regering? Hvilke udfordringer ser du? Hvad skal Villy og Helle passe på? Holder ægteskabet efter din mening?

Villy og Helle har holdt fint sammen i opposition, og jeg håber, at de herigennem har lært, at ingen partier kan få alt det, de gerne vil. Økonomien bliver en kæmpeudfordring, fordi de borgerlige regeringer i så høj grad har bortødslet den økonomiske højkonjunktur bl.a. ved at give skattelettelser til folk, der ikke har brug for det. Sidste nyt er, at også landbruget skal have ekstra penge, efter at bankerne har fået. Der bliver rigtig meget at rydde op i, og det er aldrig sjovt og kan for nu at blive i billedet give kvaler i ethvert ægteskab.

Hvis du var 25 år, havde blik for verden og ild i hjertet, hvor ville du så engagere dig i dag?

Jeg ville også i dag være socialdemokrat. Jeg har aldrig opfattet det sådan, at jeg skulle være enig i alt, hvad partiet stod for, og da jeg første gang blev valgt, var jeg, ligesom en del andre unge socialdemokrater, imod det daværende EF, selvom partiet var for. Det parti, jeg skal være med i, skal ville noget i forhold til de svageste i samfundet. De godt udrustede og dem, der har penge nok, klarer sig jo altid. Det er de andre, der har brug for de løsninger, fællesskabet kan tilbyde. Det er en af grundene til, at jeg er meget bekymret for vores sundhedsvæsen. Når man har penge nok, kan man jo bare få sig en sundhedsforsikring. Det kan folk, der er på kontanthjælp ikke. Danmark skulle nødig ende med at ligne USA.

Du har altid virket meget bevidst om din person. Hvad tror du, din knold i nakken har betydet for den måde, du er blevet opfattet på?

Jeg er træt af, at kvinder i så høj grad stadig vurderes på deres køn og dermed udseende og forhold til familien. Det er fint, at der næsten er halvt af hver i den nye regering. Men kvinder er stadig alt for dårligt placeret i ledende stillinger især i erhvervslivet og dermed i bestyrelser.