Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Skal jeg overgive mig og blive vegetar?

Moderne Tider
6. marts 2010

Thomas, 24 år, pædagog studerende

Jeg har altid haft en vis irritation over vegetarismen og dens måde at ophøje almindelig hverdagsmad til et identitetspolitisk projekt. Med etiske argumenter har vegetarer i årevis forsøgt at overbevise os kødspisere om, at vi gør noget forkert, og at vi bør spise anderledes.

Min mad skal ikke være genstand for politisk fordømmelse, så jeg har altid bare slået det hen. Men den nye bølge af vegetarer med forfatteren Jonathan Safran Foer i spidsen har alligevel bragt mig i tvivl. Han bruger fornuftsargumenter, når han skal begrunde sin vegetarisme: Det er uforsvarligt både ud fra klima- og fødevaresikkerhed, og den eneste grund til, at vi mennesker stadig spiser kød, er mangel på information om, hvor store konsekvenser vores vaner har. Bogen fik mig og nogle venner til at flirte med tanken om at blive vegetarer, og jeg har da også forsøgt at undgå kød siden.

Men det føles bare ikke rigtigt. Folk står jo stadig nede i supermarkedet og hiver frosne kyllinger og svinekoteletter op i kurven uafhængigt af mit eget personlige valg. Da jeg ikke har lyst til at blive en irriterende missionær, er jeg altså henvist til at se på, mens alle andre bliver ved med at spise kød i stort omfang, og jeg selv må undvære.

Så mit spørgsmål er, bør jeg fortsætte min vegetarisme, selv om jeg inderst inde godt ved, at det ikke virker?

Svar I:

Kære Thomas,

Dit spørgmål er en del af den større problemstilling: Hvor langt skal man selv gå for at frelse verden, når nu kun så få andre vil gå med?

Jeg synes, man skal gå så mange skridt, som man selv har det godt med. Skær ned på kødet. Meget af det er alligevel noget trevlet, sejt stads. Gør kød til noget særligt, du fejrer dig selv og andre med.

Hold dig fra superkummefryserens klumper. Køb kun kød frisk og i fin kvalitet. Brug tid på at tilberede det ordentligt. F.eks. sammen med nogen, du gerne vil have fællesskab med. Gå i køkkenet og hyg jer. Tal sammen om den bedste festlige måltidsbalance mellem fisk, kød, grønt og brød. Slå op i kogebøger og læs op for hinanden.

Mind hinanden om dejlige måltidsoplevelser, I har haft. Spørg, hvad der gjorde dem dejlige.

Og når I sætter jer til bords, så snup et par glas god vin. Det er der også problemstillinger knyttet til. Men netop ved at gøre festen total viser man forskellen på den og den pligtskyldige hverdag.

Svar II:

Hvor er det fedt, at du vakler. En klog dame sagde i går i denne avis, at vi stemmer tre gange om dagen. Nemlig hver gang, vi griber gaflen. Når damen med det skrigende barn i supermarkedet langer ud efter foliebefængte frosne kyllinger, så ser du 40.000 kyllinger med kæmpekroppe og knækkede ben, uden næb eller værdighed. Kvinden har tre børn og en middelindkomst, og hun vil også gerne gøre det rigtige. Hendes børn elsker kylling, og her er et økonomisk godt tilbud. De fleste mennesker synes dyrevelfærd er rigtig vigtigt, når de står i stemmeboksen, men i supermarkedet viger den etiske vælger for den økonomiske forbruger. Dyr med blød pels og kviksølvforgiftede delfiner får os op af stolen, men ganske få tager stilling til, hvordan cervelatpølsen egentlig havde det som gris med skuldersår og kuperet hale.

Thomas, du har fravalgt kød, fordi du har sat dig ind i, hvordan landbrugsdyr knap overlever, indtil de skal slagtes. Dén viden er flygtig, og så vakler du igen.

Hvis du har lyst til at være vegetar, så giver svaret sig selv. > Men hvis du elsker kød, så er der et smuthul. Jonathan Safran Foer har fravalgt kød, men det er kød fra industrialiserede landbrug, manden forsager. Dine valg skal føles rigtige, og selv om dyrevelfærd, klima, religion og knaphed på fødevarer er glimrende argumenter for at holde sig fra kød, så holder det dig tydeligvis ikke fra lysten til kød. Bliv ved med at læne dig op ad din sunde fornuft.

Spis kød, når du har lyst, men spis pænt. Altså kun dyr, der beholder næb, haler, kløer, sundt bentøj og fornuft til det sidste. For at blive i troen snupper du hver fredag en Løvemad. Altså tatar med kaviar, kapers, rå hakkede løg, citronsaft og æggeblomme. Og så hæver du snapseglasset for den bonde, som du støtter i at behandle dyr ordentligt.

Louise Voller

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her